Gesta Danorum

(Omdirigeret fra Gesta danorum)

Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Kr�nike) er en semi-fiktiv kr�nike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus. V�rket beskriver i 16 b�ger p� latin tiden fra den mytologiske kong Dan til Knud 6.

Saxos Danmarkshistorie
Forsiden p� Christiern Pedersens Danorum Regum heroumque Historia udgivet i Paris i 1514
OriginaltitelGesta Danorum
ForfatterSaxo Grammaticus
Overs�tter1575: Anders S�rensen Vedel
1752: Sejer Schousb�lle
1818-22: N.F.S. Grundtvig
1898: Erhardt Fr. Winkel Horn
1908-12: J�rgen Olrik
1985: Mogens Boisen
2000: Peter Zeeberg
IllustratorGudmund Hentze
Louis Moe
Sigurd Vasegaard
Maja Lisa Engelhardt
LandDanmark
SprogLatin
Genre(r)Kr�nike
Udgivelsesdato15. marts 1514 (Christiern Pedersen)
Udgivet p� danskF�rste gang 1575
Sakses Danesaga (1908)

V�rket er affattet p� et l�rd og ordrigt latin. Som sprogkilde og forbillede har Saxo haft de romerske forfattere Quintus Curtius, Valerius Maximus samt Justinus og Martianus Capella, og han har kendt Vergil, Horats og Ovid. Af middelalderhistorikere har Saxo kendt Beda, Paulus Diaconus, Johannes af Salisbury og Dudo; men hans Gesta Danorum minder f�rst og fremmest om Geoffrey af Monmouths Britanniens historie. Sp�rgsm�let om Saxos kilder har v�ret genstand for megen diskussion. Der er bevaret et eksemplar af et kompendium af det vestromerske riges historie, som vi ved, Saxo havde l�nt af domkirken og skulle aflevere til Sor� Kloster.

Oversigt

redig�r

Gesta Danorum er delt i 16 b�ger. V�rket inddeles ofte i �n del, der menes at v�re mytologisk (1.-9. b�ger), og �n, der regnes for at v�re t�ttere p� virkeligheden (10.-16. bog).

De f�rste ni b�ger omhandler sagntiden og beretter om ca. 60 oldtidskonger fra kong Dan til og med Gorm den Gamle. De f�rste b�ger er formentlig baseret p� skriftlige kilder: Saxo m� have haft en latinsk udgave af Skjoldungesagaen og en udgave af Den Angelsaksiske Kr�nike. I slutningen af 8. bog m� han st�tte sig til skriftlige kilder som Adam af Bremen, Roskildekr�niken og Svend Aggesens danmarkshistorie.

10. bog omhandler tiden fra Harald Bl�tand til og med Magnus den Gode, og 11.-13. bog beskriver Svend Estridsen og hans fem s�nnekonger. Den lange 14. og den korte 15. bog beskriver Erik Emune, Erik Lam, borgerkrigenes tid og Valdemar den Stores regering. Den 16. bog omhandler de f�rste �r af Knud 6.s regeringstid og afsluttes med vendernes undertvingelse i 1185.

Trov�rdighed

redig�r

Den historiske v�rdi af v�rkets �ldre dele st�r og falder med v�rdien af de kilder, Saxo har baseret sin skildring p�. Man b�r derfor v�re opm�rksom p�, at han sammenblander historiske personer fra dem, selv om tidsforskellen udelukker, at de kan have haft noget med hinanden at g�re. Forklaringen er, at datiden fulgte andre idealer for historieskrivning end vore dages kildekritik. Historie skulle v�re moralsk opbyggende, og ideen om en neutral og saglig historieskrivning l� stadig mange hundrede �r ude i fremtiden.

Forl�g

redig�r

En vurdering af v�rket m� ogs� omfatte Saxos brug af kilder. Det er sandsynligt, at Saxo har benyttet Roskildekr�niken, Adam af Bremens kr�nike og Sven Aggesens sagaer som forl�g.[1] Det har v�ret antaget, at der findes et f�lles forl�g for disse kilder. Denne tolkning er imidlertid omstridt.[1]

Modsat den historiske v�rdi er v�rkets litter�re v�rdi og dets billede af huskarlenes eller hirdm�ndenes tankegang og storm�nds moral og idealer omkring 1200 uomtvisteligt og af um�delig v�rdi. V�rkets har en p�dagogisk tendens: fortidens idealer stilles i kontrast til samtidens "bl�ds�denhed". Saxo taler for tvekamp frem for ed som bevis, idet eder kan v�re falske, mens tvekamp aldrig kan skade den ud�delige sj�l, men kun det jordiske legeme. Han fremh�ver p� alle omr�der v�rdien af nordisk kultur og folkelige opfattelser, hvis v�rdi han forsvarer fx ved retorisk at sp�rge om, hvem der monstro skulle have bygget de j�ttestuer og dyssekamre, som det danske landskab er s� rigt p�, om ikke netop de k�mper, som de gamle beretter om.

En r�kke af vore nationale digtere har hentet stof i de oldhistoriske afsnits myter og sagn, som navnlig fik betydning for romantikken, og Grundtvig udsendte sin egen gendigtning. Kun få danske historier har udeladt sagnkonger som Uffe hin Spage, Rolf Krake og Regner Lodbrog, der hovedsagelig kendes fra Saxos værk.

Politisk formål

redigér

Alle historiske værker skal ses ud fra en politisk situation: Danmark havde været igennem en lang ødelæggende borgerkrig. Derfor var Danmarks status og troværdighed i udlandet på et nulpunkt.

Kirken ville nu betale for et rosende værk. Den ville understrege Danmarks selvstændighed og dermed underbygge den danske kirkes uafhængighed af det staufiske kejserdømme og dets modpaver som fx Octavian (en).[kilde mangler] Det var en klar reaktion mod forholdene under borgerkrigen, som den tysk-romerske kejser havde grebet ind i ved skiftevis at støtte forskellige kongsemner. Det havde medført et Danmark opsplittet i to og i 1157 i tre dele, og at den danske kirke blev en lydkirke under den tyske kejsers pave, der var i opposition til paven i Rom.

På den måde kan værket opfattes som en modsætning til Adam af Bremens krønike, som forsvarede ærkesædet Hamburg-Bremens status som ærkesæde for Danmark.

Overleveringen af Saxos tekst

redigér
 
Gesta Danorum (Angersfragmentet), fol.1r

Nutidens kendskab til værket skyldes Christiern Pedersens udgave (Paris 1514), hvori tilnavnet Grammaticus dvs. historikeren, den sprogkyndige, "stilisten" eller bare "Skriver" vandt hævd. Det manuskript, som var grundlag for Christiern Pedersens udgave, er tabt, og det er den primære kilde.

Af det sandsynlige originalmanuskript er fire blade bevaret: det berømte AngersfragmentDet Kongelige Bibliotek og tre andre middelalderlige håndskriftblade. Selv om disse fragmenter kun dækker en lille del af Saxos værk, er de af stor betydning. Ved sammenligning med Chr. Pedersens udgave kan vi nemlig vurdere denne udgaves trofasthed mod dens nu tabte forlæg.

Udgaven blev fordansket af Anders Sørensen Vedel 1575. Foruden Grundtvigs version fremhæves Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgaver (19311957, latin) og 2000, Peter Zeebergs oversættelse. I 1985 udkom krøniken i en nudansk genfortælling af Mogens Boisen.

Et sammendrag af Gesta Danorum på omkring en fjerdel af originalens størrelse blev nedfældet i den såkaldte Compendium Saxonis, der er med i Chronica Jutensis.

Se også

redigér
  1. ^ a b Inge Skovgaard_Petersen (1966):Sven Tveskæg i den ældste danske histografi i:"Middelalderstudier tilegnede Aksel E. Christensen", Munksgaard

Eksterne henvisninger

redigér