Bambus

Bambus-underfamilien
Bambusskov i Kyoto, Japan
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Klasse	Liliopsida (Enkimbladede)
Orden	Poales (Gr�s-ordenen)
Familie	Poaceae (Gr�s-familien)
Underfamilie	Bambusoideae
Hj�lp til l�sning af taksobokse

Bambus (Bambusoideae) er en samlebetegnelse for forveddede gr�sser fra subtropiske og tropiske egne og dermed teknisk set gr�s. Den omfatter ca. 1.000 arter, som er inddelt i ca. 90 sl�gter.

Bambus har hjemme i de tropiske fugtige omr�der i �stasien. De lange st�ngler er h�rde som ben og de er hule. Bambus har en vandret grenet rodstok med t�tte skud. De sidste kan vokse med op til 30 centimeter i d�gnet. Der findes dog arter, der kan vokse n�sten en meter om dagen. Man har endda observeret en plante, der voksede 121 cm p� 24 timer.

Bambus kan danne store ufremkommelige skove. De st�rste bambus kan blive 40 meter h�je og 30 centimeter tykke. De blomstrer f�rst, n�r de bliver ca. 60 �r eller med et mellemrum p� ca. 60 �r. Herefter visner hovedparten af de overjordiske dele af planten. En del planter d�r helt, men de fleste overlever, og der vokser efter kort tid nye skud frem fra det underjordiske rodnet, hvorefter planten forts�tter sin cyklus.

En mindre bambusart kan vokse i danske haver og kan overleve vinteren. Deres st�ngler, som kan f�s i mange tykkelser, bliver brugt til en lang r�kke form�l, herunder husbyggeri, m�bler, vandr�r, broer, b�de, musikinstrumenter, leget�j, husger�d, papir og tekstiler.

Imiteret bambus stol p� Bredemuseet.

F�r i tiden har bambus v�ret s� speciel, at man imiterede det med tr�. Bredemuseet har en imiteret bambusstol.

Danmarks st�rste bambussamling findes i det zenbuddhistiske kloster i �stermarie p� Bornholm.

Pandaen lever n�sten udelukkende af nye skud og blade fra bambus. Mennesker kan spise de unge skud, og et kiselindhold i r�rene anvendes som medicin.

Sl�gter

Undertribe Arthrostylidiinae

• Actinocladum
• Alvimia
• Arthrostylidium
• Athroostachys
• Atractantha
• Aulonemia (Matudacalamus)
• Colanthelia
• Elytrostachys
• Glaziophyton
• Merostachys
• Myriocladus
• Rhipidocladum

Undertribe Arundinariinae

• Acidosasa
• Ampelocalamus
• Arundinaria
• Borinda
• Chimonocalamus (Sinarundinaria)
• Drepanostachyum
• Fargesia
• Ferrocalamus
• Gaoligongshania
• Gelidocalamus
• Himalayacalamus
• Indocalamus
• Oligostachyum
• Pseudosasa
• Sasa
• Thamnocalamus
• Yushania

Undertribe Bambusinae

• Bambusa (Dendrocalamopsis)
• Bonia (Monocladus)
• Dendrocalamus (Klemachloa, Oreobambos, Oxynanthera, Sinocalamus)
• Gigantochloa
• Dinochloa
• Holttumochloa
• Kinabaluchloa (Maclurochloa, Soejatmia)
• Melocalamus
• Sphaerobambos
• Thyrsostachys

Undertribe Chusqueinae

• Chusquea (Dendragrostis, Rettbergia)
• Neurolepis (Planotia)

Undertribe Guaduinae

• Apoclada
• Eremocaulon (Criciuma)
• Guadua
• Olmeca
• Otatea

Undertribe Melocanninae

• Cephalostachyum
• Davidsea
• Leptocanna
• Melocanna (Beesha)
• Neohouzeaua
• Ochlandra
• Pseudostachyum
• Schizostachyum
• Teinostachyum

Undertribe Nastinae

• Decaryochloa
• Greslania
• Hickelia
• Hitchcockella
• Nastus
• Perrierbambus

Undertribe Racemobambodinae

• Racemobambos (Neomicrocalamus, Vietnamosasa)

Undertribe Shibataeinae

• Brachystachyum
• Chimonobambusa
• Indosasa
• Furebambus (Phyllostachys)
• Qiongzhuea
• Semiarundinaria
• Shibataea
• Sinobambusa
• Temburongia (incertae sedis)

Anvendelsesomr�de

Bambus finder anvendelse i mange sammenh�nge. Eksempelvis anvendes bambus inden for:

• Asiatisk kampkunst/kampsport hvor bambus anvendes som tr�ningsredskab. I Indien anvendes bambus som tr�ningsredskab i forbindelse med Silambam og i Japan i forbindelse med Kendo.
• M�belindustrien

Noter

Wikimedia Commons har medier relateret til: Bambus