Kiel

For alternative betydninger, se Kiel (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kiel)

Kiel
Foto af Kiel Foto af Kiel
Våben	Beliggenhed
Coat of arms of Kiel
Administration
Land	Tyskland
Delstat	Slesvig-Holsten
Kreis	Kreisfri by
Underinddeling af byer	18 bydele
Overborgmester	Ulf Kämpfer (SPD)
Statistiske data
Areal	118,6 km²
Højde	5 m
Indbyggere	247.548 (31/12/2018)
- Tæthed	2.087 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone	CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade	KI
Postnr.	24103–24159
Tlf.-forvalg	0431
Koordinater	54°19′31″N 10°8′26″Ø
Hjemmeside	http://www.kiel.de/
Beliggenhed af byen Kiel i Landkreis Schleswig-Holstein
Kort

Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med 247.717⁽²⁰²²⁾ indbyggere.

Kiel er en havneby, der ligger ved Kielerfjorden, en del af Østersøen ud for Langeland og Ærø. De nærmeste større byer i området er Hamborg ca. 85 km mod syd og Lübeck 60 km mod sydøst. Den danske grænse ligger ca. 80 km nord for byen. Floden Ejderen har sit udspring i nærheden af Kiel. Selv om udspringet ligger tæt på Østersøen, løber floden sig den lange vej til Vesterhavet.

Byen var til 1864 under dansk forvaltning. Den var længe en af Tysklands vigtigste marinebaser, hvad der var hovedårsagen til den hurtige vækst til storby fra 1865 og frem. En anden betydelig faktor var Kielerkanalen, der åbnede i 1895. I 1918 begyndte novemberrevolutionen med et oprør blandt matroserne i den kejserlige marine i Kiel. Det var begyndelsen til oprettelse af Weimarrepublikken. Under 2. verdenskrig blev Kiel stærkt ødelagt på grund af sine værfter. I dag er værfterne stadig en vigtig økonomisk faktor, hvor de bygger især ubåde.

Historie

Oprindelse

Folkesprog ifølge stednavne. De tre sachsiske områder Ditmarsken, Holsten og Stormarn (i mørkeblå), slavisk (brun), dansk (rødbrun) og frisisk (gult) mellem ca. 800 og 1100 e.Kr. Folketomme grænseområder med lyseblå.

For over tusind år siden dannede stedet en sprogtrekant – dansk i nord, tysk (saksisk) i vest og slavisk i øst, før tysk bredte sig ud mod nord og øst. Efter sakserne blev underkastet af Karl den Store tilhørte området ved Kielerfjorden først Frankerriget og blev siden en del af Grevskabet Holsten. Kiel blev grundlagt mellem 1233 og 1242 af grev Adolf 4. af Holsten, som først for nylig havde generhvervet kontrollen over det grevskab, der midlertidigt havde været i Danmarks besiddelse.

Sandsynligvis havde der dog lang tid før 1233 været en handelsbebyggelse på dette tidspunkt, der var det eneste sted, hvor det frankisk-saksiske område nåede ud til Østersøen. Derfor var dette sted ved fjorden den eneste mulighed for en saksisk eller holstensk Østersøhavn, og som sådan blev Kiel grundlagt som en af de nordligste byer i Det tysk-romerske Rige. Samtidig stiftede grev Adolf et franciskanerkloster i Kiel, hvor han i øvrigt selv tilbragte sine sidste leveår efter at have tilsluttet sig franciskanerordenen og blevet ordineret til præst. I 1242 fik Kiel lybske byrettigheder.

Middelalderen

Prospekt af Kiel set mod nord i retning af Østersøen. Prospekt af Braun og Hogenberg fra 1588.

Kiel blev grundlagt på en lille halvø i Kielerfjorden på omkring 18 hektar, der kun i nordøst var forbundet med fastlandet. Ellers skabte fjorden og flodarmen Kleiner Kiel et område, der var omgivet af vand og let at forsvare. I 1301 var Kiel allerede befæstet, da landsherrerne, de schauenburgske grever af Holsten og Stormarn, havde bygget en borg. Fra 1329 var byen tillige omgivet af en bymur af sten. På det tidspunkt havde Kiel ni byporte: Holstentor, Kütertor, Haßtor, Dänisches Tor, Kattentor, Fischertor, Flämisches Tor, Schumachertor og Pfaffentor. Det bebyggede område var herefter stort set begrænset til dette område (den nuværende lille bydel Altstadt) indtil slutningen af 1500-tallet. Udover franciskanerklosteret var der kun én kirke, Sankt Nikolai Kirke, som stod færdig omkring år 1240.

I middelalderen haltede Kiels langdistancehandel langt bagefter andre Østersøhavnes som Lübeck, Flensborg, Stralsund, Rostock og Wismar. Selv om byen blev medlem af Hanseforbundet i 1283/1284, deltog den kun sjældent i dets fælles aktiviteter. Den var desuden kun dårligt i stand til at bruge handelsprivilegierne, da de holstenske grevers indflydelse på handelen var stærkere her end i de frie byer. Byen og borgen blev pantsat til den frie hansestad Lübeck fra 1469 til 1496, hvilket yderligere begrænsede byens økonomiske muligheder. Alle disse ulemper førte til sidst til byens ekskludering fra hanseforbundet i 1554, især da Kiel blev anklaget for at huse pirater.

Tidlig moderne tid

Fra 1460 blev Kiel styret af den danske konge i dennes egenskab af hertug af Holsten (i personalunion), så forfatningsmæssigt forblev Kiel en del af Det Tysk-Romerske Rige, ikke en del af Danmark. Siden arvedelingen af hertugdømmerne Slesvig og Holsten mellem Frederik 1.'s sønner i 1544, hørte Kiel til den hertugelige del af hertugdømmerne og blev styret af de gottorpske hertuger. I 1665 grundlagde hertug Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp et universitet i Kiel, Christian-Albrechts-Universitetet. I 1773 overtog den danske konge de gottorpske dele af Hertugdømmet Holsten og dermed også Kiel. Herefter styrede de danske konger byen i deres egenskab af hertuger af Holsten. Byen var under dansk forvaltning indtil den Anden Slesvigske Krig i 1864.

Geografi

Kiel set fra luften med Kielerfjorden i midten og Østersøen i baggrunden.

Kiels storbyområde ligger i en hesteskoform rundt om Kielerfjorden, en cirka 17 km lang fjord, der munder ud i Østersøen ud for Langeland og �r�. Den nordligste bydel i Kiel, Schilksee (dansk: Schilks� eller Skilks�), ligger ved den �bne �sters�. Selv om Kiel ligger ved �sters�en, l�ber vandskellet mellem Nords�en og �sters�en gennem byen. S�ledes l�ber floden Ejderen, der har sit udspring i n�rheden af Kiel t�t p� �sters�en, den lange vej p� tv�rs af den jyske halv� til sit udl�b i Nords�en. I bydelen Holtenau (dansk: Holten�) p� vestsiden af Kielerfjorden nord for centrum ligger sluserne, hvor Kielerkanalen munder ud i fjorden.

Omr�det omkring Kiel er pr�get af mor�nebakker og g�r i syd�st over i det holstenske Schweiz.

Demografi

Befolkningsudvikling fra 1300 til 2018.

Byen Kiel har 247.717⁽²⁰²²⁾ indbyggere.

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet var i 1803 7.075 indbyggere, i 1835 11.622 indbyggere, i 1840 12.341 indbyggere, i 1845 13.572 indbyggere, i 1855 16.274 indbyggere, og i 1860 17.541 indbyggere. I 1885 havde Kiel mere end 50.000 indbyggere. I 1900 oversteg byens indbyggertal 100.000, hvorved den overskred gr�nsen til at blive storby. Allerede i 1910 var dette antal fordoblet til 211.000. I december 1942 n�ede byens indbyggertal sit rekordh�jeste niveau p� 306.000 p� grund af byens fl�dehavn og skibsv�rfter under oprustningen under Anden Verdenskrig.

Transport og infrastruktur

Havn og skibsforbindelser

F�rger i Kiels havn. I forgrunden Color Lines f�rge til Oslo og til h�jre i baggrunden Stena Lines f�rge til G�teborg. Den store skib til venstre er luksuslineren Aida Blue.

Kiel er en havneby, der ligger ved Kielerfjorden, der udg�r en naturhavn. Der sejler dagligt f�rger mellem Kiel og G�teborg, Oslo og Litauen. Fra 1965 til 2000 var der f�rgeforbindelse fra Kiel til Bagenkop p� Langeland.

P� Kielerfjorden sejler personf�rger, fordi der ikke er fast forbindelse over eller under fjorden. En tunnel er kun forsyningstunnel for elektricitet. Der er ogs� en bro ved havnemolen H�rn, men kun for fodg�ngere og cyklister. H�rnbr�cke er en s�rlig attraktion, fordi den er en trefoldet klapbro. Den forbinder Norgeskajen med Kiel Hovedbaneg�rd, og p� broen er den bedste udsigt over havnen.

Kollektiv trafik

Kiel Hovedbaneg�rd.

Kiel fik i 1844 en jernbaneforbindelse med Altona (Christian VIII. �sters� Jernbane; den f�rste i Danmark). I dag er der fire jernbanestr�kninger til Hamborg, L�beck, Husum og Flensborg.

Genindf�relse af sporvogne

I 1881 fik Kiel sin f�ste hestesporvej. I 1896 overgik Sporvejene til elektrisk drift. Sporvidden var 1100 mm. I 1910 bestod linienettet af ti linjer. Efter Anden Verdenskrig var der kun fem linjer tilbage. Kiels sporveje blev nedlagt i 1985.

November 2022 valgte byr�det at droppe planer om et hurtigbusnet til fordel for genindf�relse af sporvogne med et 35 km langt normalsporret skinnenet fordelt p� fire linier, betjent af 48 lavgulvsporvogne p� 45 eller 56 meters l�ngde. Budgettet er p� 1 milliard euro. Forbundsregeringen i Berlin finansierer med 40%, delstaten Slesvig-Holsten bidrager med 15% og resten af byen Kiel. "Strassenbahn Kiel" (Kiels Sporveje) kan p� et senere tidspunkt forl�nges ud over kommunegr�nsen. Den f�rste linie forventes taget i brug i 2034, den sidste af de fire linjer dog f�rst i 2039. wikipedia

Uddannelse

Christian-Albrechts-Universitetet.

Christian-Albrechts-Universitetet blev grundlagt 1665 som det andet universitet i den dansk-norsk-slesvig-holstenske helstat. I dag l�ser her 20.000 studerende. I Tyskland er universitetet ber�mt for havbiologi og skandinaviske sprog (nordisk). Instituttet for Verdens�konomi er en yderligere specialitet.

Kultur

Museer

Kunsthalle zu Kiel.

Museet Kunsthalle zu Kiel rummer is�r tysk kunst, men har mange danske og norske v�rker, bl.a. af Jens Juel, C.W. Eckersberg, Per Kirkeby og Bj�rn N�rgaard.

P� Deutsches Schiffahrtsmuseum er udstillet forskellige skibe og her vises byens historie som s�fartsnation. Desuden er vraget af Bremerkoggen udstillet.

Sport og idr�t

Udsigt over Kielerfjorden, Tysklands sejlerparadis. De to kraner p� v�rftet HDW er byens vartegn.

Sejlsportsfolk kender Kiel for den �rlige Kieler Woche, verdens st�rste sejlsportsbegivenhed. Sejlsportskonkurrencerne ved sommer-OL i 1936 og 1972 foregik ogs� i Kiel, og i forbindelse med de olympiske lege i 1972 blev Olympiacentret (Olympiazentrum Kiel-Schilksee) opf�rt i bydelen Schilksee - et kompleks af lystb�dehavn, sv�mmehal, boliger og butikker. I dag l�rer ethvert skolebarn i Kiel at sejle.^{[kilde mangler]}

THW Kiel er en af Tysklands betydeligste h�ndboldklubber. F�lgelig er sporten meget popul�r blandt kielerne.

Ostseehalle (�sters�hallen) har plads til 13.000 tilskuere. Den er ogs� kongres- og koncerthal.

Historiske bygninger og milj�er

Kiels r�dhus (t.v.) og operahus (t.h.)

Nicolaikirche fra 1200-tallet er genopbygget efter 2. verdenskrig. Det tidligere franciskanerkloster, ligeledes fra 1200-tallet, er kun delvis bevaret.

Holstenstra�e var den anden g�gade i Tyskland. P� R�dhuspladsen findes ogs� Operahuset. Kiellinie er havnepromenaden med delstatens regeringshuse og et akvarium med gratis adgang til et s�lbassin. Den nordlige ende af promenaden er D�sternbrook med sin yachthavn, den gamle Olympiahavn. Den nye Olympiahavn ligger nord fra kanalen i Schilksee. Alle ovenn�vnte steder ligger p� vestbredden. Det traditionelle arbejderkvarter Gaarden ligger p� �stbredden. Her findes ogs� Tysklands st�rste v�rft HDW.

Kendte personer fra Kiel

Opfinderen Rudolf Hell boede i Kiel.

Peter Belli (f. Georg Peter Brandt) blev f�dt i Kiel 19. juni 1943.

Litteratur

• Adolph Frederik Bergs�e: Den danske Stats Statistik, F�rste bind; K�benhavn 1844
• "Folket�llingen i Kongeriget Danmark, Hertugd�mmet Slesvig, Hertugd�mmet Holsteen og Hertugd�mmet Lauenborg den 1ste Februar 1860! (Meddelelser fra Det Statistiske Bureau, Sjette Samling), K�benhavn 1861 (tysk)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kiel
• Kiels hjemmeside