Spring til indhold

Idiom

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
Illustration af idiomet 'Den store fisk �der den lille fisk', detalje fra Pieter Bruegel den �ldres maleri Nederlandske ordsprog fra 1559.

Et idiom (gr�sk idioma, s�regenhed, mundheld) er et fast sprogligt udtryk. Det udg�r en betydningsm�ssig helhed som er anderledes end den betydning som en bogstavelig forst�else af udtrykkets enkelte dele l�gger op til. Idiomer er lagret i det mentale leksikon som en enhed.

Idiomer volder ofte besv�r i indl�ringen af fremmedsprog, da de skal l�res som selvst�ndige enheder. B�rn l�rer f�rst sprogets almindelige idiomer sent, omkring 7-9 �rs alderen.

Idiomatiske udtryk findes i alle verdens sprog og bruges flittigt i dagligdags interaktion s� vel som litteratur og reklame.

Mange idiomer var oprindeligt aktive metaforer. Senere blev de gennem leksikalisering gjort til idiomatiske udtryk, der ikke l�ngere fungerer aktivt som billedsprog.

Litteraturteoretisk betydning

Idiom; et sprogs s�regne, karakteristiske tr�k, fx en dialekt eller en gruppe personers sproglige s�rpr�g (jargon). Se ogs�; regionalisme.

Grammatiske idiomtyper

[redig�r | rediger kildetekst]

Grammatisk findes der forskellige typer af idiomer:

Kompositionsordidiomer
Idiomer som grammatisk set best�r af et ord der er sammensat af flere ord. Eksempler: Dobbeltkonfekt, adams�ble, appelsinfri, narr�v.
Gruppeidiomer
Idiomer som grammatisk set udg�r en ordgruppe. Eksempler: sl� til s�ren, spille kong gulerod, tale frit fra leveren, have hjertet p� det rette sted.
S�tningsidiomer
Idiomer der grammatisk set udg�r en s�tning. Ofte har s�tningsidiomer karakter af ordsprog, men ikke n�dvendigvis. Eksempler: H�vnen er s�d. At rejse er at leve. �blet falder sj�ldent langt fra stammen. Man bliver hvad man spiser.
Interaktionsidiomer
Idiomer der grammatisk set er et ytringspar. Ofte vil interaktionsidiomer bruges i sprogligt rituelle sammenh�nge, men ikke n�dvendigvis. Eksempler:
A: Alle mine kyllinger kom hjem. B: Vi t�r ikke A: Hvorfor ikke? B: For r�ven A: Hva' vil han? B: Han vil bide!
Og her et andet:
A: Herren v�re med eder. B: Og med din �nd.

Semantiske idiomtyper

[redig�r | rediger kildetekst]

Semantisk set skelner man mellem:

Transparente idiomer
idiomer hvis bogstavelige betydning giver mening i forhold til udtrykkets betydning. Et idiom som dobbeltkonfekt vil v�re transparent for de fleste sprogbrugere. Det billede den bogstavelige betydning tegner stemmer fint nok med betydningen en pleonasme.
Dunkle idiomer
idiomer hvis bogstavelige betydning ikke l�ngere giver mening for en sprogbruger i forhold til udtrykkets betydning. Den oprindelige motivation bag idiomerne sl� til S�ren, bj�rnetjeneste, stikke folk bl�r i �jnene vil v�re dunkle for en del sprogbrugere.

Figurative idiomtyper

[redig�r | rediger kildetekst]

Figurativt set taler man om

Rene idiomer
idiomer der er fuldst�ndigt ikke-bogstavelige

Fx at lugte lunten, tampen br�nder! eller g� i hundene.


Semibogstavelige-idiomer
idiomer der indeholder bogstavelige elementer.

Fx en fed id�, at k�re r�ddent hvor elementerne id� og k�re er ment bogstaveligt, mens fed og r�ddent skal forst�s figurativt.


Bogstavelige idiomer
idiomer der ikke rummer elementer med overf�rt betydning. Fx alt i alt eller om jeg s� m� sige.

Eksterne henvisninger

[redig�r | rediger kildetekst]

Fernando, Chitra (1996) "Idioms and Idiomaticity". Oxford: Oxford University Press.