Ibiza

Ibiza
**catalansk: Eivissa**
Ibiza; catalansk: Eivissa
	Satellitbillede
Geografi
Sted	Middelhavet
Øgruppe	Balearerne
Areal	577 km2
Højeste punkt	Sa Talaia (475 m)
Administration
Land
Region	De Baleariske Øer
Største by	Ibiza (51.996(2023) indb.)
Demografi
Folketal	154.210 (2022)
	v; d; r;

Denne artikel omhandler en balearisk ø. Opslagsordet har også en anden betydning, se SEAT Ibiza.

Ibiza (officielt catalansk navn: Eivissa) er en af de Baleariske �er i den spanske �gruppe i Middelhavet.

�en har et areal p� 577 km² og et befolkningstal p� 154.210 (2022)^[1] indbyggere. De st�rste byer p� �en er Ibiza By (51.996⁽²⁰²³⁾ indbyggere) og Sant Antoni (28.237⁽²⁰²³⁾ indbyggere). Syd for Ibiza ligger �en Formentera. �en ligger ca. 90 kilometer �st for det spanske fastland og 276 km fra Algier.

Natur

Balearerne er en afspr�ngt forts�ttelse af de andalusiske klippebjerge, som str�kker sig fra Gibraltar over Sierra Nevada. En cirka 1.500 meter dyb havgrav skiller �en fra det spanske fastland. Pityuserne har sin egen fastlandssokkel.

Den indre del af Ibiza er en kuperet med forrevne kyster, afbrudt af sm� sandbugter. Kystl�ngden udg�r cirka 210 kilometer. Ibizas h�jeste punkt er er det 476 m h�je bjerg Sa Talaia.

1999 blev Ibiza en del af UNESCO's Verdensarvsliste p� grund af sin biologiske og kulturelle mangfoldighed.

Historie

Man ved ikke meget om Pityusernes oprindelige indbyggere. Man formoder dog, at udviklingen lignende som p� nabo�erne Mallorca og Menorca.

Mellem 2000 og 1600 f.Kr.v. Chr. udviklede Talayot-Kulturen (fra arab. Atalayi, udsigt) sig p� Balearerne. Talayotkulturen (ogs� stavet Talaiot). Kulturen byggede flere megalititiske monumenter, s�rlig t�rnlignende bygninger af store stenblokke, der tjente som kultsteder eller forsvarsanl�g. P� Ibiza og Formentera har man dog ikke fundet rester af disse monumenter. hulemalerierne ses i'Ses Fontenelles mellem Santa Agnes og San Antonio samt megalitterne Ca na Costa p� Formentera tyder dog p�, at Pityuserne i denne tidsperiode var befolket. Det var iberere eller occitanierne, der som de f�rste befolkede Ibizia.

I 654 f.Kr. grundlagde f�nikiske nybyggere en havneby p� Balearene, Ibossim (fraetdet f�nikiske iboshim, tilegnet guden for musik og dans, Bes).^[2] Han blev senere kaldt Ebusus af romerne. Gr�kerne, som kom til Ibiza mens f�nikerne var her kaldte de to �er Ibiza og Formentera Pity�ssai (��erne med skovfyr�).^[3] Assyrerne invaderede �en og f�nikerne forsvandt. Ibiza kom s� under Karthago, som ogs� var en tidligere f�nikisk koloni. P� �en blev der produceret farver, salt, fiskesovs (garum) og uld.

En helligdom tilegnet gudinden Tanit blev bygget ved grotten ved Es Culleram og resten af Balearene blev en del af handelsomr�det til Ibiza efter 400 f.Kr. Ibizia var en stor handelsstation langs handelsrutene i Middelhavet, og begyndte at oprette sine egne handelsstationer p� Mallorca, som Na Guardis.

Under den anden puniske krig blev �en angrebet af to br�dre fra Scipio-familien i 209 f.Kr., men de blev ved med at v�re loyale til Karthago. Da det begyndte at g� d�rligt for kartagerne p� fastlandet, blev Ibiza brugt som tilflugtssted for general Mago. Her samlede han forsyninger og m�nd f�r han sejlede til Menorca og derefter til Liguria. Ibiza fik sig forhandlet frem til en gunstig aftale med romerne som gjorde at Ibiza ikke blev �delagt og kunne beholde de puniske institutioner langt ind i tiden under Romerriget. Derfor findes der i dag gode eksempler p� senere punisk civilisation p� Ibizia. Under Romerriget blev �en en udpost og havnede efterh�nden udenfor de vigtige handelsruter.

Efter Romerrigets fald og en kort periode under vandalerne og s� det Byzantinske Rige, blev �en erobret af maurerne. Ibiza kom i n�r kontakt med byen D�nia (den n�rmeste havneby p� fastlandet) og de to omr�der blev styrt af den samme taifaen.

�en blev generobret for kristendommen af kong Jakob 1. af Aragonien i 1235. Siden da havde �en forskellige former for selvstyre, men i 1715 fjernede kong Filip 5. af Spanien selvstyret. Hele Balearene fik selvstyre da demokratiet kom til Spanien i 1970-�rene. I dag er �en en del af den autonome region Balearene sammen med Mallorca, Menorca og Formentera.

Turisme

�en blev omkring 1935 opdaget af britiske turister. P� grund af den spanske borgerkrig og kort tid efter p� grund af 2. verdenskrig kom turismen igen til at ligge stille. Omkring 1946 kom turisterne igen tilbage til �en (og i 1960erne ogs� mange hippier, men f�rst i 1970erne udviklede turismen sig i st�rre m�lestok.

I dag er turismen �ens vigtigste indt�gtskilde. I 2002 blev �en bes�gt af ca. 1,5 mio. turister, omkring halvdelen af dem var fra Storbritannien, efterfulgt af tyskere, Italienere og franskm�nd.

2016 bes�gte mere end 3 mio. turister �en og i 2017 bes�gte omkring 190 krydstogtskibe �en, som tilsammen havde ca. 340.000 g�ster med.

Klimaet

Vintrene er milde, temperaturen om vinteren er omkring 15 �C, moderat nedb�r. Meget sj�ldent sne og frost. Sommers�sonen varer fra juni til september, temperaturen er normalt p� 30 �C, et stort antal solskinstimer, nedb�r er ekstremt sj�ldent.

Transport

95 % af alle der ankommer eller forlader Ibiza, benytter Ibiza Lufthavn.

Klubber

Ibiza er kendt for at v�re centrum for den elektroniske klubscene^{[kilde mangler]}, og huser bl.a. verdens st�rste natklub, Privilege Ibiza, med plads til 10.000 g�ster. Andre klubber er: