Albertslund
Denne artikel handler om bydelen Albertslund. Ordet Albertslund bruges ofte også som en kort betegnelse for Albertslund Kommune.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Albertslund Storkøbenhavn
| |
|---|---|
  Albertslund | |
| Overblik | |
| Bydel: | Albertslund |
| Postnr.: | 2620 Albertslund |
| Kommune: | Albertslund Kommune |
| Indbyggertal kommune: | 27.677[1] (2024) |
| Indbyggertal bydel: | 27.540[1] (2024) |
| Sogn(e): | Herstedvester-, Herstedøster-, Opstandelseskirkens Sogne |
 | |
| Oversigtskort | |
.svg)
Albertslund er en bydel i Storkøbenhavn med 27.540 indbyggere (2024)[1]. Bydelen er beliggende 15 kilometer vest for Københavns centrum mellem Glostrup og Taastrup. De gamle landsbyer, Risby, Vridsløselille, Herstedvester og Herstedøster udgør nu mindre bydele i Albertslund.
Albertslund er en grøn bydel bl.a. pga. Vestskoven og Vejleådalen, hvor 60 pct. af bydelens areal er udlagt til naturområder. Albertslund er anerkendt som den moderne planlagte bydel, hovedsageligt bygget i 1960´erne, som industrialiseret tæt lav elementbyggeri af rækkehuse, gårdhavehuse og etagehuse. Bydelens indbyggertal voksede fra cirka 3.000 til de nu knap 30.000 på cirka 10 år. Bydelen har blandt andet et totalt opdelt trafiksystem af veje og stier for henholdsvis hårde og bløde trafikanter. Denne opdeling betyder at bløde trafikanter kan benytte stisystemet uden nogensinde at komme i kontakt med biler i en meget stor del af byen.
Albertslund er kendt som en foregangsby mht. miljø og bæredygtighed, og benytter f.eks. LED-pærer i en stor del af byens udendørs belysning[2][3]. Albertslund har i vid udstrækning udnyttet regnvandsafledning som rekreative elementer i form af søer og kanaler midt i bebyggelserne.
Der er to kollegier i byen: Danmarks Internationale Kollegium, der ligger i centrum af byen[4] og Morbærhaven, der teknisk set er en almennyttig boligforening og ligger i norddelen af byen ud mod Vestskoven[5].
Den lokale avis hedder Albertslund Posten og har flere gange vundet priser for at v�re en god lokalavis.
Af attraktioner kan n�vnes spillestedet Forbr�ndingen, Musikteatret Albertslund, Friluftsbadet Bades�en, Albertslund Centrum, Vestskoven, Vikingelandsbyen ved Risby, Dyreg�rden Tofteg�rden samt Naturcenter Herstedh�je ved den kunstigt anlagte bakke Herstedh�je, hvor man i klart vejr kan se til hhv. K�benhavn centrum og Roskilde.
Etymologi
[redig�r | rediger kildetekst]Albertslund er opkaldt efter den franske greve Albert de Rault de Ramsault de Tortonval, som flygtede fra Frankrig til Danmark i 1802 pga. den franske revolution, og i 1817 k�bte en g�rd i det omr�de som i dag udg�res af Albertslund Centrum og Albertslund Syd. Alberts s�n Christian Gregers de Ramsault de Tortonval (1820-1896) overtog g�rden efter sin faders d�d og plantede i 1840'erne en lille lund han kaldte Alberts Lund. G�rden blev herefter kaldt Albertslundg�rden, men denne blev revet ned i 1960'erne for at g�re plads til opf�relsen af Albertslund Centrum og Albertslund Syd.
I folkemunde er byen ogs� kendt under navnene "A-town" eller "Lunden".
Historie
[redig�r | rediger kildetekst]L�nge bestod Albertslund kun af Albertslundg�rden, afsk�ret mod nord af jernbanen mellem K�benhavn og Roskilde. Nord for denne og parallelt med denne forl�b landevejen mellem K�benhavn og Roskilde. Mellem jernbanen og landevejen l� Vridsl�selille straffeanstalt lidt �st for Vridsl�selille. Et stykke nord for landevejen l� landsbyerne Hersted�ster og Herstedvester omgivet af deres marker.
Da urbaniseringen begyndte at sprede sig fra �rhundredeskiftet, opstod der en mindre samlet bebyggelse langs landevejen omkring statsf�ngslet og landsbyen med blandt andet skole, mejeri og smedje.
I 1930, da der i hele Herstedernes Kommune (senere omd�bt til Albertslund Kommune) fandtes 2.554 indbyggere, boede der i Vridsl�selille by og f�ngsel 1.406 indbyggere. Heraf boede 1.040 i byen og 366 i f�ngslet.[6]
Byudviklingsplanl�gning
[redig�r | rediger kildetekst]Den fremadskridende byudvikling i tilknytning til hovedstaden fik ogs� betydning for byplanl�gningen. Da den s�kaldte "Fingerplan" - Skitseforslag til Egnsplan for Stork�benhavn - blev offentliggjort i 1947 med sit forslag om at samle den fremtidige byudvikling i hovedstadsomr�det langs banelinjer, blev det ogs� forudsat, at Vridsl�selille med jernbanestation p� l�ngere sigt ville vokse til at udg�re et sammenh�ngende forstadsomr�de sammen med Glostrup men adskilt fra H�je T�strup af en gr�n korridor.[7] Fingerplanen f�rte til vedtagelse af byreguleringsloven i 1949, som forudsatte neds�ttelse af et byudviklingsudvalg for K�benhavns-egnen til planl�gning af den fremtidige byudvikling i Hovedstadsomr�det i form af en s�kaldt byudviklingsplan.[8]
Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for K�benhavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "Bet�nkning vedr�rende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for K�benhavns-egnens byudviklingsomr�de". Da Vridsl�selille havde station p� jernbanen, regnedes byen som et af de steder, der trafikm�ssigt var hensigtsm�ssigt for byudvikling[9], og under indtryk af, at omr�det var byggemodnet i form af kloakering[10], og at byudviklingen forudsattes ikke at v�re i konflikt med frednings- og friluftsinteresser[11], blev et udpeget byudviklingsomr�de i tilknytning til byen syd for jernbanen lagt i mellemzone, det vil sige skulle kunne inddrages til bebyggelse p� l�ngere sigt.[12]
Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med "Bet�nkning vedr�rende Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for K�benhavns-egnens byudviklingsomr�de" fra 1965, som for Vridsl�selilles vedkommende forudsatte en kraftig udbygning af b�de omr�derne mellem jernbane og landevej og tillige nord for landevejen, dog gradueret i inderzone og mellemzone.[13] Denne �ndring af tidligere planer var udtryk for, at Herstederne Sognekommune nu pressede p� for byudvikling.
Inddragelsen af Herstederne i byudviklingen skete som en v�kstb�lge: i 1901 havde kommunen 2.084 indbyggere, og endnu i 1945 havde kommunen kun 2.458 indbyggere. Indbyggertallet voksede til 3.096 i 1950, 3.291 i 1955, 3.600 i 1960[14] og 7.350 i 1965[15]
Vestskoven
[redig�r | rediger kildetekst]
Byudviklingspresset p� Vridsl�selille og omegn gjorde behovet for at sikre friarealer akut. I 1967 p�begyndtes anl�ggelsen af Vestskoven p� ca. 13 km�, og hovedform�let med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt omr�de for de hastigt voksende byomr�der p� K�benhavns Vestegn. Skoven blev anlagt som et varieret landskab med �ben skov, store sletter, kunstige bakkelandskaber samt h�je, s�er, stier og veje. Skovens rekreative v�rdi blev senere forringet, da man anlagde Ring 3 og Ring 4 gennem den.
Albertslund Syd
[redig�r | rediger kildetekst]
En af Fingerplanens ledende arkitekter, Peter Bredsdorff, fik af det dav�rende Herstedernes Sogner�d til opgave at udarbejde en dispositionsplan for kommunen og s�rligt for de offentligt ejede arealer syd for jernbanen. Et forslag forel� i 1957, og det anviste en samlet bebyggelse i h�jst to etager men med en meget t�t bebyggelse, bl.a. i form af g�rdhavehuse. Bebyggelsen blev planlagt s�ledes, at den efter behov kunne udbygges etapevis.[16] Selve bebyggelsesplanen blev udarbejdet p� grundlag af skitseprojektet af et s�rligt Albertslundkontor, der virkede fra 1959 til 1962. Karakteristisk for bebyggelsen blev et centralt placeret str�g, der skulle forl�be i �st-vestlig retning parallelt med jernbanen og markerede med et mindre antal etagehuse, en kanalgade og en r�kke bygninger indrettede til offentlige form�l: r�dhus, klubform�l, hobbyv�rksteder og lignende. Byomr�dets butikscenter, kaldet Albertslund Centrum, forbandt dette str�g med en S-banestation.[17] N�vnes b�r ogs�, at der var arbejdet med en systematisk adskillelse af k�rende og g�ende f�rdsel med et net af stamveje og lukkede boligveje.[18] Skole, vuggestue, b�rnehave og fritidshjem blev placerede i bebyggelsens nord�stlige hj�rne, og mindre legepladser blev placerede i de enkelte boligkvarterer.[19] Den t�t-lave bebyggelse havde, if�lge Albertslundkontorets daglige leder, arkitekt Knud Svensson, nordiske r�dder og "r�kker fra Hansest�derne til engelske nybyer, fra Nyboder til Bakkehusene". Som en mere eksotisk inspirationskilde kunne peges p� oldtidens gr�ske bystater p� Lilleasiens kyst: "her kunne vi have hentet g�rdhusmotivet, den meget konsekvente ortogonale struktur og den karakteristiske landskabsbestemte afgr�nsning af byen", erkl�rede han.[20] Bebyggelsen "Albertslund Syd" stod f�rdig i midten af 1960-erne.[17]
Albertslund Vest
[redig�r | rediger kildetekst]Omtrent samtidig anlagdes bydelen Albertslund Vest, et massivt udstykket boligomr�de, overvejende villaer, med en dertil knyttet skole og et lille indk�bscenter.
Albertslund Nord
[redig�r | rediger kildetekst]Den nordlige del af byen blev anlagt lidt senere, s�rligt i 1970'erne med de eksperimenterende og nyskabende boligomr�der Hyldespj�ldet, Galgebakken og Morb�rhaven. Det var ogs� i den nordlige del af byen, at Hersted Industripark blev anlagt, et af de st�rste erhvervsomr�der i Stork�benhavn.
Hedemarken
[redig�r | rediger kildetekst]Hedemarken er et almennyttigt boligomr�de, som blev bygget af AKB i 1968-1969. Bebyggelsen best�r af 12 3-etages boligblokke og 6 2-etages r�kkehuse med tilh�rende f�llesarealer, institutioner for b�rn og unge, beboerlokaler samt et mindre indk�bscenter. 92 % eller 816 af 888 lejligheder er p� 2� v�relse eller mindre,[21] en sjettedel var et-rumslejligheder, der ofte var beboede af unge henviste fra socialforvaltningen, henviste fra Vridsl�se Statsf�ngsel, fra den psykiatriske institution "Nordvang" eller fra nabokommuner.[22] Bebyggelsen blev i 1970-erne pr�get af sociale problemer med ophobning af invalidepensionister, enlige m�dre og s�kaldte "multiproblem-familier".[23]Flytteprocenten for befolkningen var h�j, mellem 25-35% af husstandene. Arbejdsl�sheden var omkring 1980 32% for unge mellem 18 og 24 �r[22], og over 45% af beboerne levede af kontanthj�lp. Mere end 10% af beboerne var indvandrere.[24]
Albertslund �st
[redig�r | rediger kildetekst]Albertslund �st best�r prim�rt af erhvervsomr�det R�de Vejrm�lle Industripark.
Friarealer m.m.
[redig�r | rediger kildetekst]Albertslunds friarealer omfatter Vejle�dalen omkring �en af samme navn vest for byen, Kongsholmparken syd for byen og Vestskoven nord for byen. Den rekreative v�rdi af disse gr�nne omr�der sv�kkes dog tildels af motorvejsanl�g med omfattende vejudfletninger.
Infrastruktur
[redig�r | rediger kildetekst]Albertslund betjenes af S-tog og busser. Roskildevej, den gamle kongevej til Roskilde, gennemsk�rer Albertslund i �st-vest-g�ende retning, og der er nem adgang til motorvejsnettet.
Ber�mte bysb�rn
[redig�r | rediger kildetekst]- MF, SF (fmd. 1974-1991), Gert Petersen
- MF, Enhedslisten, Stine Brix
- Forfatter Tine H�eg
- Ern�ringsekspert Christian Bitz
- Standupkomiker og skuespiller Anders Matthesen
- Standupkomiker, skuespiller og TV-v�rt Timm Vladimir
- Standupkomiker, skuespiller og TV-v�rt Amin Jensen
- Skuespiller Said Chayesteh
- Designer, forfatter og modekommentator Jim Lyngvild
- Musikgruppen Phlake (Mads Bo Iversen, Jonathan Elk�r)
- Hip-hop gruppen Suspekt (Emil Simonsen, Andreas Duelund, Rune Rask)
- Hip-hop gruppen De Danske Hyrder
- Rapperen Branco
- Triatlet Rasmus Henning
- Bokser Patrick Nielsen
- Bokser Micki Nielsen
- Fodboldspiller Michael Mio Nielsen (Tidl. fodboldspiller, FCK, nuv�rende teamchef i FCK)
- Fodboldspiller Diego Tur (Tidl. fodboldspiller, FCK)
- Fodboldspiller Allan Olesen (Tidl. fodboldspiller, AB, St. Etienne, AaB, Vejle Boldklub)
- Fodboldspiller Michael Madsen (Tidl. fodboldspiller, AB, Bari, Wolfsburg, Farum)
- Bordtennisspiller Jonathan Groth
- Sk�jtel�ber Elena Rigas
- N�stformand i Danske Skoleelever (2018-2019), Sonja Agerb�k-Petersen
- Jounalist Simi Jan
Venskabsbyer
[redig�r | rediger kildetekst]
M�lndal, siden 1971
Grabow, siden 1972- Borken, siden 1987
Sisimiut, siden 1991
Ricany, siden 1993
Whitstable, siden 1995
East Renfrewshire, siden 1996
Litteratur
[redig�r | rediger kildetekst]- Bet�nkning vedr�rende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for K�benhavns-egnens byudviklingsomr�de; K�benhavn 1951
- Bet�nkning nr. 401: "Bet�nkning vedr�rende Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for K�benhavns-egnens byudviklingsomr�de"; K�benhavn 1965
- Arne Gaardmand: Dansk Byplanl�gning 1938-1992, Arkitektens forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
- Birte Bech J�rgensen: "De bliver allesammen bare smidt sammen...", Den gode by. SBI-byplanl�gning 40. Statens Byggeforskningsinstitut 1981, ISBN 87-563-0415-3, s. 83-91.
- Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planl�gning i Danmark", SBI-byplanl�gning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, K�benhavn 1966.
Referencer
[redig�r | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byomr�de, alder og k�n
- ^ Boligen
- ^ "Highlights fra Klimaplanen: Elegant og b�redygtig belysning i Albertslund". Arkiveret fra originalen 21. juli 2015. Hentet 18. juli 2015.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. februar 2015. Hentet 29. marts 2015.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. april 2015. Hentet 29. marts 2015.
- ^ Folket�llingen 1930, s. 172 og 185
- ^ Gaardmand, s. 35-38
- ^ Gaardmand, s. 38
- ^ Bet�nkning 2, s. 17
- ^ Bet�nkning 2, s. 21
- ^ Bet�nkning 2, s. 25
- ^ Bet�nkning 2, bilagskort
- ^ Bet�nkning 6, bilagskort og s. 56f
- ^ Statistiske Unders�gelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det statistiske Departement, K�benhavn 1964; s. 56f
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkem�ngden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, K�benhavn 1968; s. 125
- ^ Gaardmand, s. 144
- ^ a b Gaardmand, s. 146
- ^ Gaardmand, s. 86
- ^ Kaufmann, s. 17
- ^ Gaardmand, s. 147
- ^ J�rgensen, s. 86
- ^ a b J�rgensen, s. 88
- ^ J�rgensen, s. 87
- ^ J�rgensen, s. 89
Eksterne henvisninger
[redig�r | rediger kildetekst]Områder i København | ||
|---|---|---|
| Bydele i Københavns Kommune |  | |
| Forstadskommuner | ||