Dyrehaven

D�dyr i Dyrehaven

D�dyr foran Eremitageslottet

Dyrehaven (officielt J�gersborg Dyrehave) er en cirka 1.100 hektar stor naturpark i Lyngby-Taarb�k Kommune nord for K�benhavn. Den gr�nser mod nord op til J�gersborg Hegn, som indtil 1832 var en del af Dyrehaven.

Ved alle indgange findes de karakteristiske r�de porte. Den mest benyttede, Klampenborg port, ligger lige ved Klampenborg Station. Alle portindgange ligger ved et porthus til skovl�beren. De er bygget efter samme model.

Dyrehaven er udpeget som naturskov. Det betyder, at beskyttelse af naturen g�r forud for dyrkning af tr�. Gamle tr�er f�ldes kun, hvis de er til fare for publikum.

I Dyrehaven findes en hjortebestand p� op mod 2.000, fordelt p� 300 krondyr, 1.600 d�dyr og 100 sikaer.

Dyrehaven er ogs� rammen om Eremitagel�bet og Hubertusjagten. Jagten rides f�rste s�ndag i november. Motionsl�bet Eremitagel�bet afholdes f�rste s�ndag i oktober.

Fortunl�bet, som skiftede navn til Ermelundsl�bet, stoppede omkring 1960.

Taarb�k Fort blev i 1913-1915 anlagt i Dyrehaven cirka 500 meter nordvest for Taarb�k Kirke. Det blev nedlagt 1937 og blev af �stetiske grunde tild�kket med jord i 1969.

Historie

I 1669 besluttede Frederik III, at et omr�de af "Boveskov" (B�geskov) skulle indhegnes, og hjortevildt fra n�r og fjern skulle drives ind i omr�det. Boveskov var allerede omtalt som kong Valdemars ejendom i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Skoven l� i den �stlige og sydlige del af den nuv�rende Dyrehave og benyttedes af b�nderne fra landsbyen Stokkerup, der l� lige nordfor. Hegnet bestod i en gr�ft, og jorden fra dette arbejde blev lagt op i en vold p� den side af gr�ften, der vendte v�k fra Dyrehaven. P� jordvolden blev rejst et stakit af ris, som blev flettet mellem stolper nedgravet i jorden. P� den m�de blev det sv�rt for hjortene at springe over hegnet, da forskellen mellem gr�ft og vold �gede hegnets effektive h�jde. Man kan stadig se gr�ft og jordvold p� en lang str�kning gennem Dyrehaven, i den syd�stlige del. Vi kender den n�jagtige plan for resten af hegnsarbejdet, der aldrig blev f�rdiggjort: Arealet skulle v�re p� ca. 300 hektar. Frederik III d�de imidlertid i 1670, og da hans s�n, Christian V, overtog magten, lagde han nye og meget st�rre planer for Dyrehaven. Under sin uddannelse havde Christian V v�ret ved Solkongens hof i Frankrig. Her havde han set en ny jagtform, parforcejagt, som han blev meget optaget af. Den jagtform kr�vede store arealer. S� Christian V udvidede sin fars dyrehave med markerne til landsbyen Stokkerup, som i dag er Eremitagesletten, samt det, der i dag er J�gersborg Hegn. Det indhegnede omr�de kom op p� 1600 hektar. B�nderne i Stokkerup, hvis gadek�r ligger p� Eremitagesletten, fik ordre om at nedrive deres huse og bruge materialerne til at genopbygge de g�rde i omr�det, som stod tomme efter svenskerkrigene nogle �r i forvejen. Som kompensation fik de tre �rs skattefrihed.

Omr�der i Dyrehaven

Del af Chausseen mellem R�dvadport og Eremitagesletten
Solnedgang i Dyrehaven
Eremitagesletten i solnedgang.
Ulvedalene med Dj�vlebakken i baggrunden. De mange bygninger og telte er en del af teaterstykket Thor

Hjortek�r

Hjortek�r er en nordlig bydel i Stork�benhavn beliggende i Lyngby-Taarb�k Kommune nord�st for Lyngby p� �stsiden af Helsing�rmotorvejen.

Omr�det er opdelt i tre kvarterer: Hjortek�r, Dyrehaveg�rd og Fortunen. Hjortek�r har ingen erhvervsomr�der, men enkelte offentlige institutioner indenfor forskning og produktudvikling, bl.a. en afdeling af DTU. Desuden har bydelen Trong�rdsskolen. Af andre undervisningsinstitutioner er den st�rste Lyngby Uddannelsescenter. Derudover ligger der i Dyrehaveg�rdkvarteret DMI (Dansk Maritimt Institut), som er en del af FORCE Technology. Udover nogle f� lokale butikker har bydelen to lokalcentre med dagligvarer. I Eremitageparken ligger en Netto.

Fra Hjortek�r bydel er der let adgang til gr�nne landskaber, og i selve bydelen ligger Fortunfortet og et gr�nt fritidsomr�de i den nordligste del af Eremitageparken.

Hjortek�r regnes som en del af omr�det Whiskyb�ltet, beliggende nord for K�benhavn. Hjortek�r har en Grundejerforening Arkiveret 23. september 2017 hos Wayback Machine der er stiftet i 1924.

M�lle�en med m�llebyerne

Omr�det nord for Eremitageslettten lige ved R�dvad.

Eremitagesletten

Eremitagesletten er et omr�de mod nord i Dyrehaven.

Oprindeligt var omr�det marker til landsbyen Stokkerup, der blev nedlagt da Christian VI skulle bruge dem til parforcejagt. Det ses tydligt ved vejsystemet i den klassiske stjerneform, der g�r det muligt at f�lge vildet fra midten: Eremitageslottet.

Sletten er omkranset af skov. Fra Hjortek�r mod nord og �st er det en lige r�kke kastanjetr�er, der er afslutningen af sletten. De dannede nordgr�nsen i Dyrehaven til 1913, hvor det blev flyttet l�ngere mod nord: lige nord for M�lle�en.

Sletten lagde 7. september 1879 gr�s til den f�rste fodboldkamp i Danmark, hvor Kj�benhavns Boldklub (KB), viste spillet frem.^[1] I dag spiller Taarb�k Idr�tsforening i disse smukke omgivelser.

Fortunens Indelukke

Omr�de i den vestlige del af Dyrehaven. Var hegnet ind, s� vildtet ikke havde adgang. Det var det eneste sted i Dyrehaven hjortevildtet ikke kom. Omr�det blev �bnet og dermed lagt sammen med resten af Dyrehaven i 2016.

Ulvedalene

Ulvedalene er Dyrehavens mest kuperede terr�n, dannet under den sidste istid. Her ligger ogs� Dj�vlebakken, der er en attraktiv k�lkebakke.

Ulvedalsteateret spillede i 39 �r i Ulvedalene. F�rste gang i sommeren 1910 med Adam Oehlenschl�gers Hagbart og Signe. Ideen stammer fra skuespilleren Adam Poulsen og redakt�r Henrik Cavling.

Arkitekt var kunstneren J.F. Willumsen, der skabte plads til ca. 4.000 siddende og 2.000 st�ende tilskuere. Hans to ravneskulpturer stod p� hver side af scenen. De blev senere flyttet til J.F. Willumsens museum.

Billetprisen var meget rimelig, s� teatret overlevede helt til 1949.

1910 - Hagbart og Signe. En Sk�rsommernatsdr�m.
1911 - Antigone. Hagbart og Signe. R�verne (Schiller).
1912 - Ingen forestilling.
1913 - Dyrehavspil (Scener af St. Hansaftenspil og Resencenten og Dyret). Dansen p� Koldinghus.
1914 - Elverh�j. Dansen p� Koldinghus.
1915 - Liden Kirsten. Elverskud. Elverh�j.
1916 - Ingen forestilling.
1917 - Ingen forestilling.
1918 - Gurre
1919 - Ingen forestilling.
1920 - Ingen forestilling.
1921 - Ingen forestilling.
1922 - Der var engang - .
1923 - Der var engang - . Helligtrekongersaften.
1924 - Hakon Jarl. Ambrosius.
1925 - Ebbe Skammelsen. Elverh�j.
1926 - En Sk�rsommernatsdr�m. Dansen p� Koldinghus.
1927 - Det gamle Spil om Enhver. Eventyr p� Fodrejsen.
1928 - Menneskes�nnen. Gulddaasen.
1929 - Gulddaasen. V�lund Smed. R�verne (Schiller).
1930 - Hagbart og Signe. Elverh�j.
1931 - Der var engang -.
1932 - Hjortens Flugt
1933 - Ingen forestilling.
1934 - Ingen forestilling.
1935 - R�verne fra Rold.
1936 - Eventyr p� Fodrejsen. Tata (ballet med indlagt kor).
1937 - Ingen forestilling.
1938 - Ingen forestilling.
1939 - Ingen forestilling.
1940 - Ingen forestilling.
1941 - Der var engang - . Solosang af Aksel Schi�tz.
1942 - Elverh�j. Solosang af Aksel Schi�tz.

Efter en pause p� n�sten 50 �r genoplivede skuespilchef Birgitte Price i 1996 traditionen med en ops�tning af Elverhøj i et samarbejde mellem Det kongelige Teater, Lyngby-Taarbæk Kommune og Kulturby 96. Siden har der været flere opsætninger i Ulvedalene.

1996 - Elverhøj
1998 - Der var engang
2000 - Aladdin
2003 - Ivanhoe
2006 - Thor
2010 - De tre musketerer
2013 - Robin Hood
2016 - Kong Arthur
2018 - Røde Orm
2021 - Hobbitten

Den Slesvigske Sten 1866. Litografi efter tegning af Ferd. Richardt
Kirsten Piils kilde. Vandet kan stadig drikkes den dag i dag.
Peter Lieps Hus med kapervogn på vej til Dyrehavsbakken.
Fortunen Restaurant

Den Slesvigske Sten

Den Slesvigske Sten er sat til minde om slesvigernes besøg den 30. juli 1861 og 5. september 1865. Stenen markerer forbindelsen mellem Slesvig (Sønderjylland) og Danmark. I 1875 blev den første store grundlovsfest holdt ved Den Slesvigske Sten ^[2]. Stenen bærer indskriften Intet Danmark uden Slesvig – Intet Slesvig uden Danmark.

Kirsten Piils Kilde

Uddybende artikel: Kirsten Piils Kilde

Kilden blev, efter en usikker overlevering, opdaget af en i �vrigt ukendt Kirsten Piil i 1583. Efter fort�llingen var Kirsten en from kvinde, som ved sit hellige levned gav kilden en s�rlig helbredende kraft, der fik syge til at valfarte til kilden for at drikke vandet.

Dyrehavsbakken

Uddybende artikel: Dyrehavsbakken

Dyrehavsbakken (i daglig tale Bakken) er verdens �ldste stadig eksisterende forlystelsespark. If�lge traditionen stammer den fra opdagelsen af Kirsten Piils kilde i 1583, hvorefter forskellige g�glere og handlende kom til for at underholde og tjene p� de valfartende til kilden. Sin nuv�rende form begyndte den for alvor at f� i slutningen af 1700-tallet, f�rst med telte men siden med faste bygninger. I nutiden har Bakken 35 k�rende forlystelser foruden spisesteder og forskellig optr�den.

Peter Lieps Hus

Peter Lieps Hus er i dag en af de mest kendte og popul�re restauranter. Det har navn efter Dyrehavens f�rste egentlige skytte, Peter Liep. Huset, som oprindelig hed Kildehuset, menes at v�re bygget i slutningen af 1700-tallet og s� noget specielt ud, da Peter Liep overtog driften i 1888. Det var i 1860'erne blevet udvidet med en tilbygning i to etager, der gav huset et klodset udseende.

I september 1915 br�ndte det ned til grunden, og en genopbygning stod klar i 1916 efter tegning af kgl. bygningsinspekt�r Johannes Magdahl Nielsen. Det fik lov at st� til 1928, hvor huset nedbr�ndte efter en p�sat brand. Denne gang blev det genopbygget, som det er i dag. Magdahl Nielsen var igen arkitekt. Efter nogle �r blev der f�jet pavillon og moderne toiletter til. Bes�gstallet var stigende, og stedet bar allerede i slutningen af 1800-tallet den tidligere restaurat�rs navn.^[3] I 1952 blev der igen sat ild til huset, men den blev slukket uden at g�re anden skade end et hul i str�taget. Senere samme dag gik der ild i tilbygningerne, der nedbr�ndte, mens stuehus et blev reddet. Tilbygningerne blev genopf�rt i 1954, og en ny pavillon blev f�jet til i 1960. Alle disse bygninger kendes i dag under navnet "Peter Lieps Hus", selv om Peter Liep n�ppe ville genkende dem.

Fortunen

Uddybende artikel: Fortunen

Fortunen er et gammelt skovfogedsted p� kongernes jagtvej til Dyrehaven og har f�et sit navn efter lykkens gudinde, fru Fortuna. Allerede tidligt blev udsk�nkningen den vigtigste indt�gtskilde. Bygningen med Hotel Fortunen er tegnet 1937 af Magdahl Nielsen.

Kunst

Der findes flere malerier der afbilder Dyrehavnen. Blandt tidlige malerier er C.A. Lorentzens En g�glertrup ankommer til Dyrehavsbakken fra omkring �r 1800, der viser folkelivet omkring Dyrehavsbakken. Et senere maleri er Theodor Philipsens En sen efter�rsdag i Dyrehaven. Solskin fra 1886.

Per Kirkeby og J�rgen Leth skabte filmen Dyrehaven, den romantiske skov der havde premiere i 1970. Med statiske kamaraindstillinger indfangede filmfotografen Henning Camre Dyrehavens �rstider, i en stil der gjorde at filmen havde en karakter gr�nsende til eksperimentalfilmgenre.^[4] �ret f�r havde kunstnerkollektivet ABCinema skabt ekperimentalfilmen Dyrehavefilmen.^[4] Tilbage i 1917 havde Nordisk Films Kompagni st�et for den henved 6 minutter lange dokumentarfilm Vintertid i Dyrehaven. Denne stumfilm viser i en r�kke glimt dyr og menneske i Dyrehaven omkring Peter Lieps Hus og Ulvedalen.

I litteraturen findes Dyrehaven i Adam Oehlenschl�gers skuespil St. Hans-Aften-Spil og Poul Henningsens digt Dyrehavenn med f�rstelinjen "I skovn lege skjul".