Lolland

Lolland (latin: Lalandia) er Danmarks arealm�ssigt fjerdest�rste � med et areal p� 1.242,86 km� og 57.174 indbyggere (2024). Lolland er omgivet af Langelandsb�lt, Femern B�lt, �sters�en, Guldborg Sund og Sm�landsfarvandet. �en er forbundet til nabo�en Falster tre steder og har f�rgeforbindelser til Langeland og Tyskland. Lolland bliver ofte omtalt sammen med Falster under samlebetegnelsen Lolland-Falster.

Lolland
Blide på Middelaldercentret, som er en af Lollands store attraktioner.
Geografi
Sted	Østersøen
Koordinater	54°46′10″N 11°25′28″Ø
Areal	1.242,86 km²
Administration
Land	Danmark
Kommune	Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune
Største by	Nakskov (12.445 (2024) indb.)
Demografi
Folketal	57.174 (2024)
Befolknings­tæthed	48.44/km²

Lolland er også kendt som "pandekageøen" på grund af sit flade terræn. Store dele af øen er inddæmmet land, og den sydlige del er omkranset af det sydlollandske dige. De tre største byer er Nakskov på Vestlolland, Maribo, der ligger nogenlunde på midten af øen, og Sakskøbing, der ligger i den nordøstlige del ud til Sakskøbing Fjord. Lolland er præget af god jord, og der er udstrakte landområder med dyrkning af fødevarer. Særligt sukkerroer bliver dyrket på øen. Flere af de største byer har haft sukkerfabrikker, men i dag har kun Nakskov sukkerproduktion.

Øen har flere store turistattraktioner som Middelaldercentret, Knuthenborg Safaripark, Lalandia og Fuglsang Kunstmuseum. Det årligt tilbagevendende kræmmermarked Døllefjelde-Musse Marked har mindst 100.000 besøgende. Hver sommer besøger mange, ikke mindst tyske turister øen. Øen er præget af mange herregårde og andre storgårde, der har kunnet håndtere den tunge lerjord.

Lolland er inddelt i to kommuner: Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, der også dækker hele Falster.

Navn

Oprindelsen til navnet Lolland er det olddanske lā, der i dag findes som lå i flere stednavne og også kendes i den jyske form lo fra den sønderjyske marsk, sammensat med ordet land. Ordet lå betegner en rende eller smal vig i kysten, hvor tidevandet strømmer frem og tilbage. Lollands kyst var tidligere meget indskåret og rig på disse låer, men de fleste er nu inddæmmede og tørlagte. Den tidligere stavemåde Laaland, Låland, (udtalt med samme forkortelse af å-vokalen som "stråmand", "påstand" osv.) var således tættere på etymologien.

Geografi og geologi

Kort over Lolland.

Lolland er en af Danmarks laveste øer, idet terrænet næsten overalt er fladt og af ringe højde. Som højeste punkt regnes sædvanligvis den vestlollandske Birket Bavnehøj på 30 meter over havet i Ravnsby Bakker, hvilket dog inkluderer en gravhøj på cirka 7 meter. Det n�sth�jeste punkt ligger 27 meter over havet ved Bregninge Kirke p� �stlolland - ogs� dette punkt befinder sig oven p� en gravh�j.

Lolland afgr�nses i vest af Langelandsb�lt, der kan krydses med f�rgen fra T�rs til Spodsbjerg p� Langeland, i nord af Sm�landsfarvandet, i �st af Guldborg Sund, der krydses af to broer og en tunnel til Falster, mens en tunnel er under anl�g under Femern B�lt mod syd til erstatning for f�rgen fra R�dbyhavn til Puttgarden p� Femern (Fugleflugtslinjen).

Lolland-Falster h�rer til den del af landet, hvor den nordiske landh�vning efter sidste istid er negativ, s�ledes at omr�det gennem �rtusinderne er sunket svagt og undertiden geologisk beskrives som en delvis oversv�mmet slette. Af isskabte terr�nformationer findes en tunneldal fra Saksk�bing Fjord i nord til Bredningen i Guldborg Sund, som afgr�nser Guldborgland i nord�st, en anden fra Nakskov til Ravnsby Bakker samt en mindre i forl�ngelse af Nysted Nor. Maribos�erne er opst�et i d�dishuller ligesom landskabet ved Ravnsby Bakker, der p� grund af den us�dvanlige kuperingsgrad undertiden omtales som "De Lollandske Alper".

Jorden er gennemg�ende meget frugtbar lerjord, og en del af landet, s�rligt inden for sydkysten fra Nakskov Fjord i vest over den tidligere R�dby Fjord til Errindlev, er indd�mmede og t�rlagte havomr�der. Sydkysten, der er beskyttet af diger, er i mods�tning til de �vrige en udligningskyst, der afsluttes af sandodderne Albuen i vest og Hyllekrog i syd.

Nord for Nysted ligger kalklaget h�jt, og kalken kan brydes. Store dele af �en bruges til landbrug, og i en rapport fra Aarhus Universitet fra starten af 2015 blev Lolland-Falster n�vnt som det sted i Danmark, hvor der blev brugt flest spr�jtemidler.

Historie

Herreg�rden Pederstrup p� Vestlolland, der var ejet af Reventlow-sl�gten fra 1700-tallet og fremefter.

Lolland fik i 1100-tallet en vis vendisk bos�ttelse, hvilket ses i flere stednavne p� -itse; �en var i 1200-tallet et eget hertugd�mme og f�rte tilsyneladende et v�benskjold med en lindorm omgivet af hjerter. Kirkearkitekturen viser ligesom i S�nderjylland en p�virkning fra det nordtyske omr�de; typiske danske kirker med fx trappegavle er noget sj�ldnere end i resten af landet.

I midten af 1300-tallet, hvor Danmark p� grund af g�ld var pantsat, h�rte Lolland under den holstenske grev Johan den Milde, mens den afsatte konge, Christoffer 2., boede i et hus i Saksk�bing.

Lolland har p� grund af sin frugtbarhed mange store herreg�rde. Adelssl�gten Reventlow var her blandt pionererne inden for landboreformerne og bondefrig�relsen i slutningen af 1700-tallet. I midten af 1800-tallet var flere af �ens pr�ster politisk aktive, bl.a. D.G. Monrad, der havde stor indflydelse p� udformningen af Grundloven.

Lolland og Falster var indtil 1804 en del af Odense Stift, hvor Lolland-Falsters Stift blev oprettet. Det var dog f�rst i forbindelse med kommunalreformen i 1971 at �en blev sat i forbindelse med Sj�lland. Det gamle tilh�rsforhold til Fyn viser sig endnu i omr�dets dialekt.^{[kilde mangler]}

P� grund af �ens flade og tidligere sumpede terr�n var malaria, "lollandsk feber", en udbredt sygdom indtil slutningen af 1800-tallet. Sygdommen var dog en betydeligt mildere form end den, der i dag kendes fra troperne.

I efter�ret 1872 ramtes Lolland og Falster af en for disse egne us�dvanlig stormflod, idet en flere dage lang vestenstorm, der havde presset vandet sammen i �sters�en, pludselig slog over i en �stlig orkan, hvorved en tredjedel af �en kortvarigt oversv�mmedes, og 80 mennesker omkom. I de f�lgende �r iv�rksattes opf�rsel af diger langs sydkysten og t�rl�gningen af R�dby Fjord og halvdelen af Nakskov Fjord.

Lolland oplevede omkring �r 1900 et stort �konomisk opsving i forbindelse med dyrkning af sukkerroer, der blev p�begyndt i 1873. I 1872 grundlagde C.F. Tietgen De Danske Sukkerfabrikker, og der blev opf�rt sukkerfabrikker i Holeby (1872), Maribo (1897), Nakskov (1882) og Saksk�bing (1910). Sukkerroer er endnu en af omr�dets vigtigste afgr�der, og Nakskov Sukkerfabrik er fortsat en stor og vigtig arbejdsplads for omr�det. Dette har sat sit pr�g p� �en, b�de i bygningskulturen, hvor det �ldre bindingsv�rk i h�jere grad er erstattet af grundmurede huse end i andre landsdele, og i form af en indvandring af polsk arbejdskraft, der har givet �en flere katolske menigheder.

Det meste af �en var fra midten af 1870'erne til slutningen af 1960'erne gennemkrydset af et t�t net af ca. 500 km smalsporede roebaner, der transporterede sukkerroerne til sukkerfabrikkerne og udgjorde landets st�rste industribanesystem. Der har tidligere ligget sukkerfabrikker i flere af de st�rre byer p� �en, men i dag er det kun Nakskov Sukkerfabrik, der er aktiv.

Demografi

Lolland havde i 1901 godt 68.000 indbyggere. Frem til 2. verdenskrig steg indbyggertallet, s� der i 1945 boede godt 87.000 personer p� �en. Derefter har der fundet en afvandring sted i efterkrigstiden. I 2024 havde �en ca. 57.000 indbyggere:

1901 - 68.331 1906 - 69.738 1911 - 74.063 1916 - 78.193 1921 - 83.188 1925 - 86.544 1930 - 87.534 1935 - 85.607 1940 - 86.307 1945 - 87.230

1950 - 86.490 1955 - 84.781 1960 - 83.170 1965 - 81.760 1970 - 78.934 1976 - 77.957 1981 - 77.431 1986 - 75.278 1990 - 73.191 1995 - 71.610

2000 - 70.640 2005 - 68.751 2010 - 65.764 2015 - 60.896 2020 - 58.759 2024 - 57.174

�rsager til affolkningen har v�ret en generel trend i retning af afvandring fra landbruget i hele landet. Desuden har centralisering af sukkerproduktionen haft betydning. Det samme har lukningen af det, der tidligere var �ens st�rste arbejdsplads, Nakskov Skibsv�rft, i 1987. I de lollandske landsogne toppede befolkningstallet allerede i 1930. �ens st�rste by Nakskov havde befolkningsv�kst indtil 1960, hvorefter udviklingen vendtes til et fald. I domkirkebyen Maribo har befolkningen v�ret stagnerende siden omkring 1975.

Affolkningen har medf�rt et problem med tomme huse. I 2017 var Lolland Kommune s�ledes blandt de fem kommuner i Danmark, der havde flest tomme boliger, nemlig 2,2 pct. af hele boligmassen if�lge en unders�gelse fra Bolig�konomisk Videncenter. Siden 2020 har Lolland og Guldborgsund kommuner sat gang i et nedrivningsprogram for at nedbringe antallet af forladte boliger.

Byer

De 10 st�rste byer p� Lolland er pr. 1. januar 2024:

• Nakskov: 12.445 indbyggere
• Maribo: 5.827 indbyggere
• Saksk�bing: 4.556 indbyggere
• Sundby: 3.233 indbyggere
• R�dby: 1.957 indbyggere
• R�dbyhavn: 1.516 indbyggere
• Holeby: 1.358 indbyggere
• S�llested: 1.365 indbyggere
• Nysted: 1.265 indbyggere
• Toreby: 634 indbyggere

Infrastruktur og transport

Guldborgsundbroen, der forbinder Lolland med nabo�en Falster.

�en er forbundet med nabo�en Falster tre steder: Guldborgsundbroen ved Guldborg, Guldborgsundtunnelen og Frederik d. 9's Bro ved Nyk�bing Falster. Sydmotorvejen, der g�r gennem Guldborgsundtunnelen, g�r hele vejen til R�dbyhavn via Saksk�bing og Maribo. Prim�rrute 9 forbinder �en fra T�rs i vest forbi Nakskov og helt til Sundby og videre til Nyk�bing Falster i �st.

Det er planlagt, at den kommnede tunnel Femern B�lt-forbindelsen fra 2029 vil give hurtig adgang fra R�dbyhavn til Puttgarden for tog og biler, sidstn�vnte som en forts�ttelse af Sydmotorvejen. I �jeblikket driver Scandlines f�rgeruten R�dby-Puttgarden. Desuden findes Spodsbjerg-T�rs, der afg�r fra T�rs p� det vestligste Lolland til Spodsbjerg p� Langeland. Fra den lille havneby Kragen�s afg�r f�rger til Fej� og Fem�, og fra Bandholm kan der sejles til Ask� med selskabet Lolland F�rgefart, der drives af Lolland Kommune.

Lollandsbanen g�r fra Nakskov til Nyk�bing Falster med stop i Maribo, Saksk�bing og fem andre byer. Tidligere fandtes flere jernbaner p� �en, bl.a. Maribo-Bandholm Jernbane, der i dag er museumsbane og Stubbek�bing-Nyk�bing-Nysted Banen, der blev nedlagt ad flere omgange.

Administration

Efter kommunalreformen i 2007 indg�r den vestlige og centrale del af �en i Lolland Kommune, mens den �stlige del sammen med Falster udg�r Guldborgsund Kommune.

Kultur

Indgangen til Kong Svends H�j ved herreg�rden Pederstrup.

�en bes�ges hvert �r af mange turister fra b�de ind- og udland. S�rligt tyske g�ster frekventerer Lolland som f�lge af den t�tte placering. Lolland har mange lystb�dehavne, sandstrande og cykelruter, heriblandt paradisruten, der g�r fra Nakskov langs sydkysten til Nysted og nordp� til Nyk�bing Falster.

Blandt de st�rste turistattraktioner p� �en er Middelaldercentret i Sundby t�t ved Nyk�bing Falster. Museet skildrer dansk middelalderkultur omkring �r 1400 og er opbygget som en del af en typisk dansk k�bstad med h�ndv�rk, ridderturneringer og krigsv�ben. Feriecenteret Lalandia ligger i R�dby og er det oprindelige af de nu tre feriecentre med bl.a. vandland og minigolf. Knuthenborg Safaripark nord for Maribo er Nordeuropas st�rste safaripark med en stor m�ngde dyr fra hele verden. Fuglsang Kunstmuseum rummer dansk kunst fra 1700-tallet frem til i dag, med hovedv�gt p� 1900-1950.

Spredt ud over �en ligger flere mindre museer som bl.a. Stiftsmuseet Maribo, Frilandsmuseet i Maribo, Reventlow-Museet p� herreg�rden Pederstrup samt Nakskov Skibs- og S�fartsmuseum og Danmarks Sukkermuseum, der begge ligger i Nakskov.

Danmarks n�stst�rste j�ttestue, Kong Svends H�j, ligger umiddelbart nord for Pederstrup, og er en af de mest kendte j�ttestuer i Danmark.

Hvert �r i afholdes kr�mmermarkedet D�llefjelde-Musse Marked ved D�llefjelde p� �stlolland. Markedet bes�ges af over 100.000 g�ster.

Fra 2009-2018 blev der afholdt middelaldermarked i Nysted.

Se ogs�

• R�dsand, R�dsand Havm�llepark
• Liste over beboede danske �er

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lolland
• Kort over Lolland og Falster Arkiveret 22. august 2006 hos Wayback Machine
• Turist Lolland
• Lollands herregårde, slotte og fæstningsværker