Supermarked
Et supermarked er en selvbetjeningsbutik, hvis prim�re sortiment er f�devarer og dagligvarer.
If�lge Danmarks Statistiks definition har et supermarked et salgsareal p� mindst 400 m�, og non-food-varer udg�r som hovedregel mindre end 20�% af detailoms�tningen.[1] Oms�tningen af non food-varer som t�j og isenkram er markant h�jere i k�der som F�tex (30 procent af oms�tningen) og Bilka (50 procent af oms�tningen), hvorfor disse ikke kan betegnes som supermarked if�lge Danmarks Statistiks definition. Ejeren Salling Group definerer ogs� selv F�tex som varehuse og Bilka som lavprisvarehuse eller hypermarkeder.[2]
Danmarks f�rste selvbetjeningsbutik var drevet af en brugsforening og �bnede i 1949 i Esbjerg.
Supermarkeder i Sverige
redig�rHistorie
redig�rVed krydset Odengatan 31 og Roslagsgatan i Stockholm �bnede Konsum[3] 19. juni 1941 efter amerikansk m�nster Sveriges f�rste snabbk�p (= hurtigk�b). Pga rationeringsm�rkerne under anden verdenskrig faldt indk�bene dog ikke s� hurtige som h�bet, og forretningsmodellen slog f�rst igennem efter krigen. Men det norske dameblad Urd bragte i 1941 en reportage fra forretningen, der dannede en enorm kontrast for norske husm�dre, der p� den tid dagligt stod i k� i timevis for at f� fat i det n�dvendigste. Tilstr�mningen til den svenske selvbetjeningsbutik var stor. Svingd�ren f�rte kun ind, ikke ud, og man tog s� en st�ltr�dskurv til at l�gge varerne i. Der var ogs� vogne, hvor man kunne s�tte et lille barn i den �verste kurv og varerne i den nederste. Varerne skulle blive billigere pga indsparelsen ved mindre personale, men i stedet valgte man i f�rste omgang at holde ordin�re priser, men med en bonus ved betaling. Fristelsen til at stikke noget i lommen forsvandt af sig selv, da de unge damer ved udgangen havde udsigt til hver sin passage mellem reolerne; og til modsat side d�kkede et k�mpespejl bagv�ggen, sat p� skr�, s� personalet havde overblik over hele forretningen.[4]
Supermarkeder i Danmark
redig�rDer findes en lang r�kke supermarkedsk�der i Danmark, hvoraf to har en markedsandel m�lt p� oms�tning(1.000kr); (Salling Group 59.410.000kr (tidligere Dansk Supermarked) og Coop 37.413.000kr�:[5]
- ABC Lavpris
- Brugsen (Coop) (LokalBrugsen, Dagli'Brugsen, SuperBrugsen)
- Coop 365discount (Coop)
- F�tex Food (Salling Group)
- Kvickly (Coop)
- Lidl
- Let-K�b (Dagrofa)
- L�vbjerg Supermarked
- MENY (Dagrofa)
- Min K�bmand (Dagrofa)
- Netto (Salling Group)
- N�rK�B
- Prisa
- Rema 1000
- Spar (Dagrofa)
Lukkede supermarkedsk�der
redig�r- Aldi er del af tyske Aldi Nord - k�den lukker i Danmark i 2023
- Alta (Dagrofa)
- Dreisler Stork�b (Dagrofa)
- Eurospar (Dagrofa)
- Fakta (Coop) (Fakta Q)
- Fav�r (Dagrofa)
- ISO
- Irma og Lille Irma (Coop)
- Jaco
- KC Stork�b
- Kiwi Danmark var en del af det stadig eksisterende norske Kiwi Minipris
- Kvickly xtra
- OBS!
- Prima
- SuperBest[6]
- Super Spar (Dagrofa)
Onlinehandel med dagligvarer i Danmark
redig�rFlere danske detailhandelsvirksomheder driver online-handel med dagligvarer. Coop Danmark st�r bl.a. bag webshoppen Irma.dk, hvor kunderne kan f� varerne leveret, eller de kan bestille og afhente dem i koncernens dagligvarek�der. Der findes ogs� en r�kke online-supermarkeder uden forbindelse til fysiske butikker. Blandt dem er nemlig.com og Osuma de mest kendte, men der findes ogs� flere mindre med lokal tilknytning.
Supermarkeder i resten af verden
redig�rNoter
redig�r- ^ Dansk Branchekode 2007, ISBN 978-87-501-1623-3, s. 269.
- ^ Dansk Erhverv. "Coronakrisens konsekvenser i detailhandlen / maj 2020" (PDF). Hentet 2. juli 2024.
- ^ Konsum – Wikipedia
- ^ "Selvbetjeningsbutik i Stockholm: Den første i Europa", damebladet Urd 4. oktober 1941
- ^ "Brancheanalyse: Dagligvarer 2019". juni 2019. Arkiveret fra originalen 12. maj 2021. Hentet 12. maj 2021.
- ^ 10 kæder er gået i graven | Dagligvarehandlen
Se også
redigérSøsterprojekter med yderligere information: |
Spire Denne artikel om et firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |