Carl Friedrich Gauss
Johann Carl Friedrich Gauss (f�dt 30. april 1777 i Braunschweig, d�d 23. februar 1855 i G�ttingen) var en tysk matematiker, astronom, geod�t og fysiker.
| Carl Friedrich Gauss | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| F�dt | Johann Carl Friedrich Gau�  30. april 1777 Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland |
| D�d | 23. februar 1855 (77 �r) G�ttingen, Niedersachsen, Tyskland |
| Gravsted | Albani-Friedhof |
| Nationalitet |  Tysk |
| Bopæl | Kongeriget Hannover Braunschweig |
| Far | Gebhard Dietrich Gauss |
| Mor | Dorthea Benze |
| Ægtefæller | Johanna Osthoff, Friederica Wilhelmine Waldeck |
| Børn | Eugene Gauss, Joseph Gauss, Wilhelmine Gauss, Therese Gauss |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen (1795-1798), Universität Helmstedt (1799), Technische Universität Braunschweig |
| Elev af | Johann Christian Martin Bartels |
| Medlem af | Royal Society (fra 1804), Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1833) med flere |
| Beskæftigelse | Astronom, geofysiker, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, statistiker, landmåler, videnskabsskribent |
| Fagområde | Elektromagnetisme, talteori, geodæsi, optik, differentialgeometri med flere |
| Arbejdsgiver | Georg-August-Universität Göttingen |
| Elever | Farkas Bolyai, Peter Gustav Lejeune Dirichlet, August Ferdinand Möbius, Gustav Robert Kirchhoff, Gustaf Svanberg med flere |
| Kendte værker | Gauss–Seidel-metoden, Gauss' lov for magnetisme, normalfordeling, Gauss' lov, gauss med flere |
| Påvirket af | Adrien-Marie Legendre, Leonhard Euler |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst, Fellow of the Royal Society, Copleymedaljen (1838), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1853) med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gauss betragtes af mange som den st�rste matematiker nogensinde og er blevet kaldt matematikkens fyrste (princeps mathematicorum).
Allerede som 3-�rig var han i stand til at opdage fejl i faderens regnskab, og fire �r gammel kunne han give sin l�rer resultatet af summen af tallene 1,2,3,4,5...,100 direkte.[1] I 1796 opdagede Gauss, hvordan en regul�r syttenkant kan konstrueres med passer og lineal. I 1801 publicerede han bogen Disquisitiones arithmeticae, hvori han gav en systematisk fremstilling af talteori, og samtidig indf�rte han mange nye id�er og begreber. Bogen er stadig aktuel.
Gauss blev professor i astronomi i 1807 og var direkt�r for observatoriet i G�ttingen. Han arbejdede desuden meget med fysik, mekanik og geofysik.
Gennem hele sit liv levede Gauss isoleret fra andre matematikere, hvilket gav ham adskillige fjender. Historien beretter, at unge matematikere kom til Gauss med nye forskningsresultater, blot for at opleve Gauss vise, at det var l�sninger, han havde fundet l�nge f�r.
Gauss var ogs� opfinder. Sammen med fysikeren Wilhelm Weber (1804-1891) byggede han den f�rste elektriske telegraf i 1833.
Gauss er blevet portr�tteret i bogen "Opm�lingen af verden" (David Kehlmann), hvor han blandt andet i dramatiseret form, m�des med Alexander von Humboldt. I bogen f�r man et godt indblik i Gauss tilbagetrukne tilv�relse samt af den intellektuelle arrogance, som f�lger med at v�re et geni.
M�leenhed
redig�rCarl Friedrich Gauss har lagt navn til cgs-systemets enhed for magnetisk fluxt�thed, gauss (G). I SI bruges enheden tesla (T), og det g�lder at 1 tesla svarer til 10.000 gauss.
Eksterne henvisninger og reference
redig�r
Der er for f� eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hj�lpe ved at angive trov�rdige kilder til de p�stande, som fremf�res i artiklen.
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |