Jødiske helligdage

De j�diske fester og j�diske helligdage (haggim) tager som regel udgangspunkt i centrale begivenheder i det j�diske folks historie.

Sabbat

Den vigtigste helligdag i j�dedommen er sabbatten; en ugentlig helligdag, der fejres fra solnedgang om fredagen til solnedgang om l�rdagen. Sabbatten tager som sit forbillede beretningen fra 1. Mosebog, hvor Gud efter p� seks dage at have arbejdet med at skabe verden, hvilede p� syvendedagen. Sabbatten tjener s�ledes som en hviledag der samler hele familien, og hvor det ikke er tilladt at arbejde. Sabbatten er foreskrevet i de ti bud.

Pesach

En af de vigtigste fester i j�dedommen er Pesach, svarende til den kristne p�ske. Pesach, der betyder "forbigang" fejres til minde om udfrielsen fra slaveriet i Egypten (exodus). Udtrykket Forbigang henviser til d�dens engel, der skulle sl� alle f�rstef�dte ihjel men netop gik forbi de j�diske huse, hvor der var smurt blod fra slagtede lam p� d�rstolperne. H�jtiden kaldes ogs� "De usyrede br�ds fest", fordi usyret br�d spiller en central rolle b�de f�r og under festen. Huset renses omhyggeligt for alt syret (g�ret), og alt husger�d der har v�ret i ber�ring med syrede f�devarer erstattes af s�rligt Pesach-service. H�jtidens centrale begivenhed er seder, et f�llesm�ltid der afholdes p� festens f�rste aften, hvor der spises en r�kke traditionelle retter der er symbolsk knyttet til udvandringen fra Egypten.

Shavuot

If�lge 3. Mosebog er j�derne forpligtet til at t�lle syv uger fra Pesachs anden dag. Efter disse 49 dage kommer man frem til Shavuot-festen. Shavuot betyder egentlig "uger". P� shavuot takker j�derne Gud for modtagelsen af Torah.

Sukkot

Sukkot eller l�vhyttefesten ihukommer israelitternes vandring gennem �rkenen efter flugten fra Egypten og falder sammen med frugth�sten. Sukkot fejres ved at bygge sm� hytter, der dekoreres med frugt og gr�ntsager. I disse hytter spiser og sover man de syv dage festivalen varer.

Rosh Hashanah

Rosh Hashanah betyder "�rets begyndelse (egentlig hoved)" og fejres som det j�diske nyt�r, om end h�jtiden falder p� den 7. m�ned i den j�diske kalender. Festen fejrer verdens skabelse og indleder de s�kaldte bodsdage, ti dage, der varer til Yom Kippur, under hvilken folk opfordres til at undskylde over for dem, de har gjort uret.

Yom Kippur

Forsoningsdagen Yom Kippur var i f�rkristen tid den dag om �ret, hvor den j�diske ypperstepr�st tr�dte ind i templets allerhelligste rum for at udf�re et ritual der skulle skaffe hele det j�diske folk soning for deres synder. I moderne j�dedom er dagen helliget b�n, faste og bodsgerninger centreret om renselse og Guds n�de. Yom Kippur er s�ledes kulminationen p� bodsdagene og regnes ofte for den mest betydningsfulde enkeltst�ende helligdag.

Opsl�et torah-rulle i Synagoge Museet i Wlodawa, Polen

Chanukah

Chanukah eller Hanukkah er den jødiske lysfestival. Ordet Chanukah betyder "at dedicere", og helligdagen falder typisk omkring den kristne jul. På den første dag tændes et lys, på den anden to og så videre de næste otte dage Chanukah varer. Det skal symbolisere de otte dage hvor den jødiske gruppe Maccabeerne fik en lampes olie til at vare otte dage, selv om der kun var beregnet olie nok til en dag. Helligdagene er blevet mere populære efter at julen har fået større kulturel plads i den vestlige verden og anses nu for at være helligdage specielt til børn. I den forbindelse er det skik at give gaver hver dag, og give familien chokolademønter kendt som Hanukkah Gelt (Gelt er et yiddish ord, der, som det tyske 'Geld', betyder penge).

Andre helligdage

• Shemini atzeret — slutfest på løvhyttefestens 8. dag
• Simchat Tora – toraglæde, ny læsecyklus begynder
• Purim – redning af de persiske jøder
• Lag ba'ómer – glædesfest på 33. dag i omertiden