Modelfly

Et modelfly er et fly bygget i lille skala. Hvis der er et virkeligt forbillede, taler man om en skalamodel.

Modelfly

Modelfly kan være bygget alene med henblik på udstilling eller med henblik på flyvning. Der findes fire hovedkategorier:

• fjernstyring
• fritflyvning
• linestyring
• indendørs

Organisation

I Danmark er al modelflyvning organiseret igennem Modelflyvning Danmark. Modelflyvning Danmark er hovedorganisation for b�de hobby og sportsud�velse. Derudover er Modelflyvning Danmark den eneste organisation i Danmark som tilbyder en kollektiv modelflyver forsikring.

Modelflyvning som konkurrencesport er organiseret internationalt gennem FAI (F�d�ration A�ronautique Internationale) og i Danmark gennem KDA (Kongelig Dansk Aeroklub). Medlemskabet til KDA er inkluderet i Modelflyvning Danmark medlemskabet.

Fjernstyrede modelfly

Gult modelfly
Foto: Marcus Lauritsen

Fjernstyret torotor modelhelikopter.

Ofte er radiostyrede modelfly kun semi-skala (flyets proportioner er ikke helt som det rigtige fly), da sm� vinger opf�rer sig anderledes i luften end deres store forbilleder. Af samme grund findes der mange modeller, som er bygget fra bunden til fjernstyring uden at have et forbillede.

Byggematerialer til modelfly skal v�re meget lette og kan f.eks. omfatte skummaterialer (f.eks. flamingo, EPP, Depron), balsatr�, tynd krydsfiner, kulfiber, glasfiber, pianotr�d og bekl�dning i form af (ris)papir og folier (f.eks. solarfilm).

Fremdrift af modelfly kr�ver energi. Den kan komme fra elektricitet, methanol, benzin eller jetfuel. Mens der ikke er sket s� meget indenfor traditionelle forbr�ndingsmotorer til modelfly siden 1960'erne, er elektriske motorer og jetmotorer under hastig udvikling i tiden efter �r 2000. De ganske sm� og lette jetmotorer har nu s� stor kraft, at de benyttes til at drive full-size sv�vefly frem. Tilsvarende er batteriteknologi og elektronik s� fremskreden, at elektriske fly kan opn� samme flyvetider og kraftoverskud som deres br�ndstofdrevne br�dre. Dog er elektrisk flyvning stadig noget mere kostbar, men fordelene er et markant mindre st�jniveau og intet svineri med olie.

I Danmark er modelflyvning underlagt reglerne i luftfartsloven. Den del, der vedr�rer modelflyvning, hedder BL9-4.

Man bruger frekvenser omkring 35�MHz, 40�MHz og 2.4�GHz. Medens 35�MHz er forbeholdt modelfly, er 40�MHz ogs� tilladt at bruge til modelbiler. 27�MHz er forbeholdt at bruge til biler samt b�de og m� ikke benyttes til fly og helikoptere. Inden for de seneste �r (fra ca. 2007) er der dukket en del udstyr op p� det uregulerede 2,4�GHz b�nd. Disse sendere er kendetegnende ved enten dynamisk at v�lge en ledig kanal og/eller at benytte sig af frequency hopping spread spectrum (FHSS). For �jeblikket (2009) sker der et massivt skift til 2,4�GHz udstyr og vil, hvis udviklingen forts�tter, helt dominere markedet inden for ganske f� �r.

Den engelske betegnelse for fjernstyring er "Radio Control", dvs. radiostyring. Derfor st�der man nogle gange p� betegnelserne RC-flyvning eller R/C-flyvning.

Fritflyvning

Modelflyvning, hvor piloten ikke har indflydelse p� flyvningen efter starten. Der konkurreres p� flyvningens varighed med en maksimumstid p� typisk 3 minutter. En konkurrence kan fx have 5, 7 eller 10 starter.

Der konkurreres i f�lgende hovedkategorier:

• sv�vemodeller
• gummimotormodeller
• motormodeller
• chuckglidere

Yderligere information om fritflyvning kan findes p� Fritflyvnings-Unionens hjemmeside som nu er en del af Modelflyvning Danmark.

Linestyring

Modelflyvning, hvor modellen styres via to liner.

Modellen flyver derfor i en halvkuppel, omkring et centrum, hvor piloten styrer modellen med et h�ndtag forbundet til linerne. Modellen drives af en stempelmotor, men ogs� elektriske motorer er ved at finde vej frem i cirklen.

Der konkurreres i en r�kke internationale discipliner, fx:

• kunstflyvning
• hastighedsflyvning
• holdkapflyvning
• kampflyvning

Indend�rs

Der flyves bedst i store haller. Af den grund findes indend�rs modelflyvning kun i meget begr�nset omfang.

Indend�rs modelflyvningen er delt i to kategorier:

Indend�rs fritflyvende gummimotormodeller:

Modellerne er ekstremt spinkle konstruktioner. En model med en vingesp�ndvidde p� fx 60�cm vejer nogle f� gram, heraf er halvdelen gummimotoren!

Indend�rs fjernstyrede modeller:

Disse modeller m� i Danmark veje op til 500�gram, og d�kker b�de helikoptere og fastvingede fly, samt mere us�dvanlige modeller, eksempelvis ornihoptere (fly der "basker" med vingerne). Flyene styres ligesom de udend�rs af fjernstyringer p� 35 MHz, de anvender dog normalt elektromotorer til fremdrivningen.

Lovgivning

I Danmark er flyvningen med ubemandede modelfly reguleret efter BL 9-4, Bestemmelser om luftfart med ubemandede luftfart�jer, som ikke vejer over 25 kg, udgave 3, 9. januar 2004.

De almindelige bestemmelser angiver blandt andet:

• Flyvningen m� ikke uds�tte andres liv og ejendom for fare.
• Flyvning skal foreg� mindst 5 km fra banerne p� en offentlig flyveplads og mindst 8 km fra banerne p� en milit�rflyvestation.
• Afstanden til bym�ssig bebyggelse og st�rre offentlig vej skal v�re mindst 150 m.
• Flyveh�jden m� h�jst v�re 100 m over terr�n.
• T�t bebyggede omr�der, (bl.a. sommerhusomr�der og beboede campingpladser), samt omr�der, hvor et st�rre antal mennesker er samlet i fri luft, m� ikke overflyves.
• S�rligt f�lsomme naturomr�der m� ikke overflyves.

Straffen for overtr�delse af de almindelige bestemmelser er b�de.

Godkendte droneoperat�rer

Trafikstyrelsen giver mulighed for, at man kan s�ge om dispensation og blive godkendt droneoperator, hvilket blandt andet kr�ver tegningsberettigelse, beskrivelse af enheden, oplysninger om pilot og redegørelse af erfaring, ansvarsforsikring og driftshåndbog.

I Danmark er der pr. juni 2015 omtrent 80 godkendte droneoperatører. Blandt operatørerne findes både deciderede drone-virksomheder, filmproduktionsselskaber, medievirksomheder (bl.a. DR og Fynske Medier), myndigheder (bl.a. Københavns Brandvæsen, Odense Kommune og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme) og uddannelsesinstitutioner (bl.a. Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet).

Kategorier

Droneoperatører er godkendt i en eller flere af nedenstående kategorier:

• 1A: 0-1½ kg
• 1B: 1½-7 kg
• 2: 7-25 kg

Se også

• UAV og drone
• FlightGear
• Elektrohydrodynamisk-lifter

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Modelfly

Generelt

Den danske sammenslutning af modelflyveklubber indenfor radiostyringsgrenen hedder Modelflyvning Danmark.

På modelflyvning danmarks hjemmeside kan man bl.a. finde en oversigt over alle danske modelflyveklubber. Der er også et forum.

I de fleste klubber kan man få lov at prøve modelflyvning med klubbens skoleflyver, før man selv går ud og investerer i sit eget udstyr.

Simulatorer

• jenswilly.dk: Hvordan virker en fjernstyret helikopter? Arkiveret 17. februar 2006 hos Wayback Machine citat: "...bedste helikoptersimulator er Reflex' Reflex XTR...Som nybegynder skal man starte med at bruge en hel del timer i simulatoren..."
• Fly Model Simulator Citat: "...FMS er en 3D simulering af modelfly. FMS er udviklet i Tyskland af Michael og Roman Möller. FMS er freeware og kan frit kopieres og du må lave lige så mange kopier som du måtte have lyst til..."
• Mac OS X: RC Helicopter Simulator
• Flight Club – an online glider simulator Arkiveret 7. november 2005 hos Wayback Machine

Radiofjernstyring

• Principle of RC Slope Soaring Citat: "...RC equipment...Learn to fly..."