Spring til indhold

Landbrug

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Høst i Danmark

Landbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr. "Landbrug" bruges også om selve ejendommen hvor aktiviteten foregår – også kaldet en bondegård.

Landbrugets historie

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Landbrugshistorie
Høstarbejder i marken i 1885

De ældste sikre oplysninger om kultivering af jord til kulturplanter er Abu Hureyra i Syrien, hvor befolkningen i en tør kuldeperiode under Yngre Dryas dyrkede rug. Men det var først en tid efter at denne vanskelige kuldeperiode ophørte, omkring 8 800 f.Kr, at der plads til en øget befolkningstilvækst i skråningerne i Den frugtbare halvmåne i Mellemøsten, med intensiv hvededyrking i den nordlige del af Tyrkiet, Syrien og intensiv bygdyrking i Israel og Jordan. I samme periode begyndte man majsdyrkning i Mexico og risdyrkning i Kina.

Menneskene i Mellemøsten har dyrket jorden omkring 10000 f. Kr., på Balkan siden omkring 7000 f.Kr, i Nordvesteuropa omtrent siden år 5000 f.Kr, og i Norden fra omkring 4000 f.Kr.

Kulturdyrkningen spredte sig hurtigt til store dele af jordkloden og udviklede sig til at menneskene blev fastboende og fik et madvareoverskud som har muliggjorde by- og statsdannelse. Omkring 3900 f.Kr. kom af landbrugskulturen til det nordeuropæiske område. Kosten ændredes og stammer nu hovedsagelig fra landbrugsdyrkningen.

Landbrugets grene

[redigér | rediger kildetekst]
Landbrug i Guinea

Foruden at producere foder til husdyr og fødevarer producerer nutidens landbrug også energikilder som brændsel, halm og korn samt råvarer til tekstilproduktionen.

  • Dyrkning af korn, frø, græs og roer.
  • Havebrugsdyrkning af grønsager, blomster, planter og dyrkning af svampe.
  • Husdyrhold med mælkeproduktion, kødproduktion, pelsdyrproduktion og ægproduktion.

Nærtbeslægtet med landbruget er skovbruget, der bl.a. frembringer tømmer til byggeriet. Svåel landbrug som skovbrug er eksempler på jordbrug.

Udtrykket gårdbrug kan enten betyde det samme som landbrug eller betegne en enkelt gård med både jord og dyr. En person som driver landbrug, kan kaldes bonde eller gårdejer.

Nye begreber som økologisk landbrug, specialproduktion, hobbybrug og kulturlandskab har efterhånden fået en stor betydning for landbruget i Danmark og lignende lande.

Der findes forskellige typer af strøelse som fx halm, sand, savsmuld og tørv, hvor halm har været den mest brugte gennem det danske landbrugs historie, fordi det har været let tilgængelig og har nogle gode egenskaber [1].

Landbrugets problemer

[redigér | rediger kildetekst]

Den industrialiserede svineproduktion med stort antibiotikaforbrug har medført en sundhedsmæssig problemstilling ved fremkomsten af resistente bakterier, MRSA CC398 meticillin-resistent Staphylococcus aureus. CC398 findes nu i mange danske svinebestande og forårsager i stigende grad infektioner hos mennesker.[2] [3]

Dog er det danske antibiotikaforbrug blandt de laveste i Europa.[kilde mangler]

Landbrug i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Landbruget gennem tiden

[redigér | rediger kildetekst]

Som i andre udviklede lande har landbruget i Danmark været det helt dominerende erhverv i det meste af landets historie, men udgør i dag kun en forsvindende lille del af landets økonomi. I 1820 stod de danske primære erhverv, hvoraf landbruget var det helt dominerende, for 59 pct. af alle beskæftigede og 55 pct. af værditilvæksten. Derefter er andelen faldet jævnt siden industrialiseringen i Danmark i 1800-tallet og videre gennem det 20. og 21. århundrede.[4]

I efterkrigstiden har landbruget været præget af en kraftig koncentration, sådan at der er kommet færre, men større bedrifter. Sideløbende er der sket en betydelig teknologiudvikling og effektivisering. I 1959 var der i alt omkring 200.000 landbrugsbedrifter med et gennemsnitligt areal på 16 hektar[5]

Landbruget i dag

[redigér | rediger kildetekst]

Danmark er verdens næstmest opdyrkede land efter Bangladesh, med 59 pct. af landarealet anvendt til landbrug i 2021. Dette gør Danmark til EU's mest opdyrkede land.[6]

92 pct. af landbrugsjorden er under plov, hvilket svarer til 56 pct. af Danmarks samlede areal. I EU er det 25 pct. af arealet, der er under plov.[7]

På kun 4 pct. af landbrugsarealet dyrkes mad direkte til menneskeforbrug som brødkorn, havre, gartneriafgrøder og kartofler. På 75 pct. af landbrugsarealet dyrkes dyrefoder i form af majs, korn, roer, raps, helsæd og græs.[8]

Danmark er verdens st�rste producent af k�d per indbygger, med en �rlig produktion p� 344 kg k�d per indbygger i 2021.[6] I 2020 var Danmark med 13,4 mio. svin det land i verden, med flest svin per indbygger (2,3 svin per indbygger). Danmark var nummer to, n�r det g�lder svin pr. km� (312 svin per km�), overg�et af Tuvalu.[9]

Det samlede antal bedrifter i Danmark er faldet fra 205.835 i 1951 til 31.395 i 2021[10]. Gennemsnitsarealet per heltidsbedrift er steget fra 85 ha. i 2000 til 200 ha. i 2019.[11]

Samtidig er der sket en l�bende specialisering. Over halvdelen af alle bedrifter var uden husdyr i 2008, og over 80 pct. af s�vel malkek�er som svin stod i specialiserede bedrifter.[5]

Landbruget er pr�get af en r�kke strukturproblemer. Der er sket betydelige stigninger i landbrugets produktivitet i de seneste �rtier, men samtidig er der en klar tendens i retning af, at de relative priser p� landbrugsprodukter i forhold til andre produkter har v�ret faldende. Det danske landbrug er i dag p� samme m�de som landbruget i de �vrige EU-lande st�rkt afh�ngig af den betydelige �konomiske st�tte, som EU's landbrugspolitik indeb�rer. EU's landbrugsordninger, der is�r er til fordel for den vegetabilske produktion, har s�ledes medf�rt, at vegetabilske produkter har f�et betydelig st�rre v�gt i forhold til animalske produkter i den danske landbrugsproduktion siden 1972, hvor Danmark tr�dte ind i EU. I 1972 udgjorde animalske produkter 89 % af produktionsv�rdien (svin alene stod for 42 % og mejeriprodukter for 26 %). I 2010 udgjorde v�rdien af svineproduktionen 30 %, mejerivarer 19 % og animalsk produktion i alt 65 % af den samlede danske landbrugsproduktion, mens vegetabilske produkter var steget fra 11 % i 1972 til 35 % i 2010.[12]

Landbrugets betydning for �konomien

[redig�r | rediger kildetekst]

I 2020 var der if�lge Danmarks Statistik 34.471 fuldtidsbesk�ftigede og 73.771 totalt antal besk�ftigede p� de danske landbrugsbedrifter, eller ca. 2 pct. af besk�ftigelsen i Danmark[13].

Gennemsnitsalderen for danske landm�nd steg fra 52 �r i 1997 til 57 �r i 2017[14]. Danmark er et af de lande i EU, hvor der er f�rrest landbrugere under 40 �r. Kun fire andre europ�iske lande har en mindre andel af yngre landbrugere end Danmark.[6] Kun 23 pct. af danske landm�nd er under 50[14], og 30 pct. af de selvst�ndige i landbruget n�r pensionsalderen inden 2030[15]. Danmark er et af kun to EU-lande, der ikke har allokeret st�tte til unge landbrugere i deres CAP-plan for 2023-2027.[6]

25 pct. af l�nmodtagere i landbruget er indvandrere, mod 11 pct. i gennemsnit i Danmark.[15] Danmark har en af de laveste besk�ftigelsesgrader i landbruget i EU, med kun 2,2 besk�ftigede per kvadratkilometer landbrugsareal, sammenlignet med et EU-gennemsnit p� 5,2. [6]

Eksportv�rdien af landbrugsprodukter udgjorde i 2020 12.5 procent af den danske vareeksport.[16]

Det danske landbrug er i dag p� samme m�de som landbruget i de �vrige EU-lande st�rkt afh�ngig af den �konomiske st�tte, som EU's landbrugspolitik indeb�rer. De generelle tilskud udg�r i gennemsnit 58 pct. af bedrifternes overskud i perioden 2016-2020. Landbruget modtager i 2020 sammenlagt 7,2 mia. kr. i tilskud, hvoraf 6,9 mia. kr. stammer fra landdistriktsmidlerne og andre EU-ordninger, mens 0,2 mia. kr. stammer fra nationale st�tteordninger. Landbruget modtager oveni dette erhvervsfremme for 2,5 mia. kr. i form af fritagelse for energiafgift og lavere ans�ttelse af grundv�rdi p� produktionsjord (bondeg�rdsreglen)[17].

Det danske landbrug har den h�jeste g�ld per bedrift i verden, med en gennemsnitlig g�ld p� over 15 millioner kr. per bedrift i perioden 2020-2022.[6]

Landbrugets samlede bruttov�rditilv�kst er 25,7 mia. kr. om �ret i 2019[17], hvilket svarer til 1 pct. af Danmarks samlede bruttov�rditilv�kst.

De samfunds�konomiske omkostninger i form af eksternaliteter ved landbrugsproduktion udg�r mindst 18,7 mia. kr. om �ret i 2021-priser[17].

Omkostningerne kommer overvejende fra landbrugets udledninger af drivhusgasser, skader p� milj�et som f�lge af kv�lstofudledning, sundhedsm�ssige omkostninger som f�lge af ammoniakudledning samt fortr�ngningen af rekreativ natur. Dertil kommer eksternaliteter fra kilder, der ikke er blevet m�lt, som fx skader p� grundvandet som f�lge af antibiotikaresistens, lugtgener, pesticider i spr�jtemidler, osv. Det betyder, at landbrugets reelle v�rdiskabelse, n�r eksternaliteter modregnes, er med betydelig usikkerhed yderst begr�nset[17].

Landbrugets p�virkning af milj�et i Danmark

[redig�r | rediger kildetekst]

Landbruget st�r for en stor del af de danske udledninger af drivhusgasser og n�ringsstoffer som kv�lstof og fosfor. Dette har negative konsekvenser for biodiversiteten og milj�et.

Danmark har den mindste andel Natura 2000-beskyttet natur i EU, med kun 8,3% af landarealet beskyttet under denne ordning.[6]

Kv�lstofudledning

[redig�r | rediger kildetekst]

Landbruget st�r for ca. 90% af den danske udledning af kv�lstof til vandmilj�et if�lge Aarhus Universitet[18]. Overg�dskning med kv�lstof f�rer til iltsvind og �get algev�kst i s�er, fjorde og kystn�re farvande. Siden 1990 er den samlede danske kv�lstofudledning til vandmilj�et reduceret med ca. 40.000 tons[19]. Alligevel vurderes yderligere reduktioner at v�re n�dvendige for at n� m�let om god �kologisk tilstand i vandmilj�et[18]. N�sten tre fjerdedele af det danske landbrugsareal vurderes at v�re ub�redygtigt p� grund af et kv�lstofoverskud p� over 50 kg per hektar. [6]

Fosforudledning

[redig�r | rediger kildetekst]

Landbruget er ogs� en v�sentlig kilde til danske vandomr�ders fosforbelastning. Fosfor fra markdr�n og erosion f�rer til �get algev�kst og iltsvind. Fosfor udledt til vandmilj�et lagres i jordbunden og kan frigives i mange �r efter tilf�rslen er stoppet[20].

Ammoniakfordampning

[redig�r | rediger kildetekst]

Fordampning af ammoniak fra husdyrg�dning og kv�lstofg�dning udg�r en betydelig luftforureningskilde fra landbruget. Ammoniakfaldet bidrager til forsuring af naturen og overbelastning af n�ringsstoffer i s�rbare naturomr�der[21].

P�virkning af biodiversitet

[redig�r | rediger kildetekst]

Det intensive landbrug med monokulturer og spr�jtemiddelanvendelse har negative konsekvenser for biodiversiteten af vilde planter og dyr i det �bne land[22]. Den omfattende dr�ning af landbrugsjord samt udretning og vedligeholdelse af vandl�b har ligeledes haft store negative effekter p� biodiversiteten[23].

Indsatser for at reducere landbrugets milj�p�virkning

[redig�r | rediger kildetekst]

Der er gennemf�rt en r�kke indsatser for at reducere landbrugets milj�- og naturp�virkning. Bl.a. er der indf�rt regulering af husdyrbrug, efterafgr�der, randzoneloven og sk�rpede krav til g�dningsh�ndtering. Derudover er der etableret v�domr�der, lavet miniv�domr�der og taget landbrugsjord ud af drift. Disse initiativer har bidraget til at reducere kv�lstof- og fosforudledningen til vandmilj�et og ammoniakfordampningen[24].

Effekten af indsatserne vurderes dog ikke at v�re tilstr�kkelig til at opn� m�ls�tningen om god �kologisk tilstand. Der er fortsat behov for betydelig reduktion af n�ringsstofp�virkningen af vandmilj�et[18].

Danmark er et af de lande i EU, der bruger den mindste andel af landbrugsst�tten p� milj�- og klimatiltag, samt p� landdistriktsudvikling.[6]

Landbrugets klimap�virkning

[redig�r | rediger kildetekst]

I 2020 udledte Danmark samlet 44,86 mio. tons CO2e ekskl. LULUCF. Ud af det kom 11,41 mio. tons CO2e fra landbrugssektoren, hvilket svarer til 25 pct. af de samlede danske drivhusgasudledninger. Landbrugssektoren stod for 17 pct. af de samlede udledninger i 1990. Der er derudover ogs� store indirekte udledninger fra foderproduktionen, der foreg�r i udlandet, som Danmark ogs� bidrager til, via import af is�r sojab�nner fra Sydamerika.[25]

Danmark er blandt de lande i EU med den h�jeste udledning af drivhusgasser fra landbrugsjorde per hektar, med en udledning der er mere end dobbelt s� h�j som EU-gennemsnittet.[6]

Der er ikke et entydigt svar p�, hvorvidt det danske landbrug er s�rligt klimavenligt, sammenlignet med resten af verdenen. Det er en kompleks �velse at opg�re landbrugets udledninger pr. produceret enhed p� tv�rs af lande og involverer mange afgr�nsninger og metodiske valg, som g�r det vanskeligt at sammenligne resultater p� tv�rs af studier. P� de f�, eksisterende studier, der sammenligner forskellige lande eller omr�der for p� den m�de at sikre, at landbrugets udledning opg�res p� samme m�de p� tv�rs af lande i de enkelte studier, s� ligger mange europ�iske landes udledningerne pr. producereret kg k�d eller liter m�lk relativt t�t.

N�r man tager i betragtning, hvor store usikkerheder der er forbundet med de bagvedliggende beregninger, kan man derfor ikke med fasthed konkludere, at Danmark er mere klimaeffektivt end mange af de lande, Danmark normalt bliver sammenlignet med[17].

Udledningerne i landbruget kommer fra forskellige kilder.

Lavbundsjorder er jorder, der indeholder en stor m�ngde kulstof. N�r lavbundsjorder dyrkes og dr�nes, tilf�res jorden mere ilt, og kulstoflagrene nedbrydes og frigives hurtigere. Selvom de kun udgjorde 6 pct. af landbrugsarealet i 2020, er de �rsag til 42 pct. af landbrugets emissioner. I 2020 udgjorde lavbundsjorder lige over 170.000 hektar og udledte cirka 4,8 mio. tons CO2e.

Husdyrenes ford�jelsesprocesser (tarmg�ring) og husdyrg�dning st�r ogs� for en betydelig andel af udledningerne. Samlet st�r tarmg�ring for 33 pct. af de totale drivhusgasudledninger i landbruget i 2020, og kv�g bidrager med 87 pct. af udledningerne fra tarmg�ring.

Lattergasudledningerne kommer fra kv�lstof, der tilf�res jorden som g�dning. Lattergasudledningerne fra g�dningsh�ndtering st�r for 6 pct. af landbrugets samlede drivhusgasudledninger i 2020, og her skyldes st�rstedelen ogs� kv�g- og svineproduktionen. Den mindre andel af udledningerne fra kuldioxid stammer fra kalkning og kunstg�dning.

Fra 1990 til 2020 er der sket en samlet reduktion p� 15,5 pct. i landbrugets drivhusgasemissioner, hvilket prim�rt skyldes et fald i lattergasudledningerne som f�lge af mindre brug af kv�lstof samt �ndring af fodersammens�tning. Metangasemissionerne fra landbruget er stort set u�ndrede. Selvom der siden 1990 har v�ret et fald i antallet af kv�g, hvis ford�jelsesproces alts� udg�r hovedparten af metangasemissionerne, er der til geng�ld sket en stigning i metanudledningerne fra g�dningsh�ndtering. Det skyldes en overgang fra de traditionelle staldsystemer med fast g�dning til flere gyllebaserede staldsystemer, som udleder mere metan[25].

Udledninger i landbrugssektoren er ikke blevet reduceret i perioden 2012-2021[26].

Landbrugets fremtid

[redig�r | rediger kildetekst]

Ministeriet for F�devarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at dansk landbrug ville kunne br�df�de 2,2-3,2 mio. flere mennesker, hvis svineproduktionen blev reduceret med 20 pct, s� en del af arealet til foderproduktion kunne oml�gges til at producere f�devarer til mennesker.[27]

If�lge Klimafremskrivningen 2022 vil landbrug, skov, gartneri og fiskeri i 2030 udg�re 45 pct. af Danmarks samlede udledninger. Med en forventet udledning p� 10,22 mio. tons CO2e i 2030 og dermed et fald p� kun 1,19 mio. tons fra 2020-2030 er der tvivl, om de nuv�rende planer er tilstr�kkelige til, at Danmark kan n� dets klimam�l.[25]

Der er indg�et en bred politisk aftale for landbruget, der indeholder en m�ls�tning om, at reducere drivhusgasudledningen for landbrug- og skovbrugssektoren med 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990. Det svarer til en yderligere reduktion p� 4,6-6,6 mio. tons ud over, hvad der forventes udledt i 2030[28].

Der er uenighed om hvilke virkemidler er mest relevant for at n� den reduktion.

De �konomiske R�d[29], Klimar�det[30], CONCITO[31], CEPOS[32] har argumenteret for en klimaafgift, hvor store dele af landbruget og dets st�rste interesseorganisation Landbrug & F�devarer argumenterer imod[33].

Hvis omstillingen for landbrug- og skovsektorerne alene skulle ske gennem st�ttefinansiering i stedet for en klimaafgift vil det if�lge CONCITO alene i 2030 koste:

  • Et velf�rdstab p� 6 mia. kr. mod under 1 mia. kr. ved en afgift
  • Et finansieringsbehov p� ca. 15 mia. kr. (st�ttekroner men ogs� tabt �konomisk aktivitet fra nye afgifter). Det bel�b svarer til indt�gt fra registreringsafgift eller 75 pct. af topskat.
  • Omkostningen pr. reddet �rsv�rk i landbruget er sv�rere at fastsl�, men de 800.000 kr. fra det �rlige rapport fra de �konomiske R�d i 2020 er stadig en brugbar st�rrelse.[28]

L�kage

[redig�r | rediger kildetekst]

I debatten om, hvor meget landbruget skal reguleres, og hvor h�j CO2-afgiften skal v�re, dukker argumentet om, at nedl�ggelsen af landbruget i Danmark blot vil sende drivhusgasudledningerne til udlandet, hvor deres landbrugsproduktion er mere klimaskadelig end den danske, hvorfor det globalt set vil have en st�rre negativ effekt for klimaet.

Det Milj��konomiske R�d har imidlertid lavet beregninger p�, hvor stor l�kageeffekten faktisk vil v�re ved en CO2-afgift p� 1.200 kr. pr. ton CO2e. De vurderer, at l�kageraten vil v�re p� 35 pct., hvilket vil sige, at udlandets udledninger vil stige med 35 pct. af reduktionen i dansk landbrug. Det Milj��konomiske R�d pointerer desuden, at problemstillingen omkring l�kageeffekten er kortsigtet, fordi international klimapolitik og -samarbejde medf�rer stadigt mere sk�rpede klimam�l, som vil fremskynde den gr�nne omstilling og dermed mindske l�kagen[34].

Se ogs�

[redig�r | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter

[redig�r | rediger kildetekst]
  1. ^ "Typer af str�else". Arkiveret fra originalen 18. april 2012. Hentet 13. september 2012.
  2. ^ "Staphylococcus aureus CC398". Arkiveret fra originalen 26. marts 2012. Hentet 13. marts 2012.
  3. ^ "DANMAP-rapporten for 2010, Pressemeddelelse den 24. august 2011". Arkiveret fra originalen 4. november 2012. Hentet 13. marts 2012.
  4. ^ Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westerg�rd-Nielsen: Beskrivende dansk �konomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012.
  5. ^ a b De �konomiske R�d (2010): Landbrug. Kapitel I i �konomi og Milj� 2010. K�benhavn. S. 43f.
  6. ^ a b c d e f g h i j Greenpeace Danmark, "Analyse: Er dansk landbrug verdens bedste?", 2024.
  7. ^ https://data.worldbank.org/indicator/AG.LND.ARBL.ZS?locations=EU&name_desc=true
  8. ^ Fakta om F�devareklyngen, Landbrug og F�devarer, tabel 3.5 Det dyrkede areals benyttelse
  9. ^ Faostat
  10. ^ Danmarks Statistik, Statistikbanken, BDF11: Bedrifter efter omr�de, enhed, bedriftstype og areal
  11. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 30. november 2021. Hentet 26. februar 2023.
  12. ^ Hans Linderoth (2012): Landbrug. S. 289-99 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westerg�rd-Nielsen: Beskrivende dansk �konomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 297.
  13. ^ Danmarks Statistik 2022, Statistikbanken. DF307, Besk�ftigede i landbrug og gartneri efter omr�de, enhed, type og arbejdstid
  14. ^ a b Danmarks Statistik, Landbrugs- og gartnerit�llingen 2017, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2018 Nr. 197
  15. ^ a b https://dors.dk/files/media/rapporter/2021/m21/endelig_rapport/oekonomi_og_miljoe_2021_web.pdf
  16. ^ Danmarks Statistik 2022, Statistikbanken. UHM, Udenrigshandel m�nedlig efter poster, im- og eksport, land, enhed og s�sonkorrigering
  17. ^ a b c d e https://kraka.dk/sites/default/files/public/sgn_10_groenne_koeer_russisk_gas_og_co2_-_myter_og_realiteter_web.pdf
  18. ^ a b c Jensen mfl. (2016). Vandmilj� og Natur 2015. NOVANA. Aarhus Universitet.
  19. ^ Thodsen mfl. (2016). Vandl�b 2015. NOVANA. Aarhus Universitet.
  20. ^ Andersen mfl. (2016). Fosfor i danske vandmilj�er. Tilstand og udvikling. Aarhus Universitet.
  21. ^ Ellermann mfl. (2021). Atmosf�risk deposition 2019. NOVANA. Aarhus Universitet.
  22. ^ Levin mfl. (2018). Biodiversitet 2017. NOVANA. Aarhus Universitet.
  23. ^ Baatrup-Pedersen mfl. (2018). �kologisk tilstand i vandl�b. Videnskabelig rapport. Aarhus Universitet.
  24. ^ Boutrup mfl. (2015). Milj�fremmede stoffer og metaller i vandmilj�et. NOVANA. Aarhus Universitet.
  25. ^ a b c S�dan ligger landet - Danmarks Naturfredningsforening
  26. ^ Danmarks Statistik, TEMA9005: Udledning af drivhusgas efter branche
  27. ^ https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/mof/spm/869/svar/1881650/2570853.pdf
  28. ^ a b https://concito.dk/files/media/document/Klimam%C3%A5lopfyldelse%20i%20landbruget.pdf
  29. ^ Kapitel I: Dansk klimapolitik frem mod 2030 | D�RS
  30. ^ Ny analyse fra Klimar�det: Landbruget f�r brug for b�de strukturel omstilling og flere klimateknologier | Klimar�det
  31. ^ CO2-afgift skal motivere til innovation i landbruget | CONCITO
  32. ^ Uden CO2-afgift p� landbruget bliver gr�n omstilling dyr og sk�v
  33. ^ Hidden
  34. ^ Klimal�kage og dansk landbrug | D�RS

Eksterne henvisninger

[redig�r | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Landbrug&oldid=11851553"