Guillotine

En guillotine er en fald�kse til henrettelse ved halshugning. Ideen med maskinel henrettelse er fra f�r 1500. Guillotinens forg�ngere var den italienske mannaia, den skotske maiden (= jomfru) og the Halifax Gibbet i England, der blev benyttet til henrettelser af adelige.

Guillotinen i Baden (Rekonstruktion).

Frankrig

Guillotinen fik sit navn efter den franske l�ge Joseph Ignace Guillotin, der foreslog maskinel halshugning for at spare den franske revolutions ofre for d�rligt b�ddelh�ndv�rk. Den blev under revolutionen opstillet foran Tuilerierne p� Place du Carrousel i 1792. Fra 1793 til august 1794 blev der afsagt omkring 14.000 d�dsdomme ved guillotinen, eksekveringen af de mange domme var udelukkende muliggjort af dens eksistens. Guillotinen blev derved et politisk instrument - revolutionens h�vnende arm og folkets retf�rdige v�ben.

Guillotin var ikke glad for, at hans navn var knyttet til mekanismen; guillotinen blev f�rst omtalt som louison eller louisette efter l�gen Antoine Louis, sekret�r ved Kirurgisk Akademi (og forfatter til artiklen om d�d i l'Encyclop�die). Louis anbefalede mekanismen, fordi han mente, den medf�rte �jeblikkelig d�d. Louis henviste til mislykkede henrettelser, for�rsaget af manglende �velse hos franske b�dler, mens der i Tyskland var flere halshugninger, og hvor alle d�dsd�mte kvinder uanset stand blev halshugget. Han n�vnte ogs�, at man i Danmark kendte to henrettelsesstillinger alt efter om sv�rd eller �kse blev brugt ved henrettelsen.

Navnet "guillotine" fik opfindelsen allerede i december 1789 i en satirisk vise, og navnet slog an, idet "guillotine" rimer p� "maskine". Den blev bygget af en tysk klaverbygger ved navn Schmidt, fordi skafotleverand�r Guidon forlangte en ublu pris med den begrundelse, at det var sv�rt at f� nogen til at medvirke. Den 17. april 1792 blev maskinen afpr�vet p� tre lig i en lille g�rd p� Bic�tre-hospitalet. Louis rapporterede, at testen var forl�bet tilfredsstillende, men foretog dog nogle justeringer, s� fald�ksens �g blev �ndret fra konveks til skr�. Maskinen blev gjort meget h�jere, malet blodr�d og monteret p� et skafot. Senere kom andre �ndringer, og de f�rste guillotiner, der blev opstillet overalt i Frankrig, var ikke ens. Klaver- og guillotinebygger Schmidt s�gte at udtage patent p� opfindelsen, der var meget efterspurgt i en tid, hvor alle franske departementer skulle forsynes. Det blev afsl�et 24. juli 1792 med begrundelsen: "Det virker st�dende mod humanitetens bud at tildele patent p� en s�dan opdagelse. Det ville dog v�re et overm�l af barbari."

Siden revolutionen i 1789 er omkring 4.600 personer blevet guillotineret i Frankrig, heraf 23 fra 1956 til den sidste gang var i brug i 1977. Guillotinen blev brugt f�rste gang 25. april 1792, da Nicolas Jacques Pelletier, en tidligere straffet, blev henrettet for voldeligt r�veri og d�mt til at f�res i en r�d skjorte til Place de Gr�ve, for der at f� "hovedet hugget af i overensstemmelse med straffeloven". Mange soldater skulle beskytte, ikke b�dlen, men den nye maskine. Den n�ste henrettelse var politisk og fandt sted p� Place de Carrousel 21. august. For tilskuerne var den nye opfindelse en skuffelse, idet henrettelsen var s� hurtigt overst�et. Rygtet om, at Charlotte Cordays afhuggede hoved r�dmede, da en af b�ddelh�ndlangerne stak det en lussing, var med til at igangs�tte en omfattende debat, �bnet i 1795 af den tyske l�ge Samuel-Thomas S�mmering, der mente, at guillotinen ikke bragte nogen �jeblikkelig d�d, og at det kunne p�vises ved at s�tte en kunstig lunge til et afhugget hoved, som s� ville tale. Han fik st�tte af den franske l�ge Jean-Joseph Sue, og selv om de fleste af oplysningstidens l�ger afviste teorien, kendes der en r�kke franske eksperimenter med afhuggede hoveder frem til 1905.

Offentlig guillotinering i Lons-le-Saunier i 1897.

Efter henrettelsen af kong Ludvig, blev betegnelsen "Hellige Guillotine" en fast bestanddel af det jacobinske forvaltningssprog. F�rst i 1832 indskr�nkedes den to timer lange procession til skafottet gennem Paris' gader, og i 1851 blev skafottet afskaffet. Henrettelserne blev nu udf�rt foran indgangen til Grande Roquette-f�ngslet, og efter 1900 blev den flyttet endnu en gang, til en sidegade til La Sant�-f�ngslet. I Frankrig fortsatte offentlige henrettelser helt til 1939, og guillotinen vedblev at v�re eneste henrettelsesinstrument indtil d�dsstraffens afskaffelse i 1981.

I 1795 vedtog konventet at afskaffe d�dsstraffen, straks efter freden; men konsul Bonaparte oph�vede dekretet i 1801, da det blev klart, at krigen med England ville tr�kke i langdrag. Efter Code Napol�on i 1810 blev 36 forbrydelser takseret til d�dsstraf. Revolutionerne i 1848 f�rte til d�dsstraffens afskaffelse for politiske forbrydelser, men en kampagne for total oph�velse i 1860'erne blev m�dt med sloganet: "Lad os afskaffe d�dsstraffen, men lad d'herrer mordere begynde." I 1906 gik regeringen Clemenceau ind for en afskaffelse, og i de n�ste to �r stod guillotinen stille for f�rste gang siden 1792. I 1905-6 blev Nord�stfrankrig imidlertid terroriseret af "Pollet-banden", og i januar 1909 blev de fire medlemmer guillotineret. Folk str�mmede til, s� h�ren m�tte udkommanderes, og det myldrede med fotografer. Til 1938 blev der henrettet 312 mennesker i Frankrig, i gennemsnit 10 om �ret.

Den 16. juni 1939 fandt en helt mislykket henrettelse sted i Versailles. Guillotinen var forkert opstillet, og der var fejl b�de ved la lunette (halskraven) og sk�ret p� fald�ksen; men "det afskr�kkende ikke tilskuerne," skrev Paris Match. Alle aviser bragte foto af h�ndelsen, der fik regeringen til p� et ekstraordin�rt m�de den 25. juni 1939 at afskaffe de offentlige henrettelser. Anden verdenskrig medf�rte imidlertid en stigning i antallet af henrettelser. Marskal P�tain br�d en n�sten hundred�rig skik, da fem kvinder blev sendt til guillotinen.

Victor Hugo beskriver guillotinen i sin roman 1793. To guillotiner er opmagasineret i en hangar uden for Paris.

Henrettelsen af Languille i 1905.

Den sidste henrettelse som f�lge af d�dsstraf i Frankrig fandt sted den 10. september 1977, da morderen Hamida Djandoubi blev aflivet ved halshugning i guillotinen. I 1981 blev d�dstraffen skrevet ud af Frankrigs straffelov.

Tyskland

Under Napoleonskrigene indf�rtes guillotinen under navnet Fallbeil ("fald�kse") i de besatte dele af Tyskland. Den var i brug til 1949. Blandt andre blev Sophie og Hans Scholl henrettet med fald�kse. Nazisterne var meget omhyggelige med ikke at bruge det franske ord "guillotine".

Da den blev indf�rt i Bayern i 1854, reagerede tilskuerne negativt p�, at henrettelsen slet ikke var hurtig. Inden guillotineringen skulle den d�mtes h�r klippes, og skjorten �bnes, s� halsen blev fri. S� blev han bagbundet, og i oprejst stilling sp�ndt fast til et br�t, der blev vippet vandret, s� han l� med hovedet nedad, hvorefter den �vre del af la lunette, halskraven, l�ste halsen fast. "Fastg�relsen af forbryderens hoved gjorde et meget d�rligt indtryk p� tilskuerne," skrev politiet i M�nchen, og en embedsmand i Amberg anf�rte, at guillotinen behandlede forbryderen som et dyr p� slagteb�nken, der i sin d�dsangst h�ndteredes meget l�ngere end ved en henrettelse med sv�rd. Alligevel vandt guillotinen frem i Tyskland. I Rhinlandet, der under den franske erobring blev underlagt Code Napol�on, Napoleons love, brugtes guillotinen ogs� efter hans nederlag. I Preussen holdt man derimod fast ved �ksen til det sidste, med b�dlen i kjole og hvidt, indtil justitsministeren i 1927 bad b�dlen om at optr�de helt i sort, da det virkede st�dende, n�r han tog jakken af f�r hugget og stod i hvid skjorte.

Guillotinen i Baden

I storhertugd�mmet Baden blev der mellem 1848 og 1932 henrettet 37 m�nd og to kvinder. Fra 1856 skete henrettelserne med en guillotine, som var bygget af firmaet Mannhard i M�nchen for 1.000 gylden. N�r guillotinen skulle til de forskellige f�ngsler i Baden, blev den skilt ad og pakket i kasser. Det kunne trods alle anstrengelser ikke undg�s, at monteringen gav genlyd i f�ngselsg�rden, hvad der foruroligede fangerne. Efter at henrettelserne i 1933 blev henlagt til Stuttgart, kom Badens guillotine i 1937 til straffeanstalten Berlin-Pl�tzensee.

Danmark

En rekonstruktion af the Halifax Gibbet p� sin oprindelige plads, med St Mary's katolske kirke, Gibbet Street, i baggrunden, i 2008.

Brugen af halshugning med �kse og de dermed forbundne uheld f�rte omkring 1900 til, at der i Rigsdagen blev fremsat et lovforslag om, at henrettelser skulle ske "med Fald�kse i et lukket Rum". Forslaget blev ikke vedtaget, og guillotinering har aldrig v�ret anvendt i Danmark.

Selvmord

Selvmord ved guillotinering forekommer uhyre sj�ldent, men i 2003 halshuggede Boyd Taylor fra England sig selv netop med en hjemmelavet guillotine med elektrisk udl�ser.

Ekstern kilde/henvisning

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Guillotine
• The Guillotine Headquarters ved Jørn Fabricius (tekst og billeder)