Nigger

Ten Little Niggers, b�rnebog med Frank J. Greens b�rnesang, udgivet i USA 1869, som baserede sin version p� det amerikanske b�rnerim Ten Little Indians skrevet af amerikaneren Septimus Winner i 1860-erne. Den popul�re sang gav navn til Agatha Christies ber�mte krimroman fra 1939, som senere blev omd�bt til And Then There Were None.

Nigger er et racistisk engelsk sk�ldsord brugt til at nedv�rdige mennesker med m�rk hud og mennesker med afrikansk afstamning. Ordet, der oprindelig betegnede "sort afrikansk slave" er anst�deligt ved at minde om slaveritidens racisme og ved at hudfarven bem�rkes og bruges som forn�rmelse.

I USA i dag er ordet bortcensureret i daglige medier eller n�vnt med omskrivelsen "the N-word", ganske som andre sk�ldsord "B-word", "the C-word".

Sk�ldsordet er fra slaveritiden, hvor hvide slaveejere i Amerika og i Europa brugte ordet for at betegne de afrikanske mennesker, de brugte som slaver.

I slutningen af det 20. �rhundrede havde nogle afrikanske amerikanere genoptaget brugen af ordet for at genvinde ordet og g�re det til internt neutralt, eller for at udtrykke solidaritet, p� samme m�de som sk�ldsord rettet mod andre etniciteter eller minoriteter, som i dag bruges internt af minoritetsgrupperne. Udefrakommende mennesker, der ikke tilh�rer minoritetsgrupperne eller etniciteterne, betragtes som dybt anst�delige, hvis de bruger sk�ldsordene.

Etymologi

Ordet stammer fra det spanske og portugisiske ord "negro", der er afledt af det latinske niger, og betyder sort.

Ordet nigger var engang ogs� stavet negar, nigra, nigga og neggar.

Historie

Why the nigger is not fit to vote ("Hvorfor niggeren ikke egner sig til at stemme"), amerikansk avistegning, som antyder, at demokraterne i USA ikke �nskede stemmeret for afroamerikanere af frygt for, at de ville stemme republikansk ved Pr�sidentvalget i USA 1868.

Last one in's a nigger ("Sidste mand ude er en nigger"), humoristisk amerikansk tegning fra 1890'erne.

Ordet betragtedes i 1700-tallet som en variant af ordet neger og n�r det ikke blev brugt som direkte sk�ldsord, var det brugt som overb�rende og indirekte racistisk betegnelse. F�rste nedskrivning af ordet "nigger" stammer fra 1608, if�lge ordbogen Oxford English Dictionary. Ordet "nigger" som direkte sk�ldsord mod m�rkhudede mennesker kom p� tryk f�rste gang i 1775.

I l�bet af 1800-tallet blev ordet "nigger" mere og mere brugt som dybt anst�deligt sk�ldsord is�r i Sydstaterne for at vise, at sorte mennesker var underlegne de hvide slaveejere, kunne frit myrdes med lynchning, bruges og s�lges som slaver, uden nogen rettigheder osv.

Som modspil til det anst�delige sk�ldsord, begyndte man i 1850erne Staterne i daglig og offentlig tale at bruge ordene "colored" (farvet) og "negro" som mere respektfulde alternativer, p� trods af den stadig underliggende racisme ved at forskelsbehandle og omtale mennesker i kraft af deres hudfarve. I 1851 havde Boston Vigilance Committee, en organisation der k�mpede imod slaveri, udgivet trykte advarsler og vejledninger til "Colored People of Boston and vincity" (Farvede Folk fra Boston og omegn).

Dette kunne ses i litteraturen, hvor Mark Twain brugte det mere respektfulde "negro", n�r han skrev i f�rste eller tredje person, og kun skrev "nigger" i g�se�jne som citat af direkte tale i hans autobiografiske bog Livet p� Mississippi fra 1883.

I 1904 skrev journalisten Clifton Johnson om hvor forn�rmende ordet "nigger" var, og understregede at det var brugt som sk�ldsord i Sydstaterne netop fordi det var mere anst�deligt end "colored" eller "negro".

Ved begyndelsen af det 20. �rhundrede havde ordet "colored" vundet s� tilstr�kkeligt indpas, at i 1909 blev det valgt som selvbetegnelse for NAACP, National Association for the Advancement of Colored People, (National Forening For Fremskridt af Farvede Mennesker), den ber�mte forening, der k�mpede for borgerrettighederne, med Martin Luther King som medlem. Ordet "negro" brugtes i USA langt hen i 1960erne under de sorte amerikaneres kamp for borgerrettigheder. Martin Luther King brugte s�ledes ogs� ordet "negro" i sine taler.

I 2008 havde Carla Sims, kommunikationschef for NAACP, udtalt, at NAACP havde valgt ordet "colored" i 1909, fordi det dengang var den mest positive af alle de betegnelser brugt om amerikanere af afrikansk afstamning. Hun mente ogs�, at ordet ikke var n�r s� nedv�rdigende som mere for�ldet og faldet ud af brug.

Kontroverser

I 1897 havde den britisk-polske forfatter Joseph Conrad udgivet bogen med titlen "The Nigger of the Narcissos" i England, men blev anvist til at skifte titlen til "Children of the sea" i USA.

Ved udgivelsen af Agatha Christies krimi i England Ten Little Niggers i 1939 var titlen accepteret i England og f�rste danske overs�ttelse fik ogs� titlen Ti sm� negerdrenge. Efter anden verdenskrig gav titlen anledning til diskussion, hvorvidt Christie bevidst eller ubevidst var pr�get af imperialistisk og sm�racistisk tankegang. Titlen blev �ndret til And Then There Were None, ligesom den danske titel blev �ndret til En af os er morderen.

Sk�ldsordet gav ogs� anledning til kontroverser da det blev brugt i s�son 11-premieren af tv-serien South Park, "With Apologies to Jesse Jackson".

Hiphop

Nutidig popularitet af sk�ldsordet i hiphop musik er resultat af musikernes fors�g p� at genvinde ordet fra majoritetsgruppen og g�re det neutral internt i deres befolkningsgruppe. Hiphop musikken har ofte sange, hvor ordet "nigga" forekommer. Som eksempler kan n�vnes: musikbandet N.W.A., 50 Cent og Notorious B.I.Gs sang Realest Niggaz, Geto Boys: Real Nigga Shit, Ice Cubes The Wrong Nigga To Fuck With, Snoop Doggy Doggs For All My Niggaz And Bitches, Lil Jon og East Side Boyz og Ice Cubes Real Nigga Roll Call, Onyxs Bitchasniguz, Tupac Shakurs Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z., og Ol' Dirty Bastards album Nigga Please.

Dr. Arthur K. Spears, professor og lærer ved The City University of New York, argumenterer for at skelne mellem "nigger" og "nigga", idet han hævder, at "nigger" er et udpræget nedladende ord, mens "nigga" er et neutralt slangord:

"Nigga, stavet således, for at udskille det, har en meget alsidig brug, lige fra skældsord til navn på noget kært: "My nigga" henviser for mange afrikansk-amerikanere til en kæreste eller nogen man har kær på andre måder.

I mange afrikansk-amerikanske kvarterer er nigga simpelthen den mest almindelige begreb brugt til at henvise til enhver mand, af enhver race eller etnicitet. I stigende grad er udtrykket anvendt om enhver person, mand eller kvinde. "Where y’all niggas goin?" siges uden selvhævdelse eller fjendskab til en gruppe kvinder med det rutinemæssige formål at indhente oplysninger. Pointen: Nigga er evaluativt neutral med hensyn til dens iboende betydning: det kan udtrykke positive, neutrale eller negative holdninger. Det er ligesom ordet Republikans, som kan variere fra en fornærmelse hele vejen til et ros."

Han forklarer: "vor tids sprog ignorerer typisk efter eget forgodtbefindende tidligere tiders sociale conditioner".

Litteratur

• Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie, Collins (London)

Se også

• Neger