Ris

For alternative betydninger, se Ris (flertydig). (Se ogs� artikler, som begynder med Ris)

Ris
Ris (Oryza sativa)
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (D�kfr�ede)
Klasse	Liliopsida (Enkimbladede)
Orden	Poales (Gr�s-ordenen)
Familie	Poaceae (Gr�s-familien)
Sl�gt	Oryza (Ris-sl�gten)
Art	Oryza sativa
Hj�lp til l�sning af taksobokse

Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilh�rer gr�s-familien.

Historie

Ris er verdens �ldste afgr�de. Ark�ologiske fund viser, at ris har v�ret dyrket og spist gennem n�sten 7.000 �r. Ris synes at stamme fra regioner i det sydlige Thailand og Kina, men som spise spredte risen sig hurtigt og blev snart en del af kosten i Centralasien, Indonesien, Japan, Indien, Persien, middelhavsomr�det og Sydamerika. I dag dyrkes ris p� samtlige kontinenter p� n�r Antarktis.

De f�rste skriftlige optegnelser om ris kan dateres tilbage til et risplantningsdekret udstedt af en kinesisk kejser omkring �r 2800 f.Kr.

Risen n�ede Amerika ved et uheld. Et skib fra Madagaskar kom ud af kurs og s�gte ly i Charleston, en havneby i South Carolina. Kaptajnen for�rede en lille portion ris til en lokal planteavler, og det skulle hurtigt vise sig, at South Carolinas flade, rige jord var ideel for risdyrkning. I 1726 udgik 4.500 tons ris fra Charlestons havn til eksport. 50 �r senere var det en af det amerikanske landbrugs helt store succeser. Der findes omkring 12.000 forskellige typer ris.

�konomisk betydning

For over halvdelen af Jordens befolkning er ris en hovedern�ringskilde. I nogle asiatiske lande udg�r ris 80 % af den samlede f�deindtagelse. Den dyrkes i stort set alle tropiske og subtropiske egne.

91 % af produktionen g�r til menneskef�de, 4 % bruges som dyrefoder, 3 % til industrielle form�l og 2 % gemmes til uds�d.

Markedsprisen p� ris er steget voldsomt siden 2006, alene fra juni 2007 til april 2008 med 75 %. �rsagerne hertil er mangfoldige: Misv�kst som f�lge af t�rke eller oversv�mmelser, stigende forbrug, toldbeskyttelse og v�kst i anvendelsen af landbrugsarealer til afgr�der til bioenergi.

Risproducerende lande

De st�rste risproducerende lande (2005)

	Land	M�ngde  (i 1000 tons)	Rang	Land	M�ngde  (i 1000 tons)
1	Kina	181.900	11	USA	10.126
2	Indien	130.513	12	Pakistan	7.351
3	Indonesien	53.985	13	Korea	6.435
4	Bangladesh	40.054	14	Egypten	6.200
5	Vietnam	36.341	15	Cambodia	4.200
6	Thailand	27.000	16	Nepal	4.100
7	Myanmar	24.500	17	Nigeria	3.542
8	Filippinerne	14.615	18	Iran	3.500
9	Brasilien	13.141	19	Sri Lanka	3.126
10	Japan	11.342		Verden	618.440

Varianter

Der findes n�sten 80.000 risvarianter p� verdensplan.

I Danmark kender vi relativt f� varianter, som er kort beskrevet nedenfor:

Brune kontra hvide ris

Ved afskalning/polering af r�risen, den brune ris, fremkommer den hvide ris. Som det blev konstateret af Casimir Funk, grundl�ggeren af begrebet vitaminer, i 1912, reduceres risens tiamin-indhold (B1-vitamin) herved drastisk med beriberi som f�lgesygdom hos folk, hvor hvide ris udg�r en substantiel del af basiskosten. Brune ris er desuden rigere p� kostfibre end hvide ris.

Korte kontra lange

Langkornede ris som basmati og jasmin er mere end tre gange l�ngere end de brede ristyper. N�r de koges, forbliver risene lette og luftige. Mediumkornede ris som arborio og javonica er 2-3 gange l�ngere end brede. N�r de koges, bliver de mere bl�de end langkornede og med en lettere tendens til at klistre. Kortkornede ris (som r�de ris) er mindre end 2 gange s� lange som brede og bliver bl�de og gr�dede, n�r de koges.

Langkornede ris anbefales til opskrifter, hvor man �nsker lette og l�se ris. Medium og korte anbefales til ris-kroketter, risotto og lignende retter.

Aromatiske ris

Basmati, thai jasmin (hom mali), texmati, vild pecan med flere er, som navnene antyder, aromatiske rissorter med en fin duft.

Sorte ris

Ris med et tyndt lag sort klid frem for det mere almindelige lysebrune lag. Under kliddet er en hvid kerne. Varianterne inkluderer balinesiske ris, kinesisk- og thai black rice.

Minutris

Ris, der er forkogt og dehydreret for at neds�tte den endelige forberedelsestid.

Italienske ris

Varianter som arborio, carnaroli, vialone og nano. Disse ris er medium- eller kortkornede og bruges til eksempelvis risotto.

Parboiled ris

Ris, der er dampbehandlet under tryk, s� kliddets n�ring opl�ses og optages i kernen. Dermed neds�ttes kogetiden, og parboiled ris har et h�jere indhold af n�ringsstoffer end hvide ris. Konsistensen er forholdsvis fast, og parboiled ris kan ikke optage sovs lige s� godt som fx basmatiris.

R�de ris

Bhunanesiske, himalaya og thai ris med r�dt klidlag frem for det normale lysebrune.

R�ris

Gryn, der endnu er i celluloseskallen. F�r risene kan koges, m� skallen fjernes, da skallen ikke kan ford�jes af mennesker. R�ris er n�ringsrige og indeholder meget kalium.

Spanske ris

Mest kendte spanske ris er valencia-ris, der bruges til paella og andre spanske retter. I mangel p� valencia kan man bruge h�jkornet ris.

Vilde ris

Selvom det ligner ris, er det kornet fra en slags vandgr�s, videnskabeligt navn Zizania aquatica.

Gyldne ris

En gensplejset variant med forstadiet til vitamin A er blevet udviklet.

Se ogs�

• Koshihikari
• Golden rice

Referencer

S�sterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies