Ibiza
- Denne artikel omhandler en balearisk ø. Opslagsordet har også en anden betydning, se SEAT Ibiza.
Ibiza catalansk: Eivissa | |
---|---|
Geografi | |
Sted | Middelhavet |
Øgruppe | Balearerne |
Areal | 577 km2 |
Højeste punkt | Sa Talaia (475 m) |
Administration | |
Land | |
Region | De Baleariske Øer |
Største by | Ibiza (51.996(2023) indb.) |
Demografi | |
Folketal | 154.210 (2022)[1] |
Ibiza (officielt catalansk navn: Eivissa) er en af de Baleariske �er i den spanske �gruppe i Middelhavet.
�en har et areal p� 577 km2 og et befolkningstal p� 154.210 (2022)[1] indbyggere. De st�rste byer p� �en er Ibiza By (51.996(2023) indbyggere) og Sant Antoni (28.237(2023) indbyggere). Syd for Ibiza ligger �en Formentera. �en ligger ca. 90 kilometer �st for det spanske fastland og 276 km fra Algier.
Natur
[redig�r | rediger kildetekst]Balearerne er en afspr�ngt forts�ttelse af de andalusiske klippebjerge, som str�kker sig fra Gibraltar over Sierra Nevada. En cirka 1.500 meter dyb havgrav skiller �en fra det spanske fastland. Pityuserne har sin egen fastlandssokkel.
Den indre del af Ibiza er en kuperet med forrevne kyster, afbrudt af sm� sandbugter. Kystl�ngden udg�r cirka 210 kilometer. Ibizas h�jeste punkt er er det 476 m h�je bjerg Sa Talaia.
1999 blev Ibiza en del af UNESCO's Verdensarvsliste p� grund af sin biologiske og kulturelle mangfoldighed.
Historie
[redig�r | rediger kildetekst]Man ved ikke meget om Pityusernes oprindelige indbyggere. Man formoder dog, at udviklingen lignende som p� nabo�erne Mallorca og Menorca.
Mellem 2000 og 1600 f.Kr.v. Chr. udviklede Talayot-Kulturen (fra arab. Atalayi, udsigt) sig p� Balearerne. Talayotkulturen (ogs� stavet Talaiot). Kulturen byggede flere megalititiske monumenter, s�rlig t�rnlignende bygninger af store stenblokke, der tjente som kultsteder eller forsvarsanl�g. P� Ibiza og Formentera har man dog ikke fundet rester af disse monumenter. hulemalerierne ses i'Ses Fontenelles mellem Santa Agnes og San Antonio samt megalitterne Ca na Costa p� Formentera tyder dog p�, at Pityuserne i denne tidsperiode var befolket. Det var iberere eller occitanierne, der som de f�rste befolkede Ibizia.
I 654 f.Kr. grundlagde f�nikiske nybyggere en havneby p� Balearene, Ibossim (fraetdet f�nikiske iboshim, tilegnet guden for musik og dans, Bes).[2] Han blev senere kaldt Ebusus af romerne. Gr�kerne, som kom til Ibiza mens f�nikerne var her kaldte de to �er Ibiza og Formentera Pity�ssai (��erne med skovfyr�).[3] Assyrerne invaderede �en og f�nikerne forsvandt. Ibiza kom s� under Karthago, som ogs� var en tidligere f�nikisk koloni. P� �en blev der produceret farver, salt, fiskesovs (garum) og uld.
En helligdom tilegnet gudinden Tanit blev bygget ved grotten ved Es Culleram og resten af Balearene blev en del af handelsomr�det til Ibiza efter 400 f.Kr. Ibizia var en stor handelsstation langs handelsrutene i Middelhavet, og begyndte at oprette sine egne handelsstationer p� Mallorca, som Na Guardis.
Under den anden puniske krig blev �en angrebet af to br�dre fra Scipio-familien i 209 f.Kr., men de blev ved med at v�re loyale til Karthago. Da det begyndte at g� d�rligt for kartagerne p� fastlandet, blev Ibiza brugt som tilflugtssted for general Mago. Her samlede han forsyninger og m�nd f�r han sejlede til Menorca og derefter til Liguria. Ibiza fik sig forhandlet frem til en gunstig aftale med romerne som gjorde at Ibiza ikke blev �delagt og kunne beholde de puniske institutioner langt ind i tiden under Romerriget. Derfor findes der i dag gode eksempler p� senere punisk civilisation p� Ibizia. Under Romerriget blev �en en udpost og havnede efterh�nden udenfor de vigtige handelsruter.
Efter Romerrigets fald og en kort periode under vandalerne og s� det Byzantinske Rige, blev �en erobret af maurerne. Ibiza kom i n�r kontakt med byen D�nia (den n�rmeste havneby p� fastlandet) og de to omr�der blev styrt af den samme taifaen.
�en blev generobret for kristendommen af kong Jakob 1. af Aragonien i 1235. Siden da havde �en forskellige former for selvstyre, men i 1715 fjernede kong Filip 5. af Spanien selvstyret. Hele Balearene fik selvstyre da demokratiet kom til Spanien i 1970-�rene. I dag er �en en del af den autonome region Balearene sammen med Mallorca, Menorca og Formentera.
Turisme
[redig�r | rediger kildetekst]�en blev omkring 1935 opdaget af britiske turister. P� grund af den spanske borgerkrig og kort tid efter p� grund af 2. verdenskrig kom turismen igen til at ligge stille. Omkring 1946 kom turisterne igen tilbage til �en (og i 1960erne ogs� mange hippier, men f�rst i 1970erne udviklede turismen sig i st�rre m�lestok.
I dag er turismen �ens vigtigste indt�gtskilde. I 2002 blev �en bes�gt af ca. 1,5 mio. turister, omkring halvdelen af dem var fra Storbritannien, efterfulgt af tyskere, Italienere og franskm�nd.
2016 bes�gte mere end 3 mio. turister �en og i 2017 bes�gte omkring 190 krydstogtskibe �en, som tilsammen havde ca. 340.000 g�ster med.
Klimaet
[redig�r | rediger kildetekst]Vintrene er milde, temperaturen om vinteren er omkring 15 �C, moderat nedb�r. Meget sj�ldent sne og frost. Sommers�sonen varer fra juni til september, temperaturen er normalt p� 30 �C, et stort antal solskinstimer, nedb�r er ekstremt sj�ldent.
Transport
[redig�r | rediger kildetekst]95 % af alle der ankommer eller forlader Ibiza, benytter Ibiza Lufthavn.
Klubber
[redig�r | rediger kildetekst]Ibiza er kendt for at v�re centrum for den elektroniske klubscene[kilde mangler], og huser bl.a. verdens st�rste natklub, Privilege Ibiza, med plads til 10.000 g�ster. Andre klubber er:
- Amnesia
- Caf� Del Mar
- Eden
- DC-10
- Es Parad�s
- Pacha
- Space
- Bora Bora
- Martina
- Gala Night (ZOO Project)
- Sankeys
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b ibestat.caib.es (fra Wikidata).
- ^ "Litteratur om Ibiza". Arkiveret fra originalen 4. juli 2019. Hentet 25. maj 2019.
- ^ Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon
Spire Denne artikel om Spaniens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |