Kunstskøjteløb

Kunstsk�jtel�b er en sportsgren besl�gtet med dans. Kunstsk�jtel�b deles op i disciplinerne figurl�b, fril�b og isdans. Fril�b og isdans kan foreg� med en sk�jtepartner.

En kunstsk�jtel�bers dragt er ofte prangende, skinnende og glinsende hvilket is�r kan siges om den kvindelige kunstsk�jtel�bers dragt. Selve sportsgrenen g�r ud p�, at man skal danse over isen med sk�jter p� og lave sv�re elementer og fortolke musikken. En eller flere dommere bed�mmer derefter pr�stationen. Sporten kan b�de ud�ves p� amat�rplan (konkurrence) og p� professionelt plan (isshow).

Organisering

Den Internationale Sk�jteunion ISU bestemmer retningslinjerne for international kunstsk�jtel�b p� amat�rplan. De organiserer de �rlige mesterskaber som VM, EM, Four Continents og Junior VM samt senior og junior Grand Prix'erne og en r�kke andre internationale konkurrencer. Det f�rste VM blev afholdt 1896 i Skt. Petersborg hvor kun 4 atleter deltog. I VM 2008 deltog 149 atleter i disciplinerne herrernes fril�b, damernes fril�b, parl�b og isdans.

Den mest prestigefyldte titel man kan opn� som kunstsk�jtel�ber er en olympisk titel ved Vinter OL, som afholdes hver 4. �r.

Discipliner

De f�lgende regler er dem g�ldende fra s�son 2010-2011^[1]. Ved mesterskaberne skal atleterne i herrernes disciplin, damernes disciplin og parl�b udf�re et kort program og et langt program. De sk�jter til musik uden vokal efter eget valg. I isdans skal atleterne fra udf�re en kort dans og en fridans. Isdansere m� gerne danse til musik med vokal.

Herrernes fril�b (senior)

Herrernes korte program skal vare 2 min. 50 sek. eller kortere. Der er 7 obligatoriske elementer, som udf�res i valgfri r�kkef�lge:

Dobbelt- eller triple Axel
Triple- eller kvadruple-spring ud af forbindende trin
En springkombination best�ende af et kvadruple- eller triple-spring efterfulgt af enten et triple- eller dobbeltspring.
Springpiruette
Parallel- eller siddepiruette med �t fodskifte (skal v�re en anden basisposition end springpiruetten)
Kombinationspiruette med alle tre basispositioner og �t fodskifte
En trinsekvens (p� lige linje, cirkul�r eller snoet)

Herrernes lange program m� vare 4 min. 30 sek. � 10 sek. Der er ingen obligatoriske elementer, men et velbalanceret program ser if�lge ISU s�ledes ud:

Maks. 8 springelementer (min. et axelspring)
Maks. 3 piruetter (kombinationspiruette, springpiruette og piruette med kun �n basisposition)
Maks. 2 trinsekvenser af forskellig art

Damernes fril�b (senior)

Damernes korte program skal vare 2 min. 50 sek. eller kortere. Der er 7 obligatoriske elementer, som udf�res i valgfri r�kkef�lge:

Dobbelt- eller triple Axel
Triple-spring ud af forbindende trin
Springkombination best�ende af et triple-spring efterfulgt af et triple- eller dobbeltspring.
Flyvepiruette
Himmelpiruette (tilbage- og/eller sidel�nende)
Kombinationspiruette med alle tre basispositioner og �t fodskifte
Trinsekvens (p� lige linje, cirkul�r eller snoet)

Damernes lange program m� vare 4 min. � 10 sek. Der er ingen obligatoriske elementer, men et velbalanceret program ser if�lge ISU s�ledes ud:

Maks. 7 springelementer (min 1. axelspring)
Maks. 3 piruetter (kombinationspiruette, flyvepiruette og piruette med kun �n position)
Maks. 1 trinsekvens
Maks. 1 spiral/flyversekvens

Parl�b (senior)

Et par best�r af en mandlig og en kvindelig issk�jtel�ber.

Parrenes korte program skal vare 2 min. 50 sek. eller kortere. Der er 7 obligatoriske elementer, som udf�res i valgfri r�kkef�lge:

Et l�ft (type varierer fra �r til �r)
Twist l�ft (dobbelt- el. triple)
Kast (dobbelt- el. triple)
Solo spring (dobbelt- el. triple)
Solo kombinationspiruette m. �t fodskifte eller parkombinationspiruette m. �t fodskifte (p� skift fra �r til �r)
D�dsspiral (type varierer fra �r til �r)
Trinsekvens (p� lige linje, cirkul�r eller snoet)

Parrenes lange program m� vare 4 min. 30 sek. � 10 sek. Der er ingen obligatoriske elementer, men if�lge ISU ser velbalanceret program s�ledes ud:

Maks. 3 l�ft af forskellig art
Maks. 2 twist l�ft (skal v�re med forskelligt afs�t. H�jst 4 l�ft og twist l�ft i alt)
Maks. 2 forskellige kast
Maks. 1 solospring
Maks. 1 springkombination/sekvens
Maks. 1 d�dsspiral, der er af forskellig typer ift. den udf�rt i det korte program
Maks. 1 solopiruette
Maks. 1 parpiruette
Maks. 1 spiral/flyversekvens

Isdans

Isdans minder om selskabsdans og danses af et par best�ende af en mandlig og kvindelig isdanser. Isdans var p� programmet ved VM i 1952, men f�rst i 1976 ved Vinter OL. Isdans adskiller sig fra parl�b ved at l�ftene ikke m� v�re h�jere end hovedh�jde og der er ikke kast og spring. Et nyt element er en twizzle, som er en slags piruette. Denne er ikke centreret p� isen, men bev�ger sig hen over isen. Isdansernes sk�jter har som regel et kortere sk�r, da de skal udf�re mere kompliceret fodarbejde. Isdans adskiller sig ogs� fra de andre discipliner ved at v�re mere teatralsk med mere spr�lske kostumer.

Fra s�son 2010-2011 skal isdanserne ved ISU mesterskaber og konkurrencer kun udf�re to programmer: en kort dans og en fridans. F�rhen udf�rte isdanserne tre programmer: en obligatorisk dans, en originaldans og en fridans.

I en obligatorisk dans eller m�nsterdans, som den nu er blevet omd�bt, danser isdanserne nogle standardiserede trin og l�ft til musik med et bestemt tempo og rytme. ISU har anerkendt 24 m�nsterdanse deriblandt Wienervals, Finnstep og pasodoble.

I originaldans v�lger ISU et tema, men isdanserne v�lger selv musik og koreografi. I s�son 08/09 var themaet "Rhythms of the 1920s, 1930s, and 1940s", mens det i s�son 09/10 var "Folke- og countrydans". Originaldansen bliver ikke l�ngere udf�rt ved konkurrencer efter indf�relsen af den korte dans.

Den korte dans varer 2 min. og 50 sek. � 10 sek., og den kombinerer elementer fra m�nsterdansen og den tidligere originaldans. Man danser �t s�t m�nster fra en m�nsterdans til en bestemt rytme og udf�rer kreative elementer som trinsekvenser, twizzles og l�ft ligesom man gjorde i originaldansen.

I fridans v�lger parret selv musik, tema, og koreografi og kan derfor v�re mere kreative. I 1998 blev der indf�rt obligatoriske elementer som trinsekvenser, l�ft, danseparpiruetter og twizzles. Fridansen m� vare 4 min. � 10 sek.

Bed�mmelse

Det nye pointsystem, som formelt kaldes ISU Judging System (IJS) eller uformelt Code of Points (CoP), erstattede det gamle bed�mmelsessystem (som gik fra 0.0 til 6.0). Det blev indf�rt efter Vinter OL i 2002, da man i parl�b tildelte b�de det russiske par Yelena Berezhnaya og Anton Sikharulidze og det canadiske par Jamie Sal� og David Pelletier guldmedaljen. Canadierne vandt oprindeligt s�lvmedaljen, men efter konkurrencen fandt man ud af at den franske dommer havde stemt russerne ind p� f�rstepladsen til geng�ld for at den russiske dommer vil give h�je point til et fransk isdansepar. Canadierne og russerne stod nu lige. For at minimere chancen for at dette skulle gentages, blev det nye system indf�rt

Teknisk Score (TES)

Ved den tekniske score (Total Element Score el. TES) identificerer det tekniske panel alle elementer som spring, piruetter, spiral- og trinsekvenser. Fx ved spring identificerer de antal rotationerne, om springet er underroteret eller om der var afs�t fra det korrekte rigtige sk�r. Piruetter, spiraler og trinsekvenser tildeles ogs� levels som er sv�rhedsgraden af elementet. Alle elementer er af ISU tildelt en basisv�rdi. Det er nu bagefter op til dommerne at bestemme kvaliteten af elementet (grade of execution el. GOE). Denne skala g�r fra -3 til +3 (men har en bestemt v�rdi afh�ngig af elementet). Gennemsnittet af GOE l�gges til basisv�rdien.

Program Komponent Score (PCS)

Den artistiske del af et program bliver bed�mt p� fem punkter:

1. Sk�jtef�rdigheder (Skating Skills)

2. Forbindende trin (Transitions)

3. Fremf�relse (Performance/Execution)

4. Koreografi (Choreography)

5. Fortolkning (Interpretation)

Hvert komponent tildeles en v�rdi fra 0.00 til 10.00, hvor 5.00 anses for at v�re "middel".

Da det tekniske element og det artistiske element skal v�gtes lige meget, ganges PCS op eller ned. Kvinder og parl�b kan i det korte program opn� ca. 40 point i TES og h�jst 50 point i PCS. Derfor ganges PCS i det korte program med 0.8. Ligeledes ganges PCS med 1.6 i det lange program. For m�nd ganges PCS ikke i det korte program, men i det lange program ganges det med 2.0.

Til sidst l�gges den tekniske score og program komponent scoren sammen for at f� Total Segment Score (TSS). Den sk�jtel�ber eller par med flest point sammenlagt for det korte program og lange program vinder konkurrencen.

Bed�mmelse af isdans

Den korte dans og fridansen best�r ligeledes af en teknisk score og en program komponent score.

Den tekniske score beregnes p� sammen m�de som beskrevet ovenfor, blot her er elementerne trinsekvenser, l�ft, parpiruetter og twizzles. Disse elementer har ligeledes en basisv�rdi, og dommerne bestemmer ogs� kvaliteten (GOE) for hvert element.

Program komponent score er lidt anderledes i isdans: I originaldans og fridans bed�mmes program komponent score bed�mmes ud fra 5 kriterier:

1. Sk�jtef�rdigheder (Skating Skills)

2. Forbindende trin og bev�gelser (Transitions/Linking Footwork/Movements)

3. Fremf�relse (Performance/Execution)

4. Komposition og koreografi (Composition/Choreography)

5. Fortolkning og timing (Interpretation/Timing)

I den korte dans ganges sk�jtef�rdigheder og komposition/koreografi op med 0.80, forbindende trin og fremf�relse ganges op med 0.60.

I fridans ganges sk�jtef�rdigheder med 1.25, forbindende trin og bev�gelser ganges op med 1.75. De andre komponenter ganges ikke op. I fridans l�gges der alts� mere v�gt p� den artistiske del end den tekniske del.

Den totale segment score findes ved at l�gge pointene sammen fra den korte dans og fridansen. Det par med flest point vinder konkurrencen.

Elementer i kunstsk�jtel�b

Spring

Spring udf�res af atleterne i herrernes, damernes og parrenes disciplin i b�de det korte program og det lange program, og det er et af de mest vigtige elementer i kunstsk�jtel�b. Ved et spring springer sk�jtel�beren op i luften, roterer og lander.

Et spring identificeres af det sk�r, hvormed sk�jtel�beren tager sit afs�t, og antallet af rotationer. En enkelt rotation p� et spring har p� navnet pr�fikset enkelt-, to rotationer dobbelt-, og tre rotationer triple-, fire rotationer kvadruple- eller quad-. Et spring kan roteres b�de med og mod urets retning, men de fleste sk�jtel�bere roterer mod urets retning. Ved f�lgende forklaringer tages der udgangspunkt i en sk�jtel�ber, som roterer mod urets retning. Disse spring vil altid landes bagl�ns p� h�jre fods ydersk�r. Basisv�rdier og pointv�rdier for hver GOE kan findes i ISU's tabel, der kaldes Scale of Values (SOV)^[2].

T�-spring

Ved afs�t ved et t�spring s�tter sk�jtel�beren den frie fods tak i isen:

Navn	Forkortelse	Afs�t	Sk�jtens tak	Basisv�rdi dobbelt	Basisv�rdi triple	Basisv�rdi kvadruple
T�-loop	T	Bagl�ns p� h�jre fods ydersk�r	Venstre	1,4	4,1	10,3
Flip	F	Bagl�ns p� venstre fods indersk�r	H�jre	1,8	5,3	12,3
Lutz	Lz	Bagl�ns p� venstre fods ydersk�r	H�jre	2,1	6,0	13,6

Hvis sk�jtel�beren ved en Flip kommer til at tage afs�t p� ydersk�ret, kaldes det en Lip. Hvis man ved en Lutz tager afs�t p� indersk�ret, kaldes det en Flutz.

Sk�r-spring

Ved sk�rspring bruges ikke tak, men man s�tter af direkte fra sk�ret:

Navn	Forkortelse	Afs�t	Basisv�rdi dobbelt	Basisv�rdi triple	Basisv�rdi kvadruple
Salchow	S	Bagl�ns p� venstre fods indersk�r	1,4	4,2	10,5
Loop	Lo	Bagl�ns p� h�jre fods ydersk�r	1,8	5,1	12,0
Axel	A	Forl�ns p� venstre fods ydersk�r	3,3	8,5	15,0

Kombinationer og sekvenser

Man kan lave spring i kombination eller sekvens. I en kombination skal et spring umiddelbart efterf�lges af endnu et spring, som har afs�t p� samme sk�r, som det f�rst spring landedes p�. P� grund af dette kan de efterf�lgende spring i kombinationen kun v�re en t�-loop eller en loop. Der m� ikke v�re nogle vendinger, trin eller skift af sk�r mellem springene.

I en sekvens m� der imellem springene v�re nogle f� vendinger, trin og et skift af sk�r.

Piruetter

I en piruette roterer sk�jtel�beren p� fodballen omkring sin egen akse i �t punkt p� isen. Man kan roterer p� enten venstre eller h�jre fod, og ligesom i spring roterer de fleste mod urets retning. I dette tilf�lde kaldes piruette p� venstre fod for en forl�ns piruette, mens et p� h�jre fod kaldes en bagl�ns piruette.

Positioner

Der findes 3 basispositioner:

Opretst�ende piruette: Her roterer man i oprejst position. Himmelpiruetter h�rer ogs� under denne position.
Parallelpiruette: Her er kroppen parallel med isen, og det frie ben vender bagud med kn�et h�jere end hofteh�jde.
Siddepiruette: Her m� hoften ikke v�re h�jere end sk�jtebenets kn�.

En piruette skal p� seniorniveau opfylde visse kriterier for at blive godkendt:

Kombinationspiruette: Skal indeholde alle tre basispositioner. Fodskifte med min. 6 rotationer p� hver fod. Hver position skal holdes i min. 2 rotationer.
Piruette m. �t fodskifte: Min. 6 rotationer p� hver fod.
Himmelpiruette: Hovedet og ryggen skal svajes bagl�ns eller siddel�ns. Skal vare i min. 8 rotationer.
Flyvepiruette: Piruetten indledes med et spring. Skal vare min. 8 rotationer.

Piruetter i parl�b og isdans

Parl�bere laver b�de solopiruetter og parpiruetter. I solopiruetten skal parret v�re s� synkrone som muligt. I en parpiruette holder parret fast i hinanden, mens de roterer om den samme akse. Dette muligg�r sv�re positioner, som ikke er mulige i solospiruetter. Parret beh�ver ikke v�re i samme position under piruetten. Isdansepar udf�rer kun parpiruetter.

Levels i piruetter

Det tekniske panel vurderer piruettens levels (sv�rhedsgrad), som g�r fra 1 til 4, hvor 4 er sv�rest. Jo h�jere levels desto st�rre basisv�rdi har piruetten. ISU har beskrevet forskellige features som man kan inkludere i sin piruette for at �ge sv�rhedsgraden. Inkluderer man 2 features er piruetten level 2 etc. En feature kan bl.a. v�re bagl�ns indgang, min. 8 rotationer i samme position, piruette i begge retninger umiddelbart efter hinanden eller Biellmann-piruette efter 8 rotationer i himmelpiruette.

Trinsekvenser

Trinsekvenser udf�res i alle fire discipliner og best�r af en r�kke trin, vendinger, sm� hop og skift af sk�r i et m�nster hen over isen. Trin skal udf�res i overensstemmelse med musikken, og det er her hvor sk�jtel�beren har rig mulighed for at fortolke musikken specielt med armbev�gelser. Trinsekvensen kan udf�res i tre forskellige slags mønstre over isen:

Ret linje: Starter ved den korte bande og slutter på den modsatte side i en nogenlunde ret linje.
Cirkel: I en cirkel eller oval. Den skal nogenlunde dække hele isbanens bredde.
Snoet: Starter ved den korte bande og slutter på den modsatte side. Der dannes 2 kurver på isen.

Trinsekvenser tildeles også levels fra 1 til 4 alt efter hvor mange vendinger og trin der udføres.

Spiralsekvens

Spiralsekvens (også kaldet flyversekvens) udføres kun i kvinders løb og i parløb. Under en spiralsekvens glider skøjteløberen hen over isen i et cirkulært eller snoet mønster, imens det frie ben holdes over hoftehøjde. Der skal udføres enten to positioner á min. 3 sekunders varighed eller én position på min. 6 sekunders varighed.

Fejl

Negativ GOE (grade of execution) – Der er mange måder at få negativ GOE for et element af dommerpanelet. Ved spring kan det bl.a. være underrotation, landing på to fødder, step-out, berøring af isen med hånden på landingen eller et fald ved landingen. I piruetter kan det være dårlig centrering, for få rotationer, lav hastighed eller et fald. Ved trinsekvenser og spiralsekvenser kan det være snublinger, lav hastighed eller fald. Der er mange flere måder at få negativ GOE. Denne GOE kan spænde fra -1 til -3 alt efter fejlens alvorlighed. Et fald vil dog altid få -3 i GOE.
Fradrag – Den totale score kan fratrækkes 1 point, hvis nogle bestemte overtrædelser finder sted. Det kan være ± 5 sekunder ift. tidskravet, vokal i musik, fald (-2 hvis begge løbere falder i parløb), upassende kostume el. rekvisit eller afbrydelse i programmet på 11-20 sekunder. 2 point fratrækkes hvis løberen udfører ulovlige elementer eller afbryder programmet i 21-30 sekunder.

Kostumer

I konkurrence må kvinder bære bukser eller skørt; dog er skørt det mest populære valg. Kvinder bærer oftest også hudfarvede strømpebukser, som nogle gange er trukket over skøjterne, for at benene skal synes længere. Mænd skal bære bukser. Kostumet er fremstillet i lette og elastiske materialer, så skøjteløberen kan udføre de svære elementer. Skøjteløberne har som regel et nyt kostume til hvert program, da dette er et redskab til at fortolke musikken.

Ifølge reglerne må kostumet ikke være for prangende eller give effekten af overdreven nøgenhed, men skal være passende til en atletisk sport. Kostumerne er dog stadig oftest farvestrålende og pyntet med pailetter, og udskæringer dækkes af hudfarvet stof. Skøjteløberne bruger også make-up og sætter deres hår. Kostumerne i kunstskøjteløb har et ry for at være meget usmagelige.