Spring til indhold

Kåring

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklop�di

K�ring var en valgmetode ved folketingsvalg i Danmark til valg af folketingsmedlemmer i enkeltmandskredse hvor valget skete ved h�ndsopr�kning. K�ring blev anvendt fra 1849 til 1901. Metoden blev afskaffet i valgloven af 1. februar 1901, hvor man ogs� indf�rte hemmelige skriftlige valg.[1]

Scene fra valgm�det i Sk�lsk�r for Sor� Amts 4. valgkreds ved folketingsvalget 4. juni 1866. Ved dette valgm�de blev lensgreve Ludvig Holstein-Holsteinborg valgt ved afstemning. Han blev k�ret i kredsen ved de n�ste folketingvalg 12. oktober 1866 og 22. september 1869.[2][3]

Folketingsvalgene indtil 1901 skete p� offentlige valgm�der, typisk p� torvet i valgkredsens st�rste by.[4] Ved valgm�det blev kandidaterne f�rst pr�senteret af valgbestyrelsens formand, hvorefter de hver holdt en valgtale og svarede p� sp�rgsm�l fra forsamlingen under ledelse af valgbestyrelsens formand.[4][5] Herefter gik man til k�ringen, som bestod i at de tilstedev�rende ved h�ndsopr�kning tilkendegav hvem de stemte p�. Man stemte p� kandidaterne i alfabetisk r�kkef�lge. Valgbestyrelsen erkl�rede den kandidat valgt som efter deres sk�n havde f�et flest stemmer.[6]

Efter k�ringen var der 15 minutter til at g�re indsigelse. Hvis en anden kandidat end den k�rede forlangte det, gik man til mundtlig afstemning. Her gik de tilstedev�rende v�lgere efter tur til valgbordet og fortalte hvem de stemte p�. Stemmen blev noteret ud for v�lgerens navn p� valglisten med de stemmeberettigede v�lgere. Man kunne kun stemme p� den k�rede og de kandidater som havde tilkendegivet at de �nskede at deltage ved det mundtlige valg.[7] Afstemningen var s�ledes offentlig. Der blev f�rst indf�rt hemmelige valg til Folketinget i 1901.[4]

Valg med kun 1 kandidat

[redig�r | rediger kildetekst]

Hvis kun 1 kandidat havde stillet op i valgkredsen, stemte man i stedet for eller imod p�g�ldende kandidat. Kandidaten blev valgt ved k�ring hvis han ved h�ndsopr�kningen efter valgbestyrelsens sk�n fik flere stemmer for sig end imod sig. Ogs� i dette tilf�lde kunne en vraget kandidat kr�ve mundtlig afstemning. Hvis kandidaten ikke opn�ede flertal, skulle der holdes et nyt valgm�de ugen efter. Hvis der ved det nye valgm�de ikke var andre kandidater, blev den f�rste betragtet som valgt ved k�ring uden ny afstemning.[8] I 1867 blev valgloven �ndret s� ogs� 50 v�lgere kunne kr�ve mundtlig afstemning for eller imod en kandidat som var k�ret uden modkandidater.[9]

Anvendelse af k�ring

[redig�r | rediger kildetekst]

Foruden til folketingsvalg blev der ogs� anvendt k�ring ved valgene til Den Grundlovgivende Rigsforsamling 5. oktober 1848. Her fandt k�ring sted i 28 ud af 114 valgdistrikter.[10] Valgene til Rigsr�dets Folketing i 1864 og 1865 foregik efter de samme regler som valg til Rigsdagens Folketing,[11] s� ogs� her anvendtes k�ring. De to valg til Rigsr�dets Folketing er medtaget i tabellen over anvendelse af k�ring herunder.

Antallet af folketingsvalgkredse hvor der blev anvendt k�ring for hvert valg[12]
Folketingsvalg Antal kredse med k�ring
4. december 1849 43 valgkredse
4. august 1852 38 valgkredse
26. februar 1853 36 valgkredse
27. maj 1853 57 valgkredse
1. december 1854 77 valgkredse
14. august 1855 84 valgkredse
14. august 1858 46 valgkredse
14. august 1861 44 valgkredse
5. marts 1864
(valg til Rigsr�dets Folketing)		 53 valgkredse
7. juni 1864 Statistik mangler[a]
30. maj 1865
(valg til Rigsr�dets Folketing)		 42 valgkredse
4. juni 1866 53 valgkredse
12. oktober 1866 56 valgkredse
22. september 1869 48 valgkredse
20. september 1872 24 valgkredse
14. november 1873 17 valgkredse
25. april 1876 32 valgkredse
3. januar 1879 21 valgkredse
24. maj 1881 21 valgkredse
26. juli 1881 30 valgkredse
25. juni 1884 27 valgkredse
28. januar 1887 4 valgkredse
21. januar 1890 8 valgkredse
20. april 1892 12 valgkredse
9. april 1895 6 valgkredse
5. april 1898 12 valgkredse

Noter

[redig�r | rediger kildetekst]
  1. ^ P� grund af 2. slesvigske krig fik Det statistiske Bureau ikke tilsendt materiale om valget.[11]

Referencer

[redig�r | rediger kildetekst]
  1. ^ "Folkethingsvalgene den 3. April 1901 med Supplerings- og Omvalg 1898-1901", Statistiske Meddelelser, K�benhavn: Statens statistiske Bureau, vol. tredje R�kke, 13de Bind, s. 34, 1901
  2. ^ Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, K�benhavn, s. 223
  3. ^ "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873", Statistiske Meddelelser, K�benhavn: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 203, 1875
  4. ^ a b c Kristian Hvidt (28. februar 2012), "Valgreglerne", Danmarkshistorien – via lex.dk
  5. ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, � 29
  6. ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, � 30
  7. ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, � 32-33
  8. ^ Lov angaaende Valgene til Rigsdagen af 16de Juni 1849, � 31
  9. ^ "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1873 og 1873", Statistiske Meddelelser, K�benhavn: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 202, 1875
  10. ^ Statistisk Tabelv�rk. Ny R�kke, niende Bind, indeholdende tabellariske Oversigter over de Valgberettigede samt over Valgrettens Afbenyttelse ved Folkethingsvalgene i Kongeriget Danmark i Aarene 1852 og 1853., K�benhavn: Det statistiske Bureau, 1854, s. XXVIII-XXIX
  11. ^ a b "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873", Statistiske Meddelelser, K�benhavn: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 187, 1875
  12. ^
    • 1849-1861: "Folkethingsvalgene i Aarene 1854 til 1861", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. første Bind, s. 189-190, 1862
    • 1864-1873: "Folkethingsvalgene i Aarene 1869, 1872 og 1873", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tolvte Bind, s. 202, 1875
    • 1876-1879: "Folkethingsvalgene i Aarene 1876 og 1879", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tredje Række, tredje Bind, s. 201-202, 1880
    • 1881-1884: "Folkethingsvalgene i Aarene 1881 og 1884", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tredje Række, 8de Bind, s. 112, 1886
    • 1887-1892: "Folkethingsvalgene i Aarene 1887 og 1892", Statistiske Meddelelser, København: Det statistiske Bureau, vol. tredje Række, 13de Bind, s. 115, 1894
    • 1895-1898: "Folkethingsvalgene 9. April 1895 og 5. April 1898 med Supplerings- og Omvalg 1892-1897", Statistiske Meddelelser, København: Statens statistiske Bureau, vol. tredje Række, 13de Bind, s. 19, 1898
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kåring&oldid=11334486"