Forfatning

samling af grundl�ggende principper i staten eller anden organisation er reguleret

En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et s�t af love, der fastl�gger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund. De tre begreber "forfatning" og "grundlov" og "konstitution" er synonymer.[1] Forfatningen beskriver reglerne for nationalstatens/samfundets overordnede indretning og institutioner, procedurer for vedtagelse af lovgivning og regeldannelse. I moderne forfatninger indg�r tillige en sikring af borgernes grundl�ggende rettigheder og dermed frav�r af vilk�rlige overgreb fra lovgivningsmagtens side.[2] Proceduren til forfatnings�ndring er s�dvanligvis mere omst�ndig end proceduren til vedtagelse af almindelig lovgivning.[3] En af de centrale id�er med den moderne forfatning er at sikre alle borgere grundl�ggende rettigheder og dermed frav�r af vilk�rlige overgreb fra lovgivningsmagtens side ved at statens magt er begr�nset for at sikre borgernes rettigheder.[4] Endvidere fastl�gger en forfatning fordelingen af opgaver mellem statens institutioner.

Den F�rste franske Republiks Constitution (1795)

Det juridiske studium af en g�ldende forfatning betegnes statsforfatningsret.[5] Mens det juridiske studium af en forfatning, som ikke l�ngere er g�ldende, udg�r forfatningshistorie.[6]

En stats forfatning er som regel nedskrevet i en s�rlig lov, en grundlov, men der findes stater, hvor forfatningen best�r af flere forskellige love.

I EU fors�gte man i 2004-2005 at f� vedtaget en forfatning for hele unionen, den s�kaldte forfatningstraktat, men processen strandede, efter at Frankrigs og Hollands befolkninger stemte nej i 2005. Samarbejdet i EU er dog reguleret ved en r�kke grundl�ggende traktater, der fastl�gger rammerne for det overstatslige samarbejde.

I Danmark er Danmarks Riges Grundlov det nationale forfatningsdokument.[7] I dag findes ogs� andre dokumenter, for eksempel Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention, som antages at have forfatningskarakter, ligesom ogs� EU-lovgivningen de facto angiver politiske rammer for de enkelte medlemsstaters lovgivning p� visse omr�der.

Se ogs�

redig�r

Referencer

redig�r
  1. ^ forfatning p� ordnet.dk
  2. ^ forfatning p� denstoredanske.dk
  3. ^ Opslag "forfatning" p� denstoredanske.dk
  4. ^ magt p� lex.dk
  5. ^ side 13 i Henrik Zahle (1998): EU og den danske grundlov. CHRISTIAN EJLERS’ FORLAG. ISBN 87 7241 866 4 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) & side 19 i bogen Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-574-4287-8
  6. ^ side X i Ditlev Tamm (2002): Retshistorie. Danmark – Europa – globale perspektiver. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-0582-4 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)
  7. ^ Grundloven er Danmarks forfatning på ft.dk


Spire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.