Christoffer af Bayern
Christoffer af Bayern (Christoffer 3.) (26. februar 1416 – 6. januar 1448) var konge af Danmark 1440-1448, af Sverige 1441-1448 og af Norge 1442-1448.
Christoffer 3. af Bayern (dansk) Kristofer av Bayern (svensk) Kristoffer av Bayern (norsk) | |
---|---|
Konge af Danmark, de Venders og Gothers | |
Kroning | 1. januar 1443[1] Ribe Domkirke |
Regerede | 9. april 1440[1] – 6. januar 1448 |
Forgænger | Erik af Pommern |
Regent | Christoffer 3. af Bayern |
Efterfølger | Christian 1. |
Rigsforstander af Danmark
| |
Konge af Sverige
| |
Ægtefælle | Dorothea af Brandenburg |
Børn | Ingen |
Hus | Pfalz-Neumarkt (en del af Huset Wittelsbach) (Jellingdynastiet) |
Far | Pfalzgrev Johann 1. af Neumark |
Mor | Catharina af Pommern |
Født | 26. februar 1416 Neumarkt in der Oberpfalz |
Død | 6. januar 1448 (31 år) |
Hvilested | 1448 Roskilde Domkirke |
Christoffer var den eneste søn af pfalzgrev Johan af Pfalz-Neumarkt og Erik af Pommerns søster, Katarina. I sin ungdom gjorde han tjeneste under den tyske kejser. I 1437 anmodede det danske rigsråd Christoffer om at overtage den danske trone, efter at Erik af Pommern var undveget til Gotland. Christoffer indvilligede, og den 9. april 1440 blev han hyldet som konge på Viborg Landsting. I 1443 arvede han Oberpfalz-Neumarkt efter sin far.
Rigsforstander i Danmark
redig�rEfter Erik af Pommern var blevet afsat som konge i 1439 blev Christoffer indsat som rigsforstander, og �ret efter, den 9. april 1440, blev han s� hyldet som ny dansk konge.
Konge i Sverige og Norge
redig�rSituationen i Danmark var s�rdeles vanskelig. B�de Norge og Sverige havde opsagt unionen. Og i 1441 gjorde de nordjyske b�nder opr�r under ledelse af Henrik Tagesen Reventlow. Efter h�rde kampe erobrede bondeh�ren kongens f�stning Aggersborg, og b�nderne satte over Limfjorden. De forskansede sig ved Husby Hole bag en tredobbelt vognborg. Christoffers tropper led et smerteligt nederlag den 3. maj 1441. Da Christoffer havde brug for h�ren andre steder, tilb�d han b�nderne frit lejde. De fleste tog imod tilbuddet og tog hjem, kun vendelboerne blev tilbage. Den 6. eller 8. juni gik Christoffer endnu en gang til angreb p� vognborgen og vandt en knusende sejr. Opr�rernes ledere blev henrettet, og opr�ret var for en tid sl�et ned. Senere i 1441 fik �rkebiskop Hans Laxmand ved forhandlinger igennem, at Christoffer skulle overtage den svenske trone, dog fik den svenske rigsforstander Karl Knutsson Bonde Finland og �land som len.
Den 13. november blev Christoffer hyldet som svensk konge. I 1442 opn�ede Hans Laxmand ogs�, at Christoffer skulle arve tronen i Norge, og i januar 1443 blev Christoffer kronet til konge af Norge.[4]
Politik som konge
redig�rChristoffers kongegerning blev pr�get af de vanskeligheder, der var blevet knyttet til hans kongevalg. Han m�tte for at opn� st�tte afgive flere l�fter, som det siden viste sig vanskeligt at indfrie:
- Foreningen mellem rigerne var indskr�nket til at v�re en blot personalunion, og S�nderjylland havde Christoffer i 1440 m�ttet forlene arveligt til Adolf af Schauenburg;
- Hansest�derne havde f�et l�fte p� deres store s�rrettigheder;
- i landets indre politik var storm�ndenes og Rigsr�dets indflydelse blevet den afg�rende.[4]
Tiende genindf�res
redig�rEfter kroningen genindf�rte Christoffer tiende i Jylland og p� Fyn, m�ske inspireret hertil af �rkebiskoppen.
Den store bondeopstand, der i flere �r havde raset i N�rrejylland, blev knust: i Slaget ved Skt. J�rgensbjerg blev vendelboerne helt sl�et den 6. juni 1441.[4]
Gotland og Erik af Pommern
redig�rVed sin tiltr�delse havde Christoffer lovet svenskerne at skaffe dem Gotland, hvor den fordrevne kong Erik af Pommern sad p� sit faste slot Visborg. Christoffer fors�gte ved forhandlinger at f� ham bort derfra, men form�ede det ikke, og n�r der klagedes over det s�r�veri, som Erik bedrev, svarede han letsindig: "Morbroder skal ogs� leve".[4]
Misv�kst
redig�rI Sverige mindedes han som "Barkekongen", fordi folket under en indtr�dt misv�kst m�tte blande bark i br�det.[4]
Til hans regering knytter sig dog ogs� vedtagelsen af en omarbejdelse af Magnus Eriksens almindelige Landslov.
Bayrerne favoriseres
redig�rI Danmark klagede man over, at Christoffer indkaldte og begunstigede landsm�nd fra Bayern.[4]
Hanseforbundet st�kkes
redig�rI 1443 fik K�benhavn en ny stadsret[5], der forb�d fremmede at handle med fremmede og at bruge udenlandsk valuta. Desuden blev �resundstolden genindf�rt. Hansest�derne var naturligvis ikke begejstrede, og de truede med at indg� forbund med Erik, der stadig sad p� Gotland. P� et m�de i 1445 blev Christoffer tvunget til at stadf�ste Hansest�dernes privilegier i Norge og Sverige.
Nogen interesse synes han at have haft for at tilbagetr�nge hansest�dernes handelsv�lde: han begunstigede deres medbejlere, nederl�nderne og engl�nderne, og n�r han m�dtes med Nordtysklands fyrster, frygtede man i de fri st�der, at der lagdes onde r�d op imod dem. Det hed sig ogs�, at man efter kongens d�d fandt en stor skat samlet, som han ville have brugt til et overfald p� L�beck.[4]
I 1447 udstedte Christoffer en forordning, der anerkendte bispen af Odenses ret til at sende varer af egen avl til Tyskland p� eget skib og derfra indf�re varer til eget brug. Tilsvarende fik T�singes b�nder bekr�ftet deres gamle ret til at udf�re levende kv�g, mens andre landbrugsprodukter skulle bringes til salg p� torvet i Svendborg.[6] I 1441 fik Kerteminde eneret til torvehandel for Hindsholm.[7] I 1447 befalede Christoffer, at alle smede, skomagere, skr�dder og andre h�ndv�rkere i Vindinge Herred skulle flytte til Nyborg.[7]
D�d
redig�rChristoffer d�de af feber p� f�stningen "Kernen" (K�rnan) i Helsingborg den 5. januar 1448. Han blev begravet i Roskilde Domkirke.
Barnl�st �gteskab
redig�rDen 26. september 1445 �gtede han Dorothea af Brandenburg, en datter af markgreve Johan af Brandenburg-Kulmbach, vist nok som et led i en aftale med Hansestæderne, men ægteskabet havde endnu ikke ført nogle arvinger med sig, da Christoffer pludselig døde i januar 1448.
Hans enke Dorothea blev i oktober 1449 gift med Christian 1. Hun viste sig at være en stor finansiel begavelse, som fik mange slotte i pant. Hun døde i 1495.
Valget af efterfølgeren
redigérEfter Christoffers død tilbød Rigsrådet tronen til hertugen af Sønderjylland, Adolf 8. (1401 – 4. december 1459), som også var greve af Holsten og Stormarn. Adolf afslog med den begrundelse, at han var for gammel og pegede i stedet på sin søstersøn, grev Christian 12. Dietrichssøn af Oldenburg og Delmenhorst. Hverken Adolf eller hans to brødre efterlod sig børn, men det lykkedes Adolf at få Christian anerkendt som sin arvtager. Rigsrådet besluttede at følge Adolfs forslag og valgte grev Christian. Forinden måtte han love sin morbror, at han ville overholde bestemmelsen som kong Valdemar 3. i august 1326 havde underskrevet, den såkaldte Constitutio Valdemariana, om, "at hertugdømmet Sønderjylland ikke må forenes og ikke må forbindes med det danske rige eller dets krone, sådan at en herre hersker over begge".
Noter
redigér- ^ a b Christoffer 3. af Bayern | Gyldendal – Den Store Danske
- ^ a b c Palle Lauring: Her skete det – Nørrejylland, Lindhardt og Ringhof, 2016
- ^ Kolding Folkeblad eller Syd-jydsk Tidende, 13. september 1879 (8. Aarg., Nr. 213): "Den 13. September" (s. 2)
- ^ a b c d e f g Erslev, s. 921
- ^ Dahlerup, s. 161
- ^ Dahlerup, s. 168
- ^ a b Dahlerup, s. 169
Litteratur
redigér- Troels Dahlerup: "De fire stænder. 1400-1500" (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Bind 6, 1989; ISBN 87-89068-08-4)
Eksterne henvisninger
redigérSøsterprojekter med yderligere information: |
- Christoffer af Bayern på gravsted.dk
- Aksel E. Christensen: "Christoffer af Bayern som unionskonge" (Historisk Tidsskrift, 16. række, Bind 5; 1996)
- Kristian Erslev: "Christoffer af Bayern" (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind IV (1916), s. 921-922)
Christoffer af Bayern Født: 26. februar 1416 eller 1418 Død: 6. januar 1448
| ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Erik 7. |
Konge af Danmark (som Christoffer 3.) 1440 – 1448 |
Efterfølgende: Christian 1. |
Foregående: Interregnum Rigsforstander: Karl Knutsson Bonde |
Konge af Sverige (som Kristofer) 1441 – 1448 |
Efterfølgende: Interregnum Rigsforstandere: Bengt Jönsson Oxenstierna og Nils Jönsson Oxenstierna |
Foregående: Erik 3. |
Konge af Norge (som Kristoffer) 1442 – 1448 |
Efterfølgende: Karl 1. |