Carcassonne

Carcassonne – fransk kommune (commune) –
Carcassonne Kommunevåben for Carcassonne Carcassonnes placering i Frankrig
Carcassonne set fra de omliggende vinmarker
Land	Frankrig
Region	Languedoc-Roussillon
Departement	Aude
Arrondissement	Carcassonne
Kanton	Hovedby for 4 cantoner
Interkommunal enhed	Carcassonne Agglo
Geografi
Koordinater	43°12′N 2°21′Ø
Højde (gns)	110 m
Areal	65,08 km²
Demografi
Indbyggere	47.268
Befolkningstæthed	726 indb./km²
Postnummer	11000, 11090
INSEE-kode	11069
Hjemmeside	www.carcassonne.org
Kort over kommunen

For alternative betydninger, se Carcassonne (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Carcassonne)

Carcassonne (occitansk: Carcassona) er en befæstet by i den sydfranske region Occitanie og administrationsby (préfecture) i departementet Aude. Carcassonne tilhørte den historiske provins Languedoc. Byen er delt i to af floden Aude. På flodens højre bred ligger den øvre befæstede Cité de Carcassonne med sin middelalderbebyggelse og sine dobbelte bymure, som giver et billede af befæstningskunsten helt fra 500-tallet til 1300-tallet. Den nedre bydel på venstre bred, Bastide Saint-Louis eller Ville Basse (nedre by), er stærkest befolket og ekspanderende. De to bydele er forbundet med broerne Pont vieux og Pont neuf.

Fæstningsbyen i Carcassonne kom på UNESCOs liste over verdensarvsområder i 1997.

Geografi

Carcassonne ligger nord for Pyrenæerne, 53 km vest for Narbonne, 90 km sydøst for Toulouse og 800 km syd for Paris. Byen ligger på sletten mellem Pyrenæerne og det franske Centralmassivet, og to store trafikruter har krydset Carcassonne siden antikken: Vejen mellem Garonnedalen ved Atlanterhavet og Middelhavet samt ruten mellem Centralmassivet og Spanien langs Pyrenæerne. Canal du Midi, som forbinder Middelhavet og Atlanterhavet, går gennem den nedre bydel i Carcassonne. Kanalen kom på UNESCOs liste over verdensarvsområder i 1996.

Carcassonne Lufthavn ligger tre kilometer vest for byen.

Klima

Carcassonne har middelhavsklima med tør, varm sommer, mildt efterår og vinter og forår uden meget regn. Det sner i gennemsnit kun syv dage pr. år, mellem december og marts. Dage med frost er også sjældne. Stærkest nedbør kommer i oktober og i april. Om sommeren kommer nedbøren stort set som tordenvejr. Uvejr kan blive ganske voldsomme med hagl, noget som kan være ødelæggende for vingårdene. Carcassonne har også en del vind, gennemsnitlig mere end 117 dage pr. år med vindstyrke over 55 km/h.

Måned	J	F	M	A	M	J	J	A	S	O	N	D	Årlig
Temperatur (gennemsnit i °C)	5,9	7,2	9,1	11,7	15,3	19,1	22,1	21,5	19	14,8	9,6	6,7	13,5
Nedbør (gennemsnit i mm fra perioden 1961-1990)	67,3	67,7	64,8	71,5	62,3	43,0	29,1	43,2	46,1	74,0	56,7	69,4	695,1
Kilde: Météo France

Byen blev ramt af oversvømmelse fra floden Aude flere gange i 1872 og 1875. En af de kraftigste oversvømmelser var i 1891, da vandstanden steg med 8 m og de lavere områder af byen blev oversvømmet. I august 1912 blev byen ramt af en tornado som forårsagede store skader.

Historie

Første tegn på bosætning i området er dateret til omkring 3500 f.Kr. I 500-tallet f.Kr blev en befæstet by (oppidum) med det keltiske stednavn Carsac etableret to kilometer syd for dagens Carcassonne. Den havde sandsynligvis en iberisk befolkning. Byen blev et godt handelssted for områderne fra Aude til Middelhavet.

T�rn fra gallo-romersk tid.

Gallo-romersk periode

Det galliske folk Volcae Tectosages fra Centraleuropa overtog byen omkring 300 f.Kr. De bek�mpede byens befolkning, og slog sig ned hvor Carcassonne ligger i dag.

Omkring 120 f.Kr. blev byen en del af den romerske provins Gallia Transalpina, senere omd�bt til Gallia Narbonensis. Byens strategiske beliggenhed f�rte til at romerne bef�stede bakketoppen og gjorde byen til colonia af Julia Carsaco, senere Carcasum. De �ldste mure i Carcassonne og st�rstedelen af de nederste stenr�kker p� bymuren mod nord dateres til galloromersk tid.

Denne periode karakteriseres af mure som str�kker sig mellem ganske t�t placerede runde eller kvadratiske t�rne. Begge dele er lavet for at modst� angreb. Murene mellem t�rnene g�r i "zigzag", fordi lige mure var mere s�rbare. Af over 30 gallo-romerske t�rne er kun tre bevaret: Moulin du Conn�table, Moulin du Vieulas og Marqui�re. Disse t�rne dominerer nordfacaden. Marqui�re-t�rnet er mest autentisk, de to andre t�rne fik de �verste dele ombygget i 1200-tallet.

Vestgotisk periode

I 462 overgav romerne officielt den vestre del af Gallia Narbonensis, Septimanien, til den visigotiske konge Theoderik 2., som havde belejret Carcasum siden 453. Han fortsatte udbygningen af f�stningsv�rkerne i byen, nu kaldt Carcasona, som forblev en gr�nseby mod nord. Visigoterne kopierede den gallo-romerske arkitektur, og det er vanskeligt at skille deres byggearbejde fra de �ldre konstruktioner. Meget af det, de byggede, st�r stadig. Theoderik skal ogs� have p�begyndt opf�relsen af basilikaen som nu er dedikeret til St. Nazarius. Tidligt i 500-tallet, antagelig i 533 eller kort tid efter, blev Carcasona bispes�de sammen med Agde og Maguelone. Der skal have v�re blevet bygget en visigotisk katedral, men den findes der ikke spor efter i dag. Den f�rste biskop, hvis navn er bevaret kendt for eftertiden, var Sergius (kildebelagt 589).

Saracensk og frankisk periode

I 508 slog visigoterne angreb fra den frankiske konge Klodevig 1. tilbage. I 725 indtog muslimske saracenere fra Barcelona imidlertid Carcassonne, og byen fik navnet Carchachouna. Den frankiske konge Pipin den lille drev saracenerne bort i 759. I 760 havde Pipin taget st�rstedelen af Sydfrankrig, men han var ikke i stand til at indtage den ugennemtr�ngelige f�stning i Carcassonne.

Legenden om Dame Carcas opstod under disse begivenheder: Enken efter saraceneren Balaak brugte krigslist for at forsvare Carcasona mod Karl den Stores tropper. Hun gav ordre om at kaste en velf�dt gris ud fra ringmuren for at give indtryk af, at byen havde masser af mad og velfyldte lagre. Det siges, at angriberne skal have givet op og forladt byen umiddelbart efter dette. For at annoncere og sprede disse gode nyheder, ringede (fransk: sonner) Dame Carcas med byklokkerne. Legenden siger, at det er s�dan, bynavnet Carcas sonne er opst�et. Legenden har imidlertid en kronologisk fejl, siden Karl den Store (Pipins s�n) overtog tronen l�nge efter disse begivenheder.

Middelalderbyen Carcassonne.

Middelalderen

Trencaveldynastiet

Efter Karl den Stores d�d tog feudalsystemet over i det opstykkede land. I 1067 blev ejendommen Carcassonne overf�rt til Ermengard, vicomtesse af Agde og B�ziers. Hun var gift med Raimond Bernard Trencavel, vicomte af Albi og N�mes (vicomt er egentlig vicecomte, det vil sige vicegreve p� dansk, ogs� kaldt borggreve). I 1082 blev Trencavel myrdet, og s�nnen, Bernard Aton Trencavel, udr�bte sig selv til vicomte af Carcassonne og desuden af Albi, N�mes og B�ziers. Carcassonne var underlagt Trencaveldynastiet frem til 1209, og denne periode var fyldt med velstand og stor indflydelse. Skatter fra handel f�rte gode indt�gter med sig for byen og vicomten. Byen blev inddelt i 16 ch�tellenies med hver sin vasal som havde ansvar for forsvar af sin del af byen. Trencavelfamilien var hele tiden udsat for rivalisering mellem de to m�gtige naboer, Barcelona og Toulouse, og indgik alliancer med hver af dem efter tur.

Plan over Cit� de Carcassonne i 1200-tallet.

I denne periode blev der opf�rt flere nye bygninger, og mange af de �ldre konstruktioner blev restaureret. Grundstenene til katedralen St. Nazarius blev velsignet af Pave Urban 2. i 1096. Paven var da rejst til Carcassonne for at overbevise Bernard de Trencavel om at slutte sig til det korstog, som p� den tid blev organiseret.

Katedralen skulle v�re en bastion mod byens mange k�ttere (ordet k�tter kommer fra ordet kathar af gr�sk katharos, som betyder ren). Trencavelfamilien byggede ogs� slottet Ch�teau Comtal, som blev p�begyndt i 1130. De visigotiske t�rne og de gallo-romerske mure, som var i d�rlig forfatning efter mange angreb op igennem �rhundredene, blev restaureret, og t�rnene blev forh�jet.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Carcassonne