Engriflet hvidtjørn

Engriflet hvidtj�rn
Hvidtj�rnen er en smuk, blomstrende plante, men det overses ofte.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (D�kfr�ede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Rosales (Rosen-ordenen)
Familie	Rosaceae (Rosen-familien)
Sl�gt	Crataegus (Hvidtj�rn)
Art	C. monogyna
Videnskabeligt artsnavn
Crataegus monogyna Jacq.
Hj�lp til l�sning af taksobokse

Engriflet hvidtj�rn (Crataegus monogyna) er den st�rste af vore tre arter af Hvidtj�rn. De to andre er alm. hvidtj�rn (Crataegus laevigata) og koralhvidtj�rn (Crataegus curvisepala). Det er en stor, op til 10 meter h�j, l�vf�ldende busk (eller et lille, l�vf�ldende tr�) med en meget t�tgrenet v�kstform. Blomsternes duft tiltr�kker fluer!

Beskrivelse

Barken er f�rst m�rkt r�d (p� lyssiden) eller gr�gr�n (i skygge eller p� skyggesiden). Senere bliver den gr�brun, og til sidst er den gr� med smalle furer og sk�llede kamme. Skuddene b�rer som regel kraftige grentorne. Knopperne er spredte, udsp�rrede, ret sm� og r�dlige.

Bladene er �gformede og fem- til syvlappede med hel rand og nogle f�, grove t�nder ved spidsen af hver lap. Indsk�ringerne n�r mere end halvvejs ind til midterribben. Oversiden er blank og m�rkegr�n, mens undersiden er mat lysegr�n. Blomstringen finder sted i maj-juni, og rent hvide blomster sidder i halvsk�rme. Frugterne er r�de, �gformede b�r�bler med �n kerne. Fr�ene spirer villigt i Danmark.

Engriflet hvidtj�rn er middel skygget�lende og t�ler megen vind. Den kan gro p� n�sten alle jordtyper, og den rige frugts�tning g�r den eftertragtet af fuglene. Frugterne har kun �n sten. Rodnettet er hjerteformet med kraftige hovedr�dder og h�jtliggende, ret grove sider�dder. �ngriflet Hvidtj�rn fremkalder jordtr�thed.

H�jde x bredde og �rlig tilv�kst: 4 x 3 m [buskformen] eller 12 x 5 m [tr�formen] (25 x 20 cm/�r).

Voksested

Indikatorv�rdier

Engriflet hvidtj�rn
L = 7	T = 5	K = x	F = 4	R = 8	N = 3

�ngriflet Hvidtj�rn gror som skovbryn og underskov i blandede l�vskove p� n�ringsrig bund i Centraleuropa. Her findes den ogs� som overdrevsplante og i hegn. Planten er forvildet og efterh�nden hjemmeh�rende i Danmark.

Det meget varierede og righoldige omr�de omkring Valbjerg i Vester Thorup Plantage rummer overdrev p� kalkskr�nt, kalkskr�nt overf�get af flyvesand, k�r med fremsivende kalkrigt grundvand (rigk�r) og mod kysten gr�nklit, t�r klithede, hvid klit og bred forstrand. Her vokser arten sammen med bl.a. ene, engelskgr�s, alm. engels�d, fjerbregne, alm. gyldenris, havtorn, hjertegr�s, alm. k�llingetand, alm. mangel�v, alm. torskemund, blodr�d storken�b, bl�klokke, dunet vejbred, gul snerre, hulkravet kodriver, kattesk�g, klitrose, korb�r, lancetvejbred, spydpil, stor knopurt, strandfladb�lg og vellugtende gulaks

Anvendelse

Engriflet t�ler h�rd besk�ring og klipning. Kviste og skud �des af hjortevildt og harer. Den er s�rligt velegnet til skovbryn og læplantninger, men anvendes også i den indre del af vildtplantninger. I byerne er den en velkendt plante i klippede hække.

Naturlige fjender

Den angribes – dødeligt – af Ildsot. Desuden ses ofte forveddede svulster af Tjørnerust og tætte spind med Spindemøllarver ("Snareorme").

Billedgalleri

• 
  Tjørnebær
• 
  Høstfarve
• 
  Vækstform
• 
  2 træer på engene mellem Stensbæk Plantage og Gels Å sidst i maj
• 
  De samme 2 træer set fra modsatte side i september

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

Kilder

• Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
• Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger Arkiveret 18. juni 2003 hos Wayback Machine
• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2002 (CD-Rom).

Eksterne henvisninger

• Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine (svensk)
• Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Engriflet hvidtjørn