Spring til indhold

Dietrich Buxtehude

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
(Omdirigeret fra Diderik Hansen Buxtehude)
Dietrich Buxtehude
Information
F�dt1637 Rediger p� Wikidata
Helsingborg, Sverige Rediger p� Wikidata
D�d9. maj 1707 Rediger p� Wikidata
L�beck, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger p� Wikidata
GravstedL�beck Rediger p� Wikidata
StatsborgerTyskland,
Kongeriget Danmark Rediger p� Wikidata
FarHans Jensen Buxtehude Rediger p� Wikidata
�gtef�lleAnna Margaretha Tunder (fra 1668) Rediger p� Wikidata
SprogTysk, latin, dansk Rediger p� Wikidata
Besk�ftigelseKirkemusiker, komponist, organist Rediger p� Wikidata
Instrumenter
Orgel Rediger p� Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Dietrich Buxtehudes hjemmeside Rediger p� Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Diderich Buxtehude[1] (tysk: Dietrich Buxtehude; født 1637 formentlig i Oldesloe[2], Holsten; død 9. maj 1707) var en af baroktidens store komponister. Han var søn af Mariakirkens organist, Johann Buxtehude (Hans Jenssen Buxtehude, 1602–1674), og Helle Jespersdatter.[3][4] Buxtehude virkede i 39 år som organist i Mariakirken i Lübeck.[5]

Faderen var organist i Helsingør, hvor Buxtehude også virkede nogle år før Lübeck.

Buxtehude blev en af Danmarks største komponister. Johann Sebastian Bach og Georg Friedrich Händel var blandt hans beundrere og blev inspireret af ham.[6][7]

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]

Forfædrene, som oprindelig må være kommet fra byen Buxtehude sydvest for Hamburg, slog sig ned i Bad Oldesloe i Hertugdømmet Holsten i begyndelsen af 1500-tallet. Dietrichs fader kom fra Oldesloe, og det blev længe antaget, at også Dietrich selv blev født her, men det regnes nu som overvejende sandsynligt, at han blev født i Helsingborg, hvor faderen i 1637 blev ansat som organist i Sankta Maria kyrka.[4]

Det vides, at faderen var organist i Helsingborg. En indskrift i det tidligere orgel i Sankta Maria kyrka fra Helsingborg – senere i Torrlösa kyrka i Skåne oplyser: "Johannes Buxtehude – Oldesloe, Holsatg. – Organist, Helsingb. – 1641"[8].

Barndom

[redigér | rediger kildetekst]
Orglet i Sankt Marie kirke.

Fra 1641 findes der dokumentarisk belæg for, at faderen var organist ved Sankt Olai Kirke i Helsingør[2], Diderich var således kommet til byen som 4-6-årig, her voksede han op og under indtryk af, at han besad et højt kundskabsniveau er det sandsynligt, at han gik i byens latinskole, der lå i stueetagen i Karmeliterklosterets sydfløj.[9] En kort nekrolog på latin i Nova literaria Maris Balthichi 1707 tyder på, at Buxtehude betragtede Danmark som sit hjemland,[10] og fund af brevfragmenter fortæller, at familien kommunikerede på dansk[11]; et delvist bevaret tekstfragment, fundet i en rotterede i Sankt Olai kirke, har teksten:

"Kære søn Diderich herhos p... de to 'bænke' [formodentlig bænkehynder] og et stykke kød og semler [rundstykker]. Spare mottern [moderen] er ikke f... ... Jeg sendte i torsdags forleden ... til din stue .er hos Ge... ... over, på mandag til ... om det er god vejrlig ... Jeg ... kommer til dig ..."[12]

Brevet skal sandsynligvis dateres til tiden mellem 1. maj 1657 og 1. april 1660, hvor Buxtehude var organist hinsides Sundet. Brevet stammer med andre ord fra svenskekrigenes tid.[13]

Om hans opvækst vides intet. Det er dog sandsynligt, at han fik sin første orgelundervisning af sin fader. Han må tidlig have udvist en usædvanlig musikalsk begavelse og blev som 20-årig i 1657 eller 1658 ansat som organist i Mariakyrkan i Helsingborg.[9]

Virke

[redigér | rediger kildetekst]
Buxtehudes hjem, Sct. Anna Gade 6. Sct Olai kirkes spir i baggrunden.

Her blev han i tre år[4], men tiden kan ikke have været let for ham. Lønnen var ussel, og han kom snart i gæld. En af hans kreditorer var rådmand David Gjedde, som han skyldte 40 daler, et halvt års løn. Næsten samtidigt udbrød en ny krig mod Sverige, og han mistede sin embedsbolig. Da Danmark ved freden i Roskilde 1658 mistede Skånelandene, kom Helsingborg under svensk herredømme.[14]

Måske var det årsag til, at han i oktober 1660 søgte tjenesten som organist i Helsingørs Sct. Mariæ Kirke, som var blevet ledig efter, at kirkens organist gennem den foregående halve snes år, Claus Dengel, vendte tilbage til sin hjemegn i Slesvig.[14] Kirken betjente mest den tyske menighed.[4] Han fik arbejdet i konkurrence med en organist fra Landskrona.[14] I kirkens papirer for oktober 1660 står:

"Givet til Discretion, som manerligt er, til tvende Orgemestre, den ene fra Landscrone og den anden fra Helsingborg, som slog deres Proba, 10 Rixd., er 15 Dal."[15]

Hvem organisten fra Landskrona var, er ikke kendt; Diderik Buxtehude fik embedet. Fra Helsingørs tyske menighed gik rygtet om orgelmesteren snart til Tyskland, og da organisttjenesten i Mariakirken i Lübeck blev ledig 1668, fik han arbejdet.

Allerede mens han boede i Helsingør, var han aktiv som komponist. Det er ikke muligt med sikkerhed at påvise hvilke værker, han skrev her, men det vides at kantaten "Aperite mihi portas justitiae" ("Oplad mig retfærdigheds porte", BuxWv7) er skrevet her og tilegnet byens postmester.[14] Buxtehude stod flere gange fadder ved barnedåbe i byen for børn fra byens bedste kredse.[16] Det lykkes ham kort efter sin ansættelse at få gennemført en kostbar restaurering og udvidelse af kirkeorglet, skønt dette var mindre end 30 år gammelt.[16]

Lübeck

[redigér | rediger kildetekst]
Mariakirke i L�beck

Den 5. november 1667 d�de Franz Tunder, og den prestigefyldte post som organist i Marienkirche i L�beck blev med det ledig. Efter, at en r�kke h�befulde ans�gere havde v�ret til pr�vespil og var blevet forkastet, faldt valget p� Buxtehude. Han blev udn�vnt den 11. april 1668 og fik samtidig den uafh�ngigt afl�nnede stilling som kirkens Werckmeister (sekret�r, regnskabsf�rer og lignende).[5] Den 23. juli blev han borger i byen, og den 3. august senere giftede han sig med Anna Margrethe Tunder, forg�ngerens yngste datter.[5] De fik syv d�tre, hvoraf fire blev voksne:[4]

  • Helena (1669-1669).
  • Helena Elisabeth (1670-1692).
  • Anna Sophia (1672-1675).
  • Anna Marghareta (1675-1717).
  • Anna Sophia (1678-1. halvdel af 18. �rhundrede).
  • Dorothea Catrin (1683-1. halvdel af 18. �rhundrede).
  • Maria Engel (1686-1687).

Buxtehude stod i sine stillinger i L�beck resten af sit liv. De officielle pligter bestod i at spille orgel under morgen- og aftensgudstjenesterne p� s�n- og helligdage og under vesperne. Buxtehudes ry som organist trak folk til byen, det samme gjorde koncertr�kken Abendmusik, som svigerfaderen Franz Tunder startede, og som Buxtehude videref�rte og udvidede.[4] Koncerterne blev sponsorerede af byens n�ringsdrivende, og adgangen var gratis. Buxtehudes efterf�lgere ved Mariakirken videref�rte koncerterne frem til 1810.

Den 17. august 1703 kom Georg Friedrich H�ndel og Johann Mattheson til byen, sandsynligvis fordi Mattheson havde til hensigt at s�ge p� organiststillingen, som den da 66 �r gamle Buxtehude overvejede at frasige sig, men Mattheson trak sig tilbage som f�lge af den traditionelle betingelse om at gifte sig med en af forg�ngernes d�tre. I slutningen af 1705 kom Johann Sebastian Bach for at h�re den gamle mester.[11] Han blev i L�beck i tre m�neder, betydeligt l�ngere end aftalt med arbejdsgiverne i Arnstadt, og kan have deltaget i de "ekstraordin�re" Abendmusik-koncerter, som blev afholdt 2. og 3. december 1705 til �re for afd�de kejser Leopold I og for at h�dre efterf�lgeren Josef I.[4]

D�d og begravelse

[redig�r | rediger kildetekst]

Buxtehude d�de den 9. maj 1707, og den 16. maj blev han bisat i L�becks Mariekirke ved dens "Totentanzorgel" (d�dsdansorgel) pg begravet ved siden af faderen og fire d�tre p� Mariakirkens kirkeg�rd. Assistenten Johann Christian Schieferdecker tiltr�dte organistposten den 23. juni og giftede sig med Anna Margreta Buxtehude den 5. september 1707.[4]

I anledning af Buxtehudes d�d bragte tidsskriftet "Nova Litteraria Maris Balthici et Septentriones" i L�beck en kronik p� latin, som i overs�ttelse lyder:

"Den 9. maj d�de den mest indsigtsfulde mand i musikkens kunst, om nogen, og mester i orgelspil gennem 38 �r her hos os i Marie-kirken, Diderich Buxtehude, hvis navn er kendt af musikkendere overalt, og som gl�der i erindringen hos vore yngre mestre. Han anerkendte Danmark som sit f�dreland; han blev omkring 70 �r."[14]

Mindetavler

[redig�r | rediger kildetekst]

I anledning af Buxtehudes 250. d�dsdag i 1957 blev der opstillet en mindetavle i Mariekirken.

I Helsingborgs Mariakirke findes i dag en mindetavle over Buxtehude. Byen har dog ikke altid v�rdsat sin st�rste s�n: I 1849 solgtes hans orgel p� offentlig auktion, og det findes i dag i Torrl�sa kirke nordvest for Esl�v i Sk�ne.

Formidling, vurdering og efterm�le

[redig�r | rediger kildetekst]
Johannes Voorhouts Huslig musikscene (1674): gambisten lige til venstre for cembalisten (Johann Adam Reincken) "griber" Buxtehudes initialer, dvs tonerne D og B, og skal h�jst sandsynlig forestille Buxtehude.[17]

Det ser ud ikke til, at Buxtehude rejste meget, men Johannes Voorhouts maleri Huslig musikscene, en allegori over venskab fra 1674 viser, at han var en n�r ven af Johann Adam Reincken og Johann Theile i Hamborg. Buxtehude bidrog med et digt til Theiles Matteuspassion (L�beck, 1673) og bistod med at finansiere offentligg�relsen af Theiles messer. Andreas Werckmeister medtog nogen af Buxtehudes digte i Harmonologia Musica (1702) og formidlede mange af hans orgelkompositioner til Johann Gottfried Walther; disse kopier er bevarede for eftertiden. Buxtehude stod ogs� p� god fod med D�benfamilien i Stockholm, og det er takket v�re Gustaf D�ben den �ldres ih�rdige indsamlingsarbejde til det, som nu kalles D�bensamlingen, at mange af Buxtehudes vokalv�rker er bevarede.[4]

Den meste kendte af Buxtehudes elever er Nicolaus Bruhns, som studerede komposition og orgelspil med ham. Bruhns skal have v�ret Buxtehudes yndlingselev, og i henhold til Matthesons musikleksikon var Buxtehude det store forbillede for Bruhns. Den sydtyske komponist Johann Pachelbel dedicerede Hexachordum Apollinis (1699) til Buxtehude.[4]

Buxtehude regnes som den vigtigste repr�sentant for den nordtyske orgelskole, og som komponist af orgelmusik en af de mest betydelige f�r Johann Sebastian Bach.[4]

V�rker

[redig�r | rediger kildetekst]

Vokalv�rker

[redig�r | rediger kildetekst]
Toccata i F-Dur. BuxWV 161.
Was frag ich nach der Welt. BuxWV 104
Cantate Domino. BuxWV 12
Ciaconna i E-mol. BuxWV 160

128 af Buxtehudes vokalv�rker er bevarede i deres helhed, alle med kirkelige tekster, bortset fra otte som er skrevet til bryllupper. V�rkerne blev til i en periode, da den protestantiske kirkekantate var i rivende udvikling.[4] Selv om de ofte bliver omtalt som kantater, er de det strengt taget ikke, for i 1600-tallet var betegnelsen stort set reservert verdslige vokalv�rker. F�rst senere kom ogs� kirkelige vokalv�rker best�ende af uafh�ngige satser ind under kantatebegrebet, og selv denne betydning er det kun et f�tal af Buxtehudes vokalv�rker, som tilfredsstiller.[18]

Instrumentalmusik

[redig�r | rediger kildetekst]

Indtil ca. 1940 kendte man stort set kun til Buxtehudes kirkelige v�rker: vokalv�rkerne Missa brevis, kantaterne, orgelkompositionerne Cansonetta i G-dur, Chaconne i e-moll, koralfantasierne og toccataerne, og endelig kammermusikken, 6 sonater for 2 violiner, viola da gamba med continuo. Man vidste, at Buxtehude ogs� havde skrevet cembalo-kompositioner, men man mente, at disse, bortset fra en suite i Uppsala, var g�et tabt. Imidlertid viste det sig, at man i den danske sl�gt Ryges familiebog havde 19 suiter og 6 variationsv�rker skrevet i tabulatorskrift liggende. De blev offentliggjorte i 1942 og giver et levende, rigt og nuanceret n�rbillede af komponisten Buxtehude.

Buxtehudes v�rker er i dag katalogiseret i "Buxtehude-Werke-Verzeichnis" (dansk: Buxtehude-v�rk-fortegnelse).

Hans orgelmusik blev bevaret gennem afskrifter, der cirkulerede blandt hans elever. Enkelte af disse v�rker findes til downloads her: www.imslp.org Arkiveret 30. april 2007 hos Wayback Machine

I Uppsala findes kopier af hans vokale v�rker, som han sendte til sin ven Gustav D�ben, kongelig kapelmester ved hoffet i Stockholm.

Den eneste musik, han fik udgivet i sin levetid, var 14 sonater for violin, viola da gamba og continuo, opus 1 og opus 2, Hamborg 1694 og 1696. De er genudgivet i faksimile p� det franske forlag Fuzeau : lassical-music.fuzeau.com Arkiveret 4. september 2004 hos Wayback Machine men kan hentes i moderne udgave p� www.lysator.liu.se Arkiveret 5. april 2007 hos Wayback Machine

  • Alles, was ihr tut mit Worten oder mit Werken (efter Kol.3,17). Kantate for vokalsolister, kor, strygere og continuo. Opf�res ogs� i dansk overs�ttelse som "Eders hele V�rk".

Noter

[redig�r | rediger kildetekst]
  1. ^ Friis, Niels: "Buxtehude of Danmark", Berlingske Tidendes Kronik, 7. maj 1957 https://slaegtsbibliotek.dk/910879.pdf
  2. ^ a b Korse, s. 51
  3. ^ Den formodede moder, baseret p� at "Helle Jespers Daater" er opf�rt som Hans Buxtehudes hustru og moder til deres s�n "Peiter", f�dt i 1645.
  4. ^ a b c d e f g h i j k l Snyder, kapitlet �Life�
  5. ^ a b c Korse, s. 55
  6. ^ "Johann Sebastian Bach: a detailed informative biography". Arkiveret fra originalen 20. februar 2012. Hentet 6. januar 2012.
  7. ^ "George Frideric Handel: his story from Germany to England". Arkiveret fra originalen 4. januar 2012. Hentet 6. januar 2012.
  8. ^ Korse, s. 51. Teksten tillader ikke at slutte hvor l�nge, faderen havde v�ret organist i Helsingborg
  9. ^ a b Korse, s. 52
  10. ^ Patriam agnoscit Daniam. (Han anerkendte Danmark som sit f�dreland", jvf. Korse, s. 51
  11. ^ a b Kongsted, s. 16
  12. ^ Kongsted, s. 14
  13. ^ Kongsted, s. 15
  14. ^ a b c d e Korse, s. 53
  15. ^ Korse, s. 57
  16. ^ a b Korse, s. 54
  17. ^ Tidligere troede man, at Buxtehude var personen med nodeark til h�jre for cembaloet, men efter, at d�bsattestesten for Johann Adam Reincken blev fundet, er f�dselsdatoen flyttet 20 �r frem i tid. Han var dermed 6 �r yngre end Buxtehude, og ikke 14 �r �ldre som tidligere troet. Et portræt af Johann Theile er fundet, som viser likhed med personen med nodeark og hånden til øret, se Musikgeschichte. Porträt von Johann Theile in Lübeck entdeckt , Flensburg online Arkiveret 13. maj 2016 hos Wayback Machine
  18. ^ Snyder, kapitlet «Vocal works»

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dietrich_Buxtehude&oldid=11878091"