Chun Doo-hwan
| Chun Doo-hwan | |
|---|---|
_Presidential_Portrait.jpg) | |
| Sydkoreas præsident | |
| Embedsperiode 1. september 1980 – 24. februar 1988 | |
| Foregående | Choi Kyu-hah Pak Choong-hoon (fungerende) |
| Efterfulgt af | Roh Tae-woo |
| Personlige detaljer | |
| Født | 6. marts 1931 Keishōnan-dō, Japansk Korea (nuværende Hapcheon, Sydchungcheong, Sydkorea |
| Død | 23. november 2021 (90 år) Yeonhui-dong, Sydkorea |
| Dødsårsag | Myelomatose |
| Politisk parti | Det demokratiske retfærdighedsparti |
| Ægtefælle | Lee Soon-ja |
| Far | Chun Sang-woo[1] |
| Uddannelsessted | Koreas militærakademi |
| Religion | Buddhisme |
| Underskrift |  |
| Informationen kan v�re hentet fra Wikidata. | |
Chun Doo-hwan (f�dt 18. januar 1931 i Hapcheon i Japansk Korea, d�d 23. november 2021) var en sydkoreansk milit�rperson og politiker. Han var landets leder mellem 1979 og 1988 og pr�sident fra 1980.
Han tilh�rte en gruppe milit�rpersoner, som greb magten i Sydkorea efter mordet p� landets autorit�re leder Park Chung-hee 1979. Efter en intern magtstrid blev Chun snart enehersker. I 1980 tiltr�dte han embedet som pr�sident, opl�ste nationalforsamlingen og indf�rte krigslove. Opl�b i Kwangju blev sl�et ned med stor brutalitet, da n�sten 1.200 studenter blev dr�bt eller forsvandt efter, at milit�rpolitiet havde stormet byen. Blandt de oppositionelle politikere, som d�mtes til d�den, var den senere pr�sident og Nobelprismodtageren Kim Dae-jung, som imidlertid ben�dedes efter amerikansk indgriben. Som pr�sident fortsatte Chun p� den indledte vej og beskyttede en markeds�konomisk linje og gode relationer til Japan samtidig med, at han som milit�r diktator ud�vede et st�rkt centraliseret styre men s� ogs� Sydkoreas �konomi vokse efter omfattende liberaliseringer. Efter gentagne protester mod hans autorit�re regime og trussel om, at de Olympiske Lege, som Sydkorea skulle v�re v�rt for, ville blive indstillet, tr�dte han frivilligt tilbage fra pr�sidentposten i 1988 og efterfulgtes af sin st�tte, Roh Tae-woo. Han d�mtes i 1996 til d�den for at have beordret henrettelser af oppositionelle, men ben�dedes ved Kim Dae-jungs indgriben.
Litteratur
[redig�r | rediger kildetekst]- Andrew C. Nahm og James E. Hoare: Historical dictionary of the Republic of Korea; Scarecrow Press, Lanham, MD 2004; ISBN 0-8108-4949-6
