Kritisk realisme
Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk position. Den er et opgør med både postmodernismen og positivismen og lægger sig derimellem. Dens ledende skikkelse er Roy Bhaskar der har skrevet hovedværket i kritisk realisme A Realist Theory of Science.[1]
Niveauer i den Kritiske realisme
[redig�r | rediger kildetekst]Den kritiske realisme konstitueres af verdens to niveauer: Det intransitive over for det transitive. Hvor det intransitive referer til den realistiske ontologi, der best�r af verden, som den findes uafh�ngigt af erkendelsen af den, referer den transitive niveau til sf�ren, hvor verden erkendes.[2] Denne dualistiske adskillelse mellem verden uafh�ngigt af menneskets erkendelse og verden, som den fremst�r for os, deler den Kritiske realisme med mange andre videnskabsteoretiske positioner. Ofte anvendes begreberne ontologi og epistemologi til at bettegne de filosofiske sp�rgsm�l vedr�rende hhv. det v�rende og erkendelsen heraf.[3]
Det intransitive niveau
[redig�r | rediger kildetekst]Det intransitive er i den kritiske realismes ontologiske verden. Det er en objektiv, realistisk virkelighed, som findes uafh�ngigt af menneskets erfaring. Det er denne, man fors�ger at beskrive, n�r man ud�ver kritisk realistisk videnskab.
I den henseende l�gger den sig op ad positivismen og andre positioner med realistiske ontologiske opfattelser, men de kritiske realister argumenterer er det intransitive niveau en dybere end som s�. Hvor positivismen er stringent empirisk funderet, og alle sande videnskabelige udsagn m� if�lge positivismen kunne verificeres ved empirisk at teste virkeligheden. Den kritiske realisme kritiserer derimod denne sn�vre ontologiske opfattelse, fordi man med et udelukkende empirisk fokus overser de dybere og bagvedliggende kr�fter, som er med til at strukturere verden. Ligesom Marxismen medtager den kritisk realisme en slags overbygning.[2] Et eksempel p� dette er tyngdekraften. Hvis man holder en kuglepen i luften og slipper den, vil den selvf�lgelig falde ned p� grund af jordens og kuglepennens tiltr�kningen, men tyngdekraften er ikke empirisk. Den kan ikke tages og m�les p�, og den kan ikke sanses. Den kan derimod kun opst� som begreb igennem teoretisering. Man kan ikke m�le tyngdekraften i sig selv, og man m� n�jes med at observere, hvordan den influerer de empiriske fremtr�delsesformer, for s� at slutte sig til kraften i sig selv.
P� den m�de ridser filosoffen Roy Bhaskar i sin bog The Possibility of Naturalism fra 1979 den kritiske realismes tre dom�ner op:[a][4] For det f�rste findes det empiriske dom�ne, som rummer alt det, der er m�lt, observeret og erfaret. For det andet findes det faktiske dom�ne, som udover f�nomenerne, der erfares, ogs� rummer alle f�nomenerne, der ikke erfares. Det faktiske dom�ne d�kker s�ledes over alle f�nomener uanset om de aktuelt bliver oplevet eller ej. De empiriske og faktiske dom�ner udg�r tilsammen den kritiske realismes flade ontologi. P� den anden side st�r det dybe eller reelle dom�ne, der d�kker over ikke observerbare mekanismer.[2]
Virkeligheden er yderligere niveaudelt, dvs. at strukturerne og mekanismerne er hierarkisk opdelt. Eksempelvis eksisterer sociale strukturer kun pga. de fysiske, hvilket g�r at det fysiske spiller ind p� det sociale, men det sociale har ogs� sine egne uafh�ngige strukturer der g�r langt udover det fysiske. Man kan i billedlig forstand tale om isbjerget, hvoraf det kun er en lille del af den totale entitet som umiddelbart er synlig for os. Resultater der sker p� det faktiske plan, det som vi erfarer, bliver derfor s� vilk�rlige, at de ikke kan forudses, men derimod forklares. Vi m� g� fra overflade til dybde, ikke se p� dybden og vurdere hvilken overflade denne har.[5]
Det transitive niveau
[redig�r | rediger kildetekst]Den anden del af begrebsparret kaldes det transitive, og er den sf�re man normalt kalder epistemologi. Al dannelse af viden skabes inden for den sociale sf�re og dvs. at den bygger viden p� eksisterende viden, samt er produkt af noget der ikke n�dvendigvis er i overensstemmelse med realiteten. Al vidensdannelse tager derfor udgangspunkt i den intransitive sf�re, men m� gennemg� den transitive for at blive behandlet, hvilket alt andet lige skaber en usikker viden. Derfor er det umuligt at gengive sandheden fuldst�ndigt. Til geng�ld tror kritiske realister p� den rationelle d�mmekraft, og at man derfor kan vurdere hvorvidt forskellige udsagn giver mening eller ej. Man kan ved brug af logisk argumentation og teoretisering komme t�t p� sandheden, men det vil aldrig v�re muligt at v�re sikker p�, om man har fundet den.[5]
Metodologi
[redig�r | rediger kildetekst]Den grundl�ggende argument i den kritiske realisme er, at virkeligheden er uendelig kompleks. Det er den b�de fordi, man har �je for de strukturerende mekanismer, der finder sted i det dybe dom�ne, men ogs� fordi, man diskuterer alle objekters s�kaldte kausale potentialer. Man antager at alle objekter - fysisk som psykologiske - har en r�kke potentialer. Det skal forst�s som handlinger eller egenskaber, der kan udl�ses.[2] Eksempelvis kunne en bil bryde sammen, men den kunne ogs� lade v�re. Et land kunne g� i krig med et andet, men det kunne ogs� lade v�re. Et menneske kunne v�lge at beg� kriminalitet, men det kunne ogs� lade v�re. Den kritiske realisme fastholder en vis grad af agens og till�gger s�ledes (i hvert fald de psykologiske) en grad af fri vilje, men p� samme tid till�gger den kritiske realisme strukturer en markant position i forklaringen af menneskelig adf�rd.
P� den m�de bryder den kritiske realisme med den traditionelle akt�r-struktur-dualisme, der har opdelt sociologien i to fl�je, hvor den ene gruppe har tillagt strukturer den afg�rende funktion, mens den anden gruppe har fokuseret p� det enkelte menneskes bevidsthed. Det har resulteret i en opdeling mellem den metodologiske kollektivisme, hvor svarene p� menneskers adf�rd findes i det kollektive, dvs. uden om det enkelte menneske, og den metodologiske individualisme, hvor man udelukkende unders�ger individet selv. Roy Bhaskar fastholder imidlertid, at akt�rer og strukturer er radikalt forskellige ting, men kan ikke forst�s uden hinanden, og forklaringer m� tage udgangspunkt i en forst�else af begge forhold.[2] Den britiske sociolog Margaret Archer har videref�rt dette argument med den morfogenetiske tilgang.[6]
Den kritiske realisme tror p� en niveaudelt virkelighed, og akt�r-struktur-dualismen behandler de som en s�dan slags niveauforskel. Strukturerne er n�dvendige for den sociale akt�r, men konstituerer ikke akt�ren, den giver akt�ren visse muligheder og visse begr�nsninger, men overlader ogs� noget op til akt�ren selv.[1]
Metodik
[redig�r | rediger kildetekst]Den kritiske realismes metode baserer p� dens ontologiske udgangspunkt. Det videnskabelige ideal handler om at g� fra at erfare f�nomener i det faktiske dom�ne til at finde ud af hvilke mekanismer strukturer m.v. der har udl�st, blokeret eller modificeret dette f�nomen i det dybe dom�ne. P� den m�de vil man g� i dybden og klarl�gge niveaudelingen p� det virkelige plan mellem strukturerne.
I praksis bliver meget kritisk realistisk forskning lavet med metoden abduktion ogs� kaldet retroduktion. Her er �nsket at slutte sig frem til den mest sandsynlige forklaring p� et f�nomen. F�rst opstiller man en lang r�kke mulige hypoteser, for s� med brug af logiske deduktioner at slutte sig til forklaringen, der bedst kan forklare f�nomenet. For at kunne slutte sig frem til dette, er man desuden afh�ngig af at abstrahere, hvilket skal forst�s p� samme m�de som det naturvidenskabelige eksperiment, hvor man holder alle variable konstante med �n undtagelse for at kunne m�le effekten af netop denne variabel. I den kritiske realisme er virkeligheden kompleks og et "�bent system", hvilket umuligg�r eksperimenter, som forsimpler det sociale. Derfor m� man ved hj�lp af tanken og logikken fors�ge at t�nke sig til en forklaring, der tager h�jde for de forskellige variabler.[2]
Viden, magt og Postmodernisme
[redig�r | rediger kildetekst]Kritisk realisme har sidst men ikke mindst et specielt forhold til postmodernismen og deres forhold til viden og magt. For postmodernisten er viden produceret af magt, hvilket den kritiske realist ikke er fremmed for, da vedkommende ser videnskab som produceret af sociale relationer. Den kritiske realisme mener dog stadig at videnskaben er n�dvendig, da den ogs� kan v�re og b�r v�re et kritisk redskab, og st� i opposition til magten, og v�re med til at skabe en bedre verden. Videnskab er dermed ogs� en etisk og politisk fordring for en kritisk realist.[1]
Noter
[redig�r | rediger kildetekst]Referencer
[redig�r | rediger kildetekst]- ^ a b c Buch-Hansen, Hubert; Nielsen, Peter (2005). Kritisk realisme. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. ISBN 9788778673039.
- ^ a b c d e f Buch-Hansen, Hubert; Nielsen, Peter (2012). "Kritisk realisme". I Juul, S�ren; Pedersen, Kirsten Bransholm (red.). Samfundsvidenskabernes videnskabsteori : en indf�ring. K�benhavn: Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788741256825.
- ^ Inglis, David; Thorpe, Christopher (2019). An Invitation to Social Theory (2 udgave). Cambridge, UK: Polity Press. ISBN 9781509506408.
- ^ a b Gorski, Philip S. (1. september 2013). "What is Critical Realism? And Why Should You Care?". Contemporary Sociology. SAGE Journals. 42 (5): 658-670. doi:10.1177/0094306113499533.
- ^ a b Nygaard, Claus (2012). "Kritisk realisme som paradigme for forskning i forretningsrelationer". I Nygaard, Claus (red.). Samfundsvidenskabelige analysemetoder. Samfundslitteratur. ISBN 9788759316603.
- ^ Archer, Margaret S. (1995). Realist Social Theory : The Morfogenetic Approach. Cambridge University Press. doi:10.1017/CBO9780511557675. ISBN 9780511557675.