Spring til indhold

Ansgar

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
Ansgar
Personlig information
F�dt8. september 801 Rediger p� Wikidata
Amiens, Frankrig Rediger p� Wikidata
D�d3. februar 865 (63 �r) Rediger p� Wikidata
Bremen, Bremen, Tyskland Rediger p� Wikidata
Uddannelse og virke
Besk�ftigelseDiplomat, mission�r (829-831), katolsk pr�st, forfatter, katolsk biskop (fra 831) Rediger p� Wikidata
ArbejdsstedSachsen Rediger p� Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ansgar (f�dt 801 i Amiens, d�d 865 i Bremen) ogs� kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som fors�gte at g�re danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes d�b i Frankerriget.

Ansgars biografi, Vita Ansgarii, er skrevet af Rimbert, hans efterf�lger som �rkebiskop. Ansgar var mission�r og fra 849 �rkebiskop af Hamborg-Bremen, et �rkestift, som p� den tid omfattede Norden. I bisperollen blev han en v�rdsat r�dgiver for kong Horik 1. Han blev senere helgenk�ret med helgendag den 3. februar.

Ansgar voksede op i benediktinerklosteret Corbie som en stilf�rdig munk. Hans fromhed var farvet af syner og dr�mme om martyrkronen. Da klosteret Corvej blev oprettet ved Weser, blev Ansgar sendt derhen som forstander for klosterskolen. Han pr�dikede for de nyomvendte saksere p� deres eget sprog. Da kejseren i 826 �nskede at sende en pr�st nordp� med Harald Klak for at undervise ham og hans folk i kristendommen, fulgte Angar og Autbert med til S�nderjylland, hvor de oprettede en lille skole for en halv snes tr�llef�dte drenge, de havde k�bt og ville opl�re til kirkens tjeneste. Harald Klak blev dog snart fordrevet, men Ansgar rejste i stedet til Sverige i 830. Undervejs blev skibet overfaldet af vikinger, men han slap i land og gik den lange vej til Birka i M�laren, Sveriges vigtigste handelsplads.[1]

Der lod adskillige sig d�be, deriblandt h�vdingen Hergeir, som p� sin egen grund byggede Nordens f�rste kirke. Efter halvandet �r vendte Ansgar sydp� til kejseren. Som hans st�ttepunkt for missionen i Norden blev der oprettet et bisped�mme i Hamburg i 831. Det nye stifts sydgr�nse var Elben. Ansgar rejste derefter til Rom, hvor han modtog palliet af paven. Sammen med Ebo blev han udn�vnt til pavelig legat blandt svenskere, danskere og vender. I de f�lgende �r virkede Ansgar i Hamburg, hvor han fik rejst en kirke og et kloster med skole for danske b�rn. Men byen blev overfaldet af kong Horik, og kirke og kloster nedbr�ndt, mens Ansgar og hans munke blev n�dt til at flygte. Da bispestolen i Bremen kort efter blev ledig, blev Ansgar indsat med tilladelse til at forene det med �rkes�det i Hamburg. Efter en tid indgik kong Horik forlig med den tyske konge, og som mellemmand vandt Ansgar kong Horiks respekt, s� han kunne genoptage missionen i Danmark. Vel ville kongen ikke d�bes,[2] men han tillod omkring �r 848 opf�relsen af den f�rste danske kirke i Hedeby ved Slien.[3]

Mange lod sig d�be, andre foretrak kun at "primsignes" (af latin prima signatio = det f�rste tegn), dvs. m�rkes med korsets tegn. De primsignede fik adgang til gudstjenesten og kunne omg�s kristne uden at bryde med hedenskabet, som de d�bte havde gjort. I Sverige blev Ansgars efterf�lger, biskop Gauzbert, fordrevet af hedninger, s� Ansgar m�tte en tur tilbage til Birka, hvor han opn�ede kongens og tingets tilladelse til videre missionering, at bygge en kirke og ans�tte en pr�st. Ansgars sentimentale fromhed, der "ville tilbringe hele sit liv i sorg og t�rer", har n�ppe sagt nordboerne noget. Men han blev respekteret fordi han "p� alle m�der s�gte at v�re den blindes �je, den haltes fod og den fattiges far". I Bremen fik han opf�rt et hospital for syge og fattige, han l�sk�bte fanger og skal have helbredt flere syge ved b�n.[4]

Den f�rste kirke i det nuv�rende Danmark blev bygget i Ribe. Ca. 855 fik Ansgar en grund i Ribe af kong Horik. H�jst sandsynligt l� den p� Ribelund bag Ribe Station, hvor ark�ologerne har fundet kristne gravpladser fra ca. 900. (De d�de blev begravet, s� de s� mod �st, n�r de stod op fra de d�de, og de fik ingen gravgaver.)

Ansgar d�de som �rkebisp i Bremen i 865. I Hamburg og Ribe st�r der en statue af Ansgar, og i Birka et stenkors til minde om ham.

  1. ^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 166), forlaget Haase, K�benhavn 1973
  2. ^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 167)
  3. ^ "Kristendommens indf�relse i Danmark: De f�rste kristne". Arkiveret fra originalen 17. april 2005. Hentet 14. september 2008.
  4. ^ Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 168)

Eksterne l�nker

[redig�r | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: