Biologisk våben

Advarselsymbol

Historie

Selvom udtrykket biologiske v�ben virker meget moderne, har man i mange �r anvendt biologien i krig. Allerede i det antikke Gr�kenland og i romertiden benyttede man sig af biologisk krigsf�relse under belejringskrige. Kunne man ikke storme en by eller en borg, kunne man sulte og t�rste dem ud. Ved indf�relsen af kastemaskinen kunne man kaste sten og br�ndende materiale ind i byen, og hvad var mere naturligt end at selvd�de kreaturer r�g samme vej. Hvor mange mennesker er stuvet t�t sammen er der god grobund for sygdomme, og man har ikke holdt sig for gode til at kaste med bl.a. pestd�de mennesker.

Samtidig er det ogs� biologisk krigsf�relse at snige sig ind og smide d�de dyr i fjendens br�nd.

I kolonitidens Amerika er der eksempler p� at britiske tropper uddelte koppeinficerede t�pper til indianerne.

I den kolde krig har der v�ret meget fokus p� biologiske v�ben. De er, frem for kemiske v�ben, mere effektive, da de ramte personer kan smitte videre. Dette g�r de biologiske v�ben til et tve�gget sv�rd, da en fremkaldt epidemi kan v�re sv�r at holde afgr�nset til fjenden.

Biologiske v�ben, der bl.a. omfatter bakterier, virus og toksiner regnes for masse�del�ggelsesv�ben og kan v�re s�vel tabsgivende (dr�bende) som ikke-tabsgivende (G�r folk ukampdygtige f.eks. i form af diarre).

Det ideelle biologiske v�ben er sv�rt at erkende, meget smittefarligt, let at lave og let at sprede. Specielt spredningen er problematisk, da stoffet skal v�re robust nok til at overleve fremf�ringen. Det er let klaret, hvis stoffet lukkes ud af en kurer f.eks i vandreservoirer, mens fremf�ring i granater og missiler kr�ver n�jere overvejelser.

Her er miltbrand et godt og aktuelt eksempel:

• Det danner robuste sporer (En lille � i Skotland har v�ret afsp�rret siden 2. verdenskrig p� grund af et udslip fra et fors�g).
• Det smitter gennem hudkontakt og specielt gennem ind�nding, men gensmitter d�rligere fra syge mennesker til raske.
• Symptomerne forveksles let med almindelige fork�lelses- eller influenzasymptomer i starten. N�r rette diagnose er stillet, er det som regel for sent.
• Egne styrker kan let beskyttes med antibiotika eller vaccine.

Til geng�ld stiller miltbrand krav til spredningen. Er partiklerne for store, optages de d�rligt, og er de for sm�, forsvinder de med ud�ndingsluften igen. Sollys virker nedbrydende og regn skyller partiklerne v�k.

Andre stoffer der har v�ret brugt, eller overvejet brugt som biologiske v�ben er: ebola, pneumokokker, kolera, kopper, ricin, botulisme og pest.

Anvendelse af biologiske v�ben har v�ret forbudt if�lge Geneve-konventionen siden 1925, men den n�vner intet om produktion og opbevaring af dem.

Lande med biologiske v�ben

Irak

Op til krigen i 1991 havde Irak et forskningsprogram med blandt andet miltbrand og botulisme ledet af mikrobiologen Rihab Rashid Taha. Efter at Hussein Kamil flygtede fra Irak i 1995 og senere blev myrdet, indr�mmede Irak ydermere at have haft et st�rre program med produktion af blandt andet 8.445 liter Bacillus anthracis og 19.180 liter Clostridium botulinum, en nervegift og mindre m�ngder af aflatoksin. Halvdelen var h�ldt p� bomber og Scud-missilspr�nghoveder. Programmet var v�sentligt st�rre end hvad omverdenen havde troet. Den st�rste fabrik var Al Hakam, hvor udstyret var camoufleret som produktionsudstyr til kv�gfoder. Det narrede s�ledes FN-inspekt�rer fra UNSCSOM der skulle s�rge for at Irak destruerede deres masse�del�ggelsesv�ben.

I sommer 1996 �delagde FN Al Hakan, og Irak fastholdt at de ikke l�ngere havde et biologisk v�benprogram. I slutningen af 1999 kom dog en irakisk flygtning med d�knavnet Curveball i forbindelse med den tyske efterretningstjeneste BND og p�stod at Irak stadig havde et program og at produktionen foregik i mobile faciliteter, blandt andet sammenkoblede lastvogne parkeret ved Djerf al Nadaf. Efterf�lgende checkede FN-inspekt�rer, og efter invasionen i 2003 ogs� CIA, de af Curveball opgivne steder og fandt intet spor af et biologiske v�benprogram.

Henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Biologisk våben