Ris
- For alternative betydninger, se Ris (flertydig). (Se ogs� artikler, som begynder med Ris)
Ris | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (D�kfr�ede) |
Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
Orden | Poales (Gr�s-ordenen) |
Familie | Poaceae (Gr�s-familien) |
Sl�gt | Oryza (Ris-sl�gten) |
Art | Oryza sativa |
Hj�lp til l�sning af taksobokse |
Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilh�rer gr�s-familien.
Historie
[redig�r | rediger kildetekst]Ris er verdens �ldste afgr�de. Ark�ologiske fund viser, at ris har v�ret dyrket og spist gennem n�sten 7.000 �r. Ris synes at stamme fra regioner i det sydlige Thailand og Kina, men som spise spredte risen sig hurtigt og blev snart en del af kosten i Centralasien, Indonesien, Japan, Indien, Persien, middelhavsomr�det og Sydamerika. I dag dyrkes ris p� samtlige kontinenter p� n�r Antarktis.
De f�rste skriftlige optegnelser om ris kan dateres tilbage til et risplantningsdekret udstedt af en kinesisk kejser omkring �r 2800 f.Kr.
Risen n�ede Amerika ved et uheld. Et skib fra Madagaskar kom ud af kurs og s�gte ly i Charleston, en havneby i South Carolina. Kaptajnen for�rede en lille portion ris til en lokal planteavler, og det skulle hurtigt vise sig, at South Carolinas flade, rige jord var ideel for risdyrkning. I 1726 udgik 4.500 tons ris fra Charlestons havn til eksport. 50 �r senere var det en af det amerikanske landbrugs helt store succeser. Der findes omkring 12.000 forskellige typer ris.
�konomisk betydning
[redig�r | rediger kildetekst]For over halvdelen af Jordens befolkning er ris en hovedern�ringskilde. I nogle asiatiske lande udg�r ris 80 % af den samlede f�deindtagelse. Den dyrkes i stort set alle tropiske og subtropiske egne.
91 % af produktionen g�r til menneskef�de, 4 % bruges som dyrefoder, 3 % til industrielle form�l og 2 % gemmes til uds�d.
Markedsprisen p� ris er steget voldsomt siden 2006, alene fra juni 2007 til april 2008 med 75 %. �rsagerne hertil er mangfoldige: Misv�kst som f�lge af t�rke eller oversv�mmelser, stigende forbrug, toldbeskyttelse og v�kst i anvendelsen af landbrugsarealer til afgr�der til bioenergi.
Risproducerende lande
[redig�r | rediger kildetekst]Land | M�ngde (i 1000 tons) |
Rang | Land | M�ngde (i 1000 tons) | |
---|---|---|---|---|---|
1 | Kina | 181.900 | 11 | USA | 10.126 |
2 | Indien | 130.513 | 12 | Pakistan | 7.351 |
3 | Indonesien | 53.985 | 13 | Korea | 6.435 |
4 | Bangladesh | 40.054 | 14 | Egypten | 6.200 |
5 | Vietnam | 36.341 | 15 | Cambodia | 4.200 |
6 | Thailand | 27.000 | 16 | Nepal | 4.100 |
7 | Myanmar | 24.500 | 17 | Nigeria | 3.542 |
8 | Filippinerne | 14.615 | 18 | Iran | 3.500 |
9 | Brasilien | 13.141 | 19 | Sri Lanka | 3.126 |
10 | Japan | 11.342 | Verden | 618.440 |
Varianter
[redig�r | rediger kildetekst]Der findes n�sten 80.000 risvarianter p� verdensplan.
I Danmark kender vi relativt f� varianter, som er kort beskrevet nedenfor:
Brune kontra hvide ris
[redig�r | rediger kildetekst]Ved afskalning/polering af r�risen, den brune ris, fremkommer den hvide ris. Som det blev konstateret af Casimir Funk, grundl�ggeren af begrebet vitaminer, i 1912, reduceres risens tiamin-indhold (B1-vitamin) herved drastisk med beriberi som f�lgesygdom hos folk, hvor hvide ris udg�r en substantiel del af basiskosten. Brune ris er desuden rigere p� kostfibre end hvide ris.
Korte kontra lange
[redig�r | rediger kildetekst]Langkornede ris som basmati og jasmin er mere end tre gange l�ngere end de brede ristyper. N�r de koges, forbliver risene lette og luftige. Mediumkornede ris som arborio og javonica er 2-3 gange l�ngere end brede. N�r de koges, bliver de mere bl�de end langkornede og med en lettere tendens til at klistre. Kortkornede ris (som r�de ris) er mindre end 2 gange s� lange som brede og bliver bl�de og gr�dede, n�r de koges.
Langkornede ris anbefales til opskrifter, hvor man �nsker lette og l�se ris. Medium og korte anbefales til ris-kroketter, risotto og lignende retter.
Aromatiske ris
[redig�r | rediger kildetekst]Basmati, thai jasmin (hom mali), texmati, vild pecan med flere er, som navnene antyder, aromatiske rissorter med en fin duft.
Sorte ris
[redig�r | rediger kildetekst]Ris med et tyndt lag sort klid frem for det mere almindelige lysebrune lag. Under kliddet er en hvid kerne. Varianterne inkluderer balinesiske ris, kinesisk- og thai black rice.
Minutris
[redig�r | rediger kildetekst]Ris, der er forkogt og dehydreret for at neds�tte den endelige forberedelsestid.
Italienske ris
[redig�r | rediger kildetekst]Varianter som arborio, carnaroli, vialone og nano. Disse ris er medium- eller kortkornede og bruges til eksempelvis risotto.
Parboiled ris
[redig�r | rediger kildetekst]Ris, der er dampbehandlet under tryk, s� kliddets n�ring opl�ses og optages i kernen. Dermed neds�ttes kogetiden, og parboiled ris har et h�jere indhold af n�ringsstoffer end hvide ris. Konsistensen er forholdsvis fast, og parboiled ris kan ikke optage sovs lige s� godt som fx basmatiris.
R�de ris
[redig�r | rediger kildetekst]Bhunanesiske, himalaya og thai ris med r�dt klidlag frem for det normale lysebrune.
R�ris
[redig�r | rediger kildetekst]Gryn, der endnu er i celluloseskallen. F�r risene kan koges, m� skallen fjernes, da skallen ikke kan ford�jes af mennesker. R�ris er n�ringsrige og indeholder meget kalium.
Spanske ris
[redig�r | rediger kildetekst]Mest kendte spanske ris er valencia-ris, der bruges til paella og andre spanske retter. I mangel p� valencia kan man bruge h�jkornet ris.
Vilde ris
[redig�r | rediger kildetekst]Selvom det ligner ris, er det kornet fra en slags vandgr�s, videnskabeligt navn Zizania aquatica.
Gyldne ris
[redig�r | rediger kildetekst]En gensplejset variant med forstadiet til vitamin A er blevet udviklet.[2]
Se ogs�
[redig�r | rediger kildetekst]Referencer
[redig�r | rediger kildetekst]- ^ FAO, Faostat Statistik fra FAO 2006
- ^ Gyldne ris. Biotech Academy (Webside ikke l�ngere tilg�ngelig)
S�sterprojekter med yderligere information: |