Spring til indhold

Danske Lov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Danske Lov
Dansk lovgivning
Lang titel:Kong Christian Den Femtis Danske Lov
År:1683
Datoer
Vedtaget:15-04-1683
Stadf�stet:15-04-1683
Offentliggjort:15-04-1683
Status: G�ldende

Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret den 15. april 1683.[1] DL er grundlaget for store dele af den danske lovgivning.[2] Hovedparten af bestemmelserne er dog afl�st af nyere love. Der er en r�kke bestemmelser, som stadig g�lder, fx Danske Lov 3-19-2, som bestemmer, at en arbejdsgiver h�fter for det erstatningsansvar en ansat m�tte p�drage sig i forbindelse med arbejdet; pligtsubjektet if�lge ordlyden i DL 3-19-2 er dog ikke arbejdsgiver, men derimod Husbond.[3] DL er en kasuistisk lov.[4]

Historie

[redig�r | rediger kildetekst]

Forhistorie

[redig�r | rediger kildetekst]

Saxo fort�ller i sit v�rk Gesta Danorum fra omkring 1200-tallet om de danske kongers fors�g p� at lovgive. Nedskrevne lovregler p� hhv. stentavler og papir kendes fra Oldpersien og den romerske republik. Et af de tidligste eksempler p� dansk lovgivning er Vederloven, der fastsatte regler for kongens personlige h�r, ogs� kaldet hirden, fra omkring 1180.[5] De s�kaldte landskabslove fulgte. Jyske Lov er den eneste med datering, marts 1241. Landskabslovene er inden for materiel ret kasuistiske; det vil sige, at de tager udgangspunkt i konkrete tilf�lde af retsbrud og foreskriver, hvorledes konflikten skal l�ses.[4] De processuelle bestemmelser er generelle.

Loven skal ses i sammenh�ng med den europ�iske retstradition, som siden 1100-tallet havde bev�get sig i retning af en st�rre sammenskrivning af g�ldende s�dvaner. Denne tradition p�skyndedes af den katolske kirke.

Danske Lovs historie

[redig�r | rediger kildetekst]

Peder Lassens indflydelse

[redig�r | rediger kildetekst]
Christian 5.

Selve udarbejdelsen af loven var langvarig: den strakte sig over �rtier og s�vel Frederik 3.s som Christian 5.s regeringstid.[6] Alligevel er ca. 2/3 af Danske Lovs overf�rt fra den tidligere Jyske Lov.[7] Ligesom Jyske Lov indledes DL med en fortale;[8][9] fortalen til DL betegnes Kongens fortale.[10]

Danske Lov afspejlede de magtkampe, der foregik i administrationen i denne periode. Umiddelbart efter at have opn�et at f� enev�ldig magt nedsatte Kong Frederik III en kommission, som skulle granske hele kongerigets lovgivning og finde ud af, om der var regler der stred imod enev�ldet samt udf�rdige en ny retsplejelov. Danske Lov anses som aff�dt af praktiske behov, eftersom retssystemet var pr�get af et meget stort antal, delvist modstridende, lovbestemmelser. Opdelingen af Danmark i et jysk og et sj�llandsk retsomr�de som f�lge af landskabslovene var utidssvarende og besv�rlig. Statskollegiet begyndte processen ved i en bet�nkning af 12. januar 1661 at udtale �nsket om at udarbejde en ny lov og proces. Den f�rste kommission, den 1. lovkommission, blev nedsat af kongen 26. januar best�ende af tre jurister, bl.a. h�jesteretsassessor Peder Lassen, otte adelige medlemmer og ti borgerlige. Uenigheder i kommissionen, bl.a. de adeliges utilfredshed med lov�ndringer vedr�rende deres privilegier og deres minoritet i kommissionen, trak sagen i langdrag. Kongen udskiftede 16. november 1662 1. lovkommission med 2. lovkommission best�ende af fire af den forrige kommissions st�rkeste juridiske kr�fter: Peder Lassen, Heinrich Ernst, Otte Krag og Niels Trolle. Den nye kommission udarbejdede flere forslag, de fleste helt nye, og is�r Peder Lassens forslag inden for arveretten var langt forud for den generelle juridiske udvikling i Danmark.[11] Kommissionens forslag om proceslovgivning blev sendt til statskollegiet til eftersyn, og i juli 1664 udtalte det sin positive holdning overfor forslaget. For at revidere det blev kommissionen udvidet med fire jurister fra statskollegiet. Men herefter syntes arbejdet at ebbe ud.

Peder Schumacher og Rasmus Vindings indflydelse

[redig�r | rediger kildetekst]

F�rst den 23. februar 1666 blev Peder Lassen sammen med viceskatmester Holger Vind, statskollegieassessor Kristoffer Parsberg og Rasmus Vinding, den s�kaldte 3. lovkommission, p�lagt at forts�tte revisionen af den danske lovgivning. Denne sammens�tning er et udtryk for Peder Schumachers (den senere Griffenfeld) stigende indflydelse i administrationen; b�de Parsberg og Vinding var hans n�re venner. Det var ogs� begyndelsen til en langvarig konflikt mellem Lassen og Vinding vedr�rende udformningen af lovarbejdet. Peder Lassen var "fagjuristen par excellence"[12] i Danmark p� dette tidspunkt, mens Rasmus Vinding som professor i historie og geografi ikke var blevet juridisk uddannet. Han havde til geng�ld v�ret dommer i H�jesteret i fem �r, og havde ry som en god dommer. Han var en "juridisk naturbegavelse",[13] men manglede indg�ende kendskab til de danske love. Arbejdet i den 3. lovkommission skred ikke hurtigere frem end i den forrige. Kongen beordrede derfor 8. marts 1666, at hver af kommissionens medlemmer egenh�ndigt skulle udarbejde et systematisk sammendrag af de eksisterende love, og desuden udbedre fejl og fjerne for�ldede love og forordninger fra det store danske lovkompleks. Det bet�d i realiteten en forkastelse af kommissionernes tidligere arbejde og dermed et nederlag for Peder Lassen, som havde v�ret den drivende kraft, og det var muligvis ogs� et taktisk skridt fra kongens side for at f� Vinding til at blive den nye ledende kraft i arbejdet.[14] Da de fire forskellige udkast blev pr�senteret, var det i hvert fald Vindings, den s�kaldte Codex Fredericus, der fik den bedste modtagelse. Og det p� trods af Vindings manglende viden om lovene og ikke mindst p� systematiske evner. I l�bet af 1660'erne blev Peder Schumacher forfremmet til assessor b�de i statskollegiet og i h�jesteret. Arbejdet med loven var g�et i st� igen, men Schumacher var opsat p� at drive Vindings forslag igennem. Han fik derfor ved hj�lp af sin store indflydelse hos kongen, sat en hemmelig ordre af 11. marts 1669 i v�rk, der beordrede Vinding til ene mand at udarbejde udkastet til den nye lov, en Corpus juris Danici.[15] Allerede i slutningen af 1669 kunne Vinding freml�gge sit udkast, det s�kaldte F�rste Projekt, sandsynligvis fordi han var begyndt p� arbejdet et stykke tid f�r, han fik den endelige ordre.[16] Dette F�rste Projekt var i h�j grad en overf�rsel af indholdet fra Codex Fredericus, men med en langt bedre systematik og f�rre fejl i form af for�ldede og mods�tningsfyldte love. Lovens indhold drejede sig stadig f�rst og fremmest om love der var overf�rt fra eksisterende samlinger, tilsat nogle nye love der for st�rstedelens vedkommende var baseret p� tidligere domme.[17]

Lovarbejdet under Christian 5.

[redig�r | rediger kildetekst]

Frederik 3.s d�d i 1670 fremb�d en pause i lovgivningsarbejdet. Peder Schumacher fik meget andet at se til, s� hans interesse i projektet blev nedprioriteret for et stykke tid. F�rst 24. september 1672 blev der givet ordre om at neds�tte en revisionskommission p� tre mand, der skulle revidere Vindings forslag. Peder Lassen, som var blevet tilsidesat i den sidste fase af projektet, holdt sit eget forslag klar, hvis Vindings skulle blive forkastet. Og ved formanden for revisionskommissionen kansler Peder Reedtzs indflydelse, blev han antaget som et af de tre medlemmer. Det sidste medlem var generalprokur�r Peder Lauridsen Scavenius. Senere blev biskop Hans Vandal ogs� optaget i kommissionen, men udelukkende som revisor over de love der vedr�rte gejstligheden. Lassen fremlagde straks kritik af Vindings forslag, idet han mente at loven burde inddeles i tre b�ger i stedet for Vindings fem. Men i det store hele var han ikke s� kritisk overfor projektet som tidligere, muligvis fordi han var k�rt tr�t.[18] Lassens rettelser i udkastet eksisterer stadig, s� vi kan f�lge hans syn p� loven. Han rettede en del �benlyse misforst�elser, men der var meget f� st�rkt kritiske kommentarer. I det store hele havde han efterh�nden accepteret, at Vinding og Griffenfeld havde vundet kampen om lovens udformning. 10. juli 1674 d�de Reedtz, og Griffenfeld fik mulighed for at overtage formandsposten. Han s�rgede for at Vinding, foruden sin egen svoger, borgmesteren i K�benhavn J�rgen Fogh, blev optaget i kommissionen, den s�kaldte 2. revisionskommission. Arbejdet gik helt i st� ved Griffenfelds fald fra magten 11. marts 1676 og l� stille i fire �r.

F�rst 28. februar 1680 udkom en kongelig missiv der beordrede en ny talrig kommission p� 13 medlemmer sammensat til videref�relse af arbejdet. Men ogs� denne kommission havde indbyrdes stridigheder, s�rlig var det de tre gejstlige medlemmer, biskop Hans Bagger, konfessionarius Hans Leth og professor i teologi Kristian Nold, som voldte problemer. Stridssp�rgsm�let var f�rst og fremmest kravet til den rette konfession vedr�rende de fremmede, s�rligt franske huguenotter, som slog sig ned i landet. P� grund af de gejstliges minoritet lykkedes deres fors�g p� at spr�nge kommissionen dog ikke. De langtrukne stridigheder fik Christian 5. til at neds�tte en ny kommission 16. april 1681. Denne 4. revisionskommission bestod af fire medlemmer deriblandt Rasmus Vinding. Opgaven var en endelig revision, og det var i denne periode, at de fleste nye �ndringer uden forbilleder i �ldre lovgivning blev til. Det drejede sig dog mest om �ndringer, der ikke havde st�rre r�kkevidde i lovgivningen.[19] Kommissionen f�rdiggjorde sit arbejde i slutningen af 1681, og kongen godkendte det den 3. januar 1682. Sm�rettelser foretoges dog helt op til trykningen af den, s� at arbejdet f�rst kan siges at v�re helt f�rdigt 23. juni samme �r. Den officielle "deadline" l� p� kongens f�dselsdag 15. april 1683, og det er officielt den dato der regnes for udstedelsen af Danske Lov.

Norge fik i 1687 sin Norske Lov, der i form og indhold omtrent er identisk med Danske Lov.

Danske Lovs systematik

[redig�r | rediger kildetekst]

Danske Lov indeholder f�lgende seks b�ger samt d�n ed dommere skulle sv�rge, og d�n ed vidnerne skulle sv�rge.

Bog Titel Retsomr�de Note
F�rste bog Om Retten og Rettens Personer procesret, der regulerede domstole [20]
Anden bog Om Religion og Geistligheden kirkeret, der regulerer bl.a. pr�steembedet
Tredje bog Om Verdslig- og Huus-Stand personret, der regulerer husstand og �gteskab
Fjerde bog Om S�retten s�ret regulerede bl.a. kolonierne
Femte bog Om Adkomst, Gods og Gield ejendomsret, tingsret, arveret, obligationsret og kontraktret
Sjette bog Om Misgierninger strafferet

Der er ikke paragraftegn i Danske Lov. Henvisninger til Danske Lovs bestemmelser sker s�dvanligvis s�dan: "bog-kapitel-artikel". S� 3-19-2 henviser til tredje bog, nittende kapitel, anden artikel.[21] Dog staves ordene som henholdsvis " TREDJE BOG " og " 19. CAPITEL " og " 2. "[22]

Lovens indhold og efterm�le

[redig�r | rediger kildetekst]

Resultatet blev en lov der f�rst og fremmest har sit udgangspunkt i �ldre dansk lovgivning. Romerretten som ellers havde stor indflydelse i Europa p� dette tidspunkt, kan kun spores f� steder i loven.[23] Det var naturligt nok idet m�let siden 3. lovkommission havde v�ret at samle allerede eksisterende lovgivning i en brugbar form. Det bet�d, at Danske Lov ikke i s�rlig grad rettede op p� de tilf�lde i �ldre lovgivning, hvor der fandtes ubehandlede sp�rgsm�l. Senere tiders jurister og historikere som Anders Sand�e �rsted og Edvard Holm har udtalt sig positivt over Danske Lov som et s�rlig positivt aspekt af enev�lden,[24] men retshistorikeren Stig Iuul fremh�ver at det er en ros, der lige s� godt kunne till�gges den �ldre danske p� grund af Danske Lovs kompilatoriske karakter.[25] En kilde fra samtiden er ofte blevet fremh�vet som et bevis p� lovens fordele overfor andre europ�iske nationers lovsamlinger. Det drejer sig om den engelske gesandt i Danmark, Robert Molesworth, der i sin ellers st�rkt negative skildring af Danmark i bogen An account of Denmark as it was in the year 1692 [26] fra 1694 groft sagt kun har noget positivt at sige om landet, n�r det g�lder dets love:

Citat Indtil nu har vi s� vist m�dt meget, der b�r undg�s og ikke efterlignes. Men ved omtalen af de danske love m� jeg retf�rdigvis begynde med ros. De overg�r i retf�rdighed, korthed og klarhed alt, hvad jeg kender. De er rimelige, samlet i �t bind i kvartformat og skrevet p� landets eget sprog s� klart, at ingen, der kan l�se og skrive, ikke straks forst�r sin egen sag og selv kan f�re den uden advokat, hvis han �nsker det. Citat
Wormanium 1977, s. 133

G�lder stadig

[redig�r | rediger kildetekst]

P� trods af Danske Lovs alder, er en r�kke bestemmelser fortsat g�ldende ret i Danmark.[27] I en oversigt udarbejdet af Justitsministeriet i 1994 ans�s 65 bestemmelser som v�rende helt eller delvist g�ldende.[28] Siden da er en del bestemmelser dog udtrykkeligt blevet oph�vet ved lov.[29][30]

Af bestemmelser med fortsat praktisk relevans kan blandt andre n�vnes DL 3-19-2, som fastl�gger, at der g�lder et principalansvar, som bestemmer, at en arbejdsgiver i visse tilf�lde h�fter for ansattes handlinger.[3] Ogs� andre erstatningsretlige regler g�lder stadig.[31] Ved at l�se domstolsafg�relser bliver det tydeligt, at is�r formueretlige bestemmelser i Danske Lov stadigt g�lder.[32]

Det f�lger af DL 5-1-1, at b�de mundtlige og skriftlige aftaler er bindende.[33]

If�lge DL 5-1-2 er en aftale, hvis indhold strider mod lov og �rbarhed, ugyldig.[34] Det g�lder fx en aftale om at udf�re sort arbejde.[35]

DL 5-5-1 og DL 5-5-2 regulerer h�vd.[36]

DL 5-8-1 bestemmer, at l�ner h�fter for de skader, der opst�r p� en l�nt genstand.[37] DL 5-8-1 giver ogs� den retsm�ssige ejer ret til vindikation.[38][39]

DL 5-14-4 om for�ldelse g�lder fortsat ogs�.[40]

DL 6-17-5 fastsl�r, at h�leri er ulovligt; endvidere har den retm�ssige ejer krav p� at f� sine ejendele tilbage.[41]

Den Store Danske

[redig�r | rediger kildetekst]

Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklop�di skriver bl.a. dette om Danske Lov:

"Langt de fleste af Danske Lovs forskifter er oph�vet ved senere lovgivning eller er g�et af brug, men vigtige principper i dansk ret st�ttes endnu p� denne lov, fx det s�kaldte husbondansvar, hvorefter arbejdsgiver er ansvarlig for skade, der under arbejdet forvoldes af ansatte (3-19-2), og fx, at en bestj�len kan kr�ve sine ejendele tilbage, selvom de er kommet ud i oms�tningen (6-17-5); desuden enkelte frister for erhvervelse og fortabelse af rettigheder (5-5-1 og 5-14-4) og ansvaret for visse dyr (6-10-2, 4 og 5). Ogs� dele af kirkeretten er endnu i kraft."[27]

Oversigt over enkelte bestemmelser

[redig�r | rediger kildetekst]

De fleste af disse bestemmelser findes i en trykt lovsamling.[42]

Nr. Bestemmelsen ang�r Betydning Note
DL 1-23-15 Kautionistens opsigelse over for hovedmanden. [43]
DL 3-19-2 Principalansvar ogs� kaldet arbejdsgiveransvar I visse tilf�lde h�fter en arbejdsgiver h�fter for ansattes handlinger. [3]
DL 5-1-2 Aftaler (kontrakter skal holdes i "alle deris Ord og Puncter") Udgangspunktet er, at en aftale skal holdes [44]
DL 5-1-2 En aftale m� ikke stride mod lov og �rbarhed. En aftale, som st�der moral, kan ikke opretholdes. Betydningen er videref�rt i aftaleloven �� 33 og 36. [45][34]
DL 5-5-1

og DL 5-5-2

H�vdvunden ret foruden ret til at indg� aftale Ved langvarige r�den over en andens ting eller faste ejendom, der kan skabe en ret for den r�dende. [46][47]
DL 5-7-1 om pant [48]
DL 5-7-4 Frempants�tning har hjemmel i DL 5-7-4 om pant [49][50]
DL 5-7-5 om pant [51]
DL 5-8-1 L�ntager har pligt til at bringe det l�nte lydisl�st tilbage. Der g�lder objektiv erstatningspligt for l�ntager; for l�ntager betaler ikke l�ngiver vederlag; desuden sker l�n oftest kun i l�ntagers interesse. [52]
DL 5-8-11 om l�n, leje og betroet gods
DL 5-8-12 Erstatningsansvar for en l�nt genstand, som er bortkommet eller �delagt. om l�n, leje og betroet gods [37][50]
DL 5-8-14 om l�n, leje og betroet gods
DL 5-14-4 om for�ldelse [40]
DL 5-14-55 om g�ld
DL 6-10-2 Dyrets ejer skal betale erstatning for de skader, som ejerens dyr har forvoldt. Ejeren p�l�gges objektivt ansvar for skade, som st�rre husdyr har forvoldt. [53][54]
DL 6-10-4 Besidderen p�l�gges objektivt ansvar for skade, som vilde dyr har forvoldt. [53]
DL 6-10-5 Besidderen p�l�gges objektivt ansvar for skade, som st�rre husdyr har forvoldt. [53]
DL 6-17-5 Den rette ejer har ret til vindikation. Tingens rette ejer har ret til at f� sin ting tilbage, som er blevet stj�let fra ejeren. Det g�lder ogs� hvis tingen er blevet solgt som h�lervare. [55][56]

Retskrivning

[redigér | rediger kildetekst]

Danske Lov var langt forud for sin tid i retskrivningen. Der står konsekvent "Hav", "have" for Haff, haffue, og der står "skyde" og "lys" for skiude og lius. Danske Lov benyttede også det princip, der blev stående frem til reformen i 1948, med stort forbogstav kun i navneord og substantiverede adjektiver.[57]

Oversættelser

[redigér | rediger kildetekst]

Danske Lov er oversat til engelsk, latin, tysk og russisk.

Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Danske Lov 1683 på danmarkshistorien.dk & Danske Lov på retsinformation.dk
  2. ^ Danske Lov 1683 på danmarkshistorien.dk
  3. ^ a b c side 73 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  4. ^ a b "kasuistisk lov". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  5. ^ "Vederloven". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  6. ^ 1683 Danske Lov på roskildehistorie.dk
  7. ^ side 144 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1
  8. ^ KONG CHRISTIAN DEN FEMTIS DANSKE LOV på bjoerna.dk
  9. ^ siderne 8-13 i pdf-dokumentet: KONG CHRISTIAN DEN FEMTES DANSKE LOV på https://jura.ku.dk/jurabog
  10. ^ Kong Christian den Femtis Danske Lov af 15. april 1683 (i uddrag indeholdende kongens fortale og 6. bog) på krim.dk
  11. ^ Iuul 1954, s. 26.
  12. ^ Iuul 1954, s. 30.
  13. ^ Iuul 1954, s. 29.
  14. ^ Iuul 1954, s. 33.
  15. ^ Iuul 1954, s. 36.
  16. ^ Iuul 1954, s. 38.
  17. ^ Iuul 1954, s. 44-54.
  18. ^ Iuul 1954, s. 57.
  19. ^ Iuul 1954, s. 71.
  20. ^ side 145 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1
  21. ^ side 109, 1. spalte, opslagsordet Danske Lov, Christian den Femtes i Eyben, Bo von: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  22. ^ Danske Lov på retsinformation.dk
  23. ^ Iuul 1954, s. 72.
  24. ^ Iuul 1954, s. 7.
  25. ^ Iuul 1954, s. 73.
  26. ^ Svend Lyndrup (overs.), En beskrivelse af Danmark som det var i året 1692, Wormanium, 1977. ISBN 87-85160-52-0.
  27. ^ a b Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1996) 4. bind, siderne 190-191. ISBN 87-7789-007-8 (opslagsordet Christian 5.s Danske Lov)
  28. ^ Datasammenskrivning 11336/1994.
  29. ^ Lov 383/1996, § 116, stk. 2, nr. 5 (ophævede 5-2-1 til 5-2-10, 5-2-14 til 5-2-21, 5-2-23, 5-2-25, 5-2-27, 5-2-54 til 5-2-57, 5-2-63 til 5-2-64, 5-2-68, 5-2-83, 5-2-84, 5-2-86, 5-14-29 til 5-14-33, 5-14-37 til 5-14-39).
  30. ^ Lov 552/2007, § 29, stk. 2 (ophævede 5-14-4).
  31. ^ side 36 i Ditlev Tamm (1983): Norske Lov i 300 år - Festskriftet er udgivet i anledning af 300året for udstedelsen af Christian V’s Danske Lov.
  32. ^ (Tamm 1983:704)
  33. ^ Danske Lov af 1683
  34. ^ a b "lov og ærbarhed". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  35. ^ side 180-181 i Hans Viggo Godsk Pedersen & Anders Ørgaard: Almindelig kontraktret. 6. udgave. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4384-4
  36. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  37. ^ a b "lån". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  38. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  39. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  40. ^ a b NN: Kapitel 5 Retsskabelse nedefra i retssystemet
  41. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2022. Hentet 2. oktober 2022.
  42. ^ siderne 114-115 i Jens Møller: Lovsamling 2022 - Formueret. Djøf Forlag. 8. udgave. ISBN 978-87-574-5332-4
  43. ^ siderne 17 og 60-62 i Hans Viggo Godsk Pedersen: Kaution. 12. udgave. 2022. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5374-4
  44. ^ side 18 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 3. udgave. 2004. Nyt juridisk Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  45. ^ side 181 i Hans Viggo Godsk Pedersen & Anders Ørgaard: Almindelig kontraktret. 6. udgave. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4384-4
  46. ^ side 33, fodnote 33 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  47. ^ "hævd". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  48. ^ Lovsamling 2019
  49. ^ siderne 59 - 60 i Peter Mortensen: Sikkerhed i fast ejendom. 2022. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-993236-8-5
  50. ^ a b side 191 i Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre. 2020. 10. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-4156-5
  51. ^ Danske Lov på themis.dk/synopsis
  52. ^ siderne 381 og 424 i Mads Bryde Andersen: Lærebog i obligationsret - Ydelsen, beføjelser. 2020. 5. omarbejdede udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-4233-3
  53. ^ a b c siderne 256 - 260 i Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0
  54. ^ siderne 70 - 71 i Mads Bryde Andersen (2002): Ret og metode. Gads Forlag. ISBN 87-13-04937-2
  55. ^ side 339 i pdf-dokumentet Knud Illum (1976): Dansk Tingsret
  56. ^ siderne 184 - 189 i Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre. 2020. 10. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-4156-5
  57. ^ Vemund Skard: Norsk språkhistorie, bind 2 (s. 59), Universitetsforlaget 1973, ISBN 82-00-02245-5

Litteraturliste

[redigér | rediger kildetekst]
  • Ditlev Tamm (red.) (1983): Danske og Norske Lov i 300 år - festskriftet er udgivet i anledning af 300året for udstedelsen af Christian V's Danske Lov. (Omslagstitel: Kong Christian den Femtis Danske Lov). Jurist- og Økonomforbundet. ISBN 87-574-3290-2

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.
Se nærmere om hvordan

Du kan hjælpe ved at uploade et eller flere af dine billeder til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det/dem i artiklen.

Har du ikke selv taget et billede, kan du søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på fx på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. Værktøjet er på engelsk, men du skal blot klikke på linket og derefter på knappen "Do it!". Du kan ændre antallet af viste eksempler ved at rette "5" til fx "25" hvis du ikke fandt et godt billede. Du skal være opmærksom på, at fair use ikke er tilladt på den danske Wikipedia. Er du i tvivl kan du spørge en administrator om hjælp.

Kan du ikke finde nogle frie billeder, kan du prøve at spørge ejeren af ikke-frie billeder, om de vil donere et billede. Du kan finde eksempler på forespørgsel her.

  1. ^ Thøger Nielsen
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Danske_Lov&oldid=11795529"