Minerva (tidsskrift)
For alternative betydninger, se Minerva (flertydig). (Se ogs� artikler, som begynder med Minerva)
Minerva var et dansk tidsskrift der udkom i perioden 1785-1808.
Tidsskriftets historie
[redig�r | rediger kildetekst]Det blev oprettet af Christen Henriksen Pram og Knud Lyne Rahbek som begge var medlemmer af Drejers Klub, og tidsskriftet blev da ogs� snart anset for at v�re husorgan for klubben med sine borgerlige og oplysningsvenlige meninger. 1790-1793 redigeredes det af Pram alene, 1794-1798 af Rahbek alene, 1798-1799 af Rahbek og Peter Collet og fra 1799 til 1808 af Rahbek alene. Fra 1806 til 1808 (hvor udgivelsen stoppedes) udkom det under navnet Ny Minerva. If�lge Salomon Soldins nekrolog over Peter Collett, indbragte chefredakt�rstillingen af tidsskriftet i slutningen af 1790'erne 600 rigsdaler, som Rahbek tilb�d at dele med Collett da denne var blevet afskediget fra sit embede i Danske Kancelli efter en kontroversiel anmeldelse af Michael Gottlieb Birckners bog Om Trykkefriheden og dens Love.[1]
1815-1819 udgav Rahbek bladet Dansk Minerva, og i 1828-1830 bladet Tritogenia. Et Maanedsskrift, som Forts�ttelse af Minerva, der begge skulle pr�ve at genoplive det oprindelige tidsskrifts succes, dog uden synderlig held.
Rahbeks tanke var, at indholdet v�sentlig skulle v�re sk�nlitter�rt, men Pram ville drage hele samfundslivet ind under tidsskriftets behandling, s� det kom til at omfatte b�de sk�nlitteraturen, de religi�se bev�gelser, den �konomiske udvikling, undervisningen, politikken m.m.
Pram fik sin plan sat igennem -- heldigvis; thi han kom derved til at skabe et tidsskrift, der vel nok er enest�ende i dansk litteratur. I det har, skriver Rasmus Nyerup, "n�sten alle Landets bogskrivende Mennesker taget Del, lige fra ham af, hvis Plads er ved Siden af Tronen, og indtil Bonden bag Ploven, og de have heri henlagt hver sit Kontingent til Massen af de Ideer, som i de sidste 16 Aar have sysselsat alle t�nkende Hoveder i tvende Kongeriger"[2].
Fra 1785 til 1808 var det et forum for m�det mellem intellektuelle, embedsm�nd og det l�sende publikum. M�nedsskriftet havde stor indflydelse p� opinionsdannelsen i borgerlige kredse ogs� uden for K�benhavn.
Den historiske artikel
[redig�r | rediger kildetekst]
Mest banebrydende i tidsskriftet blev den faste "historiske" artikel (under titlen Historien), som i realiteten var en reportage om udenrigspolitiske nyheder. Is�r efter udbruddet af den franske revolution i 1789, revolutionskrigene som fulgte og endelig Napoleonskrigene, blev denne artikel vigtig for bladet. Ved hj�lp af l�sning af udenlandske tidsskrifter og korrespondance med udl�ndinge og danskere i udlandet fremstod denne artikel som den grundigste danske reportage om de vigtigste begivenheder i verden. Foruden selve den historiske artikel bragtes ogs� ofte till�g til den historiske artikel, der var oversatte relevante dokumenter, s�som f.eks. referater af debatterne i det franske parlament, som belyste emnerne i selve artiklen. Fra marts 1796 bragtes udf�rlige referater af debatten om trykkefriheden i Frankrig, der var ment som indl�g i den danske trykkefrihedsdebat der blev f�rt i denne periode[3]
Artiklerne blev i starten skrevet af Pram (fra januar 1793 og de næste 3 måneder af Jens Kragh Høst som måtte stoppe fordi de 50 rigsdaler årlig som han skulle modtage for dette, ikke var tilstrækkelig)[4], men overtoges derefter af Rahbek. I 1798 modtog Rahbek en advarsel af danske Kancelli i forbindelse med en udtalelse i den historiske artikel om Danmarks neutralitetspolitik og brugen af denne til personlig vinding. Som følge af dette valgte Rahbek at søge om afsked fra sit professorembede.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 1823, nr. 61.
- ^ Dansk Biografisk Lexikon bind XIII, s. 267
- ^ Asger Albjerg, Den brændende fakkel, s. 23. Upubliceret speciale PDF-version (Webside ikke længere tilgængelig).
- ^ Jens Kragh Høst, Erindringer om mig og mine Samtidige, 1835, s.18-19.
- ^ Asger Albjerg, 2008, s. 20.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- De fleste årgange af tidsskriftet findes tilgængelige på Google Books (de ældre årgange fejlagtigt betegnet Ny Minerva)
- Register til Minerva årgangene 1785-1800 udarbejdet af Rasmus Nyerup findes ligeledes på Google Books
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Den danske Literaturs Historie af Fr. Winkel Horn
- Thomas Hansen Erslew – Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814, København, 1847, bind 2, s. 612-614.
- Jette D. Søllinge & Niels Thomsen, De danske aviser, bind 1, Odense Universitetsforlag, 1988. ISBN 87-7492-664-0. s. 121-123.
- Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie', bind II, Ejnar Munksgaards Forlag, 1947, s. 151-184.
- Johan Bang, Martin Salmonsen & Christian Borberg (red.), Frihedens sag er en borgerlig sag – Kampen om de borgerlige rettigheder 1770-1807, Dansklærerforeningen/Skov, 1984. ISBN 87-587-0072-2. (Med uddrag fra flere af bladets vigtigste artikler).
- Rolf Nyboe Nettum, Christen Pram: Norges første romanforfatter, Aschehoug, Oslo, 2001. ISBN 978-82-03-18445-1.