Spring til indhold

Margrethe Vestager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Margrethe Vestager
Margrethe Vestager i 2019.
EU's konkurrencekommissær
Nuværende
Overtaget embede
1. november 2014
FormandJean-Claude Juncker
Ursula von der Leyen
Del afJuncker-kommissionen
Von der Leyen-kommissionen
ForegåendeJoaquín Almunia
Økonomi- og indenrigsminister
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 31. august 2014
StatsministerHelle Thorning-Schmidt
Del afRegeringen Thorning-Schmidt I og II
ForegåendeBrian Mikkelsen (økonomiminister)
Bertel Haarder (indenrigsminister)
Efterfulgt afMorten Østergaard
Leder for Radikale Venstre
Embedsperiode
15. juni 2007 – 31. august 2014
ForegåendeMarianne Jelved
Efterfulgt afMorten Østergaard
Kirke- og undervisningsminister
Embedsperiode
23. marts 1998 – 21. december 2000
StatsministerPoul Nyrup Rasmussen
Del afRegeringen Nyrup Rasmussen IV
ForegåendeOle Vig Jensen
Efterfulgt afJohannes Lebech (som kirkeminister)
Undervisningsminister
Embedsperiode
23. marts 1998 – 27. november 2001
StatsministerPoul Nyrup Rasmussen
Del afRegeringen Nyrup Rasmussen IV
ForegåendeOle Vig Jensen
Efterfulgt afUlla Tørnæs
Medlem af Folketinget
valgt i Frederiksborg Amtskreds og Nordsjællands Storkreds
Embedsperiode
20. november 2001 – 2. september 2014
Personlige detaljer
Født13. april 1968 (56 år)
Glostrup
NationalitetDansk
Politisk parti Dansk:
Radikale Venstre
 EU:
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
MorBodil Tybjerg
FarHans Vestager
Uddannelsecand.polit.
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet, 1993
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata

Margrethe Vestager Hansen (født 13. april 1968 i Glostrup) er fra 2014 konkurrencekommissær i EU og tillige fra 2019 også ledende næstformand i Europa-Kommissionen. Hun var i perioden 2007-2014 politisk leder for Det Radikale Venstre samt økonomi- og indenrigsminister 2011-2014. Hun har desuden tidligere været undervisnings- og kirkeminister. Hun overtog posten som politisk leder fra Marianne Jelved den 15. juni 2007. Formand for folketingsgruppen 2007 til 2011.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Margrethe Vestager er datter af Hans Vestager og Bodil Tybjerg. [1] Hun er vokset op i Ølgod.[2] Hun var den ældste blandt fire søskende, og forældrene var aktive i det Radikale Venstre.[3] Faren var opstillet til Folketinget i flere omgange og opnåede i 2012 at blive midlertidig medlem.[4]

Margrethe Vestager blev student fra Varde Gymnasium i 1986 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1993. Hun har været fuldmægtig i Finansministeriet 1993-95, specialkonsulent i Økonomistyrelsen 1995-97 og sekretariatschef samme sted 1997-98. [1]

Margrethe Vestager var medlem af bestyrelsen for ID-Sparinvest A/S 1996-98. Medlem af VL-gruppe 11. Hun blev den 11. juni 1994 gift med adjunkt Thomas Jensen (født 1966), og sammen har de tre døtre.[1]

Politiske karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Vestager var folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Esbjergkredsen fra 1988 og frem til 1992. I 1989 blev hun medlem af det Radikale Venstres hovedbestyrelse, forretningsudvalg og EU-udvalg. Hun var redaktør af medlemsbladet Radikal Politik 1990–1991. I 1991 var hun stagiaire i Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre. Imellem 1993 og 1997 var hun partiets landsformand,[5] og da den hidtil yngste landsformand.[3] Hanne Rasmussen opsummerede hendes arbejde som landsformand med at "det lykkedes hende at forandre posten fra at være rent organisatorisk til en politisk platform", og at hun havde "arbejdet for at styrke medlemsdemokratiet og gøre flere interesseret i at deltage i den politiske debat, bl.a. gennem åbne udvalgsmøder."[3]

Undervisningsminister og kirkeminister

[redig�r | rediger kildetekst]

Vestager genopstillede f�rst igen til Folketinget i 1998 og da i Fredensborgkredsen. Hun opn�ede ikke valg ved Folketingsvalget 1998, men blev efter valget undervisningsminister og kirkeminister i Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV den 23. marts 1998.[5] Vestager blev den da hidtil yngste kvindelige minister og blev også den første der fødte et barn under ministerperioden.[3] Hun var kirkeminister frem til den 21. december 2000 og undervisningsminister frem til den 27. november 2001.[5]

Som undervisningsminister ønskede Vestager af samfundsøkonomiske grunde at få de studerende til at begynde tidligere på deres studie og hurtigere igennem. Hun arbejde blandt andet med forbedring af meritoverførsel, justering af Statens Uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsernes organisationsstruktur.[3]

Berlaymont-bygningen er Europakommissionens hovedsæde.
Margrethe Vestager holder en tale den 5. juni 2006.

I opposition

[redigér | rediger kildetekst]

Ved Folketingsvalget 2001 fik hun 2600 personlige stemmer i Hillerødkredsen og 3437 i Fredensborgkredsen[6] og i alt 8.756 personlige stemmer i Frederiksborg Amtskreds.[7] Efter valget i 2001 blev Vestager næstformand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe og var blandt andet partiets ordfører vedr. uddannelsespolitiske, kommunalpolitiske og politisk-økonomiske spørgsmål.[kilde mangler]

I 2007 skiftede hun valgkreds til Rudersdalkredsen. Ved Folketingsvalget 2007 blev hun genvalgt til Folketinget, denne gang opstillet i Nordsjællands Storkreds.[5]

Partileder

[redigér | rediger kildetekst]

Den 15. juni 2007 overtog hun posten som formand for Radikale Venstres folketingsgruppe efter Marianne Jelved. Hun overtog et problemfyldt parti, hvor de fremtrædende medlemmer Naser Khader og Anders Samuelsen i maj 2007 havde forladt partiet og oprettet Ny Alliance. Med hendes egne ord overtog hun et "håndværkertilbud". Som næstformand for folketingsgruppen pegede hun på Morten Østergaard på bekostning af Morten Helveg Petersen.[8] Vestagers første tid var problemfyldt. Ved Folketingsvalget 2007 gik partiet tilbage i sådan en grad at det blev betegnet et "katastrofevalg".[9] Hendes ensidige satsning på et samarbejde med Socialdemokraterne blev kritiseret og hendes beslutning betegnet for egenrådigt.[10] I en Berlingske kronik i september 2008 kritiserede det Radikale Venstres rets- og kulturordfører Simon Emil Ammitzbøll partiets udlændingepolitik, specielt i forbindelse med 24-årsreglen, tilknytningskravet og et forbud mod muslimske hovedtørklæde for kvindelige dommere, og skrev "det var forræderiet mod denne principfasthed [ifm. 24-årsreglen og tilknytningskravet], som var en af hovedårsagerne til den voldsomme tilbagegang ved efterårets folketingsvalg."[11] I oktober 2008 forlod Ammitzbøll partiet og udtalte "Jeg har været meget utilfreds med den måde, hvorpå Margrethe Vestager har ledet gruppen".[12]

Vestager var 2010–2011 medlem af Den Trilaterale Kommission.[5]

Under Vestagers lederskab i januar 2010 udgav den Radikale Venstres folketingsgruppe "Genopbygningsplan for dansk økonomi" hvor de blandt andet foreslog en gradvis afvikling af efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden.[13] I maj samme år tilkendegav Vestager at partiet nok ville stemme for den borgerlige regering og Dansk Folkepartis forslag om halveringen af dagpengeperioden.[14]

Margrethe Vestager sammen med den øvrige regering foran Amalienborg.

Ved Folketingsvalget 2011 fik Det Radikale Venstre med Vestager i spidsen en betydelig fremgang.[15] Hun havde under valgkampen givet Det Konservatives partileder Lars Barfoed håndtryk på at de begge ville arbejde på at bryde blokpolitiken.[16] Med over 23.000 personlige stemmer fik hun det 8. højeste antal stemmer blandt alle folketingskandidater ved valget.[17] Efter valget forhandlede hun regeringsgrundlag med Socialdemokraterne og SF, lod partiet indgå i Helle Thorning-Schmidts regering og blev selv udpeget som økonomi- og indenrigsminister. Til regeringsforhandlingerne med SF og Socialdemokraterne lykkedes det hende at forhandle mange radikale mærkesager ind i regeringsgrundlaget i sådan en grad at hun fik øgenavnet "Margrethe III".[18][19] Hendes indflydelse vurderedes til at være så stor at en kommentator mente at Helle Thorning-Schmidt i 2011 var blevet "tacklet og sat under administration af Margrethe Vestager" efter at Thorning-Schmidt måtte overtage de økonomiske reformer som den foregående VK-regering havde gennemført.[20]

Udnævnelse til EU-kommissær og arbejde som EU-kommissær

[redigér | rediger kildetekst]

Igennem en l�ngere periode havde spekulationer floreret om at Helle Thorning-Schmidt ville forlade statsministerposten i Danmark og indtage en fremtr�dende post i EU, men det skete ikke og i stedet blev det sidst i august 2014 overraskende meddelt at Vestager ville blive ny EU-kommiss�r. Thorning-Schmidt s� frem til en "tung" kommiss�rpost til Vestager,[21] og hun blev da ogs� kandidat til posten som konkurrencekommiss�r.[22] Morten �stergaard overtog udramatisk b�de Vestagers rolle som partileder og hendes post som �konomi- og indenrigsminister.[23] I en kommentar vurderede Hans Engell at udskiftningen var en sv�kkelse af De Radikale.[24]

Fra et dansk energipolitisk synspunkt kunne der m�ske ses positivt frem til Vestagers post som konkurrencekommiss�r: Danmarks gr�nne energipolitik med PSO-st�tten var under pres fra Europa-Kommissionen, hvor Kommissionen ans� det danske st�ttesystem som traktatstridig og konkurrenceforvridende.[25][26] PSO-afgiften var da forventet til at indbringe den danske stat 47,2 milliarder kroner frem mod 2020.[27] En juraprofessor mente at sagen kunne g�re "utroligt ondt p� Danmark" og kunne ikke udelukke at EU ville kr�ve at PSO-st�tten skulle �ndres med tilbagevirkende kraft.[28] Med Vestager p� konkurrencekommiss�rposten skulle Danmarks Klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen forhandle med sin partif�lle og tidligere ministerkollega p� den anden side af bordet, hvilket m�ske ville v�re "et lille lys i m�rket" i sagen om PSO-st�tten.[25] Dog ville Helveg Petersen helst have sagen afsluttet inden Vestager overtog posten, og Venstre frygtede at habilitetsproblemer kunne betyde at Vestager som konkurrencekommiss�r ikke kunne tilgodese danske hensyn.[26]

Den 2. oktober 2014 foretog EU-Parlamentets �konomiudvalg en h�ring med en tre timer lang udsp�rgen af Vestager som en ud af 27 kommiss�rh�ringer. Hun slap v�ldig godt fra h�ringen, og Ritzau vurderede at hun var sikker p� en enstemmig godkendelse som konkurrencekommiss�r ved den formelle udn�vnelse tre uger senere.[29]

Som EU-kommiss�r kom Vestager til at st� bag den store monopol-sag mod Google[30] og sagen om Irlands skattem�ssige favorisering af Apple for i alt 13 milliarder euro.[31]

Digter

[redig�r | rediger kildetekst]

Vestager st�r bag teksten til sangen Solhverv med f�rstelinjen "Nu truer m�rket, det kommer stille". Hendes bror Jacob Vestager Tybjerg har skrevet melodien. I 2020 blev sangen optaget i H�jskolesangbogens 19. udgave under nummeret 170.[32]

Bibliografi

[redig�r | rediger kildetekst]
  • Margrethe Vestager (2000), V�rdier i virkeligheden, B�rne- og undervisningsministeriet, ISBN 978-87-603-1697-5, Wikidata Q64845493

Referencer

[redig�r | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Margrethe Vestager Margrethe Vestagers CV p� ft.dk
  2. ^ Margrethe Vestager (15. september 2012). "L�s hele Margrethe Vestagers tale her". Avisen.dk.
  3. ^ a b c d e Hanne Rasmussen (2003). "Margrethe Vestager (1968 - ) Vestager, Margrethe". KVINFO.
  4. ^ "Nu er Vestagers far i Folketinget". Jyllands-Posten. 12. marts 2014.
  5. ^ a b c d e Margrethe Vestager p� Folketingets hjemmeside  Rediger p� Wikidata
  6. ^ http://www.kmdvalg.dk/fv/2001/012B.htm http://www.kmdvalg.dk/fv/2001/011B.htm
  7. ^ "Folketingsvalget den 20. november 2001". Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 31. marts 2003. Arkiveret fra originalen 15. september 2014. Hentet 15. september 2014.
  8. ^ Carl Emil Arnfred (6. september 2014). "�Jeg overtog et h�ndv�rkertilbud�". Berlingske.
  9. ^ Morten Henriksen og Bjarne Steensbeck (17. september 2008). "Vestager anklages for forr�deri". Berlingske.
  10. ^ "Dronning Margrethe". Fyens.dk. 19. september 2008.
  11. ^ Simon Emil Ammitzb�ll (17. september 2008). "Kronik: Radikale m� f� styr p� v�rdierne". Berlingske.
  12. ^ Elisabeth Astrup (13. oktober 2008). "Ammitzb�ll: Tilliden til Vestager er v�k". Politiken.
  13. ^ Genopbygningsplan for dansk �konomi by Radikale Venstre (page 1) - issuu
  14. ^ Ritzau (25. maj 2010). "De Radikale vil stemme for dagpengereform". Berlingske.
  15. ^ Turi Kjestine Meyhoff (15. september 2011). "R�d blok vandt folketingsvalget 2011". DR.
  16. ^ Casper Dall (6. maj 2014). "Lars L�kke h�ber p� Vestager". Information.
  17. ^ Ritzau/Lars Damgaard Nielsen (16. september 2011). "TOP 20: L�kke helt i top". DR. (DR's side har opgivet to forskellige stemmetal)
  18. ^ "Margrethe III". Jyllands-Posten. 3. oktober 2011.
  19. ^ Lars Trier Mogensen (13. januar 2012). "Margrethe III fejres af finansfyrsterne". Politiken.
  20. ^ Thomas Larsen (3. januar 2015). "Thorning som mor Danmark". Politiko.
  21. ^ Maja L�rke Maach (31. august 2014). "Vestager tr�der ud af regeringen og bliver EU-kommiss�r". DR.
  22. ^ Anne Sch�ning Christensen (9. september 2014). "Vestager bliver konkurrencekommiss�r". TV2.
  23. ^ Ritzau (31. august 2014). "�stergaard overtager Vestagers ministerium". Ekstra Bladet.
  24. ^ "Kommentator: Vestagers exit sv�kker De Radikale". Information. 31. august 2014.
  25. ^ a b Sanne Wittrup (12. september 2014). "Kampen om støtte til grøn strøm kan blive en gyser". Ingeniøren.
  26. ^ a b Sune Gudmann Christiani (10. september 2014). "Helveg vil helst undgå at forhandle pso-afgift med Vestager". DR.
  27. ^ "EU stiller spørgsmålstegn ved PSO-afgiften". DR. 23. juni 2014.
  28. ^ Joachim Claushøj Bindslev (8. september 2014). Professor om PSO-tvist: Meget uprofessionelt Arkiveret 1. oktober 2019 hos Wayback Machine. EnergiWatch.
  29. ^ Maja Lærke Maach (2. oktober 2014). "Vestager bliver godkendt som EU-kommissær efter latterfyldt høring". DR.
  30. ^ "Konkurrence: Kommissionen sender klagepunktsmeddelelser til Google om Android styresystem og applikationer". Europa-Kommissionen. 20. april 2016.
  31. ^ State aid: Ireland gave illegal tax benefits to Apple worth up to 13 billion €. Pressemeddelelese på europa.eu dateret 30. august 2016, besøgt 27. september 2017.
  32. ^ "Solhverv".

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Efterfulgte:
Ole Vig Jensen 		Kirkeminister
23. marts 1998 – 21. december 2000 		Efterfulgtes af:
Johannes Lebech
Efterfulgte:
Ole Vig Jensen 		Undervisningsminister
23. marts 1998 – 27. november 2001 		Efterfulgtes af:
Ulla Tørnæs
Efterfulgte:
Grethe Erichsen 		Landsformand for Det Radikale Venstre
1993–1997 		Efterfulgtes af:
Johannes Lebech
Efterfulgte:
Marianne Jelved 		Formand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe
15. juni 2007–3. oktober 2011 		Efterfulgtes af:
Marianne Jelved
Efterfulgte:
Brian Mikkelsen 		Økonomiminister
3. oktober 2011 - 2. september 2014 		Efterfulgtes af:
Morten Østergaard
Efterfulgte:
Bertel Haarder 		Indenrigsminister
3. oktober 2011 - 2. september 2014 		Efterfulgtes af:
Morten Østergaard


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Margrethe_Vestager&oldid=11875965"