Beda

Beda (B�da, (latin: Beda Venerabilis, engelsk: Venerable Bede Beda den �rv�rdige f�dt ca. 672, d�d 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede f�rst i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus.

Beda den �rv�rdige
Munk og forfatter
F�dt	ca. 672 Northumbria, England
D�d	25. maj 735 Jarrow, England
Saligk�ring	-
Kanonisering	De facto: inden 740, formelt: af Leo XIII 13. november 1899
Anerkendt af	Den katolske kirke
Festdag	25. maj (fra 1969), tidligere 26. maj og 27. maj
Helgen for	Historikere, ark�ologer
I kunsten	�ldre mand, som studerer b�ger, ofte med fjerpen og lineal

N�sten alt, hvad vi ved om Beda, stammer fra et afsnit, han selv skrev i sin kirkehistorie. Han fort�ller, at han syv �r gammel kom til klosteret, blev diakon da han var 19 og pr�st, da han var 30. Han studerede under Benedict Biskop og Ceolfrid af Wearmouth og rejste antagelig til Jarrow sammen med Ceolfrid i 682, da han var omkring ti �r gammel. Her viede han sit liv til studier, forel�sninger og skrivearbejde. Hans vigtigste v�rk er Historia ecclesiastica gentis Anglorum (Det engelske folks kirkehistorie). Han skrev ogs� kommentarer til Bibelen og om musik og metrik. Han skal have v�rt dybt optaget af sine religi�se pligter.

Bedas egne v�rker viser, at han var bel�st og havde et indg�ende kendskab til mange forfatteres v�rker. Han citerer blandt andet Plinius den Yngre, Virgil, Ovid, Horats og andre klassiske forfattere. Ud over latin, som han mestrede og skrev mest p�, kunne han gr�sk og noget hebraisk, og er den tidligst kendte forfatter, som skrev p� sit modersm�l, angelsaksisk.

Bedas v�rker

Skildring af Beda.

De natura rerum, 1529

Hans v�rker deles i tre kategorier: Videnskabelige, historiske og teologiske.

De videnskabelige er bl.a. en grammatik, han skrev til sine elever, et v�rk om naturf�nomener (De rerum natura) og to om kronologi (De temporibus og De temporum ratione). Det er interessant, at Beda skrev, at jorden er rund "som en bold man leger med", og ikke rund "som et skjold", som andre h�vdede. En af hans konklusioner i forbindelse med kronologi var, at tidsregningen burde begynde med Kristi f�dsel, og i et af hans v�rker findes det tidligst kendte eksempel p� brug af udtrykket Anno Domini ("Herrens �r", dvs. "e.Kr.").

Den mest omfangsrige del af hans produktion er de teologiske skrifter: kommentarer til b�gerne i Bibelen, pr�dikener og afhandlinger om udvalgte afsnit i Bibelen. Hans sidste v�rk, som blev fuldf�rt p� d�dslejet, var en overs�ttelse af Johannesevangeliet til angelsaksisk. Han afskrev ogs� v�rker, og et eksemplar af Apostlenes Gerninger p� latin og gr�sk i Bodleian Library i Oxford regnes for hans.

De historiske v�rker er foruden kirkehistorien: biografier over abbederne af Wearmouth og Jarrow og sankt Cuthbert af Lindisfarne.

Bedas hovedv�rk, Historia ecclesiastica gentis Anglorum i fem bind, var f�rdigt i 731. Han kalder det selv for kirkehistorie, men det er langt mere omfattende. Fordi historien om kirken i England op til hans tid i h�j grad drejede sig om missionsvirksomhed, hvor kongerne var centrale, skrev han meget om fx politik og krigsf�relse og er derfor en af de vigtigste kilder til viden om de angelsaksiske konged�mmer.

D�d

Beda var aktiv til det sidste. P� d�dslejet fuldf�rte han sin overs�ttelse af Johannesevangeliet og arbejdede ogs� med en overs�ttelse af Isidor af Sevillas v�rker til angelsaksisk. If�lge sankt Cuthbert n�ede han akkurat at blive f�rdig med at diktere den sidste s�tning i det, han arbejdede med, f�r han d�de, siddende p� gulvet i sin munkecelle. Datoen for hans d�d, 25. maj, er kendt, fordi det blev noteret, at han d�de dagen f�r Kristi himmelfartsdag, som det �r faldt den 26. maj.

Helgen

Efter at han blev pr�steviet fik han titlen "den �rv�rdige". Det er i Den katolske kirke normalt en titel, som forbindes med helgenk�ringsprocessen, men i hans tilf�lde blev den alts� givet, mens han levede. Det ser ud til, at det var fordi han blev pr�steviet, noget som ikke var almindeligt for munke p� den tid.

Fem �r efter hans d�d var der allerede opst�et en helgenkult omkring ham. Alkuin af Tours skrev, at der skete mirakler ved hans relikvier. Det findes relikvier bevaret i b�de Fulda og York, men hovedparten af hans jordiske levninger hviler sandsynligvis i katedralen i Durham.

Ved et koncil i Aachen i 836 blev titlen "den �rv�rdige" officielt tildelt ham, og han har hele tiden v�ret regnet som helgen. Men det var f�rst 13. november 1899, at det kom til en formel helligk�ring, da pave Leo XIII udn�vnte ham til kirkel�rer. Senere er flere kirker og skoler i England blevet viet til ham. Han er for �vrigt den eneste engl�nder, som Dante n�vner i sit v�rk Paradiset.

Festen for Beda blev fejret 26. maj, men det kolliderede med festen for Augustin af Canterbury, og Bedas fest blev flyttet til 27. maj. I 1969 blev den flyttet til 25. maj.

Se ogs�

• Jarrow Hall - arkæologisk frilandsmuseum med en dedikeret udstilling til Beda.