Film noir

Film noir (fransk for "sort film") er en filmgenre, der forbindes med kriminalfilm med en dyster og sk�bnetung stemning, hvor filmens personer lever i en kynisk og usympatisk verden. Udtrykket film noir blev oprindeligt lanceret af franske filmkritikere som betegnelsen for en r�kke amerikanske film fra 1940'rne og 1950'rne med en s�rlig visuel stil, hvoraf mange var filmatiseringer af h�rdkogte detektivromaner fra 1930'erne. Specielt forfatteren Raymond Chandlers kriminalromaner inspirerede genren og blev flere gange filmatiseret.

Handlingen i film noir har ofte melodramatiske tr�k og involverer typisk en femme fatale med en erotisk udstr�ling, der tiltr�kker og manipulerer de mandlige hovedpersoner, ofte med sk�bnesvangre (til tider d�delige) konsekvenser. Det �vrige persongalleri kan eksempelvis v�re den h�rdkogte detektiv, korrupte politifolk, den jaloux �gtemand, forsikringsagenter eller forfattere p� vej til at g� i hundene.

Klassiske film noir

Ridderfalken (The Maltese Falcon, 1941)
Casablanca (1942)
Revolver til leje (This Gun for Hire, 1942)
I tvivlens skygge (Shadow of a Doubt, 1943)
Farvel min elskede (Murder, My Sweet, 1944)
Laura (1944)
Kvinden i vinduet (The Woman in the Window, 1944)
Kvinden uden samvittighed (Double Indemnity, 1944)
Detour (1945)
Mildred Pierce (1945)
Sternwoodmysteriet (The Big Sleep, 1946)
Gilda (1946)
Den, der h�vner (The Killers, 1946)
Kvinden fra Shanghai (The Lady from Shanghai, 1947)
Out of the Past (1947)
Force of Evil (1948)
Uvejrs�en Key Largo (Key Largo, 1948)
Criss Cross (1949)
The Bribe (1949)
Den Tredje Mand (The Third Man, 1949)
Hvidgl�dende (White Heat, 1949)
Asfaltjunglen (The Asphalt Jungle, 1950)
Night and the City (1950)
Sunset Boulevard (1950)
Farligt m�de (Strangers on a Train, 1951)
On Dangerous Ground (1952)
Lommetyven (Pickup on South Street, 1953)
Jeg er loven (The Big Heat, 1953)
Kys mig til d�de (Kiss Me Deadly, 1955)
Kludedukken (The Night of the Hunter, 1955)
Det store gangsterkup (The Killing, 1956)
Et kys f�r d�den (A Kiss Before Dying), 1956)
Magtens s�dme (Sweet Smell of Success, 1957)
Politiets blinde �je (Touch of Evil, 1958)
En kvinde skygges (Vertigo, 1958)
Chinatown (1974)
Taxi Driver (1976)
Dirty Harry (1971)

Filminstrukt�rer, der forbindes med klassisk film noir er: Jules Dassin, Edward Dmytryk, John Farrow, Samuel Fuller, Henry Hathaway, Alfred Hitchcock, John Huston, Phil Karlson, Fritz Lang, Joseph H. Lewis, Anthony Mann, Otto Preminger, Nicholas Ray, Robert Siodmak, Orson Welles, Billy Wilder og Robert Wise.

Moderne film noir

Selvom de klassiske film noir stammer fra 1940'erne og 1950'erne, har mange senere film benyttet sig af film noir-genrens stil. Disse moderne film noir kaldes ofte neo-noir.

I 1960'rne og 1970'rne skabte amerikanske filminstrukt�rer som Sam Peckinpah, Arthur Penn og Robert Altman en r�kke film, der var st�rkt inspireret af (og kommenterede) film noir genren. For eksempel fremstilles Altmans h�rdkogte detektiv i The Long Goodbye som en hjertel�s fusker uden moral. Den m�ske mest succesfulde neo-noir fra denne periode er Roman Polanskis film Chinatown fra 1974.

Film noir-genren er blevet parodieret flere gange. Bob Hope lavede den f�rste film noir parodi i My Favorite Brunette (1947), hvor han spillede en babyfotograf, der forveksles med en h�rdkogt privatdetektiv. Andre bem�rkelsesv�rdige parodier er Carl Reiners Dead Men Don't Wear Plaid, Shane Blacks Kiss Kiss Bang Bang og Woody Allens Play It Again, Sam, der alle hylder genren. Film noir-parodier har desuden bredt sig til tegneserier og -film, fx Sam Spayed i Garfield-tegnefilmen Garfield's Babes and Bullets og detektiven Tracer Bullet i Steen og Stoffer.

Flere af Joel og Ethan Coens film er eksempler p� moderne film noir, specielt The Man Who Wasn't There, Blood Simple, komedien The Big Lebowski (der er en hyldest til filmen The Long Goodbye og til forfatteren Raymond Chandler, hvis kriminalromaner inspirerede genren.) samt Miller's Crossing, der er l�st baseret p� Dashiell Hammetts romaner The Glass Key og Red Harvest. Ogs� Coen-br�drenes film Fargo har flere film noir-elementer, og nogle kritikere anser den for at v�re en moderne film noir-klassiker. Curtis Hansons roste film L.A. Confidential (efter James Ellroys roman) er m�ske det n�rmeste man kommer til en rendyrket film noir af nyere dato, idet filmen synes at v�re som taget ud af 1950'rne med historien om korrupte politifolk og en femme fatale.

Film noir genrens kyniske og pessimistiske verdenssyn har v�ret en st�rk inspirationskilde til skaberne af science fiction-filmens cyberpunk-genre f�rst i 1980'rne, bl.a. med filmen Blade Runner. En hybrid mellem film noir og cyberpunk kaldes ogs� Tech-noir. Karaktererne i disse film er ofte hentet fra 1930'rnes gangsterfilms og kiosklitteratur s�som magasinerne The Shadow, Dime Mystery Detective og Black Mask. Andre eksempler p� "sci-fi noir" film er Gattaca, The Thirteenth Floor, Ghost in the Shell, Dark City og Minority Report.

David Lynch er med sine film ogs� inspireret af film noir, specielt i Blue Velvet og Lost Highway. Andre eksempler p� neo-noir er Sin City (film og tegneserie), Quentin Tarantinos film Reservoir Dogs, Christopher Nolans film Insomnia og Memento samt computerspillet Max Payne.

Litteratur

Raymond Borde & Etienne Chaumeton: Panorama du film noir americain, 1941-1953 (Editions de Minuit, 1955)
Paul Schrader: Notes on film noir (Film Comment, 1972)