Kamtjadaler

Kamtjadaler/Itelmener
Itelmener laver ild af tr� (Krasjenninikov 1755)
Antal
ca. 3.500
Omr�der med store befolkninger
Etnografi
Sprog	russisk, Itelmensk
Religion	Russisk-ortodoks, animisme
Relaterede etniske grupper
Itelmener, tjuktere, korjaker

Kamtjadaler er en �ldre betegnelse for den oprindelige befolkning, itelmener, p� den russiske halv� Kamtjatka i Stillehavet. I 1700- og 1800-tallet brugtes betegnelsen kamtjadaler mest om russificerede itelmener, is�r i om omkring havnebyen Petropavlovsk-Kamtjatskij. I dag bruger man fortrinsvis ordet itelmen, flertal itelmener. Af itenme�n eller itlmen, "de, der bor her".

Kamtjadaler, den pal�oasiatiske befolkning i det sydlige Kamtjatka, besl�gtet med korjaker og tjuktere. Selv kalder de sig itelmen. Ved midten af 18. Aarh. Udgjorde de over 10000; men sygdomme og kampe med russerne indskr�nkede deres antal, som i 1920erne n�ppe var 4000, hvoraf mange er opblandet med europ�iske folk, is�r russere. I dag ansl�s deres antal til ca. 2500. Oprindeligt var der 3 forskellige itelmener-grupper: Den nordlige, sydlige og den vestlige. I dag skelner man ikke l�ngere mellem disse grupper. Der er stor uenighed lokalt og i den russiske lovgivning om kamtjadalerne. Nogle ser dem som en distinkt etnisk gruppe, og andre ser dem som en underafdeling af itelmener-gruppen. Atter andre mener, at der ikke eksisterer kamtjadaler.

Bos�tning

Ved russernes ankomst Deres bos�tningsomr�de str�kker sig mellem Sedanka og Sopotjnoe p� vestkysten af Kamtjatka. Administrativt udg�r itelmenernes territorium en del af det Korjakiske autonome omr�de. Da Vitus Bering og hans 1. Kamtjatka-ekspedition i 1727 n�ede halv�en, befolkede Itelmenerne n�sten hele landet, undtagen sydspidsen, hvor der boede ainuer, den indre og nordlige del, som er hjemsted for korjaker og tjuktere. Europ�ernes ankomst f�rte til en hastig decimering af kamtjadalerne, der sank ned i en slags tr�ldom.

Erhverv

De ern�rede sig oprindeligt af fiskeri og jagt p� pelsdyr, og er kendt for deres store kendskab til anvendelsen af planter, f.eks. brugte de en blanding af cederkerner, kaviar og te mod sk�rbug.

Samfund

Det traditionelle hovederhverv var fiskeri og jagt p� havpattedyr. Hunden, som tr�kker sl�derne, er det eneste husdyr. Vinterboligen var tidligere en jordhytte med adgang gennem taget, en s�kaldt balagan, medens man om sommeren rejste lette barktelte, hvilende p� p�le. Nu bor de overvejende i tr�huse af russisk type. Det meste af den oprindelige kultur er g�et til grunde. Officielt er kamtjadalerne kristne. Helt frem til den sovjetiske kollektivisering opretholdt itelmenerne et eget socialt system og en �konomi baseret p� vareudveksling. Omkring 1921 n�ede sovjetstyret itelmenerne. Deres erhvervsud�velse blev kollektiviseret. Deres traditionelle n�ring udf�rte de nu som ansatte i stats- og kollektivbrug. Med sovjetstyrets sammenbrud f�rst i 1990erne skete der en brat forv�rring af itelmenernes levevilk�r.

Sprog

Itelmensk tilh�rer den tjuktiske-kamtjadalske-gruppe indenfor de pal�oasiatiske sprog. Ca. 10% af de omkring 2500 kamtjadaler/itelmener taler itelmensk. Der er gjort flere fors�g p� at genoplive sproget og f�re det videre til yngre generationer. I 1930erne blev der udgivet l�reb�ger til skolebrug, men efter nogle �r opgave man at bruge itelmensk som skriftsprog. Det anvendes i dag stort set udelukkende som hjemmesprog. I blandede �gteskaber tales fortrinsvis russisk. I 1986 kom en ny retskrivning og et nyt alfabet baseret p� kyrillisk skrift. Itelmensk er fag i skolen i bygden Kovran, men det har ikke haft nogen n�vnev�rdig betydning for sprogets bevarelse.

Litteratur

• Mursajko, Olga (1994). "Kamtjadalerne". Jordens Folk (Nr. 4). {{cite journal}}: |issue= har ekstra tekst (hj�lp)
• INFONOR.dk Artikel om itelmener/kamtjadaler Arkiveret 24. juni 2013 hos Wayback Machine
• Bergman, Sten (1927). Med Hundesl�de Gennem Kamtschatka. K�benhavn: V. Pios Boghandel.
• Dobell, Peter (1830). Travels in Kamtchatka and Siberia. With a Narrative of a Residence in China. Vol. 1. London.
• Dobell, Peter (1830). Travels in Kamtchatka and Siberia. With a Narrative of a Residence in China. Vol. 2. London.
• Salmonsens Konversationsleksikon. Bd. 13. K�benhavn. 1915-1930. s. 458-559.