Spring til indhold

Drøm

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
St�rmen und Dr�ngen af Franz M�ller-M�nster, 1902

Dr�mme er en r�kke af psykiske billeder og f�nomener, der viser sig under s�vnen. De registreres p� hurtige �jenbev�gelser (REM-s�vnfase).

Det er blevet h�vdet, at alle mennesker dr�mmer hver nat, men at op til 90% af ens dr�m bliver glemt n�r man er ved at v�gne. Det kan forklare, hvorfor nogle mennesker mener at de sover uden at dr�mme.

Man skal ikke n�dvendigvis v�re i REM-s�vn for at dr�mme, da dr�mme opst�r under alle former for s�vn.[1] Det er derfor ikke unormalt at have kortvarige dr�mme, kort efter man har lagt sig til at sove.

Hos sp�db�rn udg�r dr�mmes�vnen ca. 50 procent; den aftager med �rene. Hos voksne er ca. 20 og 30 procent af s�vnen dr�mmes�vn.

Mennesket har normalt 4-6 dr�mme i l�bet af en nat, med omkring 90 minutter mellem hver dr�mmefase. Under indsovningen varer dr�mme 5-10 minutter. Nattens sidste dr�m kan vare op til 40 minutter.

Uhyggelige, ubehagelige eller p� anden m�de angstprovokerende dr�mme kaldes mareridt. Lucide dr�mme er dr�mme, der erkendes som dr�mme.

Historiske opfattelser

[redig�r | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Dr�mmetydning
Tempelruiner ved Uruk, hvor Gilgamesh-eposet er henlagt.

Gennem historien har der v�ret flere opfattelser af dr�mme, og hvordan de kan tydes. I oldtiden ans�s dr�mme for at kunne v�re varsler om det kommende. Den �ldste bevarede omtale af en dr�m og dens tolkning findes i Gilgamesh-eposet, hvor helten dr�mmer om sin modstander Enkidu. I sin f�rste dr�m ser Gilgamesh en meteor lande i en mark udenfor Uruk. Gilgamesh tr�kkes mod stenen, som om den var en kvinde. Efter med stor anstrengelse at have l�ftet den, sl�ber han den hjem til sin mor, gudinden Ninsun. I sin anden dr�m finder Gilgamesh en �kse liggende i gaden. En folkem�ngde stimler sammen om den, overv�ldet af beundring. Gilgamesh begejstres selv af �ksen, og b�rer den til sin mor og l�gger den for hendes f�dder. Ninsun fort�ller sin s�n, at b�de stenen og �ksen skal tydes som den mand, han snart vil m�de - og som vil vise sig som hans bedste ven.[2]

I den gr�ske mytologi forbinder Ovid dr�mme med Morpheus, der dog er en blandt flere �nder og ikke en gud. If�lge Friedrich Nietzsche er dr�mmenes oprindelige gud Apollon[3].

I Bibelen er der flere steder, hvor dr�mme till�gges v�gt. I 1. Mosebog 28,12-13 s� Jakob en stige rejst op til himmelen, og h�rte Herrens r�st: "Jeg er Herren, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud. Den jord, du ligger p�, vil jeg give dig og dine efterkommere."[4]

Harald H�rfagers mor, dronning Ragnhild, dr�mte om et tr�, der sk�d i vejret og bredte sig over Norge.

Josef tydede faraos dr�mme.[5] For mange af de egyptiske guder var der bygget egne "dr�mmetempler", hvor folk kunne s�ge hj�lp fra guden gennem dr�mme.[6] Tolkien bistod ved udgravningen af et romersk tempel i Gloucestershire, der sandsynligvis har fungeret p� den vis, viet til guden Nodens.[7]

Artemidoros fra Daldis var antikkens kendteste dr�mmetyder. Omkring �r 100 rejste han rundt, samlede og tydede dr�mme.[8] I gr�sk litteratur opptr�der typisk en budbringer i dr�mmen, en mand eller kvinde, som guden sender for at formidle gudens budskab.[9]

I Gunl�g Ormstunges saga tyder Bergfin en dr�m, Thorstein har haft. Thorstein lytter og siger: "Ilde og uvenligt er Dr�mmen tydet, men jeg tror ikke, du er Mand for at tyde Dr�mme." Thorstein bar siden nag til Berfin.[10]

I Halvdan Svartes saga lader Snorre Sturlason dronning Ragnhild dr�mme om Norges samling, "at hun s� sig st� i sin have og fjerne en torn fra sin kjole. Mens hun holdt tornen, voksede den, s� den blev en stor stikling, hvis ene ende stak i jorden og straks blev rodfast, hvorp� den anden ende af tr�et hurtigt l�b i vejret. Nu forekom tr�et hende s� stort, at hun ikke havde overblik over det; det havde en um�delig omkreds. Den nederste del var r�d som blod, men l�ngere oppe var det smukt gr�nt, og tr�kronen var hvid som sne. Tr�ets grene var meget store; nogle sad h�jt oppe, andre l�ngere nede. Tr�ets forgrening var s� v�ldig, at den syntes hende brede sig over hele Norge og endnu videre."[11] Hun blev mor til Harald H�rfager, der angiveligt samlede Norge.

I moderne tid s�gte Freud og Jung at forklare dr�mmes betydning som henholdsvis behovstilfredsstillelse og arketypiske symboler.

En neuropsykologisk teori h�vder, at hjernen i dr�mme ordner og sorterer den forudg�ende dags indtryk og oplevelser.

Besl�gtede f�nomener

[redig�r | rediger kildetekst]

Der findes flere f�nomener, der er besl�gtede med dr�mme og har v�ret genstand for interesse inden for filosofi og videnskab[12]:

Lucide dr�mme

[redig�r | rediger kildetekst]

Dette er en tilstand, hvor en person er bevidst om, at de dr�mmer, og nogle gange kan de endda styre handlingen i dr�mmen[13]. Dette f�nomen har tiltrukket interesse inden for forskning og spiritualitet.

D�j� vu er en dr�mmeagtig oplevelse af, at man har oplevet det foreliggende �jeblik f�r. Oplevelsen kan ledsage anfald med temporallapsepilepsi. Der foreligger ingen statistik over f�nomenet, der ansl�s at forekomme hos mellem 60 og 80 % af befolkningen. Selv om d�j� vu er ret almindeligt, is�r blandt unge voksne, har eksperter ikke fundet nogen sikker �rsag.[14]

Dagdrømme adskiller sig fra natlige drømme ved at foregå i vågen tilstand. Dagdrømme kan betragtes som en slags fantasi, hvor man afkobler sig fra virkeligheden

Den østrigske læge Sigmund Freud mente, at dagdrømme var udtryk for en undertrykkelse af instinkterne[15]. Ifølge Erich Klinger bruges dagdrømmeri snarere til at udholde kedsomhed og rutine[16]. Anden nyere forskning siger, at dagdrømmeri er godt og fremmer kreativitet[17].

Fantasi og håb

[redigér | rediger kildetekst]

Fantasi og håb er også blevet sammenlignet med nattens drømme. For eksempel skrev Diogenes Laertius, at Aristoteles havde kaldt håbet for en slags drøm. Den danske forfatter Jens Baggesen benytter adskillige steder drømmen som et synonym for begejstring eller fantasi[18]. Fantasien ligner drømmen ved at være udtryk for menneskets forestillingsevne.

Psykose og delirium

[redigér | rediger kildetekst]

Den franske filosof Michel Foucault skriver, at galskab og sindssygdom er blevet opfattet en som slags drøm[19]. Sådan er delirium og psykose blevet sammenlignet med drømme igennem historien.

Hallucination

[redigér | rediger kildetekst]

Hallucinationer er falske sensoriske oplevelser uden ydre stimuli[20]. De kan omfatte syns-, høre-, lugte- eller taktile indtryk og opstår i forbindelse med neurologiske tilstande, psykiske lidelser eller stofmisbrug. Hallucinationer er subjektive og opfattes som virkelige af personen, der oplever dem.

Paranormale oplevelser

[redigér | rediger kildetekst]

Visse paranormale oplevelser involverer opfattelser eller kontakt med aspekter af virkeligheden, der går ud over det, der normalt opfattes gennem sanserne. Dette kan inkludere klarsyn, telepati eller oplevelser med ånder eller ikke-fysiske væsener.

Drømme har haft en væsentlig betydning i dansk kultur og psykologi, og de er blevet betragtet på forskellige måder gennem tiden.

I 1900-tallet blev drømme en kilde til inspiration for nogle danske forfattere, især inden for surrealismen. Forfattere og kunstnere som Jørgen Nash og andre medlemmer af CoBrA-bevægelsen brugte drømme og det underbevidste som kreativt materiale.

Inden for psykologien, især med indflydelse fra Sigmund Freud og Carl Jung, har drømme været et centralt emne. Freud argumenterede for, at drømme kunne afsløre ubevidste konflikter og ønsker, mens Jung fokuserede på drømmes symbolske karakter og deres forbindelse til det ubevidste.

Blandt de danske psykologer og psykoterapeuter, der har skrevet hele bøger om drømme, er Jørgen Groth og Ole Vedfeldt[21][22]. Ole Vedfeldt er en dansk psykoterapeut, der blev uddannet jungiansk analytiker og var med til at grundlægge Jung Instituttet i København. Ole Vedfeldt udgav i 1989 bogen “Drømmenes dimensioner - drømmenes væsen, funktion fortolkning”[23]. Den bog er et omfattende og dybdeborende studie i psykoanalytisk, jungiansk, kognitionspsykologisk, eksistentiel, oplevelsesorienteret og meditativ drømmeforståelse. Vedfeldt bruger i høj grad en særlig kybernetisk model af drøm og personlighed som paraplyteori for drømmeforskning og praktisk drømmearbejde[24][25].

Psykologen Jørgen Groth beskriver i bogen Drømmearbejde en metode til drømmearbejdet, som bygger på tre ellers drømmeforståelser. Bogen kobler således den psykoanalytiske‚ den jungianske og den gestaltterapeutiske tilgang til drømme[22]. Bogen viser blandt andet hvordan, det er vigtigt at arbejde med overføring og modoverføring i drømmearbejdet.

Litteratur om drømme

[redigér | rediger kildetekst]
  • Olsen, Ole Andkjær, and Ole Vedfelt. "Indledende bemærkninger om drømmetydning og drømmeforskning." Psyke & Logos 12.1 (1991).
  • Bertelsen, Jes (2016): Drømme, chakrasymboler og meditation. Rosinante
  • Dreby, Anders (2017): Vågendrøm. Det Kongelige Bibliotek
  • Foucault, Michel (2003): Galskabens historie. Det lille Forlag
  • Freud, Sigmund. "Metaphysical supplement to the theory of dreams." The Psychoanalytic Review (1913-1957) 11 (1924): 77.
  • Freud, Sigmund: The Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud, Volume V (1900-1901): TheInterpretation of Dreams (Second Part) and On Dreams . London: The Hogarth Press and theInstitute of Psycho-analysis.
  • Freud, Sigmund (2012): Drømmetydning. Lindhardt og Ringhof
  • Freud, Sigmund (2021). Om psykoanalyse. Om drømmen. Gyldendal
  • Groth, Jørgen (2012): Drømmearbejde - om at anvende det ubevidstes symboler. Munksgaard
  • Hem, Lars. "Drømme som almenpsykologisk fænomen." Psyke & Logos 36.2 (2016): 288-300.
  • Jung, Carl Gustav (2000): Dreams. Routledge
  • Jensen, Reimer. "Drømmetydning i psykoanalysen." Psyke & Logos 12.1 (1991).
  • Skogemann, Pia. "Drømme og fortolkningens problem." Psyke & Logos 12.1 (1991).
  • Thompson, Evan: Waking, Dreaming, Being: Self and Consciousness in Neuroscience, Meditation, and Philosophy. Columbia University Press, 2014, ISBN 978-0-231-13709-6
  • Vedfelt, Ole. "Drømmenes væsen: Udkast til en mangedimensional teori." Psyke & Logos 12.1 (1991).
  • Vedfeldt, Ole (2007): Drømmenes dimensioner. Gyldendal
  • Vedfelt, Ole (2008). DRØMME OG VIDENSKABSTEORI. Psyke & Logos, 29(1), 46.
  • Vedfeldt, Ole (2013): Din guide til drømmenes verden. Gyldendal
  1. ^ "Videnskab.dk: Derfor husker nogle mennesker oftere deres drømme". Arkiveret fra originalen 12. april 2020. Hentet 12. april 2020.
  2. ^ Gilgamesh' drøm
  3. ^ Nietzsche: Tragediens fødsel, 1872
  4. ^ 1. Mos kap. 28
  5. ^ 1. Mos kap. 41
  6. ^ A. Okasha: Psykiatri i det gamle Egypt
  7. ^ Templet i Lydney Park
  8. ^ Artemidoros fra Daldis – Store norske leksikon
  9. ^ Antikkens drømme
  10. ^ Gunløg Ormstunges Saga – heimskringla.no
  11. ^ Halvdan Svartes saga (kap. 6)
  12. ^ Livskunsten filosofien om at vågne op til livet, 2018; Vågendrøm, Det kongelige bibliotek, 2017 Arkiveret 8. november 2019 hos Wayback Machine
  13. ^ Voss, Ursula, et al. "Lucid dreaming: a state of consciousness with features of both waking and non-lucid dreaming." Sleep32.9 (2009): 1191-1200.
  14. ^ Déjà vu
  15. ^ The Standard Edition of the Complete Psychological Works of Sigmund Freud, Volume V (1900-1901): TheInterpretation of Dreams (Second Part) and On Dreams . London: The Hogarth Press and theInstitute of Psycho-analysis. p. 492.
  16. ^ Klinger, Eric October 1987. Psychology Today.
  17. ^ "Derfor skal du dagdrømme | PSYKOLOGI". Arkiveret fra originalen 9. august 2018. Hentet 9. august 2018.
  18. ^ Jens Baggesens danske værker: -6. bd. Skjemtsomme riimbreve og poetiske epistler, 1.-2. samling. 1845, s 11
  19. ^ Michel Foucault, Galskabens historie, 2003
  20. ^ Fish, William. Perception, hallucination, and illusion. OUP USA, 2009.
  21. ^ Vedfeldt 2007
  22. ^ a b Groth 2012
  23. ^ Ole Vedfeldt 2007
  24. ^ Vedfelt, Ole. "Fra Jung til kybernetisk psykologi." Symbol, analyse, virkelighed. Jungiansk teori og praksis i Danmark(2001): 288-317.
  25. ^ Vedfeldt 2008

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]