Spring til indhold

Herold

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
Den engelske herold Peter O'Donoghue (Bluemantle Pursuivant) i sin embedsdragt.
Den bayriske herold J�rg Rugenn med en k�be med de bayriske v�benfarver omkring 1510

En herold var oprindelig en budbringer udsendt af en konge eller adelig for at viderebringe en meddelelse eller proklamation gerne p� vers. Herolderne bar ofte en k�be med deres herres v�ben.

Herolderne styrede turneringsv�senet og skulle have viden om riddernes v�benskjolde (heraldikken). Den del blev med tiden vigtigere og mere reguleret. I flere lande varetages den stadig af herolder.

Heroldernes embeder inddeles i Storbritannien i tre niveauer, hvor de yngste herolder kaldes persevanter og de overordnede kaldes v�benkonger. Der er i dag aktive officielle herolder i det Forenede Kongerige og flere Commonwealth-lande samt i Irland (Chief Herald of Ireland) og Spanien (Cronista de Armas). De engelske herolder er samlet i heroldkollegiet College of Arms, mens Lord Lyon King of Arms leder Lyon Court i Skotland.

Herolder i England

[redig�r | rediger kildetekst]

I England er der b�de ordin�re og ekstraordin�re herolder og persevanter. De ordin�re regnes som medlemmer af College of Arms, mens de ekstraordin�re ofte udpeges til at deltage i en bestemt ceremoni.

V�benkonger

[redig�r | rediger kildetekst]

Herolder (ordin�re)

[redig�r | rediger kildetekst]

Persevanter (ordin�re)

[redig�r | rediger kildetekst]

Private herolder

[redig�r | rediger kildetekst]

En r�kke adelssl�gter har gennem tiden haft egne herolder til varetagelse af heraldiske og genealogiske sp�rgsm�l.

Private herolder i dag

[redig�r | rediger kildetekst]

I Skotland er der fire private persevanter, som er anerkendt af Lyon Court. Disse herolder udpeges af klanh�vdingene og tager sig af klanernes heraldik og genealogi.

De fire private persevanter er: