Spring til indhold

Maria Callas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Maria Callas
1958
Information
PseudonymLa Callas, La Divina
FødtSophia Cecilia Anna Maria Kaloyeropoulou
2. december 1923, New York,  USA
New York City, New York, USA Rediger på Wikidata
Oprindelse USA/ Grækenland
Død16. september 1977 (53 år) Paris,  Frankrig
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
GenreOpera
Aktive år1940-1974
Eksterne henvisninger
www.callas.it

Maria Callas (født Maria Kalogeropoulou (græsk: Μαρία Καλογεροπούλου) 2. december 1923, død 16. september 1977) var en amerikanskfødt græsk operasanger (sopran). Hun er måske den bedst kendte operasanger fra efterkrigstiden. Hun havde i sine bedste år en fremragende bel canto-teknik, en vidtspændende stemme med en distinkt klang og en magnetisk sceneudstråling. Hun var en meget alsidig sanger: hendes repertorie spændte fra barokopera som fx Glucks Alceste til senromantiske operaer som Puccinis Turandot.

Callas blev født i New York City som datter af græske forældre, der fire måneder tidligere var immigreret til New York City. Her gennemførte Callas sin skolegang til og med 8. klasse, hvorefter hun med sin mor og ældre søster rejste til Athen. Her lykkedes det den 13-årige Callas at blive optaget på Nationalkonservatoriet som elev hos Maria Trivella. Siden skiftede hun til Athens Konservatorium, hvor hun studerede hos den spanske koloratursopran Elvira de Hidalgo. Som 15-årig debuterede hun i konservatorie-regi som Santuzza i Pietro Mascagnis Cavalleria rusticana. Indtil hun i 1945 forlod Athen nåede hun, med betydelig succes, at synge ca. 75 forestillinger, ofte i krævende roller, fx titelrollen i Puccinis Tosca, Leonore i Beethovens Fidelio og Marta i d'Alberts Tiefland.

Efter flere forsøg på en karriere i USA, debuterede hun i 1947 i Veronas arena i titelrollen i Amilcare Ponchiellis La Gioconda. Herefter opbyggede hun langsomt, men sikkert sit renommé i Italien, støttet af dirigenten Tullio Serafin og sin kommende mand, forretningsmanden Giovanni Battista Meneghini, der med tiden opgav sin del af familieforetagendet for at hellige sig hvervet som Callas' manager. Callas sang i begyndelsen af sin internationale karriere almindelige roller i det dramatiske sopranrepertoire som Wagners Isolde, Verdis Aida og Skæbnens magt. Men efter at have afløst en syg kollega i Vincenzo Bellinis Puritanerne med kun en uge til at lære rollen, samtidig med at hun selv sang Brünnhilde i Wagners Valkyrien, fik hun mulighed for at synge et mere varieret repertoire og med tiden specialisere sig i belcantooperaer.

I december 1951 debuterede Callas p� La Scala-operaen i Milano, hvor hun hurtigt blev primadonna og sang et varieret repertoire, fx sopranrollerne i Verdis Siciliansk vesper, Macbeth, Trubaduren, Don Carlos og La traviata, Bellinis Norma, S�vng�ngersken og Piraten, den italienske premiere p� Mozarts Bortf�relsen fra Seraillet, Ponchiellis La Gioconda, Cherubinis Medea, Donizettis Lucia di Lammermoor, Anna Bolena og Poliuto, Glucks Alceste og Iphigenia p� Tauris, Spontinis La Vestale, Giordanos Andr� Chenier og Fedora samt Rossinis Tyrken i Italien og Barberen i Sevilla. Med tiden debuterede Callas ogs� p� de st�rste scener i London, Wien, New York City og Paris.

I 1953 tabte den korpulente Callas sig til ca. en tredjedel. I de n�ste �r steg Callas' ber�mmelse, og hun blev af pressen fremstillet som en temperamentsfuld primadonna; Callas' stemme blev mere og mere slidt; Callas oplevede uoverensstemmelser med ledelsen i flere operahuse. Det blev til Callas' fejl, sk�nt det ikke altid var tilf�ldet. I sin bog Maria Meneghini Callas talte forfatteren Michael Scott overbevisende for, at det var de stemmem�ssige problemer, der f�rte til Callas' kontroverser med forskellige operachefer og et faldende antal forestillinger i anden halvdel af 1950'erne.

I 1957 blev Maria Calls introduceret for den gr�ske rigmand Aristotle Onassis. De formede et t�t men kompliceret venskab, der kom til at betyde meget for Callas, is�r efter hun blev separeret fra sin mand i 1959. Herefter sang hun sporadisk, prim�rt ved koncerter og i rollen som Tosca, indtil hun i 1965 trak sig helt tilbage. Efter Onassis' �gteskab med Jacqueline Kennedy i 1968 begyndte Callas igen at arbejde. Hun fors�gte sig b�de som filmskuespiller, l�rer ved masterclasses, operainstrukt�r og med enkelte pladeindspilninger. I 1973 p�begyndte hun en klaverakkompagneret koncertturn� med sin italienske kollega, tenoren Giuseppe di Stefano. Begge sangeres stemmer var imidlertid s� medtagne, at en anmelder sammenlignede dem med g�ende hunde. Callas' sidste optr�den var ved en af disse koncerter i Japan i 1974. Hun d�de tre �r senere i sin lejlighed i Paris, formentlig af en blodprop.

Hun efterlod sig en righoldig diskografi, b�de studieindspilninger for EMI og utallige liveoptagelser. Udover de ovenn�vnte roller kan ogs� n�vnes sopranroller i Wagners Parsifal, Leoncavallos Bajadser, Puccinis La boh�me, Madame Butterfly og Manon Lescaut, Rossinis Armida samt Verdis Nabucco, Rigoletto og Maskeballet.

Eksterne henvisninger

[redig�r | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en operasanger er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.