Spring til indhold

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
Denne artikel omhandler romanen. For filmen, se Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (film)
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
OriginaltitelHarry Potter and the Chamber of Secrets
ForfatterJ.K. Rowling
Overs�tterHanna L�tzen
LandStorbritannien
SprogDansk
SerieHarry Potter
Genre(r)Fantasy
ForlagStorbritannien Bloomsbury Publishing
Danmark Gyldendal
UdgivelsesdatoStorbritannien 2. juli 1998
Udgivet p� danskDanmark 1999
Sider338
ISBNISBN 8700459941
Forg�ngerHarry Potter og De Vises Sten
Forts�ttes iHarry Potter og Fangen fra Azkaban

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer er den anden roman i serien om Harry Potter, der er skrevet af J. K. Rowling. Historien f�lger Harrys andet �r p� Hogwarts, hvor en r�kke beskeder dukker op p� skolens v�gge. Beskederne fort�ller, at "Hemmelighedernes Kammer" er blevet �bnet og at "Slytherins arvetager" vil dr�be alle de elever, som stammer fra Muggler-familier. Disse trusler bliver efterfulgt af angreb, hvilket efterlader ofrene forstenede. Gennem �ret unders�ger Harry og hans venner, Ron Weasley og Hermione Granger, angrebene og Harry st�r til sidst ansigt til ansigt med Romeo G. Detlev Jr., som er Lord Voldemort, der fors�ger at genvinde sin fulde styrke.

Romanen blev udgivet i Storbritannien den 2. juli 1998 af Bloomsbury og i USA den 2. juni 1999 af Scholastic Inc. Selvom Rowling havde sv�rt ved at f�rdigg�re romanen, blev den meget rost og vandt flere priser af anmelderne, unge l�sere og af bogindustrien, selvom nogle anmeldere mente, at historien m�ske var for voldsom for mindre b�rn. Nogle religi�se autoriteter har ford�mt romanen p� grund af dens magiske elementer, mens andre har rost, at den l�gger stor v�gt p� selvopofrelse og hvordan en persons karakter er et resultat af personens valg.

Flere anmeldere har noteret, at personlig identitet er et st�rkt emne i romanen, og at den tager problemerne med racisme op gennem brugen af ikke-magi, ikke-menneskelige og ikke-levende karakterer. Nogle anmeldere s� dagbogen som en advarsel imod ukritisk accept af informationer fra kilder, hvis motiver og p�lidelighed ikke kan tjekkes, samt at institutionelle autoriteter er selviske og inkompetente.

Filmversionen af samme navn fra 2002, blev den tredje film til at overskride 3,5 mia. kr i internationale billetindt�gter og modtog generelle rosende anmeldelser. Videospil, som frit blev baseret p� Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, blev udgivet til forskellige platforme og modtog for det meste rosende anmeldelser.

Handling

[redig�r | rediger kildetekst]
Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsl�res i det f�lgende.

Efter at have tilbragt en elendig sommer hos sin Dursley-familien, bliver Harry, under et middagsselskab arrangeret af hans tante og onkel, ops�gt af husalfen Dobby. Dobby fort�ller, at det er hans skyld, at Harry ikke har modtaget breve fra sine venner Ron og Hermione i h�b om, at han ville tro, at de havde glemt ham og derfor ikke vil tage tilbage til Hogwarts. If�lge Dobby vil skole�ret byde p� forf�rdelige ting. Harry afviser h�fligt advarslen, hvilket f�r Dobby til at skabe ravage i k�kkenet, hvilket g�r Dursleyerne rasende. Som straf for ydmygelserne til middagsselskabet, l�ser Dursleyerne Harry inde p� hans v�relse. Harry bliver reddet af sin ven Ron Weasley og hans br�dre Fred og George i en flyvende bil og tilbringer resten af sommeren i Weasleyernes hjem.

Da Harry bruger Susepulver for at komme til Diagonalstr�de, ender han i Tusm�rkegyden. Mens der foretages indk�b i Diagonalstr�de med Weasleyerne, m�der Harry Glitterik Sm�rh�r, en troldmand der er kendt for heltemodige bedrifter samt den nye l�rer i Forsvar mod M�rkets Kr�fter p� Hogwarts, der forlanger at f� taget et billede sammen med Harry. Harry st�der derefter ind i Lucius Malfoy, et Hogwarts-bestyrelsesmedlem og far til Harrys skolefjende, Draco, som kommer op og sk�ndes med Rons far, da han forn�rmer Weasley-familien. Som Harry er ved at g�re sig klar til at vende tilbage til Hogwarts, finder han og Ron ud af, at de ikke er i stand til at g� igennem den hemmelige indgang til Perron 9�, s� de tager Weasleyernes flyvende bil til Hogwarts. De lander uheldigvis i skolens slagpoppel, hvilket de med n�d og n�ppe slipper levende fra. De f�r efterf�lgende eftersidninger af Professor McGonagall for at have vist sig i det flyvende k�ret�j for mugglere.

Sm�rh�r viser sig hurtigt at v�re en inkompetent l�rer, som hellere vil undervise sine elever i hans personlige bedrifter end den egentlige undervisning. Ved Halloween har nogen forstenet Filchs kat Madam Norris og har skrevet med blod p� v�ggen, at "Hemmelighedernes Kammer" er blevet �bnet. Kort tid f�r angrebet p� katten, h�rer Harry en mystisk stemme, som han ikke er i stand til at finde ud af hvor kommer fra. F�rste gang er under en eftersidning, anden gang under en fest f� �jeblikke f�r katten bliver angrebet og tredje gang f�r en Quidditch-kamp. Efter angrebet p� katten bliver alle p� skolen alarmeret og sendt tilbage til deres kollegier. Harry, Ron og Hermione Granger finder ud af, at en af Hogwarts' grundl�ggere, Salazar Slytherin, forlod skolen efter at have erkl�ret at han ikke ville undervise i muggler-f�dte b�rn i magi. If�lge legenden havde Slytherin i skjul bygget Hemmelighedernes Kammer, hvilket h�jst sandsynlig holder et monster indesp�rret, som kun Slytherins arvetager kan styre.

Fordi trioen mist�nker Draco for at v�re Slytherins arvetager, begynder de at lave Polyjuice-Eliksir, en drik som g�r det muligt for dem at skifte udseende. Under skole�rets f�rste Quidditch-kamp bliver Harry jagtet af en Smasher. Harry falder af sin kost og br�kker armen, og Sm�rh�r kommer efterf�lgende ved et uheld til at fjerne knoglerne i hans arm i stedet for at hele dem. Om natten overnatter Harry p� skadestuen, Dobby kommer og bes�ger ham. Dobby indr�mmer, at det var ham, der havde blokeret indgang til Perron 9�, samt f�et Smasheren til at jagte Harry under dagens kamp, blot for at f� ham til at forlade Hogwarts. Kort efter bliver en f�rste�rselev, Colin Creevy, angrebet.

Som en del af undervisningen starter Sm�rh�r en duelleringsklub: Under det f�rste m�de skr�mmer Harry b�de sig selv og sine kammerater ved at tale Slangehvisken til en slange. Harrys evne skr�mmer de andre fordi Salazar Slytherin ogs� var i stand til tale Slangehvisken, og hans rette arvetager ville have samme evne. Harry kommer under n�rmere mistanke, da han snubler over Justin Finch-Fletchley og N�sten Hovedl�se Nicks forstenede kroppe.

Til jul bruger Harry og Ron den f�rdige Polyjuice-Eliksir til at forvandle dem selv til Dracos venner Crabbe og Goyle. Hermione skulle have v�ret Polly Pitbull, men var kommet til at tage nogle katteh�r i stedet, s� hun er ikke i stand til at g� ud. Harry og Ron finder ud af, at Draco er ikke Slytherins arvetager, men han afsl�rer dog at kammeret har v�ret �bnet f�r. I en kort periode sker der ikke flere angreb, f�r Valentins Dag, hvor Harry finder en dagbog p� et oversv�mmet pigetoilet. Han skriver i den, hvilket f�r den til at svare ham tilbage. Gennem denne dialog m�der Harry Romeo G. Detlev Jr., en dreng som mange �r tidligere havde anklaget Hagrid, Hogwarts' pedel, for at have �bnet Hemmelighedernes Kammer og lukke et enormt monster frit, der dr�bte en pige. En dag da Harry vender tilbage til sin sovesal, finder han sin seng gennemrodet og dagbogen er v�k.

Senere bliver Hermione og en Ravenclaw-pige, Penolope Clearwater, fundet forstenede. Harry og Ron ops�ger nu Hagrid for at udsp�rge ham om Hemmelighedernes Kammer. Men f�rend de n�r det, er Hagrid blevet sendt til Azkaban af ministeren for magi, Cornelius Fudge, under anklagen at have �bnet kammeret; Imens lykkes det Lucius Malfoy at f� Hogwarts' rektor Albus Dumbledore fjernet fra sin post, for ikke at kunne have stoppet angrebene. P� sin vej v�k n�r Hagrid at fort�lle drengene, at de skal "f�lge edderkopperne", ogs� vil de l�se mysteriet. Harry og Ron sniger sig ind i Den Forbudte Skov for at f�lge edderkopperne. De finder ud af, at det monster, som dr�bte en pige 50 �r tidligere, ikke var en edderkop og at Hagrid derfor er uskyldig. Drengene bliver n�sten dr�bt af en koloni af k�mpeedderkopper. Godt hjulpet p� vej af familien Weasleys flyvende bil, lykkes det dem at flygte og da drengene kommer tilbage p� skolen, indser de, at m� v�re sp�gelset Hulkende Hulda, der hjems�ger pigetoilettet, der er den dr�bte pige.

Et par dage senere finder Ron og Harry et stykke papir med beskrivelsen af en basilisk, en gigantisk slange, som dr�ber alt der ser den direkte i �jnene, i Hermiones forstenede h�nd. De udleder af dette, at monstret i Kammeret er en basilisk, og den har bev�get sig rundt p� skolen via r�r i v�ggene, hvilket ogs� forklarer hvorfor Harry har kunnet h�re dens slangehvisken flere gange. Angrebenes ofre er stadig i live, men forstenede, fordi de ikke s� basilisken direkte i �jnene. F�r drengene kan n� at fort�lle om deres viden til l�rerne, kommer det frem at Rons s�ster, Ginny er blevet taget ind i Kammeret. Sm�rh�r ankommer og presset af de andre l�rere, indvilliger han i at g� ind i kammeret og k�mpe mod det ukendte monster. Harry og Ron fort�ller ham, hvad de ved, kun for at indse, at han er en bedrager, der blot har l�jet om sine bedrifter. De tvinger ham med ind i kammeret for at redde Ginny.

Trioen finder ud af, at indgangen til Kammeret findes p� Huldas toilet og at Harrys Slangehvisken �bner det. Inde i kammeret stj�ler Sm�rh�r Rons tryllestav og fors�ger at slette de to drenges hukommelse, for at kunne bevare sine hemmeligheder. Rons tryllestav er dog �delagt, hvilket g�r, at det er Sm�rh�r, som bliver ramt af hukommelsestabsforbandelsen. Et stenskred adskiller Harry fra Ron og Sm�rh�r, s� Harry m� forts�tte resten af vejen alene.

Harry finder Ginnys bevidstl�se krop, som den n�sten fysiske form af Romeo G�de. G�de forklarer, at Ginny har talt med ham gennem dagbogen og p� den m�de har kunnet bes�tte hendes krop og bruge hende til styre basilisken. Ginny bliver efterh�nden mistroisk overfor dagbogen og pr�ver at slippe af med den ved at putte den i et toilet, hvor den bliver fundet af Harry. Ginny har senere stj�let dagbogen fra Harry, fordi hun var bange for Harry skulle finde ud af, at det var hende, som stod bag angrebene. G�de tvang hende til at g� ind i Kammeret, og p� den m�de bes�tte hendes krop for at f� en fysisk form. G�de afsl�rer, at Romeo G. Detlev Jr. er et anagram, selvom det er hans rigtige navn "Jeg er Voldemort", som er den troldmand, der dr�bte Harrys for�ldre elleve �r tidligere, og han s�tter basilisken efter ham.

Lige som det ser ud som om Harry er ved at blive dr�bt af basilisken, dukker Fawkes, Dumbledores k�lef�nix, op og blinder basilisken og fratager den dets d�delige blik. Fawkes taber ogs� skolens Fordelingshat, fra hvilken Harry tr�kker et sv�rd og bruger det til at dr�be basilisken med. I d�dsst�det gennemborer en af hugt�nderne Harrys arm og Harry bliver reddet af Fawkes' t�rer, da en f�nix' t�rer har helende kr�fter. Harry gennemborer derefter dagbogen med basiliskens hugtand, hvilket dr�ber G�de og redder Ginny. Harry og Ginny finder Ron og Sm�rh�r og bliver alle fl�jet ud af Kammeret af Fawkes. Da de vender tilbage til skolen, finder de ud af, at Dumbledore er blevet genindsat som rektor.

Efter at Harry har forklaret alt til Dumbledore, braser Lucius Malfoy ind p� Dumbledores kontor. Der hentydes, at det var ham, der havde puttet G�des dagbog ned i Ginnys kedel den dag i Diagonalstr�de, i h�b om at s�tte Dumbledore og Weasleyerne i et d�rligt lys. Efter at have fundet ud af, at Mr. Malfoy er Dobbys herre, narrer Harry ham til at l�sgive Dobby ved at gemme en sok i dagbogen (givent t�j er det eneste der kan s�tte en husalf fri). Alle de forstenede ofre bliver kureret af en mandrakeeliksir, Sm�rh�r bliver sendt til et troldmandshospital, mens han genfinder sine minder og Hagrid vender tilbage til skolen.

Hemmelighedernes Kammer

[redig�r | rediger kildetekst]

Hemmelighedernes Kammer er et kammer, der ligger skjult under Hogwarts. Det blev bygget af Salazar Slytherin, der var en af de fire stiftere af Hogwarts.

Tre af stifterne af Hogwarts (Godric Gryffindor, Helga Hufflepuff og Rowena Ravenclaw) levede fredeligt med hinanden, men ikke Slytherin. Han mente, at det kun var b�rn med magiker-for�ldre, der skulle optages, dvs. fra s�kaldte fuldblodsfamilier. B�rn af ikke-magiker-for�ldre (s�kaldte mugglerf�dte) skulle derimod ikke optages p� Hogwarts. Da han ikke kunne overtale de andre, besluttede han at forlade Hogwarts. Inden sin afgang fra skolen byggede han Hemmelighedernes Kammer, som han forseglede. Indgangen til Kammeret kunne kun �bnes ved slangehvisken. Dette skulle sikre, at det kun var Slytherins arvtager, som kunne komme ind i Kammeret. Indgangen kunne genkendes ved et m�rke, der forestillede en slange; den findes i r�rene i pigernes toilet p� 2. sal. Sp�gelset Hulkende Hulda hjems�ger toilettet.

If�lge historien blev kammeret sidst �bnet af Romeo G. Detlev Jr. Dengang blev Kammeret efterf�lgende forseglet indtil han igen kunne �bne det. Mens Harry og hans venner er p� deres andet �r p� Hogwarts, anvender Detlev sin dagbog (som senere afsl�rer flere hemmeligheder end den om kammeret) til at komme f�elsesm�ssigt t�t p� Ginny Weasley for derved at kunne tage kontrol over hende, som han s� kan f� hende til at �bne kammeret. D�r havde Detlev gemt en basilisk, som skulle hjælpe med at udrydde de mugglerfødte elever. Basilisken er en kæmpe slange, og i historien dør enhver, der ser den i øjnene. Derudover er det farligt at blive bidt af slangens hugtænder, der indeholder en gift der kun kan helbredes af en fønix' tåre.

Detlev bruger Ginny til at slå Hagrids haner ihjel, da deres galen er livsfarlig for basilisken. Han får hende også til at skrive truende beskeder på skolens mure. Således kan basilisken angribe flere af skolens beboere, der dog ikke dør, men bliver forstenede i stedet; det viser sig, at kigger man uhyret i øjnene igennem noget, f.eks et kamera, ser den billede reflekteret i vand eller ser basilisken gennem et spøgelse, mindskes effekten af dens dræbende blik.

Udgivelse og modtagelse

[redigér | rediger kildetekst]

Udvikling

[redigér | rediger kildetekst]

Rowling havde svært ved at færdiggøre Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer, fordi hun var bange for at den ikke ville kunne leve op til de forventninger, som var blevet skabt af Harry Potter og De Vises Sten. Efter at have afleveret manuskriptet til Bloomsbury til tiden, tog hun det tilbage og brugte yderligere seks uger på at revidere den.[1]

I de første udkast sang spøgelset Næsten Hovedløse Nick en selvopfundet sang, der forklarede hans tilstand og omstændighederne vedrørende hans død. Dette blev dog skåret væk, da bogens udgiver ikke syntes om digtet, hvilket senere blev udgivet som ekstra materiale på J. K. Rowlings officielle webside.[2] Dean Thomas' familiebaggrund blev taget ud, fordi både Rowling og hendes udgivere så det som et unødigt sidespring, og fandt Neville Longbottoms udvikling gennem bogen "mere vigtig for historien".[3]

Udgivelse

[redigér | rediger kildetekst]

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer blev udgivet i Storbritannien den 2. juli 1998 og i USA den 2. juni 1999.[4][5] Den indtog straks Storbritanniens bestsellerlisters første plads, og skubbede således populære forfattere som John Grisham, Tom Clancy,[1] og Terry Pratchett ned ad listen,[6] og gjorde Rowling til den første forfatter, der har vundet British Book Awards' "Children's Book of the Year"-pris to år i træk.[7] I juni 1999 indtog den førstepladsen på tre af USA's bestsellerlister,[8] bl.a. The New York Times'.[9]

Første oplags bøger havde flere fejl, hvilket blev rettet i efterfølgende oplag.[10] Oprindeligt sagde Dumbledore, at Voldemort var den sidste levende efterkommer af Salazar Slytherin, i stedet for hans efterfølger.[10] Glitterik Smørhårs bøg omkring varulve havde på et tidspunkt titlen Weekends with Werewolves, og Wanderings with Werewolves senere i bogen.[11]

Kritisk respons

[redigér | rediger kildetekst]

"Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer" blev mødt med næsten universel ros. I The Times beskrev Deborah Loudon Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer som en børnebog, der ville blive "læst om og om igen langt ind i voksenlivet" og fremhævede dens "stærke plot, indtagende karakterer, fremragende vittigheder og et moralsk budskab, som flyder naturligt fra historien".[12] Fantasy-forfatteren Charles de Lint var enig, og syntes, at den anden Harry Potter-bog var lige så god som Harry Potter og De Vises Sten, hvilket er en sjældenhed i bogserier.[13] Thomas Wagner mente, at plottet havde for meget til fælles med den første bog, da begge bøger sker ud fra at lede efter en hemmelighed, der er skjult på skolen. Han nød dog parodierne af de kendte og deres fans, især med hensyn til Glitterik Smørhår, og roste bogens håndtering af racisme.[14] Tammy Nezol fandt bogen mere forurolig end forgængeren, især med henblik Harry og hans venners overilede opførsel efter Harry tilbageholder information fra Dumbledore, og i den menneskelignende opførsel af mandrakerne, der bruges til at kurere basiliskens forstenede ofre. Ikke desto mindre fandt hun den anden bog lige så underholdende den første.[15]

Mary Stuart fandt den sidste konfrontation med Romeo Gåde i kammeret næsten lige så skræmmende som set i Stephen Kings bøger, og måske for voldsomt til yngre eller frygtsomme børn. Hun tilføjede også, at "der var nok overraskelser og fantasifulde detaljer, der ville kunne fylde fem almindelige bøger." Ligesom andre anmeldere, kunne hun forestille sig, at bogen ville kunne glæde både børn og voksne.[16] Ifølge Philip Nel roste de første anmeldere bogen uden betænkeligheder, mens de senere indeholdt kritik, selvom de alle var enige om at bogen var enestående. [17]

Efter at alle syv bøger var blevet udgivet anså Graeme Davis Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer som den svageste i hele serien, og var enig i at plottet var stort set det samme som i Harry Potter og De Vises Sten. Han mente også at Fawkes' pludselige optræden for at redde Harry som en deus ex machina: Han udtalte uddybende, at bogen ikke fortæller hvordan Fawkes vidste hvor Harry var og at Fawkes' timing skulle være meget præcis, da en tidligere ankomst formodentligt ville have forhindret kampen med basilisken, mens en senere ankomst ville have været fatal for både Harry og Ginny.[18] Dumbledore forklarer dog i slutningen af bogen, at Harry må have vist ham stor loyalitet, og det var derfor Fawkes kom ham til undsætning. Timingen er heller ikke et problem, da Harry siger, at Dumbledore er den største troldmand nogensinde og Fawkes kommer umiddelbart bagefter. Dette forløb kan ses som fuldstændig logisk og realistisk.

Religiøs respons

[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Religiøse debatter omkring "Harry Potter"-serien.

Religiøse kontroverser vedrørende Harry Potter og De Vises Sten, sammen med resten af Harry Potter-serien, stammer hovedsageligt fra påstande om, at romanen skulle indeholde okkulte eller sataniske undertoner. Efter man nogle steder i USA har villet forbyde bogen fra at blive brugt i undervisninger p� skoler, har ledt til lejlighedsvise omtalte udfordringer, is�r fordi ud�velse af hekstkunstner er en regeringsanerkendt religion, mens at tillade b�gerne i folkeskolepensum bryder med den amerikanske lov om at holde kirke og stat adskilt.[19][20][21] Serien l� �verst p� American Library Associations "mest provokerende bøger"-liste fra 1999–2001.[22]

Religiøs modstand blev også set i andre lande. De ortodokse kirker Grækenland og Bulgarien har lavet kampagner imod serien.[23][24] Bøgerne er blevet bandlyst på skoler i Forenede Arabiske Emirater og kritiseret af den iranske statspresse.[25][26]

Nogle religiøse reaktioner var positive. Emily Griesinger skrev, at fantasilitteratur hjælper børn til at overleve virkeligheden længe nok til at lære at håndtere den, hvilket kan ses i Harrys første tur gennem Perron 9¾, som en brug af tro og håb, samt hans møde med Fordelingshatten, som er et af mange møde gennem bogen, som former Harry efter de valg han tager. Hun bemærkede også Harrys mors selvopofrelse, som redder drengen i den første bog og gennem resten af serien, hvilket er den stærkeste "dybere magi", som overskrider den magiske "teknologi" for alle troldmænd og som den magtsyge Voldemort ikke forstår.[27] Christianity Today udgav i januar 2000 en leder, der roste bøgerne og kaldte serien "Books of Virtues" (kan oversættes noget lignende af "Dydighedens Bøger") og hævdede, at, selvom "moderne heksekunst er en fangende og forførende falsk religion, som vi bør beskytte vores børn fra", leverer Harry Potter-bøgerne "vidunderlige eksempler på medfølelse, loyalitet, mod, venskab og endda selvopofrelse".[28] "Lige så meget som de [bøgerne] er blevet angrebet fra en teologisk synsvinkel," udtaler Rowling, "er de blevet lovprist og blevet diskuteret fra prædikestolen, og det mest interessante og tilfredsstillende for mig er, at det er fra flere forskellige trosretninger."[29]

Priser og hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Rowlings Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer modtog flere priser.[30] American Library Association satte romanen på listen over de 2000 mest betydningsfulde børnebøger,[31] som listen over bedste bøger for unge.[32] I 1999 valgte Booklist at gøre Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer til en af dens "Editors' Choices",[33] samt at sætte den på deres top-ti over fantasi-romaner til unge.[30] The Cooperative Children's Book center made the novel a CCBC Choice of 2000 in the "Fiction for Children" category.[34] Romanen vandt også "Children's Book of the Year British Book Award",[35] og var blandt favoritterne til en "Guardian Children's Award" og en "Carnegie Award" i 1998.[30]

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer vandt i 1998 Nestlé Smarties Book Prize "Gold Medal" i kategorien 9–11 år.[35] Rowling vandt også to andre Nestlé Smarties Book Prizes for Harry Potter og De Vises Sten, samt Harry Potter og Fangen fra Azkaban. Scottish Arts Council gav deres første "Children’s Book Award" til romanen i 1999,[36] og den modtog også "Whitaker's Platinum Book Award" i 2001.[30][37]

Temaer

[redigér | rediger kildetekst]

Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer fortsætter granskningen af, hvad der gør en person til den han/hun er, som begyndte i den første bog. Såvel som at fortsætte tankerne om, at Harrys identitet skabes af hans valg mere end omstændighederne omkring hans fødsel, [15][38]Harry Potter and the Chamber of Secrets provides contrasting characters who try to conceal their true personalities: as Tammy Nezol puts it, Gilderoy Lockhart "lacks any real identity" because he is nothing more than a charming liar.[15] komplicerer Gåde Harrys kamp for at forstå sig selv, ved at nævne deres ligheder: "begge halvblods-forældreløse børn, der er vokset op i mugglerverdenen, og de er højst sandsynligt de eneste elever på Hogwarts, der har mestret Slangehvisken, siden den store Slytherin."[39]

Modstand imod klasseopdeling, fordomme og racisme er fortsat temaer i serien. I Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer udbredes Harrys omtanke og respekt for andre til den ydmyge, umenneskelige Dobby og til spøgelset Næsten Hovedløse Nick.[22] Ifølge Marguerite Krause opnås resultater i romanen mere på baggrund af opfindsomhed og hårdt arbejde end naturlig talent.[40]

Edward Duffy, en professor tilknyttet Marquette University, udtalte, at en af de mest centrale karakterer i Hemmelighedernes Kammer er en bog, Romeo Gådes fortryllede dagbog, der besætter Ginny Weasley – præcis som Gåde havde planlagt. Duffy ser dette som et forsøg fra Rowling om at advare imod, at man ukritisk godtager information fra kilder, der har deres egen agenda.[41] Selvom Bronwyn Williams og Amy Zenger anså dagbogen mere som instant messaging eller som et chat-forumssystem, er de enige i farerne ved at tro for meget på det skrevne ord, hvilket forfatteren kan skjule sig bag og fremhæver det komiske eksempel med Glitteriks selvpromoverende bøger.[42]

Udødelighed og portrætter af negative autoriteter er vigtige temaer i romanen. Marguerite Krause sagde, at der er nogle absolutte moralske regler i Harry Potters verden, for eksempel at Harry helst vil ty til sandheden, men lyver når han finder det nødvendigt  – hvilket han har til fælles med sin fjende Draco Malfoy.[40] I slutningen af Hemmelighedernes Kammer bryder Dumbledore sit løfte om at straffe Harry, Ron og Hermione, hvis de brød flere af skolens regler – efter at Professor McGonagall har konstateret, at de har brudt over 100 – og belønner dem gavmildt for at have afværget truslen fra Hemmelighedernes Kammer.[43] Krause skrev senere, at de autoritative figurer og politiske institutioner modtog meget lidt respekt fra Rowling.[40] William MacNeil fra Griffith University, Queensland, Australien mener, at Ministeriet for Magi er præsenteret som en middelmådig institution.[44] I hans artikel "Harry Potter And The Secular City" skrev Ken Jacobson, at Ministriet som helhed var præsenteret som et virvar af bureaukratiske imperier, ved at "Ministeriets embedsmænd havde travlt med bagateller (f. eks. med at standardisere tykheden på kedler) og danne politiske korrekte eufemismer såsom "ikke-magiske samfund" (i stedet for "mugglerverdenen") og "hukommelsesmodifikation" (i stedet for "hjernevask")."[38]

Romanen skal forestille at tage sin begyndelse i 1992: kagen til fejringen af Næsten Hovedløse Nicks 500-års dødsdag har skriften "Sir Nicholas de Mimsy Porpington døde den 31. oktober 1492".[45][46]

Adaptationer

[redigér | rediger kildetekst]

Film

[redig�r | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (film).

Filmversion af Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer havde premiere i 2002.[47] Chris Columbus instruerede filmen,[48] og manuskriptet blev skrevet af Steve Kloves. Den blev den tredje film til at indtjene mere end 3,5 mia. kr. i internationale billetindt�gter, efterfulgt af Titanic, der havde premiere i 1997, og Harry Potter og De Vises Sten, der havde premiere i 2001.[49] Filmen blev nomineret til en Saturn Award i kategorien "Best Fantasy Film".[49][50] If�lge Metacritic, modtog filmversionen af Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer "generelle rosende anmeldelser" med en gennemsnitlig score p� 63%,[51] og andre anmeldelsessider, bl.a. Rotten Tomatoes, gav den en score p� 82%.[48]

Videospil

[redig�r | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (spil).

Videospil der blev frit baseret p� b�gerne blev udgivet i 2002, for det mest udgivet af Electronic Arts, men udviklet af forskellige producere:

Udgiver �r Platform Type Metacritic-score
Electronic Arts 2002 MS Windows Rollespilsspil[52] 77%[53]
Aspyr 2002 Mac Rollespilsspil[52] (not available)
Electronic Arts 2002 Game Boy Color Rollespilsspil[54] (not available)
Electronic Arts 2002 Game Boy Advance Adventure/puzzle-spil[55] 76%[56]
Electronic Arts 2002 GameCube Action/adventure[57] 77%[58]
Electronic Arts 2002 PlayStation Rollespilsspil[59]
(not available)[60]
Electronic Arts 2002 PlayStation 2 Action/adventure[61] 71%[58]
Electronic Arts 2002 Xbox Action/adventure[62] 77%[63]

Referencer

[redig�r | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Sexton, Colleen (2007). "Pottermania". J. K. Rowling. Twenty-First Century Books. s. 77-78. ISBN 0-8225-7949-9. Hentet 25. maj 2009.
  2. ^ Rowling, J.K. (2009). "Nearly Headless Nick". Arkiveret fra originalen 23. april 2009. Hentet 25. maj 2009.
  3. ^ Rowling, J.K. (2009). "Dean Thomas's background (Chamber of Secrets)". Arkiveret fra originalen 2. maj 2009. Hentet 25. maj 2009.
  4. ^ "A Potter timeline for muggles". Toronto Star. 14. juli 2007. Hentet 27. september 2008.
  5. ^ "Harry Potter: Meet J.K. Rowling". Scholastic Inc. 1999-2006. Hentet 27. september 2008.
  6. ^ "Digested read: Harry Potter and the Chamber of Secrets". The Guardian. London. 25. august 1998. Hentet 25. maj 2009.
  7. ^ Beckett, Sandra (2008). "Child-to-Adult Crossover Fiction". Crossover Fiction. Taylor & Francis. s. 112-115. ISBN 0-415-98033-X. Hentet 16. maj 2009.
  8. ^ Pais, Arthur (20. juni 2003). "Harry Potter: The mania continues..." Rediff.com India Limited. Hentet 25. maj 2009.
  9. ^ "Best Sellers Plus". The New York Times. 20. juni 1999. Hentet 25. maj 2009.
  10. ^ a b Brians, Paul. "Errors: Ancestor / Descendant". Washington State University. Hentet 25. maj 2009.
  11. ^ Rowling, J.K. (1998). Harry Potter and the Chamber of Secrets. London: Bloomsbury. s. 38, 78. ISBN 0-7475-3848-4.
  12. ^ Loudon, Deborah (18. september 1998). "Harry Potter and the Chamber of Secrets – Children's Books". The Times. London. Arkiveret fra originalen 30. maj 2010. Hentet 26. maj 2009.
  13. ^ de Lint, Charles (januar 2000). "Books To Look For". Fantasy & Science Fiction. Hentet 26. maj 2009. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  14. ^ Wagner, Thomas (2000). "Harry Potter and the Chamber of Secrets". Thomas M. Wagner. Arkiveret fra originalen 5. januar 2009. Hentet 26. maj 2009.
  15. ^ a b c Nezol, Tammy. "Harry Potter and the Chamber of Secrets (Harry Potter and the Chamber of Secrets)". About.com. Arkiveret fra originalen 22. maj 2009. Hentet 26. maj 2009.
  16. ^ Stuart, Mary. "Harry Potter and the Chamber of Secrets". curledup.com. Arkiveret fra originalen 27. marts 2009. Hentet 26. maj 2009.
  17. ^ Nel, Phillip (2001). "Reviews of the Novels". J.K. Rowling's Harry Potter novels: a reader's guide. Continuum International. s. 55. ISBN 0-8264-5232-9. Hentet 26. maj 2009.
  18. ^ Davis, Graeme (2008). "Re-reading Harry Potter and the Chamber of Secrets". Re-Read Harry Potter and the Chamber of Secrets Today! an Unauthorized Guide. Nimble Books LLC. s. 1. ISBN 1-934840-72-6. Hentet 25. maj 2009.
  19. ^ Ben Smith (2007). "Next instalment of mom vs. Potter set for Gwinnett court". Atlanta Journal-Constitution. Arkiveret fra originalen 1. juni 2007. Hentet 8. juni 2007.
  20. ^ "Georgia mom seeks Harry Potter ban". Associated Press. 4. oktober 2006.
  21. ^ Laura Mallory (2007). "Harry Potter Appeal Update". HisVoiceToday.org. Arkiveret fra originalen 4. februar 2007. Hentet 16. maj 2007.
  22. ^ a b Knapp, Nancy (2003). "In Defense of Harry Potter: An Apologia" (PDF). School Libraries Worldwide. International Association of School Librarianship. 9 (1): 78-91. Arkiveret fra originalen (PDF) 9. marts 2011. Hentet 14. maj 2009.
  23. ^ Clive Leviev-Sawyer (2004). "Bulgarian church warns against the spell of Harry Potter". Ecumenica News International. Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 15. juni 2007.
  24. ^ "Church: Harry Potter film a font of evil". Kathimerini. 2003. Arkiveret fra originalen 2. maj 2009. Hentet 15. juni 2007.
  25. ^ "Emirates ban Potter book". BBC News. 12. februar 2002. Hentet 10. juli 2007.
  26. ^ "Iranian Daily: Harry Potter, Billion-Dollar Zionist Project". The Mimri blog. Hentet 10. september 2007.
  27. ^ Griesinger, E. (2002). "Harry Potter and the "deeper magic": narrating hope in children's literature". Christianity and Literature. 51 (3): 455-480. Arkiveret fra originalen 29. juni 2012. Hentet 15. maj 2009.
  28. ^ Editorial (10 January 2000). "Why We Like Harry Potter" Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine. Christianity Today.
  29. ^ "Time Person of the Year Runner Up: JK Rowling". 19. december 2007. Arkiveret fra originalen 21. december 2007. Hentet 23. december 2007.
  30. ^ a b c d "Harry Potter and the Chamber of Secrets". Arthur A. Levine Books. 2001-2005. Arkiveret fra originalen 14. februar 2006. Hentet 18. juli 2009.
  31. ^ "ALA Notable Children's Books All Ages 2000". Scholastic Inc. 6. november 2007. Hentet 18. juli 2009.
  32. ^ "Best Books for Young Adults". American Library Association. 2000. Arkiveret fra originalen 1. maj 2009. Hentet 18. juli 2009.
  33. ^ Estes, Sally; Susan Dove Lempke (1999). "Books for Youth – Fiction". Booklist. Hentet 18. juli 2009.
  34. ^ "Harry Potter Reviews". CCBC. 2009. Arkiveret fra originalen 10. juni 2010. Hentet 18. juli 2009.
  35. ^ a b "ABOUT J.K. ROWLING". Raincoast Books. 2009. Arkiveret fra originalen 21. december 2007. Hentet 18. juli 2009.
  36. ^ "Scottish Arts Council Children's Book Awards". Scottish Arts Council. 30. maj 2001. Arkiveret fra originalen 4. november 2008. Hentet 18. juli 2009.
  37. ^ "Potter goes platinum". RTÉ. 2009. Hentet 18. juli 2009.
  38. ^ a b Jacobsen, Ken (2004). "Harry Potter And The Secular City: The Dialectical Religious Vision Of J.K. Rowling" (PDF). Animus. 9: 79-104. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. januar 2010. Hentet 27. maj 2009.
  39. ^ Cockrell, Amanda (2004). "Harry Potter and the Secret Password". I Whited, L. (red.). The ivory tower and Harry Potter. University of Missouri Press. s. 20-26. ISBN 0-8262-1549-1. Hentet 27. maj 2009.
  40. ^ a b c Krause, Marguerite (2006). "Harry Potter and the End of Religion". I Lackey, M., and Wilson, L. (red.). Mapping the world of Harry Potter. BenBella Books. s. 55-63. ISBN 1-932100-59-8. Hentet 27. maj 2009.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)
  41. ^ Duffy, Edward (2002). "Sentences in Harry Potter, Students in Future Writing Classes" (PDF). Rhetoric Review. Lawrence Erlbaum Associates, Inc. 21 (2): 170-187. doi:10.1207/S15327981RR2102_03. ISSN 0735-0198. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. juli 2011. Hentet 27. maj 2009.
  42. ^ Williams, Bronwyn; Zenger, Amy (2007). Popular culture and representations of literacy (engelsk). A.A. Routledge. s. 113-117, 119-121. ISBN 0-415-36095-1. Hentet 27. maj 2009.
  43. ^ Rowling, J.K. (1998). "Dobby's Reward". Harry Potter and the Chamber of Secrets. London: Bloomsbury. s. 241–243. ISBN 0-7475-3848-4.
  44. ^ MacNeil, William (2002). ""Kidlit" as "Law-And-Lit": Harry Potter and the Scales of Justice" (PDF). Law and Literature. University of California. 14 (3): 545-564. doi:10.1525/lal.2002.14.3.545. Arkiveret fra originalen (PDF) 5. oktober 2009. Hentet 27. maj 2009.
  45. ^ Rowling, J.K. (1998). Harry Potter and the Chamber of Secrets. London: Bloomsbury. s. 102. ISBN 0-7475-3848-4.
  46. ^ Whited, L. (2006). "1492, 1942, 1992: The Theme of Race in the Harry Potter Series". The Looking Glass : New Perspectives on Children's Literature. 1 (1). Hentet 20. august 2009.
  47. ^ Schwarzbaum, Lisa (13. november 2002). "Harry Potter and the Chamber of Secrets (2002)". Entertainment Weekly. Arkiveret fra originalen 12. august 2009. Hentet 8. august 2009.
  48. ^ a b "Harry Potter and the Chamber of Secrets (2002) – Rotten Tomatoes". IGN Entertainment, Inc. Arkiveret fra originalen 4. februar 2009. Hentet 26. maj 2009.
  49. ^ a b "SF Site – News: 25 March 2003". Arkiveret fra originalen 29. april 2008. Hentet 26. maj 2009.
  50. ^ "Past Saturn Awards". Academy of Science Fiction, Fantasy & Horror Films. 2006. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2010. Hentet 26. maj 2009.
  51. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets (2002): Reviews". Metacritic. Arkiveret fra originalen 11. august 2009. Hentet 26. maj 2009.
  52. ^ a b "Harry Potter and the Chamber of Secrets (PC)". IGN Entertainment, Inc. 1996-2009. Hentet 18. juli 2009.
  53. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets (PC)". CBS Interactive Inc. 2009. Hentet 18. juli 2009. (Webside ikke længere tilgængelig)
  54. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets". IGN Entertainment, Inc. 1996-2009. Arkiveret fra originalen 9. februar 2011. Hentet 18. juli 2009.
  55. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets". IGN Entertainment, Inc. 1996-2009. Arkiveret fra originalen 11. februar 2009. Hentet 18. juli 2009.
  56. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets". CBS Interactive Inc. 2009. Hentet 18. juli 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  57. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets". IGN Entertainment, Inc. 1996-2009. Arkiveret fra originalen 9. februar 2011. Hentet 18. juli 2009.
  58. ^ a b "Harry Potter and the Chamber of Secrets (Cube)". CBS Interactive Inc. 2009. Hentet 18. juli 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  59. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets". IGN Entertainment, Inc. 1996-2009. Arkiveret fra originalen 9. februar 2011. Hentet 18. juli 2009.
  60. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets (PSX)". CBS Interactive Inc. 2009. Hentet 18. juli 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  61. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets". IGN Entertainment, Inc. 2009. Hentet 18. juli 2009.
  62. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets". IGN Entertainment, Inc. 1996-2009. Arkiveret fra originalen 20. januar 2009. Hentet 26. maj 2009.
  63. ^ "Harry Potter and the Chamber of Secrets (XBX)". CBS Interactive Inc. 2009. Hentet 26. maj 2009.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger

[redig�r | rediger kildetekst]
 Wikibooks har en bog, der er relateret til denne artikel:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Harry_Potter_og_Hemmelighedernes_Kammer&oldid=11875761"