Spring til indhold

Jakkesæt

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
(Omdirigeret fra Habit)
Officielt portr�t af pr�sident Reagan og vicepr�sident Bush, 1981. Begge er i jakkes�t.

Et jakkes�t eller en habit[a] er en jakke og et par benkl�der, der er syet af samme stof. Dertil h�rer undertiden en vest af samme stof.[2][3][4][5]

Til et jakkes�t h�rer skjorte og slips. Jakkes�ttet, som vi kender det i dag, opstod i midten af 1800-tallet i England, men kan f�res helt tilbage til 1600-tallet. Jakkes�ttet er en formel p�kl�dning, men kan alt efter sammens�tning, farver, m�nstre og stof varieres i forskellige grader af formel bekl�dning. I f�rste halvdel af 1900-tallet var jakkes�ttet den almindelige p�kl�dning for m�nd.

Jakkes�ttets historie

[redig�r | rediger kildetekst]

Jakkes�ttet eller habitten er en herrebekl�dning, som har sin oprindelse i England. Det opstod den 7. oktober 1666, da Charles II af England indf�rte ved lov, at adelen og det h�jere borgerskab offentligt skulle b�re en enkel sort vest. P� Charles II's tid dominerede den overd�dige fransk t�jmode blandt de �verste lag i Europa.

Den engelske embedsmand Samuel Pepys noterede loven i sin ber�mte dagbog i 1666.

I midten af 1800-tallet opstod jakkes�ttet, som vi kender det i dag, hvor jakke, vest og bukser syes af samme stof, og hvor jakken netop d�kker bagen. Indtil da havde jakken v�ret en enkeltradet eller dobbeltradet frakke, eller en enkeltradet jaket med afsk�rne sk�der foran.

Jakkes�ttet, som engl�nderne f�rst kaldte "lounge suit" og amerikanerne "sack suit", begyndte som en uformel kl�dedragt til ophold p� landet og ved vandet, men det blev efterh�nden accepteret i byen. Efter f�rste verdenskrig havde jakkes�ttet stort set udkonkurreret diplomatfrakken og jaketten som mandens hverdagsdragt.

Under anden verdenskrig begyndte s�rligt afroamerikanske grupper i USA at g� i overdimensionereede jakkes�t kaldet zoot suit. Med meget brede posede bukseben, lange jakker og velpolstrede skuldre brugte de ekstremt meget stof, og blev de anset som luksusvarer.[6]

Skr�ddersyede jakkes�t

[redig�r | rediger kildetekst]

I 1800-tallet var et jakkes�t skr�ddersyet. Efterh�nden som teknologien blev forfinet begyndte konfektionsindustrien at tage over, og i dag er det traditionelle herreskr�dderi n�sten forsvundet i Danmark. Der er ingen officiel definition af et skr�ddersyet jakkes�t, men hos herreskr�dderen kan kunden fuldst�ndigt f� tilpasset det efter sine �nsker. Kunden v�lger om det skal v�re enkeltradet eller dobbeltradet, revers, slidser og antal knapper og knaphuller. Derudover er det også muligt mange stedet at få navn broderet i jakkesættets inderlomme. Det vigtigste kendetegn for et skræddersyet jakkesæt er at det er syet efter kundens mål. Om det er en skrædder eller kunden selv, der måler sig er for så vidt ligegyldigt. Det er normalt at sy et skræddersyet jakkesæt efter mindst 10 af kundens mål som skulderbredde, brystbredde, hoftebredde, bagdel, arme, ben og jakkelængde.

Det traditionelle jakkesæt

[redigér | rediger kildetekst]
Modellen David Gandy i et tredelt ternet jakkesæt syet af Henry Poole & Co (2014).

Jakkesættet med slips, skjorte, strømper og sko har stor betydning for, om man forstår at klæde sig elegant i klassisk forstand.

Jakkesættets traditionelle farver, er mørkeblå eller grå. Sort er reserveret til smoking og kjole og hvidt. Som udgangspunkt bør habitten være ensfarvet, men striber (nålestribet, kridtstribet mv.) og tern går bestemt an i dæmpet form. Den enkeltradede jakkesæt har afskåret revers, mens den dobbeltradede jakkesæt har spidst revers.

Jakkesæt findes i flere varianter. Dobbeltradede og enkeltradede – med 2, 3 eller flere knapper per rad. Hvilke typer der benyttes afhænger af moden. Dobbeltradede jakkesæt skal være lukket hele tiden, da der generelt kun en eller få af knapperne der kan spændes – resten er pynteknapper. Enkeltradede jakker skal være lukket, når man står, men åbnes inden man sætter sig. En tradition er, at den nederste knap i et enkeltradet jakke aldrig knappes.[7]

Antallet af knapper på ærmerne kan også variere fra én til typisk fire knapper. Disse matcher som oftest lukkeknapperne foran i farve, men kan også være i andre materialer og farver end disse.

Uddybende Uddybende artikel: Slids

Jakken på et jakkesæt kan have én eller to slidser. Jakker uden slidser findes dog også. Sidstnævnte kan gøre det vanskelige at sætte sig.

Uddybende Uddybende artikel: Slips

Slipset bindes typisk i en Windsor, Halv-Windsor, Pratt-knude eller Four-in-hand. Sidstnævnte er den originale slipseknude fra 1800-tallet. Når slipset er bundet og strammet til, bør spidsen af slipset kun netop nå bæltespændet eller netop dække det.

Hvilket slips der benyttes, afhænger af moden og personlig smag. Slips bør generelt være mørkere end skjorten. Er slipset mønstret, bør det adskille sig i type eller størrelse fra jakkens og skjortens mønstre.

Uddybende Uddybende artikel: Skjorte

Skjorter til jakkesæt bør have knapper hele vejen, lange ærmer og en krave med en eller to knapper. Skjorterne bør være af bomuld. Almindelige skjorter har knapper i �rmerne, mens finere skjorter til kjoles�t lukkes med manchetknapper. Skjorten stryges inden brug og stoppes ned i bukserne.

Der er meget f� regler for skjortens farve, og det afh�nger mest af brugerens smag. De klassiske farver er lyse med hvid og lysebl� som de mest fremherskende. Den mest formelle farve er hvid.

Str�mperne skal generelt set altid matche jakkes�ttets farve, s�ledes at de "forl�nger" jakkes�ttet hvis bukserne stumper, n�r man sidder ned.[kilde mangler]

  1. ^ Jakkes�t og habit bruges ofte som synonymer for hinanden, men Mads Barner-Christensen bruger definitionen at et todelt s�t i samme stof er et jakkes�t, mens et tredelt s�t, alts� med vest, i samme stof kaldes en habit.[1]
  1. ^ Christensen, Mads (2013). Bl�rer�ven vender tilbage. ISBN 978-8711373637. {{cite book}}: |access-date= kr�ver at |url= ogs� er angivet (hj�lp)
  2. ^ Grunwald, Torsten (2014). Den Velk�dte Mand. Forlaget Vandkunsten. s. 18. ISBN 978-87-76-95362-1.
  3. ^ Roetzel, Bernhard (1999). En Rigtig Gentleman. Vol. 1. K�nemann. s. 90-91. ISBN 3-8290-2027-9. {{cite book}}: |access-date= kr�ver at |url= ogs� er angivet (hj�lp)
  4. ^ STILGUIDE OM HABITTER OG BLAZER //. Kaufmann. Hentet 25/6-2016
  5. ^ Habit. Ordnet.dk. Hentet 14/1-2018
  6. ^ Rottman, Gordon L. (2007). FUBAR: Soldier Slang of World War II. Oxford: Botley. s. 117. ISBN 978-1-84603-176-2.
  7. ^ Grunwald, Torsten (2014). Den Velk�dte Mand. Forlaget Vandkunsten. s. 26. ISBN 978-87-76-95362-1.

Eksterne henvisninger

[redig�r | rediger kildetekst]