Spring til indhold

Ris

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
For alternative betydninger, se Ris (flertydig). (Se ogs� artikler, som begynder med Ris)
Ris
Ris (Oryza sativa)
Ris (Oryza sativa)
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (D�kfr�ede)
KlasseLiliopsida (Enkimbladede)
OrdenPoales (Gr�s-ordenen)
FamiliePoaceae (Gr�s-familien)
Sl�gtOryza (Ris-sl�gten)
ArtOryza sativa
Hj�lp til l�sning af taksobokse

Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilh�rer gr�s-familien.

Ris er verdens �ldste afgr�de. Ark�ologiske fund viser, at ris har v�ret dyrket og spist gennem n�sten 7.000 �r. Ris synes at stamme fra regioner i det sydlige Thailand og Kina, men som spise spredte risen sig hurtigt og blev snart en del af kosten i Centralasien, Indonesien, Japan, Indien, Persien, middelhavsomr�det og Sydamerika. I dag dyrkes ris p� samtlige kontinenter p� n�r Antarktis.

De f�rste skriftlige optegnelser om ris kan dateres tilbage til et risplantningsdekret udstedt af en kinesisk kejser omkring �r 2800 f.Kr.

Risen n�ede Amerika ved et uheld. Et skib fra Madagaskar kom ud af kurs og s�gte ly i Charleston, en havneby i South Carolina. Kaptajnen for�rede en lille portion ris til en lokal planteavler, og det skulle hurtigt vise sig, at South Carolinas flade, rige jord var ideel for risdyrkning. I 1726 udgik 4.500 tons ris fra Charlestons havn til eksport. 50 �r senere var det en af det amerikanske landbrugs helt store succeser. Der findes omkring 12.000 forskellige typer ris.

�konomisk betydning

[redig�r | rediger kildetekst]

For over halvdelen af Jordens befolkning er ris en hovedern�ringskilde. I nogle asiatiske lande udg�r ris 80 % af den samlede f�deindtagelse. Den dyrkes i stort set alle tropiske og subtropiske egne.

91 % af produktionen g�r til menneskef�de, 4 % bruges som dyrefoder, 3 % til industrielle form�l og 2 % gemmes til uds�d.

Markedsprisen p� ris er steget voldsomt siden 2006, alene fra juni 2007 til april 2008 med 75 %. �rsagerne hertil er mangfoldige: Misv�kst som f�lge af t�rke eller oversv�mmelser, stigende forbrug, toldbeskyttelse og v�kst i anvendelsen af landbrugsarealer til afgr�der til bioenergi.

Risproducerende lande

[redig�r | rediger kildetekst]
De st�rste risproducerende lande (2005)[1]
   Land  M�ngde 
(i 1000 tons)
 Rang  Land  M�ngde 
(i 1000 tons)
   1 Kina    181.900    11 USA    10.126
   2 Indien    130.513    12 Pakistan    7.351
   3 Indonesien    53.985    13 Korea    6.435
   4 Bangladesh    40.054    14 Egypten    6.200
   5 Vietnam    36.341    15 Cambodia    4.200
   6 Thailand    27.000    16 Nepal    4.100
   7 Myanmar    24.500    17 Nigeria    3.542
   8 Filippinerne    14.615    18 Iran    3.500
   9 Brasilien    13.141    19 Sri Lanka    3.126
   10 Japan    11.342     Verden 618.440

Der findes n�sten 80.000 risvarianter p� verdensplan.

I Danmark kender vi relativt f� varianter, som er kort beskrevet nedenfor:

Brune kontra hvide ris

[redig�r | rediger kildetekst]

Ved afskalning/polering af r�risen, den brune ris, fremkommer den hvide ris. Som det blev konstateret af Casimir Funk, grundl�ggeren af begrebet vitaminer, i 1912, reduceres risens tiamin-indhold (B1-vitamin) herved drastisk med beriberi som f�lgesygdom hos folk, hvor hvide ris udg�r en substantiel del af basiskosten. Brune ris er desuden rigere p� kostfibre end hvide ris.

Korte kontra lange

[redig�r | rediger kildetekst]

Langkornede ris som basmati og jasmin er mere end tre gange l�ngere end de brede ristyper. N�r de koges, forbliver risene lette og luftige. Mediumkornede ris som arborio og javonica er 2-3 gange l�ngere end brede. N�r de koges, bliver de mere bl�de end langkornede og med en lettere tendens til at klistre. Kortkornede ris (som r�de ris) er mindre end 2 gange s� lange som brede og bliver bl�de og gr�dede, n�r de koges.

Langkornede ris anbefales til opskrifter, hvor man �nsker lette og l�se ris. Medium og korte anbefales til ris-kroketter, risotto og lignende retter.

Aromatiske ris

[redig�r | rediger kildetekst]

Basmati, thai jasmin (hom mali), texmati, vild pecan med flere er, som navnene antyder, aromatiske rissorter med en fin duft.

Ris med et tyndt lag sort klid frem for det mere almindelige lysebrune lag. Under kliddet er en hvid kerne. Varianterne inkluderer balinesiske ris, kinesisk- og thai black rice.

Ris, der er forkogt og dehydreret for at neds�tte den endelige forberedelsestid.

Italienske ris

[redig�r | rediger kildetekst]

Varianter som arborio, carnaroli, vialone og nano. Disse ris er medium- eller kortkornede og bruges til eksempelvis risotto.

Parboiled ris

[redig�r | rediger kildetekst]

Ris, der er dampbehandlet under tryk, s� kliddets n�ring opl�ses og optages i kernen. Dermed neds�ttes kogetiden, og parboiled ris har et h�jere indhold af n�ringsstoffer end hvide ris. Konsistensen er forholdsvis fast, og parboiled ris kan ikke optage sovs lige s� godt som fx basmatiris.

Bhunanesiske, himalaya og thai ris med r�dt klidlag frem for det normale lysebrune.

Gryn, der endnu er i celluloseskallen. F�r risene kan koges, m� skallen fjernes, da skallen ikke kan ford�jes af mennesker. R�ris er n�ringsrige og indeholder meget kalium.

Mest kendte spanske ris er valencia-ris, der bruges til paella og andre spanske retter. I mangel p� valencia kan man bruge h�jkornet ris.

Selvom det ligner ris, er det kornet fra en slags vandgr�s, videnskabeligt navn Zizania aquatica.

En gensplejset variant med forstadiet til vitamin A er blevet udviklet.[2]



S�sterprojekter med yderligere information:

Kilder/henvisninger

[redig�r | rediger kildetekst]