Havodder
| Havodder | |
|---|---|
 Havodder hvilende i overfladen | |
| Bevaringsstatus | |
 Truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| R�kke | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Carnivora (Rovdyr) |
| Familie | Mustelidae (M�rfamilien) |
| Underfamilie | Lutrinae |
| Sl�gt | Enhydra |
| Art | E. lutris |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Enhydra lutris (Linnaeus 1758) | |
| Kort | |
 Udbredelse af havodder i Nordlige Stillehav | |
| Synonymer | |
| Mustela lutris Linnaeus, 1758 | |
| Hj�lp til l�sning af taksobokse | |
Havodderen (Enhydra lutris) er et havpattedyr i m�rfamilien og eneste art i sl�gten Enhydra. Den er hjemmeh�rende langs kysterne i det nordlige Stillehav. Voksne havoddere vejer typisk mellem 14 og 45 kg, hvilket g�r dem til de st�rste medlemmer af m�rfamilien, men blandt de mindste havpattedyr. I mods�tning til de fleste havpattedyr er havodderens prim�re isoleringsform en us�dvanligt tyk pels, den t�tteste hos noget dyr. Selvom den kan g� p� land, er havodderen i stand til at leve hele sit liv i havet.
Havodderen findes kystn�rt, hvor den kan dykke til bunden for at finde f�de. F�den best�r overvejende af marine invertebrater s�som s�pindsvin, forskellige snegle, muslinger og krebsdyr, men ogs� forskellige arter af fisk. Havodderens f�des�gning er bem�rkelsesv�rdig i flere henseender. For det f�rste bruger havodderen regelm�ssigt sten til at l�sne og knuse byttedyr, hvilket g�r den til et af de f� pattedyr, der bruger v�rkt�jer. For det andet betragtes havodderen i det meste af sit udbredelsesomr�de som en s�kaldt n�gleart, der er afg�rende for at opretholde tangskovens �kosystem, idet den er i stand til at holde bestanden af s�pindsvin nede. Uden havodderen gr�sser s�pindsvinene brunalgerne s� h�rdt at tangskoven forsvinder.
Havodderen spiser en r�kke arter, heriblandt s��re, der ogs� er eftertragtede af mennesker, hvilket i visse omr�der f�rer til konflikter mellem havodderne og fiskeriet.
Bestanden af havodder sk�nnes at have v�ret mellem 150.000 og 300.000 f�r den intensive jagt startede i 1741. Jagten varede indtil 1911, hvor den totale bestand var faldet til 1.000-2.000 individer.[2] Herefter fulgte et internationalt forbud mod jagt p� havodder, sammen med foranstaltninger til bevaring af arten og reintroduktion til det tidligere udbredelsesomr�de. Dette har medf�rt en kraftig fremgang i bestanden, der nu findes i omkring 2/3 af det historiske udbredelsesomr�de. Reetableringen af havodderbestanden betragtes som en vigtig succes i marin naturbeskyttelse. I de senere �r er bestandene omkring Aleuterne og langs Californiens kyst dog fladet eller fastholdt p� lave niveauer, hvilket er grunden til at arten fortsat er klassificeret som en truet art (EN).
Referencer
[redig�r | rediger kildetekst]- ^ Doroff, A.; Burdin, A. (2015). "Enhydra lutris (Sea Otter)". IUCN Red List. International Union for Conservation of Nature.
- ^ Riedman, M.L.; Estes, James A. (1990). The sea otter (Enhydra lutris): behavior, ecology, and natural history. U.S. Fish and Wildlife Service Biological Report (Rapport). Washington, D.C. s. 126. Arkiveret fra originalen 22. juli 2011. Hentet 27. september 2010.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |