Sankthans

For alternative betydninger, se Sankt Hans. (Se ogs� artikler, som begynder med Sankt Hans)

Dansk sankthansb�l med den traditionelle heks p� b�let.

Norsk sankthansb�l i Kalsund i Austevoll.

H�jtiden sankthans har navn efter Johannes D�beren, hvis f�dsel fandt sted et halvt �r f�r Jesu f�dsel og er sat til den 24. juni. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes h�jtider aftenen f�r dagen, s� sankthansaften fejres den 23. juni, ligesom juleaften fejres dagen f�r juledag.

Dagen fejres ogs� i andre europ�iske lande som England, Irland, Tyskland, Spanien, Polen, Rusland og Frankrig, men mest i Norden og de baltiske lande,^{[kilde mangler]} hvor de lyse n�tter giver de optimale betingelser.

Sankthans som hedensk og kristen fest

Uddybende artikel: Midsommer

Sankthansb�l i Freiburg im Breisgau.

P.S. Kr�yers maleri af et sankthansb�l ved Skagen i 1906.

Sankthansaften har meget til f�lles med valborgsaften 30. april, hvor man ogs� t�ndte b�l. N�r skikken i dag kun knyttes til sankthans, kan grunden v�re kalenderreformen i 1700, hvor kalenderen rykkede 11 dage frem: halvanden uge om for�ret kan betyde, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen.

Ligesom juleaften er sankthansaften et levn af hedenske skikke, hvor �rets korteste dag, vintersolhverv, og �rets l�ngste dag, sommersolhverv, blev fejret. Kristne mission�rer og pr�ster fik fortolket de gamle skikke, s� de kunne bruges til at tjene kristendommen. I det 7. �rhundrede advarede Sankt Eligius de nykristne indbyggere i Flandern mod at forts�tte de hedenske ritualer.

	Ingen kristen udf�rer ved Johannes D�berens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller dj�velske sange.

Festen for Johannes D�beren blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra Lukasevangeliet fandt sted et halvt �r f�r Jesu f�dsel. Sankthans regnes som en af de �ldste kirkefester. Lyset fra b�let blev tolket som symbol p� Johannes, som udpegede Kristus i en verden af m�rke. De hedenske b�l var nu velsignet af kirken til �re for D�beren, og katolsk liturgi indeholder velsignelser for b�let.

Sankthansaften var helligdag i Danmark, indtil antallet af helligdage blev halveret ved Helligdagsreformen af 1770. Som forordningen udtrykte det: "Ski�nt deres Anordning kan have havt et gudeligt �iemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning".

Sankthansaften i dag

Sankthansb�l i Haldbjerg i Vendsyssel med udsigt over Kattegat.

Nu om dage markeres sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, ant�ndelse af b�let og "Midsommervisen". Fyrv�rkeri ved midnat kan ogs� indg� i programmet. Talen fremf�res ofte af en person, der er kendt i lokalomr�det.

Den godt 100 �r gamle tradition med at placere en heks i toppen af sankthansb�let kan muligvis v�re ved at oph�re.^{[kilde mangler]}

"Midsommervisen" er skrevet af Holger Drachmann i 1885 med melodi af Lange-M�ller. Visen stammer fra skuespillet "Der var engang". Som alternativ benyttes i dag oftest den version Shu-bi-dua udgav i 1980: "Midsommersangen": Denne version er Drachmanns tekst til ny melodi af Michael Hardinger.

Sankt Hans i K�benhavn

Der er mange vejrvarsler knyttet til dagen. For eksempel:

• "Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter."
• "Jo mere det regner p� sankthansaften, des mindre vokser hasseln�dderne."

Efter l�nge t�rke blev der i ugerne op til sankthans 2018 h�jst us�dvanligt indf�rt b�lforbud i de fleste danske kommuner. I nogle kommuner blev b�lforbuddet dog oph�vet i ugen op til sankthans.

I store dele af det norske Vestfold var sankthansdagen fridag helt ind i 1990'erne. Sandefjord var den sidste norske kommune der opgav fridagen, og det skete i 2016. Fagforeninger i både Tønsberg og Sandefjord kommuner sloges for retten til at tage fri på sankthansdagen helt frem til det år. Rekorden for verdens højeste sankthansbål indehaves dog længere nord, i Ålesund, med Slinningsbålet på 47,4 meter i 2016.

Krigens mørklægning

Hitlerjugend fra Berlin leger ved sankthansbålet (Johannisfeuer) under Johannisnacht i 1937.

Under 2. verdenskrig forbød den tyske besættelsesmagt i forbindelse med mørklægningen sankthansbål. André Bjerke skrev i 1940 digtet Mørk sankthans:

Der var ingen bål i år.

Strænderne lå så øde,

og festen for midsommernatten,

den blev som en fest for de døde.

Men nettop i skyggernes aften

fik våre sind en dåb.

Der tændtes en ild i aftnen,

et glimt af udødeligt håb:

Vel kan vi leve i mørke

og tabe af syne vort mål,

men alligevel ejer vor ungdom

tusinde utændte bål –

Og venner, tider skal komme

påny over Jordens sletter

da vore bål skal bruse

i leende midtsommernætter!

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: Sankthans

• Mærkedag, højtid
• Religion
• Advent, fastelavn, påske, pinse

Faglitteratur

• Erik Reitzel-Nielsen: Omkring Sankt Hans – Lidt spredt kulturhistorie, C.A. Reitzels Forlag, 1995. ISBN 87-7421-901-4.
• Gitte Kjær: Sankt Hans Glædens Fest, Strandbergs Forlag, 1987, 1998 2. oplag, ISBN 978-87-87200-89-9.

Skønlitteratur og kunst om sankthans

• Adam Oehlenschläger: Sanct Hansaften-spil (i Digte, 1803)
• P.S. Krøyer: Sankt Hansblus på Skagen strand, 1906

Eksterne henvisninger

• Tema om Sankt Hans på Historie-online