Urokse
| Urokse | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Udd�d (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| R�kke | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Artiodactyla (Parrett�ede hovdyr) |
| Familie | Bovidae (Skedehornede) |
| Sl�gt | Bos |
| Art | B. primigenius |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Bos primigenius (Bojanus 1827) | |
| Kort | |
 Uroksens tidligere udbredelse | |
| Hj�lp til l�sning af taksobokse | |
Uroksen (Bos primigenius) er en udd�d okseart, der er stamformen til tamkv�get. If�lge Oslos naturhistoriske museum opstod uroksen i Indien i �ldste stenalder for omkring 2 millioner �r siden. Fra Indien vandrede den for 250.000 �r siden over Mellem�sten til Europa.[2]
Uroksen var et vigtigt byttedyr for fortidens mennesker og er afbildet p� farvestr�lende hulemalerier i Lascaux-hulerne og Livernon i Frankrig. Det tidligste billede af mennesker i Danmark er en tegning ridset ind i en urokseknogle. Knoglen, der er fundet i en mose ved Jystrup n�r Ringsted, er ca. 10.000 �r gammel.
Den sidste urokse blev dr�bt i Jaktor�w-skoven i Polen i 1627.
Udseende
[redig�r | rediger kildetekst]
Ud fra hulemalerierne ved vi, at tyrenes pels var sortbrun med en lysere stribe ned langs ryggen, og køerne var rødbrune. Ud fra bevarede skeletter ved vi, at uroksen var muskuløs, langbenet og stor – større end vores tamkvæg. Tyrene var mellem 165 og 185 cm høje, mens køerne var noget mindre – mellem 140 og 150 cm. Hornene var lange, tykke og fremadbuede.
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark findes to komplette urokseskeletter, fundet i Odsherred.
Uroksen fra Vig
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Uroksen fra VigUroksen fra Vig blev fundet i 1904 i en have ved Uroksevej 1, Jyderup, 4560 Vig (55°49′53″N 11°32′45″Ø / 55.831272°N 11.545727°Ø). Det er nu udstillet på Nationalmuseet og pollendateret til at være fra omkring 7.500 f.Kr. I dens skelet sidder to pilespidser kilet fast.
Prejlerup-uroksen
[redigér | rediger kildetekst]Prejlerup-uroksen blev fundet i 1983 få kilometer fra, hvor uroksen fra Vig dukkede op. Den er nu udstillet på Zoologisk Museum i København og C14-dateret til at være fra ca. 6.400 f.Kr. Dermed hører begge urokser arkæologisk til i Maglemosekulturen, men uroksen har været i Jylland helt op til jernalderen for 2500 år siden.
Andre
[redig�r | rediger kildetekst]Desuden er et n�sten komplet skelet fra Veddelev udstillet p� Roskilde Museum.[3] Der er flere andre fund af dele af urokser. Et kranium kunne ses p� Jagt- og Skovbrugsmuseet i H�rsholm, og yderligere et n�sten komplet skelet fra Elmely opbevares p� Zoologisk Museum.
Lignende racer
[redig�r | rediger kildetekst]
Heckkv�get er t�t p� at ligne uroksen. Det opstod i 1920'erne, da to tyske br�dre, Heinz og Lutz Heck, startede arbejdet med at genskabe uroksen ud fra eksisterende tamkv�g. Karakteristisk for Heckkv�get er lange horn, men racen er ogs� meget h�rdf�r og har en god vinterpels. Til geng�ld er dyrene lidt for sm� i forhold til den oprindelige urokse. Deres h�jde ligger kun p� 142 cm for tyre og 130 cm for k�erne. Heckkv�get krydses derfor med andre racer for at komme endnu t�ttere p�.
L�rdag d. 20. december 2003 blev der sat en flok "urokser" ud i den nyoprettede naturpark Lille Vildmose. Det er hensigten med kv�get i Lille Vildmose at udf�re naturpleje i hele omr�det og samtidig ved tilbageavl i europ�isk regi at skabe en kv�grace, der ligger s� t�t som muligt p� den oprindelige urokse, b�de i udseende, fysiologi og adf�rd.
I Lille Vildmose findes fem k�er af racen heckkv�g, en enkelt ko af racen heckkv�g/Sayaguesa, en f�rertyr af racen Chianina/Heckkv�g og en ungtyr af racen Heckkv�g/Lidia.[4] Heckkv�g kan ogs� ses i "Uroksernes dal" i Sagnlandet Lejre.[5]
Chianina har den rigtige st�rrelse, og der er ogs� k�nsforskelle i st�rrelsen som hos uroksen. Sayaguesa ligger t�t p� uroksen i kropsform. Farvetegning og formen p� hornene og Lidia-racen er god. St�rrelses- og farveforskellen p� de to k�n er den samme hos uroksen.
Kulturel indflydelse
[redig�r | rediger kildetekst]
I runealfabetet optr�der uroksen, da den giver ophav til runen Ur, der har lydv�rdien u eller v og betydningen "oprindelig", "ut�mmet", "vild okse" eller "urokse".[6][7]
Se ogs�
[redig�r | rediger kildetekst]- Europ�isk bison, den sidste nulevende �gte vildokse-art i Europa.
Referencer
[redig�r | rediger kildetekst]- ^ Tikhonov, A (2008), Bos primigenius. The IUCN Red List of Threatened Species 2008. Hentet 24. juni 2018.
- ^ Naturhistorisk museum. Oslo Universitet. Hentet 24. juni 2018.
- ^ Andersen, Ingrid Falktoft: Vejviser til Danmarks Oldtid, 1994, ISBN 87-89531-10-8, p. 292
- ^ Projekt Urokse - pilotprojekt fra Lille Vildmose Nationalpark PDF-folder fra Nordjyllands Amt 2005
- ^ Urokser naturplejer p� golfbanen. Sm�rum Golfklub. Arkiveret version fra august 2016.
- ^ Rune Alfabetet Arkiveret 24. juni 2018 hos Wayback Machine fra Vikingegruppen Jumne Arkiveret 17. januar 2018 hos Wayback Machine. Hentet 24. juni 2018.
- ^ "Runer - Nordisk mytologi og forudsigelser". Arkiveret fra originalen 5. marts 2021. Hentet 12. september 2016.
Eksterne henvisninger
[redig�r | rediger kildetekst]- Odsherreds museum - urokserne Arkiveret 14. august 2016 hos Wayback Machine
- Natur og milj�. Nordjyllands Amt Arkiveret 5. april 2004 hos Wayback Machine (arkiv)
- Projekt Urokse - pilotprojekt fra Lille Vildmose Nationalpark (PDF-folder fra Nordjyllands Amt 2005)
- eldre futhark, Arild Hauges runer
- Uroksen fra Vig på Nationalmuseets hjemmeside Arkiveret 4. september 2016 hos Wayback Machine