Appeasement-politik

Begrebet Appeasement-politik, eftergivenhedspolitik, (fra fransk apaiser, "tilfredsstille") betegner en politisk strategi og m�de at im�deg� konflikter p�, hvor en magt giver efter for en mere aggressiv magt for at undg� yderligere konfrontationer eller i v�rste fald krig.

En eftergivende magt, der accepterer en aggressiv parts krav i stedet for at afvise eller g� til decideret v�bnet modstand, kan have motiver, der er baseret p� en pragmatisk vurdering af styrkeforholdet. En eftergivende politik kan ogs� v�re motiveret af et idealistisk h�b om, at konflikten kan mildnes gennem dialog frem for konfrontation, og at begge parter har noget at vinde, hvis den ene part viser sig eftergivende. Endelig kan eftergivenheden v�re baseret p� moralske forestillinger om, at modpartens aggressive fremf�rd kan v�re forst�elig, og at man derfor af moralske grunde b�r give modparten mere ret.

Chamberlains appeasementpolitik og dens betydning for 2. verdenskrigs udbrud

Den britiske premierminister Neville Chamberlain efter landingen p� Heston-lufthavnen i Hounslow i London den 30. september 1938 efter sit m�de med Hitler i M�nchen. I sin h�nd holder han fredsaftalen mellem Storbritannien og Tyskland.

Efter 2. verdenskrig har eftergivenhedspolitik f�et en meget negativ klang b�de i politik og i almindelighed, som et udtryk for svaghed, fejhed eller selvbedrag. Denne negative klang skyldes den eftergivenhed som de europ�iske magter viste overfor Hitlers tiltagende kr�nkelser af Versaillesfreden frem til anden verdenskrig. S�rlig tydeligt blev eftergivenhedspolitikken, da europ�iske politikere under ledelse af Storbritanniens premierminister Neville Chamberlain i 1938 gav efter for Nazi-Tysklands krav om landomr�der i Tjekkoslovakiet, og indgik en aftale om Tysklands annektering af Sudeterlandet. Det f�rte snart til, at nazisterne besatte den �vrige del af Tjekkiet, og gjorde resten af Tjekkoslovakiet, Slovakiet, til en nazistisk lydstat.

Chamberlains motiv var at afv�rge en europ�isk storkrig, og til grund for hans politik l� en blanding af pragmatiske og moralske grunde. I Sudeterlandet var der et flertal af etniske tyskere, og det syntes rimeligt, at de skulle have lov at blive en del af Tyskland. Mange ledende politikere og intellektuelle mente, at Tyskland havde v�ret udsat for alt for strenge krav efter 1. verdenskrig, og at disse krav var med til at styrke revanchistiske grupperi i Tyskland. Chamberlain var med st�tte fra en gruppe britiske politikere, den s�kaldte Cliveden-klike, af den opfattelse, og h�bede at kunne d�mpe de aggressive tyske bev�gelser ved at give efter.

Chamberlain kom tilbage fra M�nchen i den klare overbevisning, at han havde sikret "fred i vor tid" (Peace in our time!). I bagklogskabens lys st�r det klart, at den eftergivende politik udelukkende var med til at styrke Hitler b�de indadtil og udadtil, og ikke kunne forhindre 2. verdenskrig, der begyndte blot et �r efter.

Appeasement kobles i offentligheden ofte til Neville Chamberlain og 2. verdenskrig. Der er en flergrenet debat om, hvorvidt denne appeasement-politik virkelig medf�rte krigsudbruddet i september 1939. Appeasement havde i 1930'ene stor folkelig opbakning i Storbritannien og n�ede sit h�jdepunkt ved M�nchenkrisen i 1938.

Traditionalistisk

I 1940 udgav tre britiske journalister, der skrev under pseudonymet "Cato", bogen "Guilty Men". De ford�mmer appeasement-politikken. Bogen definerer appeasement som "overlagt overgivelse af sm�stater p� baggrund af Hitlers �benlyse kr�nkelser". Dette negative syn medvirker i h�j grad til sidestillingen af appeasement med fejhed. I den britiske offentlige mening m�tte krig undg�s for enhver pris, men traditionalistiske historikere har tendens til at "overse" det og betone, at b�de appeasement og Versailletraktaten ikke havde kunnet sikre freden. I stedet blev 20'ernes og 30'ernes generation forbandet som "desillusioneret". Chamberlain bagvaskes, fordi han var s� urealistisk at f�lge appeasement-politikken, der under alle omst�ndigheder ville have ringe succes. Hans politiske rival, Winston Churchill, brugte appeasement-politikkens ultimative fiasko til at fremh�ve Chamberlains konservative regerings ford�rvelse og til at h�jne hans egen politiske prestige. Det er imidlertid tydeligt, at Churchill ikke selv mente, at appeasement var en fejl, men snarere personen, der implementerede den.

Revisionisme

Den revisionistiske skole opstod i 1950'erne, da en ny generation af efterkrigstidshistorikere tog emnet op. Medens traditionalistiske historikere tenderer til at antage, at appeasement var uvirksom pga. personer som Hitler, har historikere som A.J.P Taylor argumenteret for, at appeasement alene ikke kan beskyldes for 2. verdenskrigs udbrud. Taylor fremh�vede, at Hitler m�ske ikke havde en "plan" for krigen, men at appeasement var en aktiv og ikke passiv politik. At tillade Hitler at konsolidere sig selv var en politik indf�rt af "m�nd konfronteret med rigtige problemer, der gjorde deres bedste under disse omst�ndigheder". De f�r n�vnte negative udl�gninger af appeasementt tillod man at udvikle sig til en rationel reaktion, der var diplomatisk og politisk passende over for en uforudsigelig mand (Hitler. Nogle historikere har ogs� argumenteret for at M�nchenaftalens indg�else b�de var en traktat til at sikre freden og en m�de at sikre dyrebar tid, eftersom Storbritannien og Frankrig milit�rt set ikke var klar til at konfrontere Tyskland.

Mod-revisionistisk

Det mod-revisionistiske syn fremkom i de tidlige halvfemsere, hvor historikere evaluerede specifikke aspekter af appeasement, dens oprindelse og hvordan den blev implementeret. Opfattelsen af appeasement bunder i et mere rationelt og balanceret syn og konkluderer, at appeasement sandsynligvis var det eneste valg den britiske regering kunne tr�ffe i 1930'erne, men det var d�rligt implementeret, det blev indf�rt for sent og gennemf�rtes ikke h�rdt nok til at indskr�nke Hitlers krav. Appeasement var en gennemf�rlig politik, n�r man iagttager de anstrengelser, det britiske imperium stod over for i fors�get p� at komme sig efter 1. verdenskrig. Herfra argumenterer mange, at den britiske nationalidentitets forfald fik Chamberlain til at p�tage en politik, der var passende for Storbritanniens kulturelle og politiske n�dvendighed. McDonough er en vigtig mod-revisionist, der beskriver appeasement som et redningsfors�g p� at opmuntre Hitler til at l�se sin gr�dighed fredeligt, og at "Chamberlains st�rste fejl var at tro, at han kunne lede Hitler ned ad fredens sti, n�r Hitler i virkeligheden selvsikkert var p� krigsstien..."