Sankthans
- For alternative betydninger, se Sankt Hans. (Se ogs� artikler, som begynder med Sankt Hans)
H�jtiden sankthans har navn efter Johannes D�beren, hvis f�dsel fandt sted et halvt �r f�r Jesu f�dsel[1] og er sat til den 24. juni. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes h�jtider aftenen f�r dagen, s� sankthansaften fejres den 23. juni, ligesom juleaften fejres dagen f�r juledag.
Dagen fejres ogs� i andre europ�iske lande som England, Irland, Tyskland, Spanien, Polen, Rusland og Frankrig, men mest i Norden og de baltiske lande,[kilde mangler] hvor de lyse n�tter giver de optimale betingelser.
Sankthans som hedensk og kristen fest
[redig�r | rediger kildetekst]Sankthansaften har meget til f�lles med valborgsaften 30. april, hvor man ogs� t�ndte b�l. N�r skikken i dag kun knyttes til sankthans, kan grunden v�re kalenderreformen i 1700, hvor kalenderen rykkede 11 dage frem: halvanden uge om for�ret kan betyde, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen.[2]
Ligesom juleaften er sankthansaften et levn af hedenske skikke, hvor �rets korteste dag, vintersolhverv, og �rets l�ngste dag, sommersolhverv, blev fejret. Kristne mission�rer og pr�ster fik fortolket de gamle skikke, s� de kunne bruges til at tjene kristendommen. I det 7. �rhundrede advarede Sankt Eligius de nykristne indbyggere i Flandern mod at forts�tte de hedenske ritualer.
Ingen kristen udf�rer ved Johannes D�berens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller dj�velske sange. | ||
Festen for Johannes D�beren blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra Lukasevangeliet fandt sted et halvt �r f�r Jesu f�dsel.[3] Sankthans regnes som en af de �ldste kirkefester. Lyset fra b�let blev tolket som symbol p� Johannes, som udpegede Kristus i en verden af m�rke. De hedenske b�l var nu velsignet af kirken til �re for D�beren, og katolsk liturgi indeholder velsignelser for b�let.[4]
Sankthansaften var helligdag i Danmark, indtil antallet af helligdage blev halveret ved Helligdagsreformen af 1770. Som forordningen udtrykte det: "Ski�nt deres Anordning kan have havt et gudeligt �iemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning".[5]
Sankthansaften i dag
[redig�r | rediger kildetekst]Nu om dage markeres sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, ant�ndelse af b�let og "Midsommervisen". Fyrv�rkeri ved midnat kan ogs� indg� i programmet. Talen fremf�res ofte af en person, der er kendt i lokalomr�det.
Den godt 100 �r gamle tradition med at placere en heks i toppen af sankthansb�let kan muligvis v�re ved at oph�re.[kilde mangler]
"Midsommervisen" er skrevet af Holger Drachmann i 1885 med melodi af Lange-M�ller. Visen stammer fra skuespillet "Der var engang". Som alternativ benyttes i dag oftest den version Shu-bi-dua udgav i 1980: "Midsommersangen":[6][7] Denne version er Drachmanns tekst til ny melodi af Michael Hardinger.
Der er mange vejrvarsler knyttet til dagen. For eksempel:
- "Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter."
- "Jo mere det regner p� sankthansaften, des mindre vokser hasseln�dderne."
Efter l�nge t�rke blev der i ugerne op til sankthans 2018 h�jst us�dvanligt indf�rt b�lforbud i de fleste danske kommuner. I nogle kommuner blev b�lforbuddet dog oph�vet i ugen op til sankthans.[8][9][10]
I store dele af det norske Vestfold var sankthansdagen fridag helt ind i 1990'erne. Sandefjord var den sidste norske kommune der opgav fridagen, og det skete i 2016.[11] Fagforeninger i både Tønsberg og Sandefjord kommuner sloges for retten til at tage fri på sankthansdagen helt frem til det år.[12] Rekorden for verdens højeste sankthansbål indehaves dog længere nord, i Ålesund, med Slinningsbålet på 47,4 meter i 2016.[13]
Krigens mørklægning
[redigér | rediger kildetekst]Under 2. verdenskrig forbød den tyske besættelsesmagt i forbindelse med mørklægningen sankthansbål. André Bjerke skrev i 1940 digtet Mørk sankthans:
- Der var ingen bål i år.
- Strænderne lå så øde,
- og festen for midsommernatten,
- den blev som en fest for de døde.
- Men nettop i skyggernes aften
- fik våre sind en dåb.
- Der tændtes en ild i aftnen,
- et glimt af udødeligt håb:
- Vel kan vi leve i mørke
- og tabe af syne vort mål,
- men alligevel ejer vor ungdom
- tusinde utændte bål –
- Og venner, tider skal komme
- påny over Jordens sletter
- da vore bål skal bruse
- i leende midtsommernætter! [14]
Kildeangivelser
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lukasevangeliet 1,13 på bibelselskabet.dk
- ^ Skt. Hans aften Sankt Hans Bål Sankthansbål Sankthans Aften Båltale Midsommer Midsommerfest Midsommervisen
- ^ 24. juni: Den hellige Johannes Døperen
- ^ Liturgical Year : Activities : St. John's Eve Bonfire
- ^ "De svunne helligdager - Avisa Sør-Trøndelag". Arkiveret fra originalen 14. september 2017. Hentet 11. juli 2017.
- ^ "Shu-bi-dua 3: Turen ned fra alpetoppen". gamereactor.dk. 27. oktober 2015. Hentet 15. maj 2019.
- ^ "Shubidua - tanketorsk eller stjerneskud". DR. 3. august 2004. Hentet 15. maj 2019.
- ^ Olesen, Michael Agerholm (15. juni 2018). "Sankthansbål aflyst: Forbud mod afbrænding i flere kommuner". TV2 Østjylland. Hentet 23. juli 2020.
- ^ "Afbrændingsforbud for hele Hovedstadens Beredskabs område". Hovedstadens Beredskab. 15. juni 2018. Hentet 23. juli 2020.
- ^ Flatau, Line (19. juni 2018). "Sankt Hans bålene er nu reddet i landsdelen". TV Midtvest. Hentet 23. juli 2020.
- ^ https://www.visitvestfold.com/no/artikler/St-Hans-i-Vestfold/
- ^ St.Hans-striden har vart i 250 år – NRK Vestfold og Telemark – Lokale nyheter, TV og radio
- ^ Ålesund holder verdensrekorden i St. Hans-bål
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. september 2018. Hentet 23. september 2018.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Faglitteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Erik Reitzel-Nielsen: Omkring Sankt Hans – Lidt spredt kulturhistorie, C.A. Reitzels Forlag, 1995. ISBN 87-7421-901-4.
- Gitte Kjær: Sankt Hans Glædens Fest, Strandbergs Forlag, 1987, 1998 2. oplag, ISBN 978-87-87200-89-9.
Skønlitteratur og kunst om sankthans
[redigér | rediger kildetekst]- Adam Oehlenschläger: Sanct Hansaften-spil (i Digte, 1803)
- P.S. Krøyer: Sankt Hansblus på Skagen strand, 1906
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Tema om Sankt Hans på Historie-online