Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger. Et af arvelodderne hed Austrasien, og det omfattede dele af det nuv�rende, �stlige Frankrig, det vestlige Tyskland og det sydlige af Belgien og Nederlandene. Hovedbyen var Metz, selv om nogle af herskerne regerede fra Reims.
Da den frankiske konge, Klodevig 1., d�de i 511, blev riget delt mellem hans fire s�nner, og Theodorik 1. fik Austrasien. Dette omr�de og nabolandet, Neustrien, var i uafbrudt indbyrdes strid. Disse kampe n�ede et h�jdepunkt i krigene mellem dronning Brunhilda af Austrasien og dronning Fredegunde af Neustrien. I 613 fik kongen af Neustrien, Klodevig 2., magten over de to riger, og dermed var et forenet, frankisk rige genskabt med hovedstad i Paris.
Efterh�nden som kongemagten blev sv�kket i Austrasien, blev embedet som Major domus centrum for den reelle magtud�velse i kongeriget. Til sidst blev embedet arveligt i karolingernes familie, og det var under dem, at Austrasien mistede sin betydning som et s�rskilt rige.
Austrasiens regenter skal s�ges under Frankiske konger.