De svensk-novgorodiske krige

De Svensk-novgorodiske var en række konflikter mellem Republikken Novgorod og Sverige om kontrollen over den Finske Bugt, et område som var af vital betydning for Hanseforbundet som en del af handelsvejen mellem Østersøen og Konstantinopel (også kaldet den væringiansk-byzantiske handelsvej). De svenske angreb mod de ortodokse russere havde religiøse overtoner, men indtil 1300-tallet har der tilsyneladende ikke været tale om et officielt korstog på baggrund af en bulle udstedt af paven.

Baggrund

Konflikten havde sin r�dder i Vikingetiden, da v�ringerne havde en handelsstation ved Ladoga og kontrollerede Neva-floden. Slavificeringen og kristendommens indf�relse i det nordlige Rusland bet�d at forholdet mellem skandinaverne og Novgorod blev d�rligere ved indgangen til 1000-tallet. Erik Jarl plyndrede Ladoga i 997, og det samme gjorde hans bror Sveinn H�konarson i 1015. Efter Jaroslav I's �gteskab med Ingegerd Olofsdotter af Sverige i 1019 blev konflikten l�st ved, at Ladoga blev et jarl-d�mme i det Kijevriget. Det blev regeret af Ragnvald Ulfsson, som var far til kong Stenkil. Stenkils barnebarn Christina giftede sig med Mstislav af Novgorod, og da han d�de i 1132 l�srev Novgorod sig fra fra Kijevriget.

Kampene genoptages

F�stningen Ladoga blev bygget i sten i 1100-tallet og genopbygget 400 �r senere.

1100-tallet er sparsomt dokumenteret i Sverige, og russiske dokumenter findes kun fragmentarisk. Det lader imidlertid til, at den nye republik og Sverige kom i et mods�tningsforhold, der f�rte til stridigheder, der aldrig blev permanent forligt.

I f�lge den f�rste Novgorod kr�nike angreb svenske tropper k�bm�nd fra Novgorod et sted i �sters�omr�det og dr�bte 150 novgorodere i 1142. Det er det f�rste kendte eksempel p� kampe mellem Sverige og Novgorod. I 1164 n�rmede en st�rk svensk fl�de sig Ladoga, men blev grundigt sl�et og de fleste af deres skibe blev erobret af Novgorod.

Det h�vdes ogs� at novgoroderne og deres karelske allierede gennemf�rte s�r�verangreb mod Sverige i 1100-tallet. Et s�dant angreb, siger legenden, bragte de d�rene fra katedralen i Sigtuna til Novgorod som krigsbytte. Det er dog ikke sikkert hvor de som vandaliserede Sigtuna stammede fra. Svenske kilder kalder dem blot hedninge, og novgoriske kilder er tavse om h�ndelsen, hvilket man ikke skulle forvente, hvis de stod bag. Svenske kilder h�vder, at Jon jarl brugte ni �r p� at k�mpe mod novgorodere og ingrer i slutningen af 1100-tallet. Disse ekspeditioner er ikke dokumenteret i russiske kilder.

Uddybende artikel: F�rste svenske korstog

Slaget ved Neva

Uddybende artikel: Slaget ved Neva

Efter en lang pause i fjendtlighederne, gennemf�rte svenskerne et angreb p� Novgorod i 1240. Den eneste kilde til information om angrebet er den Nestorkr�niken, der blev skrevet 100 �r efter angrebet. Det antages at angrebet blev ledet af Birger Magnusson, der blev udn�vnt til jarl i 1248. Den eneste fjendtlige anf�rer, som n�vnes i kr�niken var "Spiridon", som blev dr�bt i slaget. Fors�g p� at identificere Spiridon som Birger er blevet gjort. (se f.eks. Riasanovsky, Nicholas V.: A History of Russia. Oxford 1993). Kr�niken h�vder ogs�, at en biskop som ledsagede h�ren blev dr�bt. Der er imidlertid ingen svensk biskop, som vides at v�re d�d i 1240. Kort tid efter at deres fl�de l�b ind i mundingen af Neva floden, blev svenskerne grundigt besejret i Slaget ved Neva af den ung prins, Alexander of Novgorod, som senere fik tilnavnet "Nevskij" til minde om denne sejr.

Herefter flyttede Sverige sin interesse til Finland. Svenske tropper vendte ikke tilbage til Neva f�r i slutningen af 1200-tallet, da Sverige havde f�et solid kontrol over Finland. Inden da havde svenskerne ogs� fors�gt at skabe et brohoved i Estland, forg�ves.

Fokus flytter til Finland

Bortset fra Ladoga st�dte Novgorods interesser sammen med Sveriges i Finland, et land som russiske styrker plyndrede ved adskillige lejligheder fra 1000-tallet og fremad. Et angreb i vinteren 1226-1227 f�rte til store tab p� finsk side. Et finsk geng�ldelsesangreb mod Ladoga i 1228 endte i en katastrofe, hvilket bidrog til at finnerne blev underkastet de katolske svenskere under det Andet svenske korstog i 1249. Syv �r senere raserede novgoroderne Finland igen.

F�stningen Vyborg blev grundlagt af svenskerne i 1293.

I 1293 erobrede svenskerne en del af det vestlige Karelen og byggede f�stningen Vyborg (finsk: Viborg) der. Denne ekspedition kaldes traditionelt det Tredje svenske korstog. Syv �r senere grundlagde de f�stningen Landskrona i mundingen af Neva, ved floden Okhta, og �delagde den novgorodiske bebyggelse ved Neva. Senere samme �r gjorde novgorodiske tropper geng�ld vec at �del�gge Landskrona.

I starten af det 1300-tallet voksede de milit�re sp�ndinger, og de to lande var til stadighed i krig med hinanden. I 1311 h�rgede novgoroderne det centrale Finland, hvor svenskerne kort forinden havde bygget en ny f�stning. Til geng�ld drog en svensk fl�de til Ladoga og afbr�ndte handelsimperiet der. Tre �r senere br�d karelernes utilfredshed med det novgorodiske styre ud i lys lue, og de dr�bte de russiske guvern�rer og bad Sverige om hj�lp. Efter flere m�neders fjendtligheder underkastede Karelen sig igen Novgorod.

I 1318 angreb Novgorod Turku i det sydvestlige Finland,afbr�ndte byen og katedralen foruden den episkopale borg i Kuusisto. Fire �r senere belejrede de Viborg og grundlagde Oreshek, en vigtig f�stning, som dominerede adgangen til Ladoga s�en.

N�teborg traktaten og tiden efter

Uddybende artikel: N�teborg traktaten

Sjlisselburg (Oresjek), en af f�stningerne som novgoroderne byggede for at stoppe den svenske ekspansion.

Den f�rste traktat, som blev indg�et mellem parterne var N�teborg traktaten fra den (12. august 1323, som blev fulgt af Novgorod-traktaten mellem Novgorod og Norge. Traktaterne havde til form�l at bringe "evig fred" til omr�det, men viste sig kun at give en midlertidig lindring.

S� tidligt som i 1328 tilskyndede Sverige nybyggere til at tage over til nordkysten af den Botniske Bugt, som i traktaten var defineret som novgorodisk omr�de. Da karelerne gjorde opg�r mod Novgorod i 1337, sendte kong Magnus Eriksson af Sverige sine tropper til hj�lp, og opn�ede kort at bes�tte Korela Borgen. �ret efter belejrede Novgorod Viborg, men der blev snart indg�et en v�benhvile.

Efter 10 �rs fred f�lte kongen sig klar til at genoptage fjendtlighederne og kr�vede, at Novgorod skulle anerkende pavens autoritet. If�lge den f�rste og fjerde novgorodiske kr�nike kr�vede kongen af novgoroderne at de skulle debattere med hans "filosoffer" (katolske teologer), og den som tabte skulle antage vinderens religion. Novgorods �rkebiskop Vasily Kalika r�dslog sig med borgmesteren, posadnikken, og andre medlemmer af byens elite og svarede kongen, at da de havde modtaget kristendommen fra Konstantinopel, burde han sende sine filosoffer dertil for at debattere med byzantinerne. Efter at have f�et dette svar sendte kongen sin h�r til Oreshek og br�ndte den af. Novgorod genvandt snart det tabte omr�de.

Kongen fors�gte endnu et frugtl�st angreb i 1350. I samme �r ramte Den Sorte D�d Nordeuropa, og afsluttede i praksis fjendtlighederne.

Senere udviklinger

Senere sammenst�d var mere sporadiske, da Novgorod i stigende grad blev for svag til at kunne beskytte sine interesser i nord. Sveriges fors�g p� at kontrollere den Botniske bugt provokerede Novgorod til at indlede bygningen af en f�stning i n�rheden af Oulu flodens delta i 1370'erne. Sverige svarede igen ved at bygge Ule�borgi n�rheden. Novgorod angreb det i 1377, men kunne ikke erobre det. Det f�lgende �r intervenerede pave Gregor XI og udstedte en korstogsbulle til svenskerne mod Novgorod. Snart efter trak russerne sig tilbage fra �sterbotten, og overlod det til svenskerne.

Fjendtlighederne mellem de to magter blev genoptaget i 1392 og 1411. Sverige var p� det tidspunkt blevet en del af Kalmarunionen, og var mere optaget af den interne skandinaviske magtkamp i hele 1400-tallet. Den sidste konflikt fandt sted i 1445, adskillige �rtier inden Novgorod blev opslugt af Moskva. Novgorods nedgang f�rte ikke til fred, og konflikten fortsatte mellem Rusland og Sverige indtil starten af 1800-tallet.

Oversigt over krigsbegivenheder

• Svensk-novgorodsk strid efter et svensk angreb med 60 skibe i 1142. Novgorod led et tab p� 150 d�de.
• En svensk krigsfl�de i 1164 angreb byen Ladoga, mistede 43 af 55 skibe som trolig havde mindst 1.500-2.500 mand om bord, under et novgorodsk modangreb.
• Slaget ved Neva i sommeren 1240.
• Krig mellem Novogorod og Sverige i 1256-1257 i det �stlige Estland og Tavastland.
• �Ladogafelttoget� i 1283-1284 med Slaget ved Neva (1284)
• Novgorods angreb p� Tavastland i 1292, besvaret med modangreb mod Ingermanland.
• Det tredje svenske korstog i 1293-1295 startede en 30-�rig krig.
• Neva-kampanien i 1300-1301. 1.100 svenskere anlagde f�stningen Landskrona ved Nevas munding. Efter to belejringer blev f�stningen indtaget og lagt �de af novgorodianerne.
• Krigen om Tavastehus f�stning i 1311-1314 |
• Novgorodianernes felttog mod �bo 1318, �bo slot holdt stand.
• Kexholmskrigen 1321-1323 sluttede med den f�rste fredsaftale mellem svenskene og russerne, N�teborg-traktaten.
• Sten Bielkes fejde mod Novgorod i 1338-1339 var en del af et lokalt opr�r i russiske Karelen mod Novgorod som kom i en krig med svenskerne fra Viborg. N�teborg-traktaten blev bekr�ftet p� ny.
• Magnus Erikssons russiske korstog i 1348-1351 startede en svensk-novogorodsk krig med Slaget ved Schabtschin 1348, to belejringer af N�teborg f�stning i 1348-1349 og en belejring af Viborg i 1351.
• Offensiven mod Jama i 1395 var et angreb fra Viborg p� byen Jama i et rent r�vertog.
• Offensiven mod Nordlige Ladoga i 1396 var et mindre angreb mod nordsiden af s�en Ladoga.
• Novgorodianernes angreb i nord 1399 ind det i nordlige Finland
• Tiversk-offensiven i 1411 p� russiske Karelen med et svensk angreb, som �delagde byen Tiversk (Tiurula), dette blev h�vnet af novgorodianerne som h�rgede det svenske Karelen helt op til Viborgs mure. En fredsaftale blev indg�et i februar 1428.
• Karl Knutssons tog mod Novgorod i 1444. Slaget ved Narva (1444) var et pr�ventivt angreb for at forebygge en novgorodsk offensiv mod Narva.
• Novgorodianernes andet angreb mod Narva i 1448. For anden gang angreb novgorodianerne den vigtige f�stning Narva i det �stlige Estland. Novgorodianerne vandt Slaget ved Narva (1448) over en svensk-tysk fl�de p� Narva-floden og havet.

Litteratur

• A.J.Hipping, Neva och Nyenskans, Helsingfors, 1836
• Ulf Sundberg Medeltidens Svenska Krig 2002 ISBN�91-89660-11-0