Spring til indhold

Magnus Lagabøte

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
Magnus Lagab�te
Personlig information
F�dt1. maj 1238 Rediger p� Wikidata
T�nsberg Kommune, Norge Rediger p� Wikidata
D�d9. maj 1280 (42 �r) Rediger p� Wikidata
Bergen, Norge Rediger p� Wikidata
GravstedBergen Domkirke Rediger p� Wikidata
FarH�kon 4. H�konsson Rediger p� Wikidata
MorMargrete Skulesdatter Rediger p� Wikidata
S�skendeKristina af Norge,
H�kon H�konsson Unge Rediger p� Wikidata
�gtef�lleIngeborg af Danmark (fra 1261) Rediger p� Wikidata
B�rnH�kon 5. Magnusson,
Erik Pr�stehader,
Olav Magnusson,
Magnus Magnusson Rediger p� Wikidata
Uddannelse og virke
Besk�ftigelseMonark Rediger p� Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Magnus Lagab�te eller Magnus VI. (f�dt 1. maj (eller 3.[1]) 1238, d�d 9. maj 1280) var konge af Norge mellem 1263 og 1280.[2] Han giftede sig med Ingeborg, datter af Erik 4. Plovpenning af Danmark, og fik s�nnerne Erik og H�kon, der begge blev konger.[3]

Magnus var s�n af kong H�kon 4. H�konsson og Margrete Skulesdatter og blev f�dt den 1. maj 1238. Magnus fik kongetitel allerede i 1257 og havde regeret sammen med faderen i flere �r, da kong H�kon drog ud p� et storstilet krigstogt mod Skotland. Men togtet endte i ulykke for kongen. Magnus blev kronet i 1261, men H�kon d�de p� Orkney�erne 17. december 1263. Eftersom Magnus allerede var regerende konge ved faderens d�d, kom der intet brud i den politiske kontinuitet. Magnus var en m�lbevidst og veludrustet personlighed, som tog fat om Norges indre og ydre forhold.

Magnus Lagab�te

Ny udenrigspolitik

[redig�r | rediger kildetekst]

Kong Magnus br�d med sin fars ekspansionspolitik. Han indledte fredsforhandlinger med kong Alexander 3. af Skotland. Ved freden i Perth i 1266 opgav kong Magnus de fjernest liggende norske bes�ttelser og afgav �en Man i Irske Hav og Hebriderne til Skotland for 4.000 mark sterling og mod en �rlig afgift p� 100 mark (som skotterne snart undlod at betale). Som modydelser for de norske indr�mmelser blev det norske herred�mme over Orkney�erne og Shetland anerkendt af Skotland.[4]

Grunden til, at Magnus ville have fred med Skotland, var, at den norske handel med England led h�rdt. Med den nye handelstraktat med England af 1223 kr�vede engl�nderne, at Norge sluttede fred med Skotland. I 1269 blev aftalen udvidet til gensidig frihandel.

Under kong Magnus' styre holdt det politiske forhold til England sig godt, mens forholdet til Skotland var mere tvetydigt, eftersom det skotske rigsstyre efter 1270 ikke opfyldte de betalinger, de efter Perth-traktaten havde forpligtet sig til. Men Magnus undlod at presse p�, og kort tid f�r 1280 �nskede han at bedre forholdet. F�rste skridt var �gteskabet mellem hans s�n Erik Pr�stehader og kong Alexander 3.s datter Margaret af Skotland.

Udsnit af miniature fra Codex Hardenbergianus,[5] et illumineret h�ndskrift fra 1300-tallet, hvor kong Magnus Lagab�te r�kker landsloven frem, 1274.

"Lovforbedreren"

[redig�r | rediger kildetekst]

Tilnavnet "Lagab�te" som betyder "Lovforbedreren" fik han, fordi han b�dede (reparerede) p� lovene i Norge. Det store lovarbejde, som blev udf�rt under Magnus, blev indarbejdet i Landsloven, som blev vedtaget p� tingene i �rene 1274 (Landsloven) og 1276 (Byloven). Den blev ogs� tillempet for Island og F�r�erne.[3]

Adelen, rigsembedsm�ndene og hirden fik privilegier og pligter n�je defineret i Hirdskr�en. De �verste klasser i hirden fik efter europ�isk m�nster titlerne baron og ridder. Landsloven var den f�rste af sin slags i Norden[3] og det andet land i Europa, efter Castilien, med en lov som gjaldt for hele riget. Tidligere havde hver landsdel haft hver sin landskabslov.

�rkebiskop Jon Raude modsatte sig, at Magnus ogs� skulle gribe ind p� kirkens omr�de og revidere den kirkelige lovgivning. Der opstod et langvarig tovtr�kkeri mellem nationen p� den ene side og kirkens selvstyre p� den anden side, men det endte med et forlig og et kompromis kaldt "S�ttargjerden" i T�nsberg 1277. �rkebiskoppen sikrede kirken en betydelig skattefrihed og st�rre juridiske privilegier.[3]

I maj 1280 d�de Magnus, 42 �r gammel.[3] Tronf�lgeren, Erik, var kun 12 �r gammel og dermed mindre�rig. [6] Magnus Lagab�tes d�d blev et vendepunkt for den norske politik b�de indad og udad.

  1. ^ Hugh Tennent (1862). The Norwegian Invasion of Scotland in 1263: A Translation from Det Norske Folks Historie, by P. A. Munch ; Communicated to the Archaeological Society of Glasgow by Hugh Tennent. Bell & Bain. s. 66.
  2. ^ Magnus 6 Håkonsson Lagabøte i Store norske leksikon (norsk)
  3. ^ a b c d e Salvesen, Helge (2019-02-04). "Magnus Lagabøte". Store norske leksikon (norsk).
  4. ^ Full original text of the treaty, from Diplomatarium Norvegicum (på Latin)
  5. ^ Codex Hardenbergianus på utstilling i Nasjonalbiblioteket | Bokselskap
  6. ^ Salvesen, Helge (2019-02-04). "Eirik Magnusson". Store norske leksikon (norsk).
Foregående: Konge i Norge
12631280
Efterfølgende:
Håkon 4. Håkonsson
12171263
Erik Præstehader
12801299