Flensborg Fjord

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Flensborg Fjord med Flensborg I forgrunden

Kort over Flensborg Fjord

Flensborg Fjord, set fra Smøl Vold, Broagerland

Marineskole M�rvig

Flensborg Fjord (p� tysk: Flensburger F�rde) er Tysklands nordligste og Danmarks sydligste fjord, og derved danner fjorden en del af gr�nsen mellem Tyskland og Danmark. Fjordens vestlige ende markerer �sters�ens vestligste punkt. Fjordvejen g�r fra Krus� via Kollund, S�nderhav, R�nshoved og Rinken�s. Efter Genforeningen i 1920 og frem til 1958, l�b Gendarmstien langs med den nordlige del af fjorden. Blandt sejlsportsfolk fra begge sider af gr�nsen regnes Flensborg Fjord blandt �sters�ens popul�reste sejlomr�der. Den del af fjorden, der ligger i Flensborg, er Flensborg Havn.

Fjorden er cirka 30 km lang og op til 20 m dyb. Fjorden best�r af en 2 til 3 km bred inderfjord og en 3 til 4 km bred yderfjord. Nord for fjorden ligger landskabet Sundeved med byerne Kollund, Rinken�s, Gr�sten, Egernsund og Broagerland og Als med k�bstaden S�nderborg. Syd for fjorden ligger landskabet Angel med byerne Lyksborg, Holn�s, Langballe, Stenbjergkirke og Gelting. Ud for S�nderhav ligger Okse�erne, som er to sm��er p� 4 (Lille Okse�) og 8 hektar (Store Okse�). �erne har f�et deres navn, fordi de om sommeren blev brugt til gr�sning af okser. Ved bunden af fjorden ligger Flensborg. Gr�nsen mellem inder- og yderfjord markeres ved halv�erne Broagerland og Holn�s, som fra nord og syd rager ud i fjorden. Ved fjordens udl�b i �sters�en ligger fyrt�rnet p� Kegn�s (p� den danske side) og naturomr�det Gelting Birk med klitter, saltenge, mose- og hedeomr�der (p� den tyske side). Der var frem til 2010 en f�rgeforbindelse mellem S�nderborg og Langballe� (p� tysk Langballigau). Overgangen til den �bne �sters� markeres ved Bredegrund.

Fjorden er prim�rt formet af ismasser og smeltevand i l�bet af den sidste istid. Omr�det omkring er pr�get af et bakket mor�nelandskab med flade strande, kystskr�nter, sm�skove, dyrkede arealer og flere mindre bugter og nore som Nyb�l Nor, Vemmingbund eller Gelting Bugt.

Historie

Fjordtrafikken startede i 1866 med fjorddamperen "Seem�we"' og samme �r kom der dampskibsforbindelse fra Flensborg over Kollund, Lyksborg, Egernsund og Gr�sten. To �r senere sejlede damskibene "Seeadler" og "Heinrich-Adolph" til de nye anl�gspladser i R�nshoved, Rinken�s-Sandager og Brunsn�s. I marts 1873 startede flere rederier sejlruter fra Flensborg til S�nderborg-Flensborg.

Om sommeren fra cirka 1880 til 1920 samlede der sig efterh�nden p� nordsiden af Flensborg Fjord i Kunstnerkolonien Egernsund, hvor tilrejsende kunstmalere overvejende fra Tyskland m�dtes med lokale kunstmalere. I dag er ca. 50 af Egernsundmalernes v�rker en fast del af udstillingen p� Museumsberg Flensburg.

Efter Genforeningen i 1920 tabte Flensborg sit bagland og i begyndelsen af 1930erne sluttede en stor del af fjordtrafikken. 1935 begyndte rederiet "F�rde Reederei" med motorskibene Forelle og Libelle at sejle turistsejlads til Solitude ved Holn�s og til Langballe�. Under 2. verdenskrig supplerede kv�gtransporten personskibsfarten.

Marineschule M�rwik i M�rvig blev i de sidste dage af krigen tilflugtssted for den sidste tyske rigsregering. Sonderbereich M�rwik (Enklave M�rvig) var fra 3. maj til den 23. maj 1945 den sidste tyskkontrollerede enklave i Nazityskland. Herfra indledte regeringen under ledelse af storadmiral Karl D�nitz, forhandlinger om kapitulation, der blev underskrevet den 7. maj 1945 i Reims. Det tredje Rige oph�rte dermed at eksistere. Rustningsminister Albert Speer, Hitlers efterf�lger storadmiral Karl D�nitz, den tyske generalstabschef generaloberst Alfred Jodl og andre h�jtst�ende regerings- og nazipartimedlemmer blev taget til fange den 23. maj 1945.

Marineskolen var og er den tyske marines officersskole. Med den mere end 200 m lange havnefront og det ca. 60 m h�je t�rn dominerer skolen store dele af den syd�stlige bred af fjorden. Selve fl�dehavnen med tilh�rende indretninger blev nedlagt omkring 1990.

1953 begyndte den f�rste spritrute eller "Butterfahrt" mellem Kollund og Flensborg. Den afgiftsfrie spritb�dssejlads bredte sig de f�lgende �r til de andre havnebyer i og omkring fjorden. Denne trafik sluttede omkring �r 2000 da afgiftsfriheden oph�rte.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Flensborg Fjord
• Hjemmeside Flensborg Fjord Arkiveret 4. februar 2012 hos Wayback Machine
• Flensborg Fjords Kunst & Kulturforening Arkiveret 31. august 2018 hos Wayback Machine
• Flensborg Fjord Arkiveret 2. august 2019 hos Wayback Machine