Blues

Blues er en musikgenre, der opstod i USA. De afrikanske slaver blev hentet til Amerika i 1600–1800-tallet, og under deres fortvivlede forhold opstod en ny musikform: En blanding af deres indfødte, pentatoniske sang og den europæiske musiktradition. Musikken var stærkt påvirket af slavernes dårlige sociale og arbejdsmæssige forhold. Det var ikke tilladt at tale sammen, men da det tydeligvis gav en bedre arbejdsmoral, accepterede man at slaverne sang. I bomuldsplantagerne udvikledes deres taktfaste råb "field holler", der blev brugt til at holde arbejdskadencen, til for eksempel blues.^[1]^[2]

Blues, som musikalsk sangtradition, kendes helt tilbage fra ca. 1860, i en form hvor forsangeren sang et par strofer, som andre svarede på ("call and response"). Tydeligt inspireret af den europæiske religion og musiktradition, kom den "frie" og for europæere, pentatoniske sang senere i nemt genkendelige systemer, som kunne overleveres til andre. Det hele sat i et vist system med ganske få akkorder.

I lighed med andre folkelige genrer som westernmusik, oldtime og gospel var der pladeselskaber i den tidlige pladeindustri, der fandt ud af at der var et publikum til denne musik og derfor indspillede den og udgav den i serier, som ofte ligesom jazz og gospel bar prædikaterne "race records" eller bare "blues." De første indspilninger var The Dallas Blues af den (hvide) violinist Hart Ward, samt to udgivelser med W. C. Handy, Memphis Blues og St. Louis Blues.^[3]

Etymologi

Antagelig stammer termen blues fra "blue devils", som er et udtryk for melankoli og sorg. Dette kan være en reference til George Colman's enakter Blue Devils fra 1798.Trésor de la Langue Française informatisé fastlægger denne etymologi for begrebet blues og angiver Colmans farce som den første brug af begrebet på engelsk.^[4] Blue devils har muligvis også været anvendt i England allerede i 1600 - tallet som udtryk for intense synsbedrag forårsaget af alvorligt alkoholmisbrug. Dette kan forklare, hvorfor blues af prædikanter i USA blev betegnet som "djævelens musik" i modsætning til spirituals, der lovpriser Gud^[5] Ordet "blues" i dens nuværende betydning, en melankolsk sindsstemning, eksempelvis forårsaget af modløshed og kærestesorg, blev i USA formentlig først set anvendt hos den amerikanske digter Washington Irving i 1807.

Bluesmusikkens elementer

Bluesen er genkendelig på sine blå, skæve toner, da man i princippet synger melodien i mol, mens akkorderne spilles i dur. Oprindelig var blues fri for tonalitet i gængs forstand; man sang med en underintonation, med toneintervaller mindre end en halvtone, og det gav den det klagende/grædende udtryk, som var en refleksion af slavernes situation. Efterhånden blandedes sangen med harmoniske og melodiske dele fra den europæiske tradition. Man noterer blues som en durskala, hvor enten tredje, som den mest almindelige, femte eller syvende trin sænkes en halv tone. Det er dog stadig muligt for sangeren at synge på toner mindre end en halvtone, på guitaren frembringes det ofte ved at strengen vrides på gribebrættet efter at tonen er slået an. Sammenholdt med at akkorderne spilledes i dur, og sangen i mol, gav det en spænding i musikken som efterhånden blev overført til andre stilarter. Det er bluesguitaren der introducerer den tertsfri akkord, vi i dag kender som Powerakkorden.

Eksempel på en 12-takters bluesform

   E⁷              (A⁷)              E⁷
E |----------------|----------------|----------------|----------------|
B |----------------|----------------|----------------|----------------|
G |----------------|----------------|----------------|----------------|
D |----------------|2—2-4—2-5—2-4—2-|----------------|----------------|
A |2—2-4-2-5-2-4—2-|0—0-0—0-0—0-0—0-|2—2-4—2-5—2-4—2-|2—2-4—2-5—2-4—2-|
E |0—0-0—0-0—0-0—0-|----------------|0—0-0—0-0—0-0—0-|0—0-0—0-0—0-0—0-|

   A⁷                                E⁷
  |----------------|----------------|----------------|----------------|
  |----------------|----------------|----------------|----------------|
  |----------------|----------------|----------------|----------------|
  |2—2-4—2-5—2-4—2-|2—2-4—2-5—2-4—2-|----------------|----------------|
  |0—0-0—0-0—0-0—0-|0—0-0—0-0—0-0—0-|2—2-4—2-5—2-4—2-|2—2-4—2-5—2-4—2-|
  |----------------|----------------|0—0-0—0-0—0-0—2-|0—0-0—0-0—0-0—2-|

   B⁷               A⁷               E⁷                  (B⁷)
  |----------------|----------------|----------------|----------------|
  |----------------|----------------|----------------|----------------|
  |----------------|----------------|----------------|----------------|
  |4—4-6—4-4—4-6—4-|2—2-4—2-5—2-4—2-|----------------|----------------|
  |2—2—2—2—2—2—2—2—|0—0-0—0-0—0-0—0-|2—2-4—2-5—2-4—2-|2—0-1—2---------|
  |----------------|----------------|0—0-0—0-0—0-0—2-|0---------------|

Tekstmæssigt er blues bygget op af tre linjer på hver fire musiktakter, den anden linje er en gentagelse af første, og den tredje indeholder en begrundelse for eller svar på det foregående, eksempel fra første vers af St. Louis Blues:

I hate to see the evening sun go down

cause my baby he done left this town

Teksten fylder kun de første to takter af linjen, de sidste to udfyldes af en instrumentalist med en kort improvisation, en fill-in.

Selve blues-sangen med "call and response" kan muligvis henføres til vestafrikanske stammekulturer som brugte formen "Jeg viser noget et par gange, og I gentager det" som eksempelvis fra en jagt eller religiøs ceremoni, med "råb og svar".

Bluestekster med seksuelle undertoner er blevet betegnet som dirty blues. Selv om bluesmusikere som Robert Johnson blev kritiseret for at udøve "djævelens musik", er den kristne tro et gennemgående tema i mange bluessange. Fx havde Charley Patton og Skip James, en række religiøse tekster på deres setlister.^[6]

Bluesstilarterne og deres oprindelse

I lighed med andre genrer har blues ogs� sine forskellige stilarter eller undergenrer, som det ogs� kaldes. Helt groft kan det opdeles i urban blues og countryblues (ikke at forveksle med popul�rmusikkens country) efter deres oprindelse fra by eller land. Der er selvf�lgelig flydende gr�nser, men denne opdeling holder.

Fremstillingen af disse stilarter giver ligeledes et vist indtryk af bluesmusikkens historie, idet genrerne stort set er opst�et i nedenst�ende r�kkef�lge.

Klassisk blues

Denne betegnelse er lidt misvisende, for den er formodentlig yngre end de f�lgende former for blues. Det er blues fremf�rt af en sangerinde akkompagneret af et jazzband. N�r den for mange fremst�r som klassisk, s� er det dels fordi det var den, der var underholdning p� v�rtshusene i New Orleans og andre steder, hvor man underholdt med jazz og det var den f�rste bluesform, der i 1920'erne blev udgivet p� lakplade og blev udbredt i store dele af USA. Musikken fremf�res efter jazzens helt grundl�ggende regler med improvisation, men sangen er pr�get af gospelmusikkens sangform.

En fremtr�dende komponist af mange af de bluessange var W. C. Handy, der st�r bag den ber�mte St. Louis Blues, og nogle af de kendteste sangerinder er Mamie Smith og Bessie Smith, som var de mest fremtr�dende blandt en r�kke sorte, kvindelige sangere, der sikrede bluesmusikkens egentlige kommercielle gennembrud omkring 1920.^[7] Handy fik tilnavnet The Father of the Blues, fordi hans kompositioner satte gang i en b�lge af blueskompositioner fra popul�rkomponister, der kan sammenlignes med ragtimeb�lgen tyve �r f�r.^[3]

Barrellhouse blues

Denne bluesform er karakteriseret ved brug af soloklaver, hvor venstreh�nden spiller en walking bas besl�gtet med boogie-woogiebas, og h�jreh�nden improviserer skiftevis som akkompagnement til sangen og som solo. Den har sit navn, fordi den ofte blev brugt som underholdning p� v�rtshuse, og dens ud�vere spiller som regel ogs� boogie-woogie ved siden af.' Barrelhouse blues har sammen med boogie woogie haft en stor plads blandt amat�rpianister, som de har opfattet som en forn�jelig m�de at bruge klaveret p�, og klaverp�dagoger har anset det som en god indgang til musikteorien. Men af professionelle ud�vere har det mest v�ret enlige svaler som Dave Alexander.

Fremtr�dende ud�vere:

Delta blues

Uddybende artikel: Delta blues

Robert Johnsons "I Believe I'll Dust My Broom"

Denne bluesform har i lighed med andre bluesformer navn efter sit oprindelsessted, nemlig Mississippiflodens delta. Det er et omr�de, der er pr�get af stor fattigdom og isolation fra omverdenen, og anses derfor for at v�re den bluesform, der mest ligner de afrikanske r�dder til bluesmusikken.

Stilarten er pr�get af en stor frihed i formen. Selv om den g�ngse 12-takters form normalt kan skelnes, brydes den meget ofte med lange tekstlinier og improvisation. Da sangeren normalt akkompagnerede sig selv p� guitar, er der mange eksempler p� at taktslagene ikke er faste.^[8] Slideguitar er meget almindeligt, der bruges ofte dobro til det form�l, og sangformen kan v�re r�, ofte rent deklamerende.

Fremtr�dende ud�vere:

Charley Patton, der ofte omtales som grundl�ggeren af Delta blues.^[9]
Son House
Skip James
Robert Johnson
Fred McDowell

Memphis blues

Denne form har, som navnet siger, sit oprindelige hjemsted i Memphis. Det er denne bluesform, der har grundlagt det, man kalder fingerpicking p� en westernguitar. Den er influeret af ragtimemusikken og kaldes derfor ogs� "ragtime blues." Det er en udpr�get melodisk og munter form for blues med humoristiske, ofte lidt sm�sjofle tekster. Guitaren spilles med en vekselbas i en dansende rytme, der efterligner klaverets venstre h�nd i ragtime. Sangformen er ofte bl�d og munter, dog findes der eksempler p� r� vokal som i delta blues.

Fremtr�dende ud�vere:

Countryblues

Uddybende artikel: Countryblues

Denne bluesform m� ikke forveksles med de hvides country, den kaldes s�dan, fordi den er fra landlige omgivelser ligesom Delta Blues, bare fra mere nordlige omr�der end deltaet. Guitarspillet kan variere i formen, men det er ikke ualmindeligt at anvende den samme form for fingerpicking som i Memphis blues. Den er udpr�get afslappet og let melankolsk, kan dog have et humoristisk sk�r. Variationerne kan v�re store fra den ene region af USA til den anden.

Fremtr�dende ud�vere:

Jug band musik

Ogs� kaldet fattigmandsjazz. Den opstod i 1920'erne i fattige milj�er i de sydligst beliggende stater i USA, hvor man ikke havde r�d til at k�be dyre instrumenter og derfor k�bte mundharper, billige guitarer, kazoo og ellers brugte hvad man havde, for eksempel vaskebr�ttet som rytmeinstrument. En bas blev frembragt af en snor bundet til en omvendt vaskebalje eller bl�st i en krukke (jug, heraf stilens navn). Trods det fattige milj� den er blevet til i er det en udpr�get munter stil, enkel i sin opbygning med melodier, der er besl�gtet med ragtime.

Stilen fik et revival i halvtredsernes England med Lonnie Donegan som hovednavn, hvor den fik navnet skiffle. Tresserrockgruppen The Lovin' Spoonfuls musik var meget inspireret af jug band musikken, og deres forsanger John B. Sebastian har de senere �r turneret og indspillet med et band, der spiller ren jug band musik.

Fremtr�dende ud�vere:

Texas blues

Denne specielle bluesform er, som navnet siger, fra staten Texas, hvor mange afroamerikanere stammer fra bortl�bne slaver, der slog sig ned i den p� det tidspunkt selvst�ndige stat. Derfor menes sangene ogs� at ligne noget af bluesmusikkens r�dder l�ngere tilbage end de f�rste lakplader. Guitarspillet er i denne form kendetegnet ved en variant af fingerpicking, hvor der ansl�s bare en enkelt basstreng i en hoppende rytme. Den er udpr�get enkel, og sangformen er ofte afslappet.

Fremtr�dende ud�vere:

Train blues

Betegnelse for den bluesform, hvor mundharpen spiller solo afbrudt af sang, senere ofte dog med ledsagelse af guitar. Den er blevet til i forbindelse med vagabondliv p� godstogene, hvor det var et let instrument at transportere, og for adskillige mundharpespillere h�rer det med som et shownummer at f� mundharpen til at efterligne lyden af et damptog. Teksterne handler ofte om at rejse mod nye m�l til en ny tilv�relse.

Fremtr�dende ud�vere:

Chicago blues

Efter 2. verdenskrig rejste mange farvede bort fra Sydstaterne i h�b om en bedre tilv�relse mod nord. Is�r kom der mange fra Mississippi, og Chicago blev det foretrukne m�l. Her startede de v�rtshuse med levende musik, og grundet de mere st�jende forhold at spille under tog de elektrisk guitar i brug. Efterh�nden dannedes det klassiske bluesband, der er en af r�dderne til rockbandet. Grundet indflydelsen fra Mississippi spilles der ofte slide p� den elektriske guitar, mundharpen er en n�rmest uundv�rlig bestanddel, klaveret er for det meste erstattet med elorgel og bassen og trommerne er lagt under som det rytmiske fundament. Sangen er ofte r�.

Pladeselskabet Chess blev et af de mest flittige udgivere af denne musik, der snart vandt i popularitet blandt mange sorte unge. P� et tidspunkt blev den dog tr�ngt af den mere lettilg�ngelige rhythm and blues og lidt senere rock and roll, men takket v�re et nyt europ�isk publikum klarede den dog sk�rene.

Fremtr�dende ud�vere:

Folk blues

Blues, der har v�ret i t�t kontakt med hvide folkemusikmilj�er og derfor er pr�get af den hvide angelsachsiske folkesang. Bruges ogs� om bluesnumre lavet af hvide folkesangere.

Fremtr�dende ud�vere:

Udviklingen efter anden verdenskrig

1945 til ca. 1960

Elguitaren var blevet introduceret af Gibson i 1936, og i l�bet af fyrrerne blev den et v�sentligt element i bluesmusikkens udvikling med T-bone Walker som en af grundl�ggerne.^[10] Han fik bl.a. stor pladesucces med Call it stormy monday i 1947.^[11] Ogs� John Lee Hooker og Elmore James udnyttede den elektriske guitars effekter.^[12] I 1950'erne fulgte navne som Howling wolf, Freddie King, Magic Sam og Buddy Guy efter.

Soul blues

Den rene blues kan virke fremmed for nogle, og visse bluesmusikere har skabt musik, der kommer dette publikum i m�de i form af st�rre melodi�sitet og raffinerede arrangementer. Denne bluesform udviklede sig til soul i 1960'erne, og bliver derfor i dag ofte kaldet soul blues. Der er adskillige eksempler p�, at det g�ngse 12-takters bluesskema ikke bruges i en sang, og s� er det kun stemningen fra blues, der er tilbage. Denne genre inkorporerer ogs� de eponyme sj�lfulde b�jninger af gospel ind i vokalerne.

Fremtr�dende ud�vere:

Blues i 60'erne og frem

De mest dominerende bluesformer i nyere tid har v�ret chicago blues og soul blues. De gamle veteraner indenfor den gamle akustiske form blev i starten af 1960'erne genopdaget i forbindelse med folkemusikb�lgen og optr�dte p� de legendariske folk-festivaler, men det blev de elektrisk forst�rkede former, der gik af med sejren i f�rste omgang. Rockguitaristen Jimi Hendrix indspillede flere tolvtakter bluesnumre, hvoraf det mest kendte er Red House Andre navne fra 1960'erne og frem, der b�r n�vnes er: Janis Joplin, Johnny Winter, Ten Years After, Stevie Ray Vaughan og Walter Trout.

Chicagoblues blev f�rt videre af bl.a. Paul Butterfield Blues Band og J. B. Lenoir. En enkelt blueskunstner med kunstnernavnet Taj Mahal holdt dog holdt fast ved det akustiske. Han er is�r med sit slidespil pr�get af delta blues. Den stil har han holdt fast ved indtil i dag, og de senere �rtier har de gamle akustiske former f�et en ren�ssance med navne som John P. Hammond og Alvin Youngblood. Stilarten bluesrock f�rte en fornyet interesse for at spille blues med sig i starten af 70'erne.

Bluesformen i andre genrer

12-takters bluesformen genkendes, selv n�r den er pakket ind i nye tempi, riffs, ostinater og improvisationer. Professor Longhairs Go to the Mardi Gras er bygget op om bluesformen. Louis Armstrongs West End Blues Blues blander bluesformen med jazz-improvisationer. Mange rock'n'roll hits fra 1950'erne kører straight 12-takters bluesskabelon: Rock around the Clock, Hound Dog, Johnny B Goode. The Rolling Stones startede karrieren som et stærkt bluesinspireret rockband med flere rene bluesnumre på deres lper , f.eks. Little red rooster og Robert Johnson klassikeren Love in vain.

Canned Heats Going up the Country bruger bluesformen. Creams Sunshine of Your Love og Led Zeppelins Heartbreaker både leger med og udforsker bluesformen. Og mens den hvide middelklasse genopdagede bluesmusikkens længsel og vemod i Still Got the Blues med Gary Moore i 1990, så havde den farvede underklasse allerede fra midten af 70'erne fundet deres sociale indignation i soul, rap, hiphop og r&b.

Litteratur

Mørup, Bjarne (2008):Blues, Systime, Aarhus C ISBN 978-87-616-1333-2
Rubin, Dave (1995):Inside the blues 1942 - 1982, Milwaukee ISBN 0-7935-3611-1

Referencer

^ Blesh, Rudi; Janis, Harriet Grossman (1958). They All Played Ragtime: The True Story of an American Music. Sidgwick & Jackson. s. 186. ISBN 978-1-4437-3152-2. Arkiveret fra originalen 8. februar 2017. Hentet 28. februar 2017.
^ Thomas, James G. Jr. (2007). The New Encyclopedia of Southern Culture: Ethnicity. University of North Carolina Press. s. 166. ISBN 978-0-8078-5823-3.
^ ^a ^b Mørup (2008), s. 8
^ "Blues" (fransk). Centre Nationale de Ressources Textuelles et Lixicales. Arkiveret fra originalen 18. januar 2010. Hentet 15. oktober 2010.
^ Devi, Debra (2013). "Why Is the Blues Called the 'Blues'?" Huffington Post, 4 January 2013. Hentet den 15. november 2015.
^ Calt, Stephen; Perls, Nick; Stewart, Michael. Ten Years of Black Country Religion 1926–1936 (LP back cover notes). New York: Yazoo Records. L-1022. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2008. Hentet 28. februar 2017.
^ Mørup (2008), s. 21
^ Mørup (2008), s. 46
^ Mørup (2008), s. 53
^ Rubin (1995), s.6
^ Rubin (1995), s.10
^ Rubin (1995), s.32

[1] Blesh, Rudi; Janis, Harriet Grossman (1958). They All Played Ragtime: The True Story of an American Music. Sidgwick & Jackson. s. 186. ISBN 978-1-4437-3152-2. Arkiveret fra originalen 8. februar 2017. Hentet 28. februar 2017.

[2] Thomas, James G. Jr. (2007). The New Encyclopedia of Southern Culture: Ethnicity. University of North Carolina Press. s. 166. ISBN 978-0-8078-5823-3.

[mo8-3] Mørup (2008), s. 8

[4] "Blues" (fransk). Centre Nationale de Ressources Textuelles et Lixicales. Arkiveret fra originalen 18. januar 2010. Hentet 15. oktober 2010.

[huff-5] Devi, Debra (2013). "Why Is the Blues Called the 'Blues'?" Huffington Post, 4 January 2013. Hentet den 15. november 2015.

[6] Calt, Stephen; Perls, Nick; Stewart, Michael. Ten Years of Black Country Religion 1926–1936 (LP back cover notes). New York: Yazoo Records. L-1022. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2008. Hentet 28. februar 2017.

[mo21-7] Mørup (2008), s. 21

[mo46-8] Mørup (2008), s. 46

[mo53-9] Mørup (2008), s. 53

[10] Rubin (1995), s.6

[11] Rubin (1995), s.10

[12] Rubin (1995), s.32

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

v d r Blues
Undergenrer	Boogie-woogie Countryblues Delta blues Electric blues Fife and drum blues Jump blues Piano blues Urban blues
Fusionsgenrer	Blues rock Jazz blues Punk blues Soul blues
Regionale scener	British blues Canadian blues Chicago blues Detroit blues East Coast blues Kansas City blues Louisiana blues Memphis blues New Orleans blues Piedmont blues St. Louis Blues Swamp blues Texas blues West Coast blues
Instrumenter og sangformer	Blues shouter Akustisk guitar Mundharmonika Elektrisk guitar Trommes�t
Andre emner	Blues genres Blues scale Jug band Oprindelse
"�rets Danske Blues Navn"	2013 Ronni Busack-Boysen 2012 Jes Holtsø 2011 H.P. Lange 2010 Lene Strøyer 2009 Nisse Thorbjørn 2008 Tim Loather 2007 Peter Nande 2006 Paul Banks 2005 Thorbjørn Risager 2004 Peter Thorup 2003 Mike Andersen 2002 Troels Jensen