Spring til indhold

Leverkusen: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 51°2′N 6°59′Ø / 51.033°N 6.983°Ø / 51.033; 6.983
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskel
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
EmausBot (diskussion | bidrag)
Botter
181.113 rediger
m r2.7.3) (Robot fjerner kk:Леверкузен
Smaug7962 (diskussion | bidrag)
1 redigering
m Overborgmester opdateret
�
(14 mellemliggende versioner af 12 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Infoboks by i Tyskland
{{Infoboks by i Tyskland
|Art = Stadt
|Art = Stadt
|Wappen = Stadtwappen der kreisfreien Stadt Leverkusen.png
|Wappen = DEU Leverkusen COA.svg
| coordinates = {{coord|51|2|N|6|59|E|type:city(163577)_region:DE-NW|display=ti}}
⚫
|lat_deg = 51 | lat_min = 2
|lon_deg = 6 | lon_min = 59
|image_photo = wiesdorf_bayer_03.jpg
|image_photo = wiesdorf_bayer_03.jpg
|imagesize = 300px
|imagesize = 300px
|image_caption = Den japanske have
|image_caption = Den japanske have
|Lageplan = Stadtteile Leverkusen.png
|Lageplan = North rhine w LEV.svg
|Lageplanbeschreibung = Stadtbezirke og bydele i Leverkusen
|Lageplanbeschreibung= Leverkusen i Nordrhein-Westfalen og i Regierungsbezirk Köln
|Bundesland = Nordrhein-Westfalen
|Bundesland = Nordrhein-Westfalen
|Regierungsbezirk = Köln
|Regierungsbezirk = Köln
Linje 14: Linje 13:
|Höhe = 60
|Höhe = 60
|Fläche = 78.85
|Fläche = 78.85
|imagemap = Nordrhein-Westfalen
|Einwohner = 160593
|Stand = 2009-12-31
|Einwohner =
⚫
|Stand =
|PLZ = 51368-51381
|PLZ = 51368-51381
|PLZ-alt = 5090
|PLZ-alt = 5090
|Vorwahl = 0214, 02171 & 02173 (Hitdorf)
|Vorwahl = 0214, 02171 & 02173 (Hitdorf)
|Kfz = LEV
|Kfz = LEV
|Gemeindeschlüssel = 05 3 16 000
|Gemeindeschlüssel = 05316000
|NUTS = DEA24
|NUTS = DEA24
|LOCODE = DE LEV
|LOCODE = DE LEV
Linje 26: Linje 26:
|Adresse = Friedrich-Ebert-Platz 1<br />51373 Leverkusen
|Adresse = Friedrich-Ebert-Platz 1<br />51373 Leverkusen
|Website = [http://www.leverkusen.de/ www.leverkusen.de]
|Website = [http://www.leverkusen.de/ www.leverkusen.de]
|Bürgermeister = Ernst Küchler
|Bürgermeister = Uwe Richrath
|Bürgermeistertitel = Oberbürgermeister
|Bürgermeistertitel = Oberbürgermeister
|Partei = SPD
|Partei = SPD
}}
}}
'''Leverkusen''' er en by i den sydlige del af den [[Tyskland|tyske]] [[Tysklands delstater|delstat]] [[Nordrhein-Westfalen]]. Den har omkring 161.000 indbyggere (2009) et areal på 78,85 km². Leverkusen er kendt som hjemsted for den store kemi- og [[lægemiddel]]industri [[Bayer|Bayer AG]].
'''Leverkusen''' er en by i den sydlige del af den [[Tyskland|tyske]] [[Tysklands delstater|delstat]] [[Nordrhein-Westfalen]]. Den har omkring 161.000 indbyggere (2009), et areal på 78,85 km². Leverkusen er kendt som hjemsted for den store kemi- og [[lægemiddel]]industri [[Bayer|Bayer AG]].


== Geografi ==
== Geografi ==
[[Fil:Bayer-Hochhaus Japangarten.jpg|thumb|left|150px]]
[[Fil:Bayer-Hochhaus Japangarten.jpg|thumb|left|150px]]
Byen ligger på [[Rhinen]]s højre bred lidt nord for [[Köln]] på flodens modsatte side. Foruden Köln er også [[Bergisch Gladbach]] en naboby.
Byen ligger på [[Rhinen]]s højre bred lidt nord for [[Köln]] på flodens modsatte side. Foruden Köln er også [[Bergisch Gladbach]] en naboby.


== Historie ==
== Historie ==
Den første bebyggelse på byens område kom på [[1100-tallet]]. Disse områder tilhørte [[grevskab]]et og senere [[hertugdømme]]t Berg. I [[1815]] kom området under [[Preussen]] og blev en del af [[Provinz Jülich-Kleve-Berg]], fra [[1824]] en del af [[Rhinprovinsen]]. I 1815 var den et lokalt centrum, i [[1819]] kom området under [[Solingen]]. I 1857 blev [[Neukirchen]], [[Hitdorf]] og [[Opladen]] byer. I [[1862]] etablerede apotekeren [[Carl Leverkus]] en fabrik i nærheten af ''Gemeinde Wiesdorf'' ved Rhinen. Området kaldte han Leverkusemn efter familiens bosted.
Den første bebyggelse på byens område kom på [[1100-tallet]]. Disse områder tilhørte [[grevskab]]et og senere [[hertugdømmet Berg]]. I [[1815]] kom området under [[Preussen]] og blev en del af [[Provinz Jülich-Kleve-Berg]], fra [[1824]] en del af [[Rhinprovinsen]]. I 1815 var den et lokalt centrum, i [[1819]] kom området under [[Solingen]]. I 1857 blev [[Neukirchen]], [[Hitdorf]] og [[Opladen]] byer. I [[1862]] etablerede apotekeren [[Carl Leverkus]] en fabrik i nærheten af ''Gemeinde Wiesdorf'' ved Rhinen. Området kaldte han Leverkusen efter familiens bosted.


[[Bayer|Bayer AG]] har domineret byens moderne historie. Bayer AG etablerede sig i byen ved at købe ''Dr. Carl Leverkus & Sons'' i [[1891]] – Bayer begyndte at bruge navnet Leverkusen på fabriksområdet for et postkontor. Den preussiske statsbane grundlagde i 1803 ''Eisenbahn-Hauptwerkstätte Opladen'' som frem til nedlæggelsen i 2003 var en af byens vigtigste arbejdsgivere.
[[Bayer|Bayer AG]] har domineret byens moderne historie. Bayer AG etablerede sig i byen ved at købe ''Dr. Carl Leverkus & Sons'' i [[1891]] – Bayer begyndte at bruge navnet Leverkusen på fabriksområdet for et postkontor. Den preussiske statsbane grundlagde i 1803 ''Eisenbahn-Hauptwerkstätte Opladen'', som frem til nedlæggelsen i 2003 var en af byens vigtigste arbejdsgivere.


[[1. april]] [[1930]] fik byen så sit officielt sit navn i forbindelse med at [[Schlebusch]], [[Steinbüchel]] og [[Rheindorf]] blev slået sammen med [[Wiesdorf]] til én by – byen Leverkusen var skabt. Leverkusen som industriby voksede sig stærkere i de kommende år. Under [[anden verdenskrig]] var Bayer AG ([[I.G. Farben]]) en vigtig del af krigsindustrien og byen blev bombet. Efter krigen blev byen genopbygget. I [[1963]] nåede Leverkusen 100.000 indbyggere og blev klassificeret som storby. I 1960 var byerne [[Hitdorf]] og [[Monheim]] blevet bydele i Leverkusen. I 1975 fulgte sammenlægningen med [[Opladen]] og [[Bergisch Neukirchen]] som blev dele af Leverkusen.
[[1. april]] [[1930]] fik byen så sit officielle navn i forbindelse med at [[Schlebusch]], [[Steinbüchel]] og [[Rheindorf]] blev slået sammen med [[Wiesdorf]] til én by – byen Leverkusen var skabt. Leverkusen som industriby voksede sig stærkere i de kommende år. Under [[anden verdenskrig]] var Bayer AG ([[I.G. Farben]]) en vigtig del af krigsindustrien, og byen blev bombet. Efter krigen blev byen genopbygget. I [[1963]] nåede Leverkusen 100.000 indbyggere og blev klassificeret som storby. I 1960 var byerne [[Hitdorf]] og [[Monheim]] blevet bydele i Leverkusen. I 1975 fulgte sammenlægningen med [[Opladen]] og [[Bergisch Neukirchen]], som blev dele af Leverkusen.

⚫
[[Fil:Stadtteile Leverkusen.png|thumb|left|Stadtbezirke og bydele i Leverkusen]]


⚫
[[Fil:Bay Arena Leverkusen 001.jpg|thumb|left|250px|Bay Arena Leverkusen]]
== Trafik ==
== Trafik ==
Leverkusen har god forbindelse til det tyske [[motorvej]]snet. Fra nordøst passerer ''A1'' fra [[Hamborg]] – [[Bremen]] – [[Dortmund]] og videre mod [[Köln]]. Den krydses i ''Autobahnkreuz Leverkusen'' af ''A3'' fra [[Arnhem]] i [[Holland]] og videre sydover mod [[Frankfurt am Main]] og [[Passau]] ved Østrigs grænse.
Leverkusen har god forbindelse til det [[tyske motorvejsnet]]. Fra nordøst passerer ''A1'' fra [[Hamborg]] – [[Bremen]] – [[Dortmund]] og videre mod [[Köln]]. Den krydses i ''Autobahnkreuz Leverkusen'' af ''A3'' fra [[Arnhem]] i [[Holland]] og videre sydover mod [[Frankfurt am Main]] og [[Passau]] ved Østrigs grænse.


Byen passeres endvidere af to jernbanelinjer, som begge passerer [[Köln]].
Byen passeres endvidere af to jernbanelinjer, som begge passerer [[Köln]].


På ca. 30 minutter med bil når man også [[Flughafen Köln-Bonn|Köln-Bonn Airport]] som også kaldes ''Konrad Adenauer Flughafen''.
På ca. 30 minutter med bil når man også [[Flughafen Köln/Bonn]], som også kaldes ''Konrad Adenauer Flughafen''.


== Billeder ==
== Billeder ==
Linje 69: Linje 70:
* [[Detlef Schrempf]]
* [[Detlef Schrempf]]
* [[Rudi Völler]]
* [[Rudi Völler]]
* [[Wolf Vostell]]
* [[Werner Wenning]]
* [[Werner Wenning]]


Linje 77: Linje 79:
{{Største byer i Tyskland}}
{{Største byer i Tyskland}}


{{autoritetsdata}}

⚫
[[Kategori:Leverkusen| ]]
[[Kategori:Byer i Nordrhein-Westfalen]]
[[Kategori:Byer i Nordrhein-Westfalen]]
⚫
[[Kategori:Leverkusen| ]]

{{Link GA|de}}

[[af:Leverkusen]]
[[ar:ليفركوزن]]
[[az:Leverkusen]]
[[be-x-old:Левэркузэн]]
[[bg:Леверкузен]]
[[br:Leverkusen]]
[[ca:Leverkusen]]
[[cs:Leverkusen]]
[[de:Leverkusen]]
[[el:Λεβερκούζεν]]
[[en:Leverkusen]]
[[eo:Leverkusen]]
[[es:Leverkusen]]
[[et:Leverkusen]]
[[eu:Leverkusen]]
[[fa:لورکوزن]]
[[fi:Leverkusen]]
[[fr:Leverkusen]]
[[frr:Leverkusen]]
[[he:לברקוזן]]
[[hr:Leverkusen]]
[[hu:Leverkusen]]
[[id:Leverkusen]]
[[is:Leverkusen]]
[[it:Leverkusen]]
[[ja:レバークーゼン]]
[[jv:Leverkusen]]
[[ka:ლევერკუზენი]]
[[ko:레버쿠젠]]
[[lt:Lėverkuzenas]]
[[lv:Leverkūzene]]
[[nl:Leverkusen]]
[[nn:Leverkusen]]
[[no:Leverkusen]]
[[pl:Leverkusen]]
[[pnb:لیورکوسن]]
[[pt:Leverkusen]]
[[ro:Leverkusen]]
[[ru:Леверкузен]]
[[sco:Leverkusen]]
[[sh:Leverkusen]]
[[simple:Leverkusen]]
[[sk:Leverkusen]]
[[sr:Леверкузен]]
[[sv:Leverkusen]]
[[sw:Leverkusen]]
[[th:เลเฟอร์คูเซิน]]
[[tr:Leverkusen]]
[[uk:Леверкузен]]
[[uz:Leverkusen]]
[[vi:Leverkusen]]
[[vo:Leverkusen]]
[[war:Leverkusen]]
[[zh:勒沃库森]]
[[zh-min-nan:Leverkusen]]

Nuværende version fra 2. aug. 2024, 21:35

Leverkusen
Den japanske have
Den japanske have
Den japanske have
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Leverkusen
Coat of arms of Leverkusen
Leverkusen ligger i Tyskland
Leverkusen
Administration
Land  Tyskland
Delstat Nordrhein-Westfalen
Admin. region Köln
Kreis Kreisfri by
Underinddeling af byer 3 Stadtbezirke og 13 bydele
Overborgmester Uwe Richrath (SPD)
Statistiske data
Areal 78,85 km²
Højde 60 m
Indbyggere 163.838 (31/12/2018)
 - Tæthed 2.078 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade LEV
Postnr. 51368-51381
Tlf.-forvalg 0214, 02171 & 02173 (Hitdorf)
Koordinater 51°2′N 6°59′Ø / 51.033°N 6.983°Ø / 51.033; 6.983
Hjemmeside www.leverkusen.de
Leverkusen i Nordrhein-Westfalen og i Regierungsbezirk Köln
Lage des Leverkusen in Nordrhein-Westfalen (anklickbare Karte)HollandBelgienNiedersachsenRheinland-PfalzHessenEssenWuppertalSolingenRemscheidHagenEnnepe-Ruhr-KreisBochumDortmundHerneGelsenkirchenBottropOberhausenMülheim an der RuhrDuisburgKreis MettmannDüsseldorfRhein-Kreis NeussKreis HeinsbergMönchengladbachKrefeldKreis ViersenKreis WeselKreis KleveRhein-Erft-KreisKreis DürenRheinisch-Bergischer KreisOberbergischer KreisKreis RecklinghausenKreis BorkenKreis UnnaMärkischer KreisKreis OlpeHammKreis SoestKreis CoesfeldKreis SteinfurtKreis WarendorfLeverkusenKölnStädteregion AachenBonnRhein-Sieg-KreisStädteregion AachenKreis EuskirchenMünsterKreis Siegen-WittgensteinHochsauerlandkreisKreis PaderbornKreis GüterslohKreis HöxterKreis LippeKreis HerfordKreis Minden-LübbeckeBielefeld
Lage des Leverkusen in Nordrhein-Westfalen (anklickbare Karte)

Leverkusen er en by i den sydlige del af den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. Den har omkring 161.000 indbyggere (2009), et areal på 78,85 km². Leverkusen er kendt som hjemsted for den store kemi- og lægemiddelindustri Bayer AG.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]

Byen ligger på Rhinens højre bred lidt nord for Köln på flodens modsatte side. Foruden Köln er også Bergisch Gladbach en naboby.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Den første bebyggelse på byens område kom på 1100-tallet. Disse områder tilhørte grevskabet og senere hertugdømmet Berg. I 1815 kom området under Preussen og blev en del af Provinz Jülich-Kleve-Berg, fra 1824 en del af Rhinprovinsen. I 1815 var den et lokalt centrum, i 1819 kom området under Solingen. I 1857 blev Neukirchen, Hitdorf og Opladen byer. I 1862 etablerede apotekeren Carl Leverkus en fabrik i nærheten af Gemeinde Wiesdorf ved Rhinen. Området kaldte han Leverkusen efter familiens bosted.

Bayer AG har domineret byens moderne historie. Bayer AG etablerede sig i byen ved at købe Dr. Carl Leverkus & Sons i 1891 – Bayer begyndte at bruge navnet Leverkusen på fabriksområdet for et postkontor. Den preussiske statsbane grundlagde i 1803 Eisenbahn-Hauptwerkstätte Opladen, som frem til nedlæggelsen i 2003 var en af byens vigtigste arbejdsgivere.

1. april 1930 fik byen så sit officielle navn i forbindelse med at Schlebusch, Steinbüchel og Rheindorf blev slået sammen med Wiesdorf til én by – byen Leverkusen var skabt. Leverkusen som industriby voksede sig stærkere i de kommende år. Under anden verdenskrig var Bayer AG (I.G. Farben) en vigtig del af krigsindustrien, og byen blev bombet. Efter krigen blev byen genopbygget. I 1963 nåede Leverkusen 100.000 indbyggere og blev klassificeret som storby. I 1960 var byerne Hitdorf og Monheim blevet bydele i Leverkusen. I 1975 fulgte sammenlægningen med Opladen og Bergisch Neukirchen, som blev dele af Leverkusen.

Stadtbezirke og bydele i Leverkusen

Trafik

[redigér | rediger kildetekst]

Leverkusen har god forbindelse til det tyske motorvejsnet. Fra nordøst passerer A1 fra Hamborg – Bremen – Dortmund og videre mod Köln. Den krydses i Autobahnkreuz Leverkusen af A3 fra Arnhem i Holland og videre sydover mod Frankfurt am Main og Passau ved Østrigs grænse.

Byen passeres endvidere af to jernbanelinjer, som begge passerer Köln.

På ca. 30 minutter med bil når man også Flughafen Köln/Bonn, som også kaldes Konrad Adenauer Flughafen.

Billeder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Kirken i Rheindorf
    Kirken i Rheindorf
  • Bayer Kolonien
    Bayer Kolonien
  • Bayer-Hochhaus
    Bayer-Hochhaus


Personer

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Leverkusen&oldid=11829448"