Spring til indhold

Marsk

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
Denne artikel handler om biotopen marsk. For marsk som titel p� h�rf�rer, se rigsmarsk
Den nordfrisiske marsk

En marsk er i �kologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.

Ordet marsk hedder p� gammeldansk mersk, vestjysk m�rsk, oldnordfrisisk mersk og p� mnty. mersch.[1]

Marsk betegner de lavtliggende, frugtbare landstr�kninger med lerbund ved Vesterhavets kyster i mods�tning til den h�jere liggende, mindre frugtbare gest med jordbund af mor�nesand eller glacialt flodsand. Lerbunden skyldes stadige oversv�mmelser af de lavtliggende str�kninger. Vandet medf�rer lerpartikler af uorganisk og organisk oprindelse (slik eller kl�g), som bundf�ldes og efterh�nden ophober sig til et mere eller mindre tykt lerlag. Dannelsen af lerstrand er ikke noget s�regent for marsken, men foreg�r mange andre steder, men i mindre stil, fx i rolige vige og steder, hvor hverken b�lgegang eller str�m er st�rk nok til at hindre t�t plantev�kst. Planterne bremser nemlig vandets afl�b og skaber rolige forhold, hvilket fremmer bundf�ldningen. Ved Vesterhavets kyster sker en s�rligt effektiv dannelse af marsk. �rsagen er det st�rke tidevand, hvor der sker en daglig tilf�rsel af sediment. Ogs� i flodmundingerne finder der marskdannelse sted, s� langt, som tidevandet n�r. Det ses eksempelvis langs Elben, Weser og Rhinen.

Udbredelse

[redig�r | rediger kildetekst]
Marskens udbredelse i Slesvig og Holsten mod vest, gesten i midten, mor�nelandskabet mod �st.

Marsk findes udbredt i Danmark, Tyskland og Nederlandene, hvor de kaldes polder.

Marskdannelsen

[redig�r | rediger kildetekst]

Man skelner mellem forskellige typer marsk saltvandsmarsk, brakvandsmarsk samt ferskvands- eller flodmarsk. Der er store forskelle mht. de plantearter, man finder i de forskellige marsktyper.

Saltvandsmarsk

[redig�r | rediger kildetekst]
Landvinding ved Vesterhever p� Ejdersted.
Foto: Fritz Geller-Grimm

Saltvandsmarsk findes i Danmark ved Nissum Bredning, p� �stkysten af Fan� og den over for liggende kyst af fastlandet. P� steder, hvor der er stor forskel p� ebbe og flod, ligger betydelige str�kninger (vaderne) t�rre ved ebbetid. Her findes en rig dyreverden, fx orme og krebsdyr, der hj�lper til at sammenkitte slikken, ligesom dyrenes ekskrementer g�r slikken frugtbar. St�rre rolle spiller dog planterne, der efter aftagende dybde ind mod land danner flere karakteristiske b�lter. P� dybest bund, der ved ebbetid kun delvis t�rl�gges, vokser foruden alger n�sten kun hav-b�ndeltang (Zostera marina f. angustifolia). Tangskovene kan v�re s� frodige, at de ved ebbe ligner gr�nne enge. Tangen virker st�rkt sliksamlende og bidrager s�ledes til, at bunden med tiden bliver forh�jet, hvilket skaber betingelserne for, at det n�ste b�lte kan opst�. I dette er kveller den fremherskende plante. F�rst findes den i spredte eksemplarer, derefter i t�t bevoksning. Mange steder har man for at for�ge sliksamlingen f�rt t�tliggende gr�fter vinkelret ud fra kysten. I disse gr�fter vokser kvelleren meget frodigt og samler store m�ngder af slik, der med mellemrum kastes op p� ryggene mellem gr�fterne. Kvellerb�ltets inderste rand falder t�t uden for gr�nsen for normalt h�jvande. N�r bunden er h�jnet s� meget, at den ved flod kun d�kkes af omkring 30 cm vand, er der grobund for tuer af andel-gr�s. Dette gr�s breder sig kraftigt med lange udl�bere. Tuerne vokser sammen til et t�t t�ppe, og kvelleren kv�les. Spredt i andelgr�s-engen vokser ogs� hindeb�ger, strand-asters, strand-trehage, sandkryb, hindekn� (Spergularia maritima), strand-vejbred og andre tykbladede planter. Hvor landet indad bliver noget h�jere og mere t�rt, afl�ses andelgr�s-engen af harril-eng (sylteng, h�j marsk), hvis vigtigste plante er harril-gr�s (Juncusi gerardi). Denne eng har en lav vegetation med smalle, stive, gr�slignende blade. Foruden harril-gr�s findes flere arter fra forrige b�lte og tillige flere nye, hvoriblandt engelskgr�s (Armeria maritima), r�d svingel og strand-bynke. L�ngere inde forsvinder harril-gr�sset, og engen dannes is�r af engelskgr�s og svingel.

Brakvands- og ferskvandsmarsk

[redig�r | rediger kildetekst]
Brakvands- og ferskvandsmarsk (principtegning).

Der findes store omr�der med brakvands- og ferskvandsmarsk langs kysterne af Ringk�bing Fjord og Nissum Fjord. Bedst er forholdene unders�gt ved Ringk�bing Fjord. I fortiden var fjorden mere �ben mod havet, vandet var mere salt vand, og der var tidevand. Senere er fjorden i st�rre og st�rre grad blevet afsp�rret, s� fjorden ikke l�ngere er tidevandsp�virket, ligesom saltholdigheden er faldet. Sedimentaflejringen foreg�r derfor kun ved h�jvande, der for�rsages ved vestenvind og st�rk tilstr�mning fra �erne. Vandet indeholder kun sm� m�ngder faste bestanddele, og slikken indeholder kun f� uorganiske stoffer, den dannes v�sentlig af 'affald' fra fjordens plankton. Bundf�ldninger af sediment er derfor nu langt svagere end tidligere. I den sydlige del af fjorden findes brakvandsmarsk. Som f�rste sliksamler virker en sparsom vegetation af vandaks (Potamogeton pectinatus) og havgr�s (Ruppia maritima). N�r bunden med disse planters hj�lp er h�jnet noget, indfinder sig tuer af andelgr�s (kveller-b�ltet mangler), som under stadig for�get sliksamling vokser sammen til sm� �er. Med tiden bliver �erne st�rre og kan til sidst blive landfaste. Imidlertid har der indfundet sig fioringr�s (Agrostis stolonifera) og harril-gr�s, der efterh�nden bliver dominerende ledsaget af v�sentlig de samme planter som ved saltvandsmarsk. Sliksamlingen for�ges kunstigt ved plantning af tagr�r og Strandkogleaks og ved anl�g af diger lodret ud fra kysten. Omkring digerne opst�r rolige vige, hvor slikken kan samle sig. Fra digernes rand kan planterne brede sig ud i vandet. Ved kysterne og p� grundene i den �vrige del af fjorden dannes ferskvandsmarsk. Som f�rste sliksamler virker her flere arter af Chara, Potamogeton og Myriophyllum, dern�st store bevoksninger af sumpstr� (Heleocharis palustris), kogleaks (flere arter), dunhammer, pindsvineknop og dynd-padderok, og når bunden er højnet, indfinder sig eng af fiorin-græs. Mange steder fremmes landdannelsen ved plantning af tagrør og kogleaks. Når marskdannelsen er nået til et vist punkt, der i reglen vil være afhængigt af sliklagets tykkelse, kan den inddiges og derved beskyttes mod det salte vand. Marsken kan nu benyttes både som eng og agerland.

Mange steder i Tyskland og Holland ligger overfladen betydelig under flodvandstanden, så afløb kun kan finde sted gennem sluser ved ebbetid. Flere steder, særlig i Holland, ligger den endog under ebbens vandstand, så vandet kun kan fjernes ved pumpning, Et stykke marsk, der er omgivet af et dige, kaldes en kog eller polder. Med brede grøfter er kogen opdelt i mindre stykker, fenner. De inddigede enge har et lavt, men tæt plantedække. Ved Højer er de dominerende planter Poa pratensis, Lolium perenne og Trifolium repens, altså en ganske anden vegetation end på den ubeskyttede marsk.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Ord og sag 12, Institut for jysk sprog- og kulturforskning Aarhus universitet – 1992 Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine ISSN 0108-8025

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Almers: Marschenbuch (3. oplag, Oldenburg 1891);
  • Detleffsen: Geschichte der holsteinischen Elbmarschen; Glückstadt 1891;
  • Forchhammer: "Strandens Dannelse paa Vestsiden af den jyske Halvø" (i: Almenfattelige Afhandlinger og Foredrag, København 1869);
  • Børge Jakobsen: "Tidevandskysterne" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks Natur. Bind 4: Kyst, Klit og Marsk; Politikens Forlag 1969; s. 86-115);
  • Rambusch et al.: Studier over Ringkøbing Fjord; København 1900;
  • Christen Raunkiær: "Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation" (i: Festskrift i Anledning af Borch’s Kollegiums 200-Aars Jubilæum, København 1889);
  • Eugen Warming: "Fra Vesterhavskystens Marskegne" (i: Videnskabelige Meddelelser fra naturhistorisk Forening, 1890];
  • Eugen Warming: "Ekskursionen til Fanø og Blaavand i Juli 1893" (i: Botanisk Tidsskrift, 1894];
  • Eugen Warming: Dansk Plantevækst, 1: "Strandvegetationen" (Gyldendal, København 1906).

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Marsk&oldid=11681045"