Krudt
Krudt som vi kender det i dag, blev opfundet i Kina omkring �r 900,[1] men kendes i Europa f�rst i 1338. Det er en blanding af svovl, kul, og kaliumnitrat(salpeter) - med svovl og kul, der virker som br�ndsel, mens kaliumnitrat fungerer som et oxidationsmiddel.
.jpg)
Sortkrudt
redig�rSortkrudt - omtales ofte blot som krudt, var det f�rste kemiske spr�ngstof og det eneste kendte indtil 1585, hvor fulminerende guld blev opfundet af alkemikere.[2] Det var dog f�rst med kviks�lvfulminat, opfundet i 1800,[3] at noget som kunne produceres p� stor skala blev opfundet; det var dog et brisant spr�ngstof, s� det kunne ikke erstatte sortkrudt, men erstattede flinten som ant�ndte krudtet. F�rst i 1846 blev en metode for nitrocellulose fundet, og det kunne erstatte sortkrudt. En blanding baseret p� nitrocellulose bruges stadigv�k.
Den tidligste registrering af en skriftlig formel for krudt vises i det 11. �rhundrede - nemlig Song-dynastiteksten af Wujing Zongyao.[4] Opdagelsen f�rte i f�rste omgang til udvikling af fyrv�rkeri og primitive raketter i Kina.[1] I �rhundrederne efter den kinesiske opdagelse spredte krudtv�ben sig via den muslimske verden til Europa. De tidligste vestlige regnskaber over krudt vises i tekster skrevet af den engelske filosof Roger Bacon i det 13. �rhundrede i hans manuskript Opus Majus.
Det f�rste krudt, der blev fremstillet, var blandet forkert, og salpeteret var ikke rent, men i det 16. �rhundrede n�ede man t�t p� nutidens optimale blandingsforhold: 75% salpeter/kaliumnitrat, 10% svovl og 15% tr�kul (angivelsen er v�gtprocent).
Denne krudttype, som farves sort af indholdet af tr�kul og derfor kaldes sortkrudt, har en kraftig r�gudvikling.
Historisk set var det is�r problemer med at skaffe tilstr�kkeligt med salpeter, som satte gr�nser for anvendelsen af krudt. Den reneste salpeter var den s�kaldte "mursalpeter", som kan indvindes i ganske sm� m�ngder fra v�ggene i fugtige staldbygninger. Men i �vrigt m�tte man skaffe stoffet ved at opl�se jorden under m�ddinger i vand, filtrere det og koge vandet v�k.
Fremstillingen af krudt var en velbevogtet hemmelighed, og det var ogs� et meget risikabelt h�ndv�rk. Modsat hvad man m�ske skulle tro, s� er det hverken svovl eller salpeter, der er den farlige del, men tr�kul. N�r det er helt rent og meget fint pulveriseret, kan tr�kul selvant�nde, og det kan eksplodere ved den mindste gnist.
Teknikker til fremstilling af krudt er udstillet p� Krudtv�rket i Frederiksv�rk ved Frederiksv�rk.
R�gsvagt krudt
redig�rDen kraftige r�gudvikling fra sortkrudt har gjort det mindre attraktivt som drivladning i ammunition; dels ville r�gen hindre udsynet, dels ville den afsl�re den skydendes position for fjenden. Der er derfor udviklet r�gsvagt krudt, hvor forbr�ndingsgasserne er n�sten klare. Sortkrudt anvendes fortsat i fyrv�rkeri.
Noter
redig�r- ^ a b Chase, Kenneth (2003). Firearms: A Global History to 1700. Cambridge University Press. ISBN�0-521-82274-2.
- ^ Wentrup, Curt (14. oktober 2019). "Fulminating Gold and Silver". Angewandte Chemie International Edition. 58 (42): 11. doi:10.1002/anie.201906356. Hentet 18. august 2024.
- ^ Edward Howard (1800). "On a New Fulminating Mercury". Philosophical Transactions of the Royal Society of London. 90 (1): 204-238. doi:10.1098/rstl.1800.0012. S2CID�138658702.
- ^ Needham, Joseph (1986). Science & Civilisation in China. Volume 7: The Gunpowder Epic. Cambridge University Press. ISBN�0-521-30358-3.
Se ogs�
redig�r |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |